fredag den 14. januar 2011

Forår i hjertet


Jeg kan godt lide at blogge! Jeg vil gå så langt til at sige, at jeg holder meget af det. Ja faktisk vil jeg, når jeg er i godt humør endda påstå, at jeg elsker det! Der er mange af jer, som har skrevet gode indlæg om at blogge. Om hvordan man udvikler sig, når man har lavet sin blog. Man starter et sted og ender et helt andet. Personligt startede jeg for at have et sted, hvor jeg kunne teste mine skriverier i det små. Og kvinden, som tøvende og langsomt trådte i karakter, hed Megan. Megan dukkede op som lyn fra en klar himmel. Navnet har jeg altid godt kunne lide, men jeg har også noget med engelske og irske, ja endda skotske navne. Det viste sig hurtigt at Megan var kommet for at blive. Hun var ikke sådan at slå af pinden. Nej, hun begyndte at gøre det, jeg har opdaget at man er nødt til at praktisere, hvis man vil noget her i livet og mener det i alvorligt. Man skal gøre det! Gøre det igen og igen. Indøve en rutine og holde sig til den. Nogle vil endda kalde det disciplin, selvom der er en vis hårdhed i det ord, men ja. Det er disciplin. Efterhånden blev det en vane. En vane, som Megan meget nødigt viger fra. Det er blevet noget, hun holder af og sætter stor pris på. Morgenens vigtigste halve time. Et blogindlæg. Skrive.

Megan er en del af mig, som har vokset sig større og mægtigere end jeg nogensinde havde drømt om. Megan har taget mig med på en rejse, som kun lige er begyndt. Megan har vist mig den store glæde det er, når man møder sig selv i spejlet en morgen og med forundring opdager, hvor godt man kan lide det, man ser. Ja, med morgenhår og uden make-up. Med trætte øjne, der misser mod lyset og en krop, der har været yngre. Det betyder ingenting! For det man ser er indbegrebet af det, man gerne vil være. Altid har drømt om. Forsigtigt har håbet på i nattens mørke timer, når søvnen ikke var helt som gavmild og vedvarende, som man gerne havde set. Det, man har beundret i andre mennesker og nogle gange er blevet decideret irriteret over. Hvordan kan hun være sådan, hvordan tør hun? Megan så tilbage på mig og blinkede kærligt. Det tør du også, sagde hun bare! Og det gør du. Du begynder nu og tager det allerførste skridt.

Så ja, det at blogge har været mit startskud på en rejse, jeg slet ikke havde forestillet mig og som på ingen måde er forbi endnu. Den er kun lige startet! Og Megan har efterhånden taget bolig i mig og fylder så meget, at jeg ikke længere ved, hvor jeg begynder og hun ender. Hvem der gør hvad. Siger hvad. Og du behøver ikke at blive bekymret for mig! Jeg er ikke ved at spalte min person i to og blive skør i hovedet. Det tror jeg i hvert fald ikke! Nej, jeg er ved at integrere noget, som har ventet meget længe dér i mørket. Ventet i skyggen og givet mig længsler så dybe som de store have og så voldsomme som de største vandfald. Og jo mere det kommer op til overfladen, jo mere jeg erkender det, integrerer det og lever det - desto gladere bliver jeg!

Men her stopper det slet ikke. Megan har gjort noget mere og meget betydningsfuldt. Hun har givet mig nye venner. Det havde jeg heller ikke drømt om, da jeg en oktober aften i 2009 satte mig til tastaturet og besluttede mig for at blogge. Det var slet ikke med i tankerne. Men det viser mig bare, at mine tanker var begrænsende og mine horisonter slet ikke er udtryk for, hvad der kan lade sig gøre i livet. Hvad der sker, når man gør det og åbner op. Først en sprække. Siden lidt mere åbning. Så pludselig strømmer lyset ind og man mærker solen varme og håret blæse i vinden.

Nye venner! Findes der noget bedre? Ja, gode gamle venner selvfølgelig, men jeg havde da slet ikke troet, at man via en blog kunne træffe så gode, spændende og herlige mennesker og ovenikøbet blive venner med dem. Blive temmelig personlig endda. Det er strømmet ind med gode kommentarer på mine indlæg, som har varmet mit hjerte og gjort mig glad i låget. Og jeg har taget på tur til jeres blogge og forsøgt at give igen med gode ord. Mødt nogle mennesker, som jeg holder utroligt meget af. Nogle har jeg allerede truffet i virkeligheden og glæder mig til at ses igen. Andre møder har jeg til gode! Men én ting er sikkert: Hver dag, når jeg har skrevet mit indlæg, så føler jeg mig godt tilpas og er glad for, at jeg har sendt noget afsted. I første omgang er det jo for min egen skyld. Det er en del af min rutine. Skriveøvelse. Dagbog. Noget, jeg bare gør og som jeg på ingen måde har lyst til at undvære. Men når jeg så senere logger på igen og ser, at I har lagt beskeder - kommentarer - så glædes jeg dobbelt.

