tirsdag den 31. august 2010

Sidste dag med August


Jeg skal lige love for, at efteråret puster os i nakken nu. Hendes ånde er kold og sprød. Elverfolket brygger under kyndig vejledning af moster Mosekone. Solen tøver med at stå op og sover længere og længere. Det kan jeg desværre ikke. Jeg må op, når vækkeuret ubamhjertigt kalder på mig. Det er tid nu! Og det har altid ret, vækkeuret. Selvom jeg var sikker på, at det tog fejl her i morges. Det var for mørkt omkring mig.
Det er Augusts sidste dag på pensionatet. Hendes kuffert står klar til afgang. Det er sidste morgen, hun sidder her og drikker kaffe sammen med mig for denne gang. Vi taler lidt om, hvordan hendes måned har været og samtalen kommer uvilkårligt ind på regnen. Al regnen! Høsten, som endnu ikke er i hus. Men jeg vil heller ikke bore i det! Hun har virkelig kæmpet for sol og bedre vejr på det sidste, den kære August. Hun kan jo ikke gøre for, at regnen er en stolt og stædig herre, som ikke tager et nej for nej. Han bliver ved med at prøve. Og jeg skal love for, at han har noget at give af! Men August (og os andre) har fået nok.
Næste år, siger hun forsigtigt, så skal jeg ikke have nogen som helst affære, mens jeg bor på pensionatet. Jeg er færdig med mænd! Så må jeg jo smile. Hvem har ikke sagt de ord? Tænkt dem? Endda troet på dem? Ja, personligt kan jeg ikke sige mig fri. Så er jeg overhovedet bedre end August? Vi kan alle sammen tage fejl. Tro på noget, som viser sig at være en streg i regningen.
Men hvis vi bliver bedre til at lytte til vores mavefornemmelse, siger August og prikker mig på skulderen. Det har du jo lært mig! Jeg nikker. Du har også lært mig både det ene og det andet, August! Vi skal ikke lade vejret påvirke vores gode humør. I hvert fald ikke, hvis vejret ikke lige arter sig, som vi gerne så det. Men en solskinsdag med høj blå himmel. Den må såmænd gerne gå direkte i blodet!
Og sådan en dag kunne det faktisk gå hen og blive i dag. August ser smilende og glad ud. Himlen er blå og solen kigger forsigtigt frem.
Kommer sgu alligevel til at savne dig, søde August, siger jeg og giver hende et klem. Ditto, min ven. Vi ses igen til næste år. Klogere måske. Ældre helt sikkert! Men at tilgive hinanden. Det gør vi altid, August og jeg. Der skal være plads til lidt af hvert her på pensionatet. Og én ting er vi i hvert fald enige om, August og jeg. Det gælder om at turde! Turde gøre det man drømmer om. Turde stille op for hinanden. Også selvom det regner!

På billedet ses resultatet af at turde gøre det. Stille op! Det kan jo være, at man vinder! :-) Der er billeder fra udstillingen i det tidligere indlæg!

mandag den 30. august 2010

På udstilling

Cassie, Luna (Aimees mor) og Aimee (med rød roset)
Jeg har stadig svært ved at få armene ned! Tænk at min brune bamse, Aimee, fik en så fantastisk flot placering på udstillingen i går. Excellent og 1. vinder i åben klasse! Det er først rigtig gået op for mig nu, tror jeg. Jeg har smagt på det hele dagen og ja, det smager godt. Rigtig godt endda! ;-) Du kan evt. læse mere om, hvordan det gik og hvordan jeg oplevede dagen i det tidligere indlæg eller ved at klikke her!

Her lidt billeder fra en dejlig søndag eftermiddag på udstilling i Hillerød. Og ja, jeg har regnbukser på, men vi var faktisk så heldige, at August holdt regnen tilbage, mens vi var i ringen ;-)









To trætte tanter takker af ;-)

De fine billeder af taget af min veninde Jeanette Helsted.

Sikken dejlig dag!

