onsdag den 19. januar 2011

Hvem sagde kajak?


Det var en god aften i går. Vi lavede mexikanske pandekager med fyld af grøntsager og drak lidt rødvin. Sad og snakkede ved stearinlys, mens aftenen lagde sig tilrette og mørket lod sig oplyse af en måne, der meget snart er fuld. Der var dyb snak og så den pjattede, som altid kommer dumpende som et tema, vi bare måtte forfølge. Man skulle nok have været dér, men jeg smiler stadig af sætningen "hvem sagde kajak?" :) Det gjorde vi og det gjorde vi mange gange. Og kajakken blev til kardemomme, som der i øvrigt også var i den gode chokolade, vi smagte. Min forkølelse kom anmassende igen ud  på aftenen, så jeg gik forholdsvis tidligt op på loftet (det er nu bare første sal), hvor der var redt op til mig. I selskab med bøger, gamle ting og i øvrigt fyldt op af C-vitaminer i form af en saftig appelsin, et stort glas hyldebærsaft og velgørende dråber, lagde jeg mig ned i bløde dyner og læste lidt. Så sov jeg. Jeg sov godt. Mens månen lyste og landsbyen også krøb til køjs.

Nu er dagen her og jeg føler mig frisk! Om lidt går jeg i træningslejr: Først en tur på crosstraineren, som også bliver startskuddet til mine 2011 løbeture. Så et bad og skriverier. Flammerne danser i kaminen, buldrer og varmer. Og jeg vil ikke udskyde det længere! Crosstraineren venter sammen med alt det andet gode, jeg skal i dag.

6 kommentarer:

  1. Ønsker dig en dejlig dag i din trænings lejr kære Megan. Du er bare en kæmpe inspiration for mig skal du vide. tak for du er til:-)

    SvarSlet
  2. Ha en pragtfuld dag med alt det gode din dage vil bringe dig :-)

    SvarSlet
  3. Godt å høre at du er frisk:) Ha en flott dag med skriverier:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Det hørtes veldig koselig ut! Ha en fin dag!

    SvarSlet
  5. Det lyder til at have været en hyggelig aften Lene, dejligt atlæse at du så småt er ved at komme i form igen.
    God aften.

    SvarSlet
  6. Det lyder vel nok hyggeligt - og det er så smukt fortalt, Megan! Rigtig god bedring med forkølelsen! Klem og ha' en dejlig torsdag :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.