lørdag den 8. januar 2011

Måneskin og fløde


Tågen ligger som et vattæppe hen over morgenen. Lyset kigger lidt genert ud gennem trætoppene og lytter til den monotome lyd af smeltevand. Dryp dryp dryp. Det er tøvejr! Sneen knirker og vandet løber forsigtigt hen over flisegangen. Dér, hvor der var spejlglat i går, er der nu en lille sø som langsomt vokser sig større. Det er i grunden lidt underligt, at jeg sidder her og småfryder mig over, at det smukke hvide eventyr er ved at blive til vand. Det er jo nærmest sørgeligt og jeg burde fælde tårer. Mindst! Men jeg kan mærke glæden prikke mig på huden og brede sig til hele kroppen. Tanken om jævne veje uden is og sne gør mig kåd som et forårslam, selvom vi kun skriver "først i januar". Og hvis du kender mig godt nok, så ved du, at jeg tænker løbetur. Årets første løbetur for mit vedkommende og ja, i flere måneder efterhånden pga. min bækkenskade. Jeg kan mærke, at jeg er klar. Jeg har gået meget de sidste par uger og det hjælper! Så jeg hepper på tøvejret og glæder mig til mildere temperaturer. Måske også fordi jeg bare er træt af at småfryse!

"Det er for tidligt at glæde sig", siger Filosoffen og ser nøgtern på mig med sine isblå øjne. "Det er jo kun januar og vinteren har købt sig ind i meget længere tid"! Han prikker til Skytsenglen med sin usynlige pegefinger og de smiler indforstående til hinanden. Han behøver ikke at sige det højt. Jeg kan se ordet spille på hans smalle norske læber. Dansker! Hvad ved en dansker om vintervejr?
"Har vinteren købt sig ind?". Jeg ser på ham og lader som om, jeg slet ikke har set ham le i det skjulte. "Betaler vinteren for at være her?".
Han smiler til mig og nikker, mens han strithår danser i lige linjer mod vinterhimlen.
"Selvfølgelig! Og vinteren på disse kanter er rig. Den har masser af det, der skal til, for at få lov at boltre sig i månedsvis! Og ved dette årsskifte har den været ekstravagant", tilføjer han og prikker igen til Skytsenglen, som stadig ikke har sagt et ord.
Jeg ryster bare på hovedet. Der er ingen tvivl om, at det umage norske par driver gæk med mig. Gæk selvom det kun er januar. Måske er traditionerne anderledes i vores naboland mod nord? Her på vores breddegrader er gæk noget, der hører påsken til. Foråret! Og hvor har det bare den smukkeste klang, det ord. Forår! Jeg falder i svimer og drømmer mig et par måneder frem. Jeg kan se de små skud trænge op gennem jorden. Kigge sig omkring og misse mod lyset, fri af den mørke jord, hvor de har boet altfor længe. Ventet på det rette øjeblik!
"Du er fortabt!" siger Filosoffen, mens han kigger ud af vinduet på tøvejret og vattæppet af tåge. "Og hvad mit navn angår ... Jeg har faktisk et navn og så sandelig om det ikke var et af dem, dine gode blogvenner foreslog i går! Der er nogle kloge hoveder derude i Cyberspace!" Han nikker anerkendende. Jeg ville ønske, I kunne se ham lige nu, for han udviser faktisk noget, der minder om respekt for jeres dejlige forslag.
"Men" siger jeg bare, for der er selvfølgelig et men ...
"Men jeg da ikke tænkt mig at afsløre det her og nu" udbryder han og ler højlydt. "For jer er jeg bare Filosoffen indtil videre". Det er min titel og det er min gerning. Det er derfor jeg er kommet!
"Kan vi lokke navnet ud af dig ved lejlighed, kære Filosof?". Jeg lægger min stemme i fløjsbløde pressefolder og smiler indsmigrende til ham. Jeg er født nysgerrig og har han et navn, ønsker jeg så sandelig at kende det".
Han ryster på hovedet. Så nikker han. Så ryster han igen på hovedet. Et smil, jeg ikke helt kan tyde, danser i hans isblå øjne, der kan være kolde som Norskehavet. Det er de ikke lige nu. Det er som om der svømmer fisk rundt i dem. Drilske fisk!
"Måneskin og fløde" udbryder han, klasker sig på lårene og knækker sammen i en latter, man kan høre helt til Vordingborg. Mindst!

Jeg bliver nødt til at stoppe her. Filosoffen, som jeg vist bare må kalde ham fremover, indtil han får lyst til at afsløre sit fornavn, som han jo tilsyneladende har og som en af jer har været snu nok til at gætte, er i et forfærdeligt drillehumør denne tågende januarmorgen. Og jeg har andet at lave end at lade mig trække rundt i manegen af ham! Jeg lader ham være og går ud i dagen med højt humør. Jeg skal ud og gå tur i tøvejret!

God lørdag! Nyd dagen og hinanden i det ganske land og udland. Ikke mindst i Norge! ;)

Det smukke månebillede er taget af Havfruen. Tak for lån, det er vidunderligt!

