mandag den 31. januar 2011

Drivtømmer


Sidste mandag skrev jeg et indlæg om at være på åbent hav. Og citerede Andre Gide for at sige, at man ikke kan opdage nye kyster, hvis man ikke tør komme så langt ud på vandet, at man ikke længere kan se land nogensteder. Sådan er det! Man skal helt ud, hvor bølgerne raser og der er vand så langt øjet rækker. Vand og himmel. Hvor farerne lurer i form af glubske hajer, der kun har én ting på dagsordenen. At æde dig! Men hvis man sidder der i båden, som vipper faretruende og tror, at hajerne udgør den største fare for, at man lykkes med sit forehavende og når til en ny og spændende kyst, så tror man fejl. Man er selv den største fare. Den største forhindring!

Siden jeg skrev indlægget, har jeg tænkt en del på citatet og virkelig følt mig som Columbus datter. En eventyrer. Det hjælper at se på livet som et eventyr. Og med hjælper mener jeg, at det gør en stor forskel, hvordan man tænker på tingene. Det forsøgte jeg mig med noget, jeg skulle i sidste uge. Noget, jeg ikke havde spor lyst til, men som jeg skulle. Fordi der er nogle spilleregler. Tilsyneladende. Så jeg pustede mig op og valgte at tage på eventyr. Hvad kan jeg lære i dag, spurgte jeg mig selv og jeg skal da lige love for, at jeg lærte noget. Jeg lærte, at hajer ikke altid er farlige. Og at man kan lave helt sine egne regler, som man i virkeligheden følger, selvom man giver udtryk for noget andet. Inspireret af Columbus har jeg tegnet mit eget søkort. Man er vel ikke datter af en søfarer for ingenting!

Men hvad hvis skibet kæntrer? Det kan jo hænde, når man befinder sig på åbent hav i stormvejr. Gunda har svaret! I sin dejlige kommentar til mig skrev hun følgende: Skulle bare ønsket du var en bit drivtømmer og ikke Colombus datter, så kunne du ha seilt opp til min kyst ;) der kunne jeg ha plukket deg opp, vasket deg og tørket deg for å så skapt en liten engel utav deg.

Er det ikke smukt? Da jeg læste Gundas ord, fik jeg nærmest lyst til at blive til drivtømmer og drive op langs Gundas kyst. Blive forvandlet til en lille engel. For Gunda kan nemlig nogle ting med drivtømmer og andet spændende materiale! Pludselig var tanken om forlis slet ikke så dårlig endda. En engel af drivtømmer. Jeg har leget meget med den tanke og synes egentlig, at den er så inspirerende, at der godt kunne komme en historie ud af det. Og så tog jeg på Google udflugt og opdagde, at man kan lave mange flotte ting af drivtømmer. Se bare på billedet. Hvem ville ikke gerne sidde lige der på bænken af drivtømmer, under et plaid med en kop te og en god bog? Eller i selskab af en god veninde eller ven. Fortælle historier. Og bænken på billedet er lavet af norsk drivtømmer, for at det ikke skal være løgn! ;)

I dag har jeg det lidt som et stykke drivtømmer. Mit skib ligger underdrejet, for forkølelsen hærger. Læsedag! Masser af te med honning, hyldebærsaft og gode tanker. Mandag som skibbrud!

Billedet er lånt på mockin.dk

15 kommentarer:

  1. Jeg holder så meget af denne symbolik i ordene og din leg med fx 'drivtømmer', 'søkort' og 'engel'. Det er ordenes magi!
    Klem og god mandag som skibbruden :-)

    SvarSlet
  2. Gunda lager de herligste ting av drivved, jeg har selv en engel hun har laget;)... men sant som du sier, på livets hav er det nok oss selv som står for hindringene:O)
    Ha en god mandag og riktig god bedring!
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Din stakkel! Baciller kan finde én hvor som helst, og i en togkupé er det svært at undslippe. Du må passe og pleje dig selv, så du kommer hurtigt af med dem igen. Og måske virker din forkølelse godt på din forfatterhjerne - den virker som regel godt på min. Sådan vattilstoppet og lukket for normalt tankegang - så kommer ideerne af og til af sig selv... ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Megan
    Herlige ord og så er de livsbekræftende. Godt at der findes mennesker som Gunda OG at hun skriver sine positive ord... det smitter;-)
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  5. Det var et ettertenksomt innlegg, og hadde vi sittet ansikt til ansikt med kaffekoppen foran oss, tror jeg vi kunne samtalt lenge om livet.

    Livet er en farefull seilas. Vi kan møte haier eller lide skibbrudd, men kanskje den største faren ligger i oss selv? Sheldon Kopp sa:
    "All of the significant battles are waged within the self"? Leo Tolstoy anser jeg for å være en klok mann. Han uttalte: "We lost because we told ourselves we lost".

    Nydelig symbolikk i det Gunda skriver, om å lage noe vakkert ut av drivtømmer.

    He en fin dag!

    SvarSlet
  6. Man er selv den største fare. Den største forhindring. Man er selv den største haj - overfor sig selv, kunne man måske sige??!
    Jeg er vild med din metafor som farer og opdagelsesrejsende udi livet på de store verdenshave. - Og at flyde op til Gunda langs Norges kyster og se, hvad der så sker. Det lyder da kun endnu mere eventyrligt.
    God mandag og god bedring :-)

    SvarSlet
  7. Sikke fint og lyst der er blivet hos dig. En fornøjelse at komme på besøg....

    SvarSlet
  8. Jeg så Gunda`s kommentar:)) Og hun lager nydelige engler Lene:)
    Plei forkjølelsen...hos meg har det blåst opp igjen...storm i kastene....fyh...
    Klem fra meg som baker dansk rugbrød:))

    SvarSlet
  9. Neimen, så søtt at du brukte kommentaren min og lagde et lite innlegg rundt det;)

    Som Guri sier, her blåser det hardt for tiden og jeg gleder meg over både vinden og alt vannet som som fylles i havet!! Gleder meg til våren, for stormen skaffer meg masse drivtømmer vet du ;)

    Klem,klem og god bedring til deg lille... engel .

    SvarSlet
  10. Det var en meget smuk kommentar, du fik fra Gunda :-)
    Der er nogle, som evner at få noget helt unikt ud af drivtømmer, som fx bænken.
    Jeg har en skøn skulptur hængende på væggen, som jeg købte af en kunstner i min elevtid (fik stor rabat).

    Ha' en dejlig aften, Megan :-)

    SvarSlet
  11. Kommentaren til Gunda kommer i kategorien 'klump i halsen og tåre i øyenkroken' :-)

    Ha ei flott uke - klem Siv

    SvarSlet
  12. Tak for din herlige hilsen :-)
    Jeg nyder virkelig at være tæt på dig i dine beretninger. MEN du kan bare lige prøve at smitte!!!
    God bedring :-)

    SvarSlet
  13. Sukk, Eirin, og jeg sier som Madame: Du skaper magi med dine ord, ja det er poesi og stemning, mer er det vel ikke å si; her hos deg er det godt å være, rom for ettertanke trenger vi i hverdagen, og det er nettopp det du provider!

    Klem

    SvarSlet
  14. Hei igjen, LENE!!!! Unnskyld!!! Dumme meg, men dette er meg i et nøtteskall. jeg roter med navn - heldigvis ikke mine elevers, men ellers gjør jeg det ofte, hele tiden! Du og Eirin henger kanskje litt i hop i hodet mitt...
    Tilgi meg!

    SvarSlet
  15. Jamen, Janna, jeg ler bare! :)
    Du er tilgivet. Altid!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.