tirsdag den 25. januar 2011

Ja ja ja ...


Skumringstimen nærmer sig. Egentlig har det været skumringstime hele eftermiddagen. Himlen allierede sig med skyerne og sammen sparede de på lyset. Lod det blive der bag vattæppet af grå klatter og lod hånt om min hang til solskin. Men når man har besluttet sig for at glæde sig, så gør man det!

Hvis du spørger mig, hvor timerne blev af, så ryster jeg forundret på hovedet. Jeg aner det ikke? Men hvis du spørger mig om jeg fik løbet og skrevet, så nikker jeg tilfreds. Årets første forsigtige løbetur. Det var en fryd at tage løbetøj på igen. Jeg havde sommerfugle i maven! Blev helt forvirret og kunne ikke rigtig huske, hvad man iklæder sig af løbeudstyr på en kølig dag i januar. Faktisk måtte jeg tilbage, ind i huset igen, og tage overtræksbukser på. Ja søde, det er koldere end i oktober! Koldere end da jeg brat måtte stoppe min løbetræning på grund af bækkenskaden.

En lille tur på 1,7 kilometer. Min kondition kunne sagtens have båret mig meget længere og lysten var dér. Det var svært at lade være. Men når jeg fik allermest lyst til at give den gas og sætte farten op, satte jeg i stedet farten ned. Så gik jeg. Min fysioterapeut har anbefalet, at jeg gør sådan og det er helt sikkert fornuftigt. Men hold op hvor føltes det godt! Løbetøj, løbesko, landevej. Tid og distance taler vi slet ikke om og denne fase har jeg valgt at kalde "jogging" i min motionsdagbog. Jogging betyder en mellemting mellem at løbe og gå. Mest løb! Jeg må huske på, at jeg ikke har travlt. Huske at rose mig selv, fordi jeg løb, men gjorde det med mådehold. Dygtig pige! Bagefter snuppede jeg en lille tur på kondicyklen og så stod den på udstrækning, øvelser og is.

Har jeg været glad, spørger du sikkert, for jeg var jo så letsindig at udnævne denne tirsdag til glædesdag. Tak fordi du spørger, svarer jeg og mærker forsigtigt efter. Jo, glæden er et sted derinde. En stille glæde, som passer helt fint til skumringen. Nu skal jeg læse. Siden skal jeg bage rugboller og lave en omelet med letrøget italiensk bacon og velvalgte grøntsager. Eftersom jeg er et sandt madøre, er god mad altid en glad begivenhed for mig. Og med et godt glas vin bliver det et festmåltid. Glædeligt.

6 kommentarer:

  1. Godt du ikke har det travelt, så du har nok hatt en god tur med løp og det hele;)
    Her er mørket kommet, og det er fyr på ovnen, så jeg skal nyte kvelden med noe "restemat"...kun fra igår:O)...og et lite glass vin;) Kos deg!
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Gatulerer med den første joggeturen på lenge! Skjønner godt at det føltes deilig.

    Dine etteermiddagsplaner høres herlig avslappende ut, og jeg kan nesten lukte det italienske baconet... Vin...mmm, tror jeg må bevilge meg et, jeg óg!

    Klem.

    SvarSlet
  3. Så herlig å lese Lene:)))) Kos deg med vin...blir et glass her også...jeg har rocket, kjøpt meg rockering på 1,5 kg...tror jeg blir mør rundt mage/rygg imorgen.
    Nyt kvelden, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Godt du tog den lidt med ro og fik skabt din glædesdag - og nyd din dejlige aftensmad :-)

    SvarSlet
  5. Ih hvor dejligt for dig. Vind i håret og luft på kinderne. Fik selv 1 time på crosstraineren i Fitness, da knæet driller en smule. Men kun pga inspiration fra dig og dine 9 km på crosseren, kom jeg igennem. ;-D
    God dag og knus

    SvarSlet
  6. Dygtig !
    Godt du ikke gav den gas, men lyttede til din fys.
    Hvilken dejlig glædes dag :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.