Mandag morgen igen. Sig mig engang, August, er der flere mandage end andre dage i ugen? Hvorfor synes jeg altid jeg ender her? Og i dag føler jeg mig endda ikke engang udhvilet! August ryster på hovedet. Det føles bare sådan, siger hun. Og tilføjer hun i samme åndedrag, jeg ved det godt. Regnen kom tilbage! Han har ikke opgivet mig. Høsten gik i stå og du og alle de andre blev godt våde på udstillingen i Hillerød i går!
Det startede ellers så godt. August gemte sig bag i bilen og solen skinnede. I de første timer var der skønt og varmt i stolen ved ringsiden. Vi mødtes med gode venner. Og min veninde, som også er en god amatørfotograf, var med for at tage billeder. Men så kom skyerne. Truende og mørke drev de ind over udstillingsområdet og pludselig væltede regnen ned. Ja, jeg mener væltede! Folk forsvandt ud i deres biler, stole blev klappet sammen og det hyggelige samvær omkring ringen blev med ét afbrudt. Heldigvis havde både Aimees opdrætter og mine venner fra Jylland telt med, så vi kunne krybe sammen i læ og ly for den voldsomme regn. August prøvede at løbe sin vej, men så let slipper man ikke ud af sin måned. Man må pænt blive!
Bortset fra regnen, så blev det en strålende dag for Aimee og jeg! Vi stillede op i åben klasse, eftersom Aimee netop er blevet 2 år. Jeg havde ingen forventninger og der var i øvrigt pænt mange andre tæver, som stillede op i samme klasse. Aimee opførte sig eksemplarisk, løb og stod ganske pænt og jeg var fint tilfreds. Jeg kunne høre dommeren gav hende en pæn kritik, mens ringsekretæren klaprede på sin skrivemaskine. Den gode gamle skrivemaskinelyd! Så fik vi det lilla bånd - excellent - og et fint krus med en brun labrador. Vi havde fået den bedste første præmie og skulle i ringen igen! Så smiler man lidt og tænker: Fint nok!
Men det var slet ikke fint nok endnu. Vi kom så i ringen igen og pludselig  var vi en blandt de fire, som skulle præmieres. Så får man altså sommerfugle i maven. Det forekom også lidt uvirkeligt. Jeg regnede jo ikke med noget. Men pludselig hørte jeg dommeren sige: Katalog nr. 39. I bliver nummer 1! Hun stod lige foran mig og rakte mig den flotte røde roset. Nummer 1! Så skal jeg da lige love for, at man kan gå på vandet. Aimee fik excellent og blev 1. vinder i åben klasse. Jamen jamen. Så er man en stolt hundemor! Vi vandt både foder og en lille dummy med hendes titel på. Ja, og så var der jo kruset og den fine roset. Men bedst af alt var den gode vinderfornemmelse. Min brune bamse Aimee blev nummer 1. Det har jeg aldrig prøvet før og jeg skal hilse og sige, at det var en super dejlig følelse.
Vi fik knus og kram af både opdrætter og venner. Og til allersidst tog min veninde billeder af os. Disse billeder venter vi stadig på. Hun tog nemlig mange i løbet af dagen og skal lige redigere og gøre ved. Jeg håber at kunne vise lidt billeder fra dagen i et  senere... i aften måske?
Aimee og jeg var godt trætte i går aftes. Sov lidt på sofaen. Altså jeg gjorde. Aimee lå dybt begravet i sin sækkeseng og snorkede højlydt. Fuldstændig upåvirket af alt postyret. Men hun ved godt, at hun er excellent, den dejlige Aimee ;-)

Og til jer, som har spurgt. Ja, Aimee er en brun labrador! :-)

lørdag den 28. august 2010

Lørdag på pensionatet

Lørdag morgen på pensionatet. Solen skinner, duggen ligger frisk på græsset og himlen ser absolut lovende ud. Landmanden har forladt huset og gør klar til endnu en høstdag. Der arbejdes hårdt i håb om at få så meget høst i hus som muligt. Turen er kommet til hveden. Desværre lover de regn i morgen. Vi håber de tager fejl!
Vi har fået en weekendgæst på pensionet. Min mor kom med toget i går eftermiddag, jeg hentede hende på stationen direkte fra arbejde. Vi gik en god tur med hundene og sad så en times tid og hyggede i haven. Aftenerne er kølige nu og det er for koldt at sidde ud og spise. I hvert fald her på matriklen, som ikke byder på så meget læ. Til gengæld har vi en fantatisk udsigt over marker og åbne vidder. Hele aftenen kørte der traktorer og mejetærskere forbi. Landmændene arbejde flittigt, som myrer vrimlede de forbi og hilste med hånden, hvis vi så dem.
August er glad. Det ser ud til at hun er sluppet af med regnen. Hun har ikke lyst til at blive årets mest upopulære måned. Det er så nemt at træde forkert, siger hun. Forelskelse er ingen herre over. Og ved man på forhånd, om ens udkårne er den rigtige? Eller sågar den, han udgiver sig for at være? Måske skulle jeg have lyttet til min mavefornemmelse,  siger hun forsigtigt. Det var nok lidt dumt ikke at gøre det. Jeg nikker. Det er jeg helt enig i. August, siger jeg, jeg har aldrig fortrudt, når jeg lyttede til min mavefornemmelse. Og jo mere jeg stoler på den, desto stærkere og klogere bliver den. Prøv det næste gang! Du er jo en klog måned, når det kommer til stykket. Og du er en vigtig en. Du byder på høst og er indgangen til efteråret.
Tja, svarer hun. Jeg er jo lidt ked af, at jeg har skuffet så mange vejrmæssigt. Måske næste år bliver bedre?
Men i dag skinner solen. August er mild og i godt humør. Regnen er forsvundet. Lad os få en hyggelig dag på pensionatet med mor, hunde og noget godt til grillen i aften. Lidt praktiske gøremål ja vist, men dem skal vi snart få overstået.
Det giver vi hinanden hånden på, August og jeg. Og ønsker alle en dejlig lørdag med sensommerhygge og fornøjelige sysler :-)

