torsdag den 13. januar 2011

Læseaften, filosofi og ...


Jeg kan varmt anbefale det. Lav en kande god te, måske med et stykke hjemmebagt kage til, hvis det skal være luksusudgaven, indret dig med stearinlys, puder, sofa og selvfølgelig det vigtigste af alt: En god bog. Så har du opskriften på en afslappende aften med ro og velvære. Fordybelse. Jeg gjorde det igen i går og det er efterhånden blevet noget af det, jeg holder allermest af. I hvert fald her i vintermørket, hvor aftenerne er mørke, kolde og vinden rusker i trætoppe og husmur. Læse. Bare sidde i ro og mag med bogen og glide ind i dens verden, hvor den end måtte være. Lære karakterne bedre at kende.

Jeg har faktisk gang i 3 bøger nu. Det er sket før og det kan man sagtens. Bare man holder dem adskilt og for mit vedkommende drejer det sig om 3 meget forskellige bøger. Stephens King bog om at skrive, som jeg nyder og som er et studie for mig. Dalai Lamas bog om at vælge hjertets vej, som vel egentlig er en introduktion til buddismen, men som er meget mere end det. Den handler i bund og grund om, at den eneste måde, vi får fred i verden på er, hvis hvert eneste menneske får fred i sig selv. Og handler ud fra Buddhas lære: Hvis det er muligt, hjælp andre. Hvis det ikke er muligt, bør du i det mindste ikke skade andre. Vigtige ord og vigtigt at holde sig for øje. Jeg er ikke nået så langt, men det er god og lærerig læsning. Der er måder, man kan øve sig hver dag. Men mere om det senere. Den sidste bog er så igen Zafón og denne gang "The Shadow of the Wind", Vindens Skygge, som jeg aldrig fik læst færdig i første omgang. Det var i en periode, hvor jeg havde meget om ørerne og ikke kunne sætte mig og koncentrere mig. Synd og skam! Så nu får den lov at genopstå, helt fra starten, og jeg nyder den allerede. Han er sgu god, ham Zafón.

'Har du ikke tænkt dig at skrive om andet end bøger', spørger Filosoffen pludselig og rykker et skridt nærmere min PC. 'Tror du ikke, at folk er lidt trætte af at læse om det?'. Han ser udfordrende på mig med oprør i sit kolde ishav. Hans øjne er som ildfluer i torsdagsmørket og jeg kan se, at han er tændt. Nu skal hun udfordres, tænker han og prikker kælent til sin gode veninde, Skytsenglen, som ikke fortrækker en mine. Hun ser bare blid og drømmende ud. Skytsenglen som altid ser mig, men som endnu ikke har sagt et eneste ord.
'Hvis man ikke kan lide at læse om bøger, så kan man ikke lide at læse', svarer jeg uden at tøve. For sådan må det jo være. Jo mere man holder af læsning, desto mere holder man af at læse om andres oplevelser med bøger, gode bøger og anbefalinger. Citater endda. I går læste jeg om Sivs anbefalinger om Oda og fik lyst til at lære hende bedre at kende. Det er en spændende verden, bøgernes.
'Derfor kan du jo godt forny dig lidt', siger han og ler. 'Måske skulle vi se at få lidt filosofi på banen. Er det ikke på tide? Jeg kan give dig nogle bøger, som du bør læse og så kan vi diskutere dem bagefter. Du kan starte med den norske filosof Arne Næss!'. Han laver trutmund med sine smalle lerlæber og hans blik viger ikke fra mig.
'Jeg læser meget gerne om Arne Næss og lærer ham nærmere at kende. Men lige nu har jeg vist rigeligt at læse. Jeg studerer' tilføjer jeg og nikker eftertænksomt, for det er jo det, jeg gør. Hvis man ikke læser, kan man ikke skrive. Ikke sådan for alvor. Det påstår Stephen King og jeg er enig med ham.
Filosoffen ryster på sit nordnorske hoved.
'Måske skal jeg bare fortælle dig lidt mere om ham så? Sådan hen af vejen? For jeg er jo kommet med det for øje, at jeg skal indvige dig i filosofiens mysterier og tage dig med på en rejse gennem nogle af livets store spørgsmål'. Han nikker og ser vigtig ud. Det kan godt være, at han virker lille, mens hans ego er stort. Det lyser ud af ham, så man ikke behøver det elektriske her ved morgenbordet. Han kan sagtens udgøre det for standerlampe, mens jeg skriver. Jeg smiler bredt ved tanken, fniser lidt og han gransker mig nysgerrigt.
'Hvad ler du af?'
Men det svarer jeg ikke på. Måske skulle jeg tage ham på ordet? Benytte mig af muligheden for at lære lidt mere om norsk filosofi og i det hele taget? Men det må blive en anden dag, for min morgentid er ved at udløbe. Mørket længes efter tæppefald og dagen er parat til at tage over. Præsentere sig og sin 13. dag i januar.

'Vi ses i morgen', siger jeg til Filsosoffen og Skytsenglen, men de svarer mig ikke. Nu står de begge på deres plads og ligner bare det, de er; to lerfigurer fra Senja med et par vigtige budskaber malet på maverne. To minder fra en sommer der gik. Men alt er tilsyneladende og man skal ikke lade sig narre. Hvis man ser godt efter eller lytter uden at tænke eller tale, så sker der pludselig noget. Livet er parat til at overraske. Overraske på den gode måde!

