mandag den 24. januar 2011

Scheherazade på åbent hav


Nogle gange tænker jeg på, om det virkelig er rigtigt, at man selv kan vælge. Om det er sådan, at man selv tager ansvaret for sit liv og beslutter sig for, hvad med vil og hvor man vil hen. Og at man så sætter sine sejl efter vinden og begynder at sejle lige derhen, hvor man gerne vil ende. En klog mand har sagt, at man ikke kan styre vinden, men at man kan indrette sine sejl således, at man sejler i den rigtige retning. "Rigtige" som i "den vej ønsker jeg at sejle". Jeg har besluttet mig for, at det er sådan! Det tror jeg at man skal. Man skal tro på det og så indrette hele sin sjæl efter den overbevisning. Starte med at lade tankerne tænke posivt på det og mærke, hvor dejligt det er, når man drømmer om de muligheder, man egentlig har. Tænker på, hvordan det ville være, hvis man kunne få det ligesom man gerne vil have det og lavede lige det, man havde lyst til. For lysten driver værket. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Jeg er ved et indrette mine sejl efter vinden og tager stik mod en retning, jeg ønsker at sejle i. Vi har forladt kysten, mit skib og jeg og jeg kan se den hjemlige kyst i horisonten. Se den forsvinde, mens jeg driver mod åbent hav, hvor der både er smukke dansende delfiner, som gerne følger mig på vej og glubske hajer, der længes efter et godt måltid. Dagens ret! Dansk kvinde med gode drømme. Det kildrer lidt i maven, når jeg ser kysten forsvinde og et øjeblik overvejer jeg, om jeg har mistet forstanden. Hvad jeg har gang i. Men det er bare tanker, som er vant til at være sådan. De plejer at tænke den slags. Nu skal jeg lære dem helt andre sprog og helt andre sange. Vi kan øve os, mens vi sidder dér på vandet.

Nu kan jeg ikke længere se kysten. Alt er blåt - himmel og hav så langt øjet rækker. Skumsprøjt på bølgerne og vind i håret. Alene i en klædedragt vævet med tråde af håb. Broderier af tro, hjerter og kærlighed. Kærlighed til de opdagelsesrejsende, der før mig har været på åbent hav uden at kunne se land nogen som helst steder. Og som har mødt hajer, der kredser om bådens sider og kun har én ting i hovedet. Mad! Mig. De prøver at fortælle mig, at der er nogle regler, jeg skal følge. At kystvagten snart kommer og snupper mig, hvis de da ikke selv får deres spidse tænder i mig. Jeg kan bare vælge. Kystvagt eller haj? Jeg ryster på hovedet og overtaler mit bankende hjerte til at slappe af igen. Vi sejler jo videre. Vi er på vej. Selvom solen går ned i horisonten hver eneste aften og det bliver mørkt, så alt jeg kan høre er lyden af bølgerne mod min båd og delfinerne, som synger opmuntrende, mens hajerne tager tilløb til endnu en dag. Vi gør bare det, vi er ansat til, siger de og ser sultne på mig.

Er det sådan, det er? Måske. Det føles sådan lidt nu. Så jeg tænker følgende: Jeg er en eventyrer. Jeg er datter af Christopher Columbus, der som han er bevæbnet med notesbøger og tegner sine egne søkort. Måske er de ikke helt i overensstemmelse med den virkelighed, nogle ønsker at præsentere os drømmere for, men hvem ved, hvad der i virkeligheden er virkeligt? Når det kommer til stykket. Columbus holdt sig til de tal, der passede ham bedst og det har jeg også tænkt mig. Selvom jeg nok overvejende vil holde mig til ord.

Og hvad med blæsten, spørger du måske? Hvad med stormen, når den raser og de glubske hajer, der kun vil dig ondt? Som vil sætte dig i bås, i et fængsel med så tykke tremmer, at du aldrig mere kommer ud og kun kan betragte det blå og grønne et sted derude? Tror du det er sådan? Ender jeg i fængsel? Jeg fristes til at skrive "fortsættelse følger", for sådan er det jo. Jeg ved det ikke. Jeg svarer fisk! Fisk fordi jeg må læne mig op af troen og håbet og stole på, at min lille skib kan fragte mig mod en god kyst og det, jeg går og drømmer om. Andre Gide sagde: Man cannot discover new oceans unless he has the courage to lose sight of the shore. Og det er jo sandt. Dér er jeg lige nu. På åbent hav. Jeg må finde en måde, hvorpå jeg kan overtale hajerne til at vente lidt med at spise mig. Være listig og fortælle gode historier ligesom Scheherazade. Trække tiden ud og i den retning, der passer mig som en smuk skræddersyet kjole. Hvilken herlig udfordring! :)

Ønsker dig en god mandag på bølgerne blå.

10 kommentarer:

  1. Du er på rette vej.
    God vind :-)
    God mandag og knus

    SvarSlet
  2. Det er på mange måder den samme slags rejse, jeg er på. Ud på åbent hav med mig selv bag roret. Ud at finde mine værdier og det, jeg synes er det bedste for mig.
    Og lade hånt om de, der ikke kan se det, jeg ser. Se, at jeg er på vej og at det er godt. Se, at jeg prøver at holde mig fra hajen, depressionen, der hele tiden er klar.
    God tur til både dig og mig :)

    SvarSlet
  3. Sukk,så vakkert....Skulle bare ønsket du var en bit drivtømmer og ikke Colombus datter, så kunne du ha seilt opp til min kyst ;) der kunne jeg ha plukket deg opp, vasket deg og tørket deg for å så skapt en liten engel utav deg ;)

    Vakker dag til deg, håper du får passe med vind! Vind er herlig,)Og saltvann på kinnene....

    SvarSlet
  4. Skipet frakter deg vel dit du ønsker det Lene:)
    Ha en deilig mandag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Ja, hvilken herlig udfordring du beskriver - og du er da en ægte eventyrer - datter af Colombus! Følger med spænding, hvordan Scheherazade får listet sig ind på hajerne :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det smukt beskrevet. Og opmuntrende :-) At være på eventyr... at være opdagelsesrejsende... ja! det er jo det, det er!
    :-)

    SvarSlet
  7. Tak for din kommentar :-)

    I en lille båd, der gynger,
    sidder Megan og synger.
    Synger sine livskloge fortryllende sange,
    lokker til sig havets beboere mange
    snart brydes oceanets store stilhed
    af munter fællessang
    Et kæmpemæssigt kor
    af havmænd og sardiner
    havfruer og yndefulde delfiner
    solosang leveres af en blåhval,
    som er en pragtfuld tenor,
    og selv de hadefulde hajer
    synger duet med tusindvis af rejer,
    mens to lyserøde blæksprutter
    muntert på hver sin hornfisk trutter.

    God vind og husk så lige kompasset.

    SvarSlet
  8. Broderier av tro, håp og kjærlighet - NYDELIG!

    Ha en trivelig dag - klem Siv

    SvarSlet
  9. Dejlig historie Lene, vinden kan fører een mange steder hen, snart er der modvind snart er der medvind, men havet er en forfriskning, og fra kyst til kyst er der masser af tid til fordybelse, jeg glæder mig til at læse mere om din rejse.
    God aften.

    SvarSlet
  10. Skøn skøn historie Lene - du sætter bare dine sejl - har fuld tillid til dine evner som kaptajn :-))

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.