søndag den 6. februar 2011

Citronblomster


Her dufter der af citronblomster, skrev min veninde, som er bosat i Ecuador. Jeg havde skrevet på Facebook, at der duftede af weekend eller noget i den retning. Jeg har jo noget med dufte. Citronblomster var hendes svar. De ord sendte mig på langfart. Gav mig lyst til eventyr. Jeg forsøgte et skabe et billede af citronblomsterne i mit hoved. Lukkede øjnene. Hvordan dufter citronblomster? Som citroner? Eller har de en mere fin duft af citrus og en sødlig lugt af sommer? Og Ecuador. Hvordan er der overhovedet dér? Pak din kuffert og kom, skrev hun og mener det selvfølgelig. Jeg kommer, svarede jeg og mener det selvfølgelig også. Og det gør jeg en dag! Jeg kommer.

Der er gået flere dage siden vores lille Facebook udveksling. Dér er man tæt på dem, man kender og fysisk afstand er ikke eksisterende. Man er i hvert fald nærmere på dem, som bruger Facebook aktivt og jeg synes egentlig, at det er ganske hyggeligt at følge lidt med i hinandens liv på den måde. Jeg mener, det kan ellers være svært at holde sig ajour med venner, som er flyttet udenlands og slår deres folder under fjerne himmelstrøg. Selvfølgelig er de små sparsomme sætninger og statusudråb blot en brøkdel af sandheden og det, der lever sig under overfladen og dér, hvor personen virkelig befinder sig, men det smager lidt af fugl. Og det dufter af citronblomster!

Citronblomsterne har sat sig fast. De rumsterer i min fantasi og jeg synes næsten, jeg kan dufte dem. Se dem for mig. Høre bierne summe og føle varmen på min hvide vinterhud. Mærke en blid brise lege med mit hår og fornemme de lidt tunge tanker, som vinteren har det med at plante, forsvinde som dug for solen. Citronblomster! Jeg går tur langs med stranden. Bare ben og bare fødder i sandet. Jeg elsker fornemmelsen af sand mellem tæerne. Sand, der lige er tilpas varmt. Sandkorn, der forsigtigt prikker og sender en lille salig fryd op gennem hele kroppen.

Jeg tror så sandelig, at mit vinterhjerte trænger til forår. Og det er vel ikke så sært efter måneder med vinter, mørke og en rejse gennem tunneller og tågede tagrender. Klatre op og ned og forsøge at finde en sang midt i stormen. Lytte efter håbet og med tøvende skridt famle efter noget, der kunne være. Citronblomster!

16 kommentarer:

  1. Tågede tagrender :-) så er det med at holde tungen lige i munden når du balancerer deroppe.
    Skøn søndag ønsker jeg dig og hundetøserne
    Knus

    SvarSlet
  2. Duften af citron(blomst), frisk og sommerlig.
    Den skal nok komme sommeren, men lige nu er det drømmene og fantasien, der skal hjælpe kulden, regnen og blæsten væk.
    Dejlig søndag på en førforårsdag.

    SvarSlet
  3. Sidder her i en stue fyldt med unge mennesker, fødselsdags rod og kaos og bare finder ro ved dine ord. savner dig.Knus :-)

    SvarSlet
  4. nå ble jeg nysgjerrig !! duften av citronblomst har jeg aldri møtt :) hmm.. det må man gjøre noe ved :))

    god søndag til deg med klem fra meg :))

    SvarSlet
  5. Citronblomster det lyder helt eventyrligt :-)kan næsten fornemme duften og stemningen ;) Ha en dejlig søndag :-)

    SvarSlet
  6. Mmhmmm, varmt sand mellem tæerne, en let brise, en bagende sol, turkisblåt hav... tog lige turen sydover til en tropisk ø, hvor der duftede af citronblomster og piña colada. Uh, hvor var det godt!

    SvarSlet
  7. Mit hjerte - og resten af kroppen - trænger også til forår. Big time! Citrusblomsterne fik også mig til at tjekke vores citrontræ, som overvintrer i det nye værelse, som er ved at færdigt. Er spændt på om det har overlevet vinterens strabadser. Men der var ikke tegn på noget liv i det. Endnu?
    God søndag til dig...
    Knus :-)

    SvarSlet
  8. Åh... Duften av sitronblomster... Ecuador... Du bare MÅ reise dit har du sjansen! Jeg har vært der! Husker ikke duften av sitronblomster men jeg husker duften av Ecuador... Og sand mellom tærne... Mmmmm Gode minner!

    Ellers har jeg sett at det har begynt å spire i blomsterbeddene her hos meg... så snart kan vi kjenne duften av vår! HURRA!!! :)

    Takk for støtte og omsorg, Lene! Det varmer i en vanskelig hverdag...

    Klem

    SvarSlet
  9. NÅkjente også jeg et snevav lengseletter vår... jeg som elsker vinteren, menogså våren, for md vårenkommer håpet - 0m den beste sommeren ever, om laaange dager og lyse netter, om ferie og fritid og drømmen om å kjenne duften av ...sitornblomster! Ja, det rykker i neseborene, jeg lukker øynene og sniffer... tjjaaa, kanskje kan jeg i min fantasi fornemme duften...! Deilig, frisk, liflig med et hint av grønt forår.

    Hva er sitronmåner, Lene?

    Ha en fiiin søndag!
    Klem

    SvarSlet
  10. He he, Janna, jeg tror du må have set min venindes kommentarer om citronmåne på Facebook!? :)

    Der findes ikke noget mere dansk! Det er en retrokage. En citronmåne eller citronhalvmåne er en halvcirkelformet sandkage med gul glasur med citronsmag. Denne kage kan købes i næsten alle dagligvarebutikker og tankstationer Danmark over, og er Danmarks mest solgte kage. Det er dog ikke Danmarks bedste kage (!), men man kunne nok bage en selv, der smagte bedre. Måske værd at prøve! ;)

    Kagen er i øvrigt blevet lavet siden 1968, så mange af os danskere husker den fra vores barndom.

    Klem tilbage til dig

    SvarSlet
  11. Duften av sitronblomster høres nydelig ut. Så fint skrevet og stemningsfullt.
    Nå lengter jeg etter våren!!

    Ønsker deg en fin søndag videre :)
    Klem

    SvarSlet
  12. Hei igjen, Lene ;-)
    Takk for opplysningen. Skal søke på nettet etter oppskrift, fikk lyst til å prøve å lage sitronmåne - poetisk navn!
    Klem

    SvarSlet
  13. Duften av sitronblomster hørtes helt herlig ut:) Her dufter det salt sjø....
    Stekte grønne tomater er min store favorittfilm!!! Sett den flere ganger og tårene triller....nyt kvelden med den...
    Kjøp deg rockering:) Min veier 1,5 kg. Jeg rocker opp til 15 min. daglig nå. I starten litt mindre. Spiller rocka musikk til:) Herlig:)
    Klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  14. Kjennes sikkert deilig ut der nede i varmen...Citronduften ;)

    Straks ny uke der ute, måtte den bli fin!!!

    Stooor klem til deg du vakre!

    SvarSlet
  15. Jeg er vild med dine indlæg om dufte Lene, for det viser at du er fokuseret på dine sanser og sanserne er en dejlig følgesvend her i livet.
    I kærlige tanker, god dag.

    SvarSlet
  16. Det lyder utroligt spændende med en rejse til Equador! Tænk at få en invitation til at opleve lidt af Sydamerika :-)
    Min nevø er netop kommet hjem efter tre måneder på det store kontinent, og jeg glæder mig til at høre ham fortælle,
    Klem og ha' en dejlig mandag, Lene!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.