fredag den 7. januar 2011

Filosoffen fra Senja


Det var en mørk og stormfuld morgen. Dagen havde endnu ikke fået øjne og lyset gemte sig bag trætoppene. Skjult bag tunge skyer og en sol, som sov længe og ikke havde tænkt sig at stå op lige med det samme.
"He he" siger filosoffen og ser på mig med et norsk glimt i øjet. "Har du nu tænkt dig at servere små sprøde historier her lige fra morgenstunden?". Han ser selv frisk ud her til morgen, min lille Senja ven, morgenhår som altid, men det skal man ikke tage fejl af. Han er skarp fra første færd og altid i selskab af sin tro følgesvend skytsenglen. Jeg troede egentlig, at hun var min skytsengel, men jeg er blevet lidt i tvivl. For det umage par hænger tilsyneladende sammen som ærtehalm. Jeg tænker, at det er fordi de kommer langvejs fra. Helt oppe fra en ø i Nordnorge. Fjernet fra deres trygge hylde og omgivelser på et lille galleri, hvor alle kendte hinanden, pakket ned i beskyttende plastik med bobler og brunt indpakningspapir, for siden at blive lagt i en stor kuffert sammen med en masse tøj. Og nu er de helt alene i et lille hus midt på Sjælland. Deres norske venner befinder sig formodentlig stadig et sted deroppe nordpå, men man ved jo aldrig. De var jo også til salg. De var godt nok ikke helt billige, men de gjorde sig til. Præsenterede sig og jeg blev forelsket. Noget sagde mig, at jeg måtte have et par af de herlige særlige figurer med mig hjem til Danmark og valget faldt altså på de her to: Skytsenglen og filosoffen. Siden har de stået på mit skrivebord og set vigtige ud. De har ikke sagt så meget til mig, men det har jeg accepteret. Tænkt, at de nok var en smule småfornærmede over at blive bortført på denne måde. Over at skulle bo i et helt andet land og uden selskab af deres trofaste venneflok skabt af samme lokale kunstner.

"Ja", siger han pludselig og ser intenst på mig med de dér isblå øjne. Tror norskehavet sejler rundt lige der. "Hvorfor valgte du lige os?". Nu smiler han og ser faktisk ikke spor fornærmet ud, nærmere nysgerrig og måske en lille smule bedrevidende. Jeg ser på ham, ryster på hovedet, for jeg ved jo egentlig godt at små norske lerfigurer fra øen Senja ikke kan tale. Som det voksne menneske, jeg er, ved jeg jo godt at den slags ikke findes. Ikke i den virkelige verden. Og jeg er kendt for at være et fornuftigt og rationelt menneske, som ikke lader fantasien tage overhånd ...
Filosoffen griner højlydt. "Så kender de dig sgu dårligt, de mennesker, som har givet dig det prædikat", ler han med sin klukkende og må jeg sige, smittende lattende. Hvis jeg ikke tager fejl, så er den dialekt syngende nordnorsk! Og han taler! Tro mig eller ej, der er liv i den lille fyr med strithår og prikket undertrøje, som er kommet for at blive. Som er blevet bortført fra sit hjemland og nu slår sine folder her på mit bord. Og som tilsyneladende har tænkt sig at blande sig godt og grundigt i mine små blogskriverier og mine tanker ikke mindst.
"Du er født fantasifuld", siger han og peger på mig med den finger, han ikke har. Men det skal man ikke lade sig narre af. Alting er tilsyneladende. "Du har altid tænkt kringlede tanker, småguffet rim og remser og elsket at fortælle historier. Du har altid set din omverden som et skuespil eller en bog, hvor du var fortælleren og alle andre personer i dit univers! Tager jeg fejl?". Han nikker bare og gnækker for sig selv. Et spørgsmål, der ikke var et spørgsmål. Måske har han ret?
"Vi skal videre udi morgenen!" siger jeg bare. "Eller rettere sagt jeg skal!". Der skal skrives videre på min historie i dag, men sørme om jeg ikke også har nogle praktiske gøremål, der skal ordnes på denne første fredag i januar. Selvom det er hyggeligt, så kan jeg jo ikke blive hængende her og høre på dig hele dagen!". Jeg ser på filosoffen og kommer i tanke om, at jeg slet ikke ved, hvad han hedder. Jeg har hele tiden bare omtalt ham som filosoffen. På hans mave er følgende tatoveret: Vennskap er en sjel i to legemer". Hans kinder blusser og han har et hjerte tatoveret på sin venstre skulder. Han er et spændende bekendtskab og, viser det sig nu, tilsyneladende meget mere end bare en lerfigur fra Senja.