14 kommentarer:

  1. Jeg elsker forår.
    Men ikke nu. Nu vil jeg ha sne og frost !
    Pas på dig selv, derude i smattet :-)

    SvarSlet
  2. Nyd din tur i tø vejret Lene - jeg nyder også de milde vinde - og god weekend til dig :)

    SvarSlet
  3. Det er en klog fyr som er flyttet ind i dit univers.. Jeg glæder mig til at følge hans visdom.

    SvarSlet
  4. Filosofen har rett igjen;)alt har sin tid.. og her i nord raser vinterstormer på denne tid av året.. det skal renses luft.. og hav.. det skal klargjøres litt her og der før foråret (våren) kan banke på.. og det vet filosofen.. han er senjaværing og har nok hatt en storm eller to rundt ørene :))

    i dag er det tåke og tøvær her i nord.. i går aftes var det kaldt og stjerneklart.. nordlyset danset vals over himmelen i en time før det fløy videre..

    Oluf er forresten herfra Tromsø;) han er ikke en filosof.. han er nok heller ikke den skarpeste kniven i skuffen men til gjengjeld er han full av nordnorsk humor.. men filosofen og Oluf har samme avslappede holdning;)))Oluf går alltid i tøffler av filt.. de kalles Oluftøffler her nord:))http://www.fredrikshald-skofabrikk.no/20318.htm

    Her er en av de beste show der Olufs sønn blir innkalt til farskapssak.. men Oluf hevder hardnakket at hans sønn Lars ikke er kjønnsmoden ennå.. håper du kan forstå dialekten :))

    http://www.youtube.com/watch?v=7wWplyQs1s0


    Halfdan er kongenavn og et staut navn som brukes mye her i nord.. kanskje du har hørt om Halfdan Sivertsen.. visesangeren fra Bodø ?..

    Arne Ness Senior var filosof.. Junior var mer bajas.. gift med Diana Ross..

    Olav er også kongenavn men, jeg holder en knapp på Oluf :))

    så gjenstår det å se om filosofen avslører sin identitet :))

    Ha en deilig weekend! klæm fra mæ

    SvarSlet
  5. Skal bli spennende å høre hva denne filosofen heter:O)
    Her er det også få kuldegrader, men tøvær, nei. Jeg har ingen unnskyldninger for å gå en tur, så jeg skulle bare ha gjort det, men gjør jeg? Neida:)
    Ha en flott lørdag, klem;)

    SvarSlet
  6. Herlig med lyden av vår, bare veier og løpeturer. Det gleder jeg meg også veldig til.
    I stedet blir det å rydde gårsplassen her for snøen som falt i natt. Det er nå begynt å regne, så den vil nok bli ganske tung å fjerne.

    Ha en flott dag!

    SvarSlet
  7. Lad os håbe, at vinteren snart holder op med at drive vintergæk med os.
    God weekend :-)

    SvarSlet
  8. En anelse vår hos deg......nyt det....Filosofen høres humoristisk ut:)
    Men det er bare januar....tror jeg må vente til uti mars før jeg kan få vårstemning:)
    Nyt dagen Lene:) Klem fra meg:)

    SvarSlet
  9. Jeg tror, at hvis han var min, ville han hedde Filius. Jeg ved ikke hvorfor, måske bare fordi Filius Filosof lyder godt... ;-)

    SvarSlet
  10. Han er en noget af en fætter nordmand, den filosof *S* Måske kommer det af at være sne-indespæret i måneder af året - deroppe bag Norges kyster ? Løb meget forsigtigt ;o)

    SvarSlet
  11. Det er noget af en Drillopind du har hentet med hjem fra det Norske Lene, men han har nok ret, det er for tidligt at glæde sig til forår endnu.
    God Lørdag aften.

    SvarSlet
  12. Du har godt nok fået nyt og udfordrende selskab på matriklen. ;-) Men sig videre, at måske foråret kan lokkes til en lidt tidligere debut end normalt? Det ville vi sætte stor pris på.
    Knus og god aften :-)

    SvarSlet
  13. Jeg glæder mig til at se græsset igen og til at kunne gå ture uden risiko for at falde og brække arme og ben :-) Ja, jeg tror bestemt, at foråret er på vej ;)
    Klem og god weekend, Lene!

    SvarSlet
  14. Ja, det blev sandelig tøvejr i dag. Istapperne er væk, sneen er braget ned fra tagene, og saltet er ved at blive skyllet ned i rørsystemerne. Dejligt med en pause fra frost og sne. Det skal nok komme igen.

    Det er dejligt, at din bækkenskade er ved at fortage sig, så du atter kan komme ud at løbe. Det må være slemt ikke at kunne komme af med energien i en længere periode.

    Tak for de smukke ord, du skrev i forbindelse med vores tab af Rufus. De varmede. Jeg savner ham usigelig meget. Vi var så fasttømret i vore daglige rutiner.
    Ja, hans fodspor har sat aftryk i vore hjerter. Dér vil han altid være.

    I søndags indtog en en ny hund hjemmet. Det er Teddy, som er 3 år. Han har fået smilet frem hos os igen. Jeg skal nok vise billeder af ham inden længe :)

    Jeg ønsker dig og dine et godt nytår. Pøj-pøj med dine skriverier. Det bliver en spændende tid for dig :-) Klem fra Lone

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.