fredag den 27. august 2010

Tilbage i Tromsø

Morgenerne er temmelig mørke nu. Vi står op før solen og det kan mærkes. Mens vi gik morgentur, dukkede solen forsigtigt op som himlen. Hun tøver endnu lidt, men himlen er malet rød. Det er et smukt syn i horisonten. Solen i sin morgenkåbe. Jeg håber, at hun vil glæde os med endnu en solskins- og høstdag.
Jeg kan se frem til endnu et koldt brusebad. Alternativt, som flere af jer er inde på, bliver det en kedel varmt vand og etagevask. Men jeg foretrækker brusebadet. Hvordan skal jeg dog ellers blive rigtig vågen? Det hører sig ligesom til. Landmanden må have fat i fyrmanden igen, men jeg kan nok ikke tage tidligere fra arbejdet i dag også. Vi må have svigermor på banen!
Weekenden venter lige rundt om hjørnet. Uh, jeg har savnet den. Et par gode dage uden arbejde. Dovne morgener og hygge. Selvom søndag nok bliver rimelig hektisk, eftersom Aimee og jeg skal på udstilling i Hillerød. Nej, det bliver bestemt ikke en sove-længe- dag!
Jeg synes stadig jeg er påvirket af mine drømme. Er ikke rigtig landet endnu Jeg har såmænd været i Tromsø. Synes det har varet hele natten. Noget med, at jeg skulle rejse frem og tilbage. Lufthavne, fly jeg ikke nåede, venner, jeg skulle besøge i Danmark. Tromsø by og midnatssol. Drømmen var livagtig og jeg var virkelig tilbage i det nordnorske. Indtil Aimee gjorde opmærksom på, at hun skulle i haven og det skulle være nu! Brat opvågning. Fredag. God morgen! Og så var jeg pludselig i Danmark igen. Midt på Sjælland en tidlig fredag morgen.
August er ikke stået op endnu. Hun sover skønhedssøvn og det er godt. August kan være noget så skøn, hvis hun altså vil det. Sensommer i al sin pragt. Det har vi ikke set så meget af, men hun kan nå det endnu. Måske overrasker hun os her på falderebet, den gode frøken?

Tromsø - da det ikke bare var en drøm

torsdag den 26. august 2010

Kaffe og chokoladekiks

Dagen tog en uventet drejning. Faktisk en noget kølig drejning, for jeg måtte tage iskoldt brusebad i morges. Så bliver man vågen! Vores fyr var gået i stykker. Landmanden ringede efter fyrmanden, men eftersom landmanden har travlt i marken, måtte jeg springe til.  Det betød, at jeg kørte fra arbejde ved middagstid for at tage imod fyrmanden. Eller hvad sådan en reparatør nu hedder. Nu har han fixet fyret og jeg arbejder hjemme resten af dagen. Og drikker kaffe og spiser chokoladekiks!
Hm, tænker du måske, forleden skrev hun om de sunde egenskaber ved grøn te. Nu drikker hun kaffe og spiser sågar kiks til. Kiks med chokolade også kaldet chokoladekiks. Er der noget som helst sundt ved det?
Men sørme så! 3 kopper kaffe om dagen skulle gøre os endnu sundere. Det var ikke spor svært at finde gode argumenter for at drikke kaffe. Kaffe med måde vel at mærke. Sådan er det jo med alting. For meget og for lidt ...
Kaffe beskytter mod kræft. Forskerne har flere gange fremhævet kaffens høje indhold af antioxidanter som en af de meget positive egenskaber. En af de vigtigste antioxidanter er chlorogensyre, der generelt menes at kunne beskytte mod kræft. Kaffe skulle også hjælpe mod sukkersyge (Diabetes II) og i øvrigt kunne hjælpe med at holde den slanke linje.
Godt så, tænker jeg. Her sidder jeg jo så og drikker kaffe med god samvittighed. Bliver ovenikøbet slankