søndag den 2. januar 2011

Lidt om løb og skattekisten


Pensionatet er ikke længere pensionat. Det værelse, hvor månederne boede, er nu indrettet til kondirum. Og det ville jeg virkelig ønske var en sand historie, for jeg føler pludselig, at jeg trænger gevaldigt til at komme igang med at træne igen. Det er nu over 2 måneder siden, jeg havde min sidste løbetur, før min bækkenskade satte mig ud af spillet. I de forgangne måneder har det som bekendt været rimeligt vildt vejr derude, vinter med stort V, snestorm, islag, glatte og ufremkommelige veje og minusgrader, så man troede, man så forkert. Men det var virkeligt! Virkelig vinter. Og det er selvfølgelig stadig vinter, selvom jeg har forårsfornemmelser i mit indre. Ikke desto mindre steg trangen til at løbe op i mig i går. Pressede sig på, så jeg i øjeblikkede virkelig overvejede, om jeg ikke bare skulle tage årets første løbetur. Forsigtigt selvfølgelig. Løbe og gå men  med løbetøj på. Jeg tænkte ikke engang pigsko, som jo egentlig er løbesko med pigge. Nej, de rigtige løbesko! Det går meget bedre min bækkenskade, men ingen tvivl om at de glatte veje og forsigtighed, hvad gåture og den slags angår, er en ekstra udfordring for den skade, jeg har pådraget mig. Jeg kan ikke "bare" gå og løbe.

Nu har jeg jo ikke længere en måned til smide ord i min retning og komme med gode råd. Jeg sidder her alene med min kaffekop og tro mig, det føltes ret tomt. Januar boltrer sig et sted derude og finder sine nytårsben, mens jeg tænker tanker og forsigtigt begynder min rejse mod nye horisonter. Jeg så hende på vejen derude i går og hun vinkede, da hun gik forbi. Råbte noget til mig, som jeg ikke rigtig kunne høre, fordi vinden sang med skinger stemme. Måske råbte hun "held og lykke"? Da vi så kom ud og skulle afsted for at gå med hundene, fandt jeg ud af, hvad det nok var, hun havde forsøgt at sige til mig. Husk pigskoene! Det er simpelthen så glat herude. Og nej, sne og is er bestemt ikke smeltet. Her til morgen er det igen frostvejr og James, min bil, har taget sin sarte hvide kåbe på. Vejene er ikke rensede og rene nok til, at jeg kan sætte igang og løbe årets første lille tur. Måske råbte Januar til mig, at jeg skal væbne mig med tålmodighed og ikke ødelægge noget for mig selv nu, fordi jeg pludselig får en kæmpe trang til at løbe igen. Ikke i morgen. Ikke til februar. Nu! Tiden er vist ikke inde, men et af de mål, jeg har for 2011, er at komme godt i gang med at løbe igen. Og her mener jeg ikke som i at løbe halv marathon eller 10 kilometer på tid. Nej, jeg taler om balanceløb. Hvor jeg løber og samtidig styrker min krop ved dagligt at gentage de øvelser, jeg nu har fået af fysioterapeuten og som jeg skam laver hver eneste dag. Hvor jeg stiger op på balancebrættet og bliver endnu bedre til at holde balancen. Styrker ankler, knæ og sørger for, at min højre side er ligeså stærk som den venstre. For så, siger min kloge fysioterapeut, vil jeg nemlig også være mindre udsat for skader. En stærk krop!