14 kommentarer:

  1. Godmorgen søde Lene
    Jeg nyder altid at læse om, hvad du læser. Og det har medført adskillige bestillinger på det lokale bibliotek. Jeg tager dine bemærkninger som anbefalinger til at prøve, om bøgerne er noget for mig. Sådan har det været altid. Så bliv ved med at skrive om, hvad du læser. :-)
    Ellers vil jeg kaste mig ud i ude-arbejslivet om ikke så længe. Her er stille i huset, de andre skal møde senere i dag, og som du ved, er der ingen hund, som lige skal have mad og skal ud, inden jeg starter bilen og dagens program. Forhåbentlig får vi gode nyheder senere i dag og får lov til at hente Karla. Vi er spændte og nervøse og håber bare på det bedste. Og tak for dine dejlige, trøstende og opmuntrende ord hos mig! :-) Måtte lige smide et par tårer mere pga. det! Jeg sagde jo tudekiks! :-D
    God dag til dig
    Knus og tanker

    SvarSlet
  2. Dalai Lama er virkelig belærende om livets indhold på den positive måde Lene, men læsning er en dejlig hobby som bestemt også nyder stor respekt herhjemme.
    God dag til dig og dine.

    SvarSlet
  3. Hvis det er muligt, så hjælp , hvis ikke det er en mulighed, så undlad at skade.
    Smukt og enkelt- tak.
    Bøger kan man ikke få nok af !

    SvarSlet
  4. Godmorgen, Megan, åh så dejligt at læse - og du giver mig lyst til at læse Dalai Lama igen. Stephens King bog om at skrive læste jeg for nogle år siden med stor fryd, den er utrolig velskrevet.
    Jeg læser også gerne flere bøger på én gang og slutter hver aften med en kande te og læsning.
    Klem og en dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  5. Og heldigvis for det! :) Jeg er en periodeleser... leser alltid om sommrene. I vinterhalvåret blir det mest "blading" i bøker med bilder (turbøker og biografier...) Men den ideen om en kanne te og sofa og pute? Den skal prøves:)

    Ha en fin dag, kjære deg!

    SvarSlet
  6. Det høres ut som om du har hatt en rolig og avslappende kveld, fordypet i bøkenes verden. Deilig med en kanne te, kaker og gode puter.
    Jeg leser også flere bøker på en gang.
    The Shadow of the wind ligger og venter på meg. Gleder meg til å ta fatt på den.

    Ha en fin dag!

    SvarSlet
  7. Har altid gang i flere bøger ad gangen - det kommer jo an på humør og situationen.....

    SvarSlet
  8. Det er også den dejligste måde at tilbringe en aften på. Jeg elsker, når pigerne ikke insisterer på at bruge fjernsynet, så jeg kan nyde min bog i sofahjørnet.
    God dag

    SvarSlet
  9. Enig, Lene, å lese om andres opplevelser av bøker; anbefalinger, analyser, kritikk osv., er verdifull lesning, og jeg gleder meg spesielt mye over å lese om bokopplevelser som sammenfaller med mine, men som kanskje også har formidler andre sider, andre opplevelser enn det jeg så, og som får meg lyst til å lese mer, finne enda mer i det universet forfatteren har skapt.

    Å lese en god, altoppslukende bok, med et godt pledd tigjengelig, fyr i peisen, te, kaffe eller rødvin tilgjengelig ... Kvelden kan vel ikke tilbringes på bedre måter enn det? Jo,forresten, sammen med noen som også leser, og som man kan diskutere med i etterkant - eller underveis... slik som jeg kan med min kjære! Livet er herlig da...

    Kos deg med videre lesning.

    SvarSlet
  10. Det er en nytelse og komme hit og lese...jeg glemmer tid og sted og har vel en slik opplevelse du har med dine bøker. Filosofen høres virkelig nord-norsk ut:))
    Ha en kos kveld med bok, pledd og te, klem fra meg:)

    SvarSlet
  11. Skytsengelen var litt diffus - men filosofen... han ble levende og stod her foran meg når jeg leste innlegget ditt - herlig!!!

    slike lesekvelder er helt fantastisk avslappende og deilige. spesielt når man får lese uforstyrret! Jeg leser mye i perioder - mest om sommeren! Nå har jeg begynt å strikke - og slapper av med det!
    Ønsker deg en god kveld1
    Klem fra Lunalu

    SvarSlet
  12. Sannelig var det forskjellige forfattere her, og mens du har 3 bøker på gang, så har jeg 3 håndarbeider på gang...minst!
    Men nå skal jeg steppe også samtidig, så sannelig går jeg en spennende tid i møte:O)
    Kos deg mot helg, klem fra meg;)

    SvarSlet
  13. Det gode liv, kalles det. :)
    Og jeg vet at du er god på å hygge deg.
    Koser meg, jeg også, med blogging.
    Jeg blogger litt for sjelden for tiden,
    men man bør være inspirert,
    og det er jeg i kveld.

    Noteter meg bøkene til både
    Stephn King og Dalai Lama.
    Og du, Arne Næss var en klok mann.
    Vi kan lære mye av han.

    God kveld videre, kjære deg!
    KLEM.

    SvarSlet
  14. Det høres ut som en deilig kveld!!
    Jeg er alt for lite flink til å slå av tven og heller ta frem en bok!
    3 bøker på en gang er imponerende!!
    Det hadde ikke jeg klart...jeg må ta en ting av gangen :)

    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.