Blogging er kommet for at blive. I hvert fald for mit vedkommende. Det er min morgensol! Den første sprække af lys gennem det gardin, der holder natten ude, mens man sover og gør sig klar til en ny dag. Og apropos dag, så er den ved at ankomme. Jeg kan høre den bumle på skinnerne i det fjerne, mens solen skubber på og prøver at få skyerne væk fra nattehimlen. Jeg håber det lykkes, men vejrudsigten siger noget andet. Det har sneet lidt i nat og ja, det er stadig vinter. Men derfor kan man jo godt have forår i hjertet!

14 kommentarer:

  1. Hey - du lyder lykkelig!
    Knus Karina

    SvarSlet
  2. Dejligt indlæg Lene og jeg er ihvertfald een af dem der nyder at læse din blog, og jeg er også selv blevet helt grebet af at blogge, jeg kan godt se mig selv i din dejlige beskrivelse af at blogge, jeg syntes også at det har modnet mig.
    God dag til dig og dine.

    SvarSlet
  3. Dejligt, dejligt indlæg! Jeg holder også MEGET af blogland, af at skrive, læse og dele. Det har været meget lærerigt, berigende, inspirerende og glædende. Også at følge dig :-)
    Og at sidde her og tage del i din glæde. Det er altså en stor gave!
    Rigtig god dag, til dig :-)

    SvarSlet
  4. Det er lige sådan det er. Man giver noget ud, men får meget igen. Det vokser og udvikler sig.
    Knus og en dejlig dag til dig :-)

    SvarSlet
  5. Tak for et indlæg, der på mange måder også udtrykker det, jeg tænker om at blogge. Jeg glæder mig hver dag til at skrive. Nogle dage er det små ting, jeg skriver om, og andre er det store. Men uanset hvas, glæder jeg mig over fællesskabet, menings- og erfaringsudvekslingerne og øjenåbnerne, jeg får når jeg rejser rundt i Blogland.
    God dag

    SvarSlet
  6. Forår i hjertet....Gud, hvor er det dejligt !
    Tak, du søde Lene/Megan for du er til :-)

    SvarSlet
  7. Ja, universet åbner sig og forhåbentlig bliver vores tanker mindre begrænsede - med tiden! Du foregår med et lysende eksempel... ;o)

    SvarSlet
  8. Ja, blogging er trivelig, man treffer så mange koselige mennesker og får så mye inspirasjon, så dette fortsetter jeg også med, men prøver å trappe litt ned, da det tar av og til for mye av min tid:O)
    Ha ei flott helg, klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  9. Ja blogging gir inspirasjon og stor glede...jeg har fått mange nye venner via bloggingen så jeg deler din oppfatning:) Det er mange forskjellige blogger...det gjør det enda mere facinerende:)
    Her skinner sola i dag, deilig:)
    Ha en fin dag Lene, klem fra meg:)

    SvarSlet
  10. Veldig enig med deg i dette. Bloggingen gir både glede og inspirasjon. Jeg føler på sett og vis at vi blir litt kjent med hverandre.
    Jeg har også oppdaget at man starter en blogg med en eller annen idè, men ender opp en helt annen plass.
    Bloggen min er nok ikke helt sånn jeg forestilte emg at den skulle være.

    Takk for at du korrigerte innlegget mitt. Har du sett på maken! Feilen er rettet opp i.

    Ha en deilig week-end!

    SvarSlet
  11. Så fantastisk du er med ord - og til at filosofere :-)
    At blogge bliver efterhånden en del af identiteten, skaber gode venner IRL og som blogvenner.
    hav en herlig week-end.
    Vuf til tøserne...
    Knus

    SvarSlet
  12. Blogging er din morgensol - det syns jeg var nydelig sagt :-) Jeg er glad du møtte 'Megan' og at beslutningen om å starte opp med Megans Pardokser kom over deg :-D Jeg ser frem til innleggene dine, og føler etterhvert at man blir bedre og bedre kjent. Jeg føler også at jeg har fått flere venner etter at jeg begynte å blogge :-) Ser frem til Københavnstur ;-)

    Ha ei riktig god helg, Megan - klem Siv

    SvarSlet
  13. Dette er et fantastisk innlegg. Gratulerer, Lene & Megan! Jeg blir ydmyk. Og kjenner meg så godt igjen.

    Jeg er invitert på et 'blogg-party' neste helg. Da skal jeg snakke om blogging, og jeg kommer til å vise jentene på festen din blogg og dette innlegget ditt. Du skriver om ting jeg har kjent på i mange år. Jeg hadde blitt gal, uten å kunne skrive.

    Lykke til på reisen! Vi er begge på fri kurs ut i det store havet. En fantastisk seilas vi ikke kan være foruten.

    SvarSlet
  14. Jeg forstår præcis hvad du mener, for jeg har det på samme måde. Jeg begyndte at blogge, fordi jeg tænkte, at det ville give mig lidt disciplin, som du skriver. En fast vane i hverdagen. Det var det dér med at skrive hver dag og læse hver dag... ;-)

    Senere fandt jeg ligesom du ud af, at der er mange gode bekendtskaber og mange fornøjelser at hente ved at blogge. Så for mig er det også kommet for at blive...

    Rigtig god weekend...

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.