tirsdag den 18. januar 2011

Har du fundet noget?


Alle har en lillebitte ting, som de er gode til. Sådan synger Poul Krebs i en sang, som jeg opdagede i sidste uge. Den er ikke ny men den er god! Den hedder "Hør Suset" og jeg kunne såmænd ligeså godt have skrevet den tekst, for jeg er helt enig med ham. Han synger at det gælder om at turde noget, tro på noget. Finde ud af, hvad man brænder for og så gøre det. For det gør en himmel til forskel at beskæftige sig med noget, man kan lide. Og det viser sig sørme ofte, at det er lige netop det, man er god til!
Det gælder om at finde noget, en lillebitte ting, så man ved, at man kan noget. Det gælder om at vinde noget, en lillebitte sejr over sig selv og Janteloven. Det gælder om at gøre noget, bare lidt af det, man drømmer om og sige til sig selv, jeg fik det gjort.
Spørgsmålet er, om man så hører suset, når man gør det. Hvordan føles det? Er det som at stå på stranden og mærke vinden tage fat i hår og hud? Er det anderledes end bare at stå op hver morgen og køre afsted til noget, som ikke giver mening og som gør en træt på forhånd? Mit svar er klart. Ja! Det gør en forskel. Jeg tænker meget over det i disse dage, fordi jeg som aldrig før er glad for at være mig. Jeg smiler tilbage, når jeg ser mig selv i spejlet. Og selvom jeg slet ikke har fået lagt brikkerne i det puslespil, der nu ligger og venter på mig, så ved jeg, at det bliver et smukt puslespil. Det bliver mit puslespil! Det er gået op for mig, hvem jeg er og hvad jeg er god til. Måske har jeg ikke helt fundet ud af, hvad hele billedet indeholder, der mangler stadig nogle farver og nogle streger kunne godt være mere tydelige, men det kommer. Og måske bliver de streger slet ikke til streger. Måske bliver de runde, bløde og drilske i deres linjer. Kærlige og kontante.

Hvad nu hvis jeg falder? Hvad nu hvis puslespillet smuldrer eller der pludselig mangler en brik, som bare ikke findes her i min nærhed? Filosoffen siger forsigtigt, at så må jeg jo ud og lede efter den, og det har han ret i. Jeg har ladet ham forstå, at jeg ikke vil lade mig forstyrre og afbryde i dag og det har han accepteret. Jeg har lovet ham, at han får et indlæg helt for sig selv, hvis han bare lader mig skrive løs her til morgen. Uden at sige noget. Han skal bare stå dér og se figuragtig ud ved siden af Skytsenglen. Skytsenglen, som jeg vældig gerne ville lære bedre at kende, men hun holder sig som bekendt tavs og afventende. Måske har hun forstået noget vigtigt her i livet. For nogle gange gælder det om at have tålmodighed! Og det skulle komme fra mig. Mesteren i utålmodighed! Men jeg har besluttet mig for, at tålmodighed rent faktisk kan være en dyd og en nyttig egenskab at have med sig i rygsækken, så jeg øver mig. Jeg har lært, at når man planter et frø, så tager det et stykke tid, inden det spirer dernede i jorden og i øvrigt kan man slet ikke se det. Det tager tid. Måske kan man høre det, hvis man lægger øret mod jorden og lytter intenst og er helt stille. Som man kan høre stilheden, hvis man er heldig.

Jeg er træt her til morgen. Forkølet! Og det er ikke en velkommen tilstand, så jeg mind-over-matter mig gennem morgenen med lidt gode dråber og en god portion positiv tankekraft. Det går over! Med en smule tålmodighed måske? Eller bare ren og skær glæde over, at livet er en gave, som jeg tager imod med ydmyghed og stor taknemmelighed. Det gælder om at finde noget ...

Har du fundet noget?

Billedet er lånt på spiritualart.dk. Besøg deres hjemmeside, der er mange skønne drømmebilleder!

9 kommentarer:

  1. God morgen, Lene! Idag tror jeg at jeg var oppe før deg;) Fikk ikke sove, så jeg sto opp kl 5, og nå kjenner jeg trettheten komme...men nå skal jeg på jobb, så sannelig håper jeg tålmodigheten min holder ut dagen;)
    Nå må du ikke bli syk!
    Ha en fin dag og klem fra meg...som har lyst å finne senga igjen:O)

    SvarSlet
  2. Du har helt i at det gør forskel om man beskæftiger sig med noget man kan lide eller ej, man kan selvfølgelig tvinge sig til at gøre noget ordentligt men sjælen er ikke med. Derfor bliver det ordentligt men ikke altid godt. Jeg kan bare se hvor stor forskel der er på at arbejde som hæmodialyse sygeplejerske som jeg elskede og nu til at lave sekretær arbejde. Som er ok. Og jeg dør ikke af overanstrengelse. Men ilden brænder ikke inden i......

    SvarSlet
  3. Selvom man synes, man har fundet den, man er, kan ens motiv i puslespillet sagtens ændre sig hen ad vejen. Og det gør såmænd ikke noget. Det udvider og beriger blot ens verden og selvopfattelse. Man finder nye ting, små og store, som man er god til og som man kan glæde sig over.

    Jeg har mange ting, jeg glæder mig over at kunne.
    Jeg kan nu mærke, hvornår jeg skal passe på mig selv, så depressionen ikke viser sit grimme ansigt.
    Jeg kan sy og tegne, male og strikke, løbe (dog ikke lige nu pga mit knæ) og danse, jeg kan hækle og lave lækker mad.
    Jeg kan glædes over alle de positive ting, der sker hver eneste dag - og det kan jeg blandt andet, fordi jeg hver aften skriver dagbog, hvor jeg har fokus på dem.

    Men, mit puslespil kan ændre sig af mange årsager - men så må jeg tage fat og lægge de nye brikker.

    Knus

    SvarSlet
  4. Ja hva om du faller.....det er bedre å angre for ting man har gjort enn å må angre for ting man ikke gjorde, det er bra sikkert!!
    Jeg har min 2. røykfrie dag og er stolt!!
    Hold deg frisk min venn, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Tid er en relativ størrelse. Når jeg leger med mine rimerier og billeder pisker den af sted: "Hold da kæft, er klokken blevet....." Andre gange: "Guuud er den ikke mere?W

    SvarSlet
  6. Dejlig positiv læsning Lene, det er altså bare om at springe ud på dybt vand, tøver du med at tage det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben, vi er mange der følger med herude på sidelinien.
    God aften.

    SvarSlet
  7. God bedring med forkølelsen! Måske virker den på dig ligesom på mig, at jeg egentlig skriver ganske udmærket, når jeg er småsyg. Når hjernen er fyldt med vat, så skriver jeg bare løs et eller andet sted derindefra, og det er ikke spor tosset... ;-)

    SvarSlet
  8. Brikker der mangler, et puslespil, der smuldrer....at rumme, de mangler, at rumme, det smuldrer, tror jeg er vejen. At rumme som vejen til at finde den manglende brik, hvor det går op for os, at det vi mangler ikke ligger udenfor os selv, men dybt inde i os selv. Måske især, hvis vi udviser den tålmodighed, som du er inde på, -og har tiltro, som Krebs er inde på. Tålmodighed og tiltro til, at det er der, det vi har brug for - lige ved hånden - hvad enten det er synligt for os eller ej.
    God bedring!

    SvarSlet
  9. Øhh...ikke for at være anonym...jeg hedder Charlotte :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.