Nu kommer lyset derude og min kaffekop er halvfuld ikke halvtom! Læg mærke til ordvalget. Et andet af mine mål for 2011 er at blive mere positiv og vælge de tanker, jeg lægger hoved til. Ja, jeg ved udmærket godt, at de har det med at springe rundt helt af sig selv og at de har for vane at huse det, der tidligere har været begrænsende. Men jeg vil lade den slags passere og i stedet huse de gode, glade og positive tanker. Jeg så en film i går, hvor en af replikkerne var: Du vælger selv, hvem du vil være! Det er da både smukt og rigtigt. Vælg hvem du vil være! Jeg vil være en positiv mig. Jeg vil være glad og glæde mig over hver eneste dag og de muligheder, den rummer. Jeg vil skrive, fordi det gør mig lykkelig og fordi det kommer så naturligt til mig som at drikke af kaffekoppen. Fordi ordene, der bor i mig, er så mange, at de slet ikke kan blive derinde, men må ud og danse på skærm, papir og prøve grænser af. Fordi jeg slet ikke har nogen anelse om, hvad de gemmer på. Endnu! Og så vil jeg være noget for andre mennesker. Jeg vil give det gode videre, som jeg selv finder på min vej. For i skattekisten er der nok til alle! Jeg har nemlig fundet ud af, at den skattekiste har en helt vidundelig hemmelighed. Den fyldes med flere skatte, jo flere jeg giver væk.

Ha' en dejlig søndag!

9 kommentarer:

  1. God morgen Lene og godt nytaar.
    Hvor har du ret. Jo mere vi giver, jo mere faar vi igen. Vi hoster, som vi saar.
    Rigtig god sondag til dig:-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det et dejligt fokus du har. Jeg er spændt på hvad der viser sig i din skattekiste i det kommende år? Dejlig søndag til dig.

    SvarSlet
  3. Godmorgen :-)
    Tålmodighed ja en svær balance. Men du vil takke dig selv for at finde den frem mht. at komme igang med løbeskoene. Men kan godt forstå dig, ville være desperat hvis det var mig.

    Dejlig skattekiste du har der, glæder mig til at tage del i den.
    Uden tvivl jo mere vi giver får vi igen, at være noget for andre er en gave.
    Knus Tina

    SvarSlet
  4. Et nytårsforsæt, der virkelig giver mening... At vælge de tanker, vi lægger hoved til - for også de tanker giver vi videre, også de kommer i skattekisten. Så kan de sprede lys, glæde og fred. "Vær den forandring du ønsker at se i verden!" (Gandhi) ;o)

    SvarSlet
  5. Godt nyttår, Lene
    Det er synd du ikke får løpt nå. Men trøst deg med at det er for glatt og for kaldt! jeg tror nesten dere dansker har fått mer vinter enn vi har. Vel, i desember har det vært veldig kaldt, opp mot -20.
    I går var det kun -2, og da gikk jeg en lang tur med en venninne og hennes hund, mens våre døtre skulle ri. De leier hver sin hest i romjulen, og hygger hver dag i stallen.
    Nå sitter jeg å ser ut på solen som viser seg for meg. Det blir en deilig dag! Knus

    SvarSlet
  6. Jeg holder meget af dit billede med skattekisten! At i den er der nok til alle, og at den fyldes med flere skatte, jo flere man giver væk. God søndag til Lene! Varme klem :-)

    SvarSlet
  7. Det var noen fine nyttårsforsett.
    Jeg tror absolutt du er inne på noe når du skriver at skattekisten "fyldes med flere skatte, jo flere jeg giver væk."

    Jeg kan godt forstå at du lengter etter å ta en løpetur. Det er jo frustrerende for oss som liker å løpe og ikke få løpt. Du vil nok, som Tina sier, takke deg selv om du er tålmodig i opptreningsfasen og holder deg til programmet som fysioterapeuten anbefaler.
    Selv gleder jeg meg til det er bart i skogen, og jeg og Kira kan ta noen ordentlige turer. Nå er det ganske ufremkommelig og glatt.

    Ha en fin dag!

    SvarSlet
  8. Jeg forstår din utålmodighet men vær forsiktig:) Glatt underlag er ikke bra å løpe på, ikke engang med piggsko.
    Positiv tenking er den beste medesin:)
    Ha en fin søndag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  9. Den skattekiste her direkte forbindelse til vores dejlige Univers og er en utømmelig kilde af overflod, ifølge Loven Om Tiltrækning, så det er bare om at ønske løs Lene, og kender jeg dig ret, er du allerede igang med ønsker.
    God aften.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.