søndag den 9. januar 2011

I bakspejlet


Det har været en dejlig søndag. Set i bakspejlet fortryder jeg ikke et sekund, heller ikke dem, hvor jeg bare sad og stirrede ud i luften, mens tankerne tog på himmelfart og inspirationen dalende ned fra oven - eller hvor den nu kom fra. God læsning og et par gode ture med hundepigerne. En dag med tøvejr men stadig med glatte veje. Længe leve pigskoene! Nej, ingen løbetur, for selvom jeg drømmer og fantaserer, så er jeg blevet meget påpasselig med hensyn til min bækkenskade. Nu går det nemlig bedre! Og så skal jeg i øvrigt huske stadig at lave min gode øvelser og hoppe op på vippebrættet mindst en gang om dagen. Styrke. Holde ved.

I bakspejlet har jeg også min første uge som forfatter. Hvor jeg skulle se mig selv som forfatter! Nu er det nu! Den første uge, hvor jeg skulle planlægge min egen tid og glide ind i en ny og helt anderledes rytme. Skrive. Begynde den historie, jeg har tænkt på så længe og som mit notatbog har gjort forberedelser til, så godt den nu kunne. Den første uge, hvor jeg skulle kæmpe lidt med en vifte af gode overspringshandlinger. Mærke, hvordan tiden har det med at flyde og gå sin vej, hvis man ikke tager fat i den og overtager roret. Gør det, man har tænkt sig at gøre. Og som man egentlig ønsker at gøre. Da jeg endelig skrev, tog det pludselig fart. Jeg kan mærke, at det i sig selv er en rejse. For der sker ting og sager, når jeg sidder bænket på min bold foran tastaturet og virkelig bare "gør det". Skriver. Jeg glæder mig til at komme videre i morgen og se, hvor historien vil have mig hen. Hvad jeg mon har at sige. For sådan er det virkelig. I den kommende uge har jeg besluttet mig for en lidt mere stram tidsplan. I morgen skal jeg skrive fra kl. 9 til 12. Der er ingen vej udenom og der er ingen overspringshandlinger, som får lov at tage min skrivetid! Men jeg har en gavmild arbejdsgiver. Hun har nemlig givet mig fri om eftermiddagen, hvor jeg skal på café med en veninde, som går igennem noget svært i sit liv lige nu. Hun har brug for at snakke over frokost og caffe latte. Og, tænker jeg, ud over at mødes med hende og selvfølgelig være til stede, så er caféturen også en del af min forfatteropdragelse. Der er jo inspiration alle vegne. Ord danser på væggene. Hænger i luften og ned fra hustagene som de istapper, der nu er godt på vej til at smelte. Jeg har aldrig oplevet det så intenst før og jeg elsker hvert sekund!

Set i bakspejlet har jeg gjort det eneste rigtige. Gjort mig fri for en stund. Gjort mig fri til at opdage, genopdage og udforske mig selv og alt det, som jeg slet ikke vidste, jeg indeholdt. Nu begynder jeg at åbne mig. Forstå. Fornemme. Og en ting er sikkert: Jeg er kommet for at skrive! Denne søndag aften holder jeg status med glæde i glasset og ord i hovedet. Der er så mange løse ender og så mange ting, som slet ikke hænger sammen, hvis man ser fornuftigt og logisk på det, men det gør jeg jo ikke. Sådan er jeg jo slet ikke! Og det giver helt mening på januars 9. dag, hvor mørket har taget over og roen breder sig som en tåge af taknemmelighed. Det har været en spændende første uge og jeg glæder mig til den næste!

11 kommentarer:

  1. Det høres ut som du har hatt en deilig søndag, og godt å høre at du er fornøyd med tingenes tilstand. Det er nydelig når alt faller på plass, og at en kjenner at en er i sitt rette element.

    Ha en fin kveld, og kos deg på kafè i morgen. Jeg håper det løser seg for din venninne, og at hun kan se framover mot lysere tider.

    SvarSlet
  2. Du koser deg, og jeg kan se deg for meg der du sitter og ordene kommer så riktig og godt, og du selv er i en "flyt"-sone...tror dette er godt for sjelen;)
    Ha en god morgendag, din venninne har en god samtalepartner.
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Ja du har gjort det riktige Lene:) Du er den fødte forfatter, jeg er ikke i tvil:) Jeg får bilder i hodet av å lese hos deg, det er et godt tegn:)
    å ha valgt riktig gir en indre ro..en ro som er en nytelse:)
    Ha en fin skrivedag imorgen og kos deg på kafe. Ta inn nye inntrykk og inspirasjon.
    Koselig med Major i telt? hehe, nei vet du, jeg tror det kan bli et mareritt:) Tenk så gøy han kommer til å få det:))
    Nyt kvelden, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Så godt at du endelig er i gang, og at det ser ut til å gå sånn som du vil :-) Det er ikke så aller verst med en snill sjef heller da ;-) Og inspirasjon finner du vel overalt hvor du er nå :-D

    Ha det riktig godt - klem Siv

    SvarSlet
  5. Jeg syntes det er flot, Lene, hvis du kan koncentrere dig, om at skrive på bestemte tider.

    Jeg glæder mig til at følge din bogs udvikling.
    God aften og god arbejdslyst i morgen :0)

    SvarSlet
  6. Hei! som vanlig kommer ordene fra deg som trillende fra en snor. Godt å lese! Og så bra at du har hatt en spennede og god start på året. jeg har vært som en zombie - og ikke fått gjort noe som helst! Håper denne uka blir bedre!
    Ønsker deg fortsatt gode tanker og en riktig flott uke!
    Klem fra Lunalu

    SvarSlet
  7. Ser ut som om du er i flytsonen Megan ;)

    Kos deg med din venninne imorgen, håper ting ordner seg for henne og det gjør det jo bestandig på et eller annet vis ;)

    Klemklem til deg

    ps, jeg sitter her varm i kinnene etter hele to turer på ski denne helgen, er jeg ikke flinkis da... ;D

    SvarSlet
  8. Ja, er det ikke dejligt med al den arbejdsglæde... Jeg nyder også i fulde drag, at skriveriet er blevet min hverdag. Men det er helt fint at have dage, hvor man ikke foretager sig noget som helst fornuftigt. Og endda dage, hvor man driver den af helt og aldeles. På de dage kommer ideerne... ;-)

    SvarSlet
  9. Hvor er det inspirerende og givende og med stor glæde at læse om din proces som forfatter - og din rejse.
    Det er så skønt at give sig hen i den kreative proces og bare lade ideerne komme helt af sig selv.
    Knus

    SvarSlet
  10. Det er vidunderligt at høre om din arbejdsglæde og proces i dit nye liv. Så dejligt at du deler dine tanker og fortæller om det. Lysten til fordybelse smitter :-)
    Fortsat god rejse! :-)

    SvarSlet
  11. Ord danser alle vegne Lene, hvis vi er opmærksomme er der inspiration at hente overalt, dejligt at læse at arbejdet er i fuld gang.
    God dag til dig og dine.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.