onsdag den 9. februar 2011

Danser med livet


Har du nogensinde taget dig en selvudviklingsdag? Det gjorde jeg i går. Da jeg kom fra fysioterapeut og havde ordnet lidt indkøb, tog jeg hjem og fandt en bog på hylden, som har ventet et stykke tid. En bog om at danse med livet. Jeg var træt efter for lidt søvn ovenpå en nat med storm og knagende husmure. Træer, som truede med at falde og grene, der blæste af. Ramte vinduer, vej og blev til pindebrænde. Måske følte jeg mig også som pindebrænde. Det gør man nogle gange. Nogle gange går livet helt ind under huden. Klemmer til. Og man mærker et hul, der svier som et åbent sår. Er det fordi der mangler noget i det hul? Og hvad kan man overhovedet fylde det med?

Danse med livet! Det havde jeg lyst til i går! Ja, det har jeg faktisk altid lyst til, når jeg skal være helt ærlig. For hvem vil ikke gerne danse og kaste alle sorger og bekymringer fra sig. Smide dem og lade vinden tage dem. Væk! Og i stedet for lytte til musikken i stilheden og den velsignelse, det er, når de tunge tanker forsvinder og man føler sig let på tå. Danse! Lade sig forføre af musikken og kaste sig ud i en rus af glæde og dansetrin, man aldrig før har prøvet. Nye bevægelser. Frie bevægelser. Faktisk elsker jeg at danse. Ja, sådan rigtig danse! Det er skønt og befriende. Man bliver glad af det. Men at danse med livet. Det må da være det ultimative!

Jeg vil skrive mere om bogen og det, jeg læser og lærer, når jeg er færdig med den. Men den sidder i mig her til morgen og specielt nogle ord, der godt kunne gå hen at blive et mantra for mig: If you are not enjoying yourself, you are wasting your time! Tak for kaffe, den var værre. For er der ikke så meget i livet, som på ingen måde er sjovt? Som bare er noget, man skal. Som skal overståes? Og som man puster og stønner over, fordi man skulle og burde. Øv! Forfatteren påstår noget andet. Og hun er ved at lære mig det. Jeg lytter til hendes stemme, mens jeg sidder og læser. Og jeg nikker og smiler. Bliver rørt. Og skriver ned. Kan jeg mon lære det? At danse med livet?

Jeg ønsker dig en god onsdag. En onsdag, hvor du tager mindst en svingom med livet! Dans min ven.

Dans :)

16 kommentarer:

  1. Godmorgen Lene:-)

    Vil danse i dag med livet som du skriver. Trods de der "ikke så sjove" ting bla. mit job som jeg skal "danse" mig gennem til i eftermiddag.
    Ønsker dig en super dag oh jeg glæder mig til at få fri, for så skal jeg hygge på min sofa med "Vindens Skygge" ;-) Takker for ideen..
    Knus

    SvarSlet
  2. God ide :-) Lad os danse med livet - igen i dag. Med sang til. Og en god befriende latter.
    Dansende og smilende onsdag ønsker jeg dig.
    Knus

    SvarSlet
  3. flott blogg. mange gode ord. ha en super dag :)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en rigtig dejlig bog! Håber du fortæller lidt mere om den, for jeg er sikker på, vi er mange, der gerne vil have et par fif :-)
    Klem og ha' en dejlig dag fyldt med dans!

    SvarSlet
  5. Jeg tror, det handler rigtig meget om at være i nuet... så bliver det meget nemmere at danse sig igennem tilværelsen.
    Hvis man ikke altid ønsker sig et andet sted hen, end der hvor man er. Lige nu.
    Det betyder ikke, at man ikke skal have drømme og mål... og nogle gange bare give slip på det hele og hoppe i sofaen, se tøsefilm og spise slik, selvom man burde tage opvasken... MEN når man rent faktisk tager opvasken, skal man være i det. Omfavne det faktum at man lige nu tager opvasken. Ikke mere, ikke mindre.

    Jeg glæder mig til onsdagsdans og raki i aften ;-)

    SvarSlet
  6. Eva, du er en klog kvinde! Du er inde på noget af det helt rigtige, tror jeg ;)

    Fortsættelse følger ...

    SvarSlet
  7. Å danse med livet! JA!! Det vil jeg;)
    Ha en fin onsdag med dansetrinn!

    SvarSlet
  8. Det gjelder å danse, selv når oppgavene er kjedelige, jeg tror de da blir morsommere og tiden du tilbringer med dem synes kortere:O)
    Jeg skal danse litt idag, for jeg liker også å danse, både på ordentlig...og ellers:)
    Swing it! Klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. På trods af min Snøvse-tilværelse, vil jeg danse med livet efter bedste evne. Måske det bliver til hoppen med livet, men det er også okay for mig.
    Bogen lyder meget spændende. Jeg glæder mig til at du deler lidt mere om den.
    God dag!

    SvarSlet
  10. ja hvem vil ikke danse med livet?? men de trinn skal læres.. og det gjør vi hver dag.. noen ganger snubler vi i egne ben, og andre ganger i noen annens.. men pytt.. så lenge vi kan reise oss med et grin.. ja, da tror jeg vi danser med livet :))

    zumba er forresten en ypperlig dans :)) knus

    SvarSlet
  11. Herlig skrevet Lene:) Jeg danser....etter beste evne:)
    Ha en herlig dag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  12. At danse gennem livet så det, der ikke er sjovt er sjovt alligevel, er vist en livslang øvelse for mig. Og jeg kan aldrig få for mange vinkler på, hvordan jeg gør det. Og at danse....jaah...lyder som en dejlig bog. Og hører gerne mere om den.
    God onsdag til dig også!

    SvarSlet
  13. Jeg danser efter bedste evne hver dag ;) Håber du har haft en god onsdag. Knus

    SvarSlet
  14. Det lyder som Susan Jeffers for mig Lene?
    Hun har ihvertfald engang skrevet en bog med den titel, er det den samme er der meget inspiration at hente i den, Susan har rigtigt mange guldkorn.
    I kærlige tanker, god dag.

    SvarSlet
  15. Her på øen danser jeg i halvmåne skin.
    Knus.

    SvarSlet
  16. Herligt at danse med livet - og hvilken sætning: If you are not enjoying yourself, you are wasting your time! :))

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.