søndag den 9. januar 2011

Søndag i januar


Mon lyset kommer i dag? Jeg har snart været oppe en time og endnu tøver det med at overtage morgenen. Skyerne sover stadig skønhedssøvn på himlen og er åbenbart ikke sådan at vække. Og jeg ved faktisk heller ikke, om vejrudsigten har lavet en aftale med dem om en tur ud i det blå. Væk fra himlen, så solen kan boltre sig og gøre søndagen sød og gavmild for os, der elsker skyfri himmel. Når det er sagt, så er jeg faktisk temmelig fascineret af skyer. Deres formationer, leg med lys og kærlighedskysseriet med vinden.
"Når det er sagt" gentager Filosoffen, som har moret sig kongeligt over alle de flotte navne, I har tiltænkt ham. "Når det er sagt, så må du tage det, som det kommer!". Han drejer sig lidt og sender et indforstået blik til sin veninde, Skytsenglen, som bare nikker og ser mild og drømmende ud. Stadig ikke et ord fra hende! Men hun kan tale, for jeg har hørt de to sludre på nordnorsk, når jeg ikke er i umiddelbar nærhed. Jeg går ud fra, at hun en dag vil tage bladet fra munden og tale direkte til mig også. Ja, for på hendes flotte turkise nederdel står følgende broderet: Din skyttsengel ser deg alltid!". Så er det sagt. Så ved jeg det. Og jeg håber da, at hun er min skytsengel, for det er ærligt talt dejligt betryggende at have sin skytsengel stående lige her, hvor jeg tilbringer en god del af min dag.
"Det vil tiden vise" udbryder Filosoffen og blinker til mig. "Livet er fuld af mysterier og det er dem, jeg er kommet for at diskutere med dig. Sammen skal vi fundere over mysterierne, løse gåder og gætte grimasser!". Han griner igen med sin gnækkende nordnorske vinterhavslatter, men så ser han pludselig helt alvorlig ud og en umiskendelig klogskab dukker op i ishavet midt i hans fjæs.
"Det var sødt af dine venner at sende videoer af ham Oluf", siger han og ryster på hovedet, "men ærlig talt, sådan er jeg altså ikke! Han har jo ikke mange brikker at flytte med, så du kan godt hilse at sige, at de er helt galt afmarcheret!". Han søger igen Skytsenglens bilde blik og de ryster begge på hovedet. "Der er vist ikke meget filosof i ham Oluf!".
"Så du hedder altså ikke Oluf?" spørger jeg og tænker, at vi da også kan komme sandheden nærmere ved at bruge udelukkelsesmetoden. For der er vist ingen tvivl om, at Filosoffen er ude på narrestreger. Han kan lide gåder og gætterier. Mysterier endda!
Han trækker bare på skuldrene, så det tatoverede hjerte på hans venstre skulder træder i karakter. Men han siger ikke noget. Ingen utidige afsløringer på en søndag morgen i januar, ser det ud til. Vi må væbne os med tålmodighed. Endnu en af livets lektioner.

Når lyset for alvor kommer, vil jeg gå tur med hundene. Og så skal jeg have læst resten af Zafón's "The Angel's Game". Jeg mangler stadig lidt og glæder mig til afslutningen. En god bog, hvis du har lyst til en tur til Barcelona og et univers af gode ord og en fortællerglæde, der vil noget. Dagen er min og jeg har endnu ikke helt besluttet, hvad jeg vil bruge den til. Min arbejdsgiver er åben for, at jeg tager på arbejde og skriver videre på historien, selvom det er søndag. Du planlægger selv din tid, har hun sagt, så det vil jeg gøre. Men på en søndag i januar må man gerne tøve lidt. Vente. Tage den med ro og bare nyde. Bare være ...

11 kommentarer:

  1. Kaere lene
    Hvor er det dejligt livsbekraeftende at laese dine ord. Du sprudler af glaede, humor og sikkerhed. Jeg onsker dig en rigtig god sondag:-)

    SvarSlet
  2. En fridag fra skriveriet er ikke nogen tosset idé. For mens man gør andre ting, dukker ordene gerne op sådan lidt uinviteret - og det ender med, at man længes helt efter mandag, hvor man skal skrive igen... ;-)

    SvarSlet
  3. Mia, du har helt ret. Jeg skriver også, når jeg ikke gør det! Tankerne kredser i det stille omkring historien. Så er det godt at have en notatbog! :) Jeg har nu lyst til at skrive lidt i dag, så vi får se ... men læsning skal der også til! Spoilt for choice! :D

    SvarSlet
  4. Så deilig å være sin egen sjef!
    Hvordan føles det? :)
    Om du vil skrive på søndag, så gjør det...om du vil ha fri på mandag, går vel det fint? :)

    Dagen starter litt grå her også...håper det lysner litt. Jeg og hundene skal på tur med en vennine og hennes hund om en time...med mitt nye speilreflkskamera rundt halsen :)

    Ha en herlig søndag...enten det blir skriving eller ei!
    Klem

    SvarSlet
  5. Ja det er spændende hvad søndagen bringer. Vores søndag er også uden planer indtil videre men mon ikke vi finder på noget. Jeg har også en bog jeg skal have læst færdig. God søndag :) Knus

    SvarSlet
  6. Dejligt at du føler dig forkælet fordi du er fri til at vælge. Men selv det har du valgt, og det har krævet mod. Du har som sædvanlig været oppe længe, og jeg ikke. Lillepigen var syg det meste af natten, og jeg måtte tage formiddagen i brug for at nå min skønhedssøvn. Den skal jo til. Dagen ser lys og solrig ud her fra min stol. Jeg ønsker også, at din bliver ligeså.
    Knus

    SvarSlet
  7. Og her vest i havgapet i Norge regner og blåser snøen bort. Det er fint å vera inne. Fyrer med ved og tenner lys. Vert mørkare no når snøen forsvinn. Skal no trekka i gode uteklær og ta ein fsisk tur i naturens element !! Ha ein fin søndag.

    SvarSlet
  8. ....ein frisk tur kanskje.....

    SvarSlet
  9. hehe:) Du skriiver så bra at jeg ser Filosofen for meg:) Nei, han er kanskje ingen Oluf, hehe:)
    Hos meg skinner solen og det er et vakkert lys. Håper det er kommet til deg også:)
    Ha en fin søndag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  10. Det høres ut som om du har gode søndagsplaner med tur, skriving og lesing. Zafon har jeg liggende og gleder meg til å ta fatt på en gang.
    Vi har nettopp kommet hjem fra tur. Pent vær her i dag, men glatt og vått.

    Det blir artig å høre navnet på filosofen.

    Ha en alle tiders dag!

    SvarSlet
  11. Det er vel nok dejligt, at du er din egen arbejdsgiver nu og selv kan bestemme! Jeg er så heldig, at sådan er det også her ;-)
    Ha' en dejlig aften, Lene, klem!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.