Men han skal da have et navn! Et godt norsk navn, som passer til en filosof som ham. Hvad siger du? Har du en god ide. Kig på billedet og kom med dit forslag. Jeg er lydhør på denne første fredag i januar, hvor lyset langsomt kommer sejlende ind over trætoppene og weekenden følger med i passende afstand. Men den er på vej!

13 kommentarer:

  1. Hvor er han fin og sjov på én gang. Det er sjovt, som nogle figurer får sjæl og stemme. Selv har jeg tendens til at tale med nogle af mine ting - måske især, når de ikke makker ret... Men jeg har også et par figurer med sjæl :)

    Hvad med Fabian, som betyder *den, der dyrker bønnen*.
    Eller Fartein *den som rejser meget*.

    Jeg har valgt navne med F, fordi han er filosoffen...

    Jeg har snuppet det gode venskabs-citat, håber det er i orden?

    Klem

    SvarSlet
  2. Hehe... Hvorfor ikke kalle ham Arne, etter Arne Næss? Arne Næss var en anerkjent,frodig norsk filosof (ikke helt A4), som døde nylig i høy alder. Studer ham.

    Ha en flott week-end!

    SvarSlet
  3. Sikke en skøn historie, Lene - jeg faldt især over sætningen: 'Alting er tilsyneladende'. Den synes jeg, der er utrolig meget sandhed i. Jeg har også mange små ting her, der har sjæl, og som jeg i en vis forstand taler med hver dag :-)
    Klem og ha' en dejlig fredag!

    SvarSlet
  4. Ah, hvor er det dejligt at slubre dine ord i mig igen :-)

    SvarSlet
  5. Det var en herlig fyr i sin helsetrøye der han skuer lett oppover;) I nordnorge er det av og til tunge navn, og denne så riktig så fredfull og avslappet ut, jeg tror det er Godtfred han heter:O) Navnet betyr gudefred/gudevern og det synes jeg passer til din skytsengel:)
    Kos deg med filosofen i helga og klem fra meg;)

    SvarSlet
  6. Stilig og smart fyr!
    Navneforslag: Arnstein, Oluf, Halfdan, de er litt sånn nordnorske, eller kanskje de velklingende Kåre Johnny eller Kjell Bertil..fnis.. ;)

    SvarSlet
  7. Herlig filosof, og nydelige ord på han :-)Jeg syns forslaget til Tovepia var fint jeg :-D

    Rikitg god helg - klem Siv

    SvarSlet
  8. Øjvin Striit, er mit bud Lene, det er lidt Norsk og passer på frisuren.
    God Weekwend.

    SvarSlet
  9. Navnet må jo bli Oluf!! Oluf er en kjent nordnorsk figur som har moret oss nordmenn i mange år:) Masse herlig nordnorsk humor med en alvorlig undertone til tider:) Hvis jeg finne er noe på youtube, skal jeg sende deg en link:)
    Snufs fra meg som er blitt skikkelig forkjølet...
    Klemmings:)

    SvarSlet
  10. Jeg synes han skal hete "Filosofen", det er jo det det du "kaller" han - det første som falt deg inn og da er det riktig. Gode gamle, norske, "meningsfulle" navn har ingen hensikt da han allerede har fått et navn.

    Når det er sagt så er det mye "skumt" i den norske naturen -og naturen er ikke redd for å si si mening hvis man kan og vil lytte. Du har tatt med deg litt av den norske sjela hjem og da får du stå for konsekvensene :-)
    Jeg tror du har fått deg et par "gode venner".

    Hærlig lesing, jeg ble både glad, nyskjerrig og engasjert :-)

    Jeg bekalger at jeg plutselig ble borte og ikke fulgte opp det jeg skrev til deg tidligere, og det var absolutt ikke meningen å "stikke av".

    Min mailadr. er: "hmarthinsen@gmail.com", om du vil "snakke" mer om det. Jeg har ikke lest blogger siden jeg "forsvant" og det var din jeg besøkte først. Du får ta den en prat med Filosofen..- så får vi se :)

    Kem Heidi

    SvarSlet
  11. DEjlig historie som jeg nød at læse - men har desværre ikke lige noget bud på et navn til ham:-)

    SvarSlet
  12. Kaere Lene
    Dejligt at laese dig igen og folge dig.
    Jeg er helt enig med Heidi. Han har da et navn - filosoffen. Som filosoffen bevarer han sin distance og kolige overblik. Hvis han faar et navn bliver han hevet ned paa et andet niveau.
    Rigtig god lordag:-)

    SvarSlet
  13. hi..hi.. de forundre mæ overhode ikkje at filosofen har rætt ;) du har nok en medfødt evne til å skrive !!

    (det forundrer meg slett ikke at filosofen har rett)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.