torsdag den 6. januar 2011

De små sejre


Skumringstime. Jeg sidder veltilfreds med en kop kaffe, mens lyset langsomt dæmpes. Det har været en vidunderlig dag! Og jeg sidder nu og overvejer, hvordan jeg bedst kan fejre mig selv, for det har jeg nemlig læst, at man skal, når man som forfatter har skrevet noget godt. Noget potentielt godt, skulle jeg måske tilføje. I dag kom der hul på skrivebylden. Noget skete og jeg blev grebet af min ide og den historie, der tog form. Jeg lod mig overraske og er i øjeblikket et helt andet sted med min hovedperson, end jeg havde forestillet mig. Se, det kan jeg lide! I dag oplevede jeg for første gang siden min beslutning den spire af glæde, der opstår, når man bliver inspireret og overgiver sig til kreativiteten. Når man lader være med at tage de kritiske og ofte selvudslettende briller på, sender kritikeren på en lang ferie og bare nyder at gøre det. Skrive. Min nye arbejdsgiver havde bedt mig skrive i 3 timer og det vidste sig slet ikke at være noget problem. Jeg skrev i næsten 4! Nogle gange langsomt og søgende, andre gange hurtigt, så min kaffekop på bordet dansede i takt til mine ivrige bevægelser. Sådan!

Jeg glæder mig til i morgen. Jeg glæder mig til at komme videre med historien og lade mig føre med. Men nu skal jeg have læsetime og så skal jeg lave et godt måltid mad. I dag fortjener jeg et godt glas rødvin til maden. Mindst! Min nye arbejdsgiver nikker anerkendende. Godt gået, min vej, du har taget vigtige skriveskridt i dag. Du har tændt en ild og nu blusser den kærligt og veltilfreds.

Husk at fejre dig selv. Husk at rose dig selv for det, du har opnået og gjort! De små ting. De små sejre. For sejren er sød og smager af saftige, sommerlige jordbær. Måske har du også fortjent et godt glas rødvin i aften? Eller noget andet, du rigtig godt kan lide? Det tror jeg! :)

10 kommentarer:

  1. Ja, me får heller ha fokus på det me klarer å få til enn det som ikkje går !!

    SvarSlet
  2. Vi er selv vår største kritiker Lene. Bra du sendte den på ferie....håper det ble uten returbillett:))
    Ja man skal jammen meg rose seg selv for ting man klarer å gjøre, helt enig.
    Tror sannelig det blir et glass rødvin her også:)
    Nyt kvelden, klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Det lyder rigtig spændende Lene. Ja tag et godt glas rødvin - og nyd det. Jeg er alene hjemme med Kenzo - jeg skal have nem mad. rugbrød og fiskefrikadeller fra fiskebilen der er her hver torsdag. det er skønt :) god aften - knus

    SvarSlet
  4. Hvor er det dejlig læsning Lene, du er virkelig ved at have styr på det kan jeg fornemme, men alene det at du fejrer dig selv gør at din inspiration bare komme flyvende, positiv tænkning og kærlig værdsættelse af dig selv er altså balsam for sjælen, go for it kære Lene.
    God aften.

    SvarSlet
  5. Ja, dette skal du glede deg over.:)
    Det er nydelig når det bare flyter fra hodet, til armen og ut i fingrene og ned på papiret.
    Det er disse små seire en må ta vare på.
    Du kan være stolt av deg selv. :)

    Nyt kvelden.

    SvarSlet
  6. Herligt - posivitet og at sejre sine successer er et vigtigt element har jeg efterhånden lært. Der bør hver dag være 3 små successer at fejre - man skal bare få øjnene op for dem.

    Nyd dit glas rødvin! Jeg vil forkæle mig selv lidt med et nyt strikketøj.

    SvarSlet
  7. Det er herligt at høre, at du er kommet i gang med dit nye erhverv. Og endnu rigtig godt i gang. Jeg tror på dig. Og dit skriveri. Det bli'r godt. Og bare det, at du allerede glæder dig til at komme til computeren i morgen, er jo fantastisk.
    Knus og god aften til dig :-)
    Skååållll ;-)

    SvarSlet
  8. Er det ikke bare dejligt, når det lykkes? Jeg går varmt ind for belønninger, når det er gået godt - men det varer ikke længe, før det ikke er nødvendigt, for skriveriet er en belønning i sig selv. Jeg har det efterhånden sådan, at en dag uden at skrive er en spildt dag (nå ja, næsten da - du ved sikkert, hvad jeg mener...) ;-)

    SvarSlet
  9. Ja vi skal huske, at fejre os selv - sådan - dejligt når ting flyder og lykkes :-) tillykke med det Lene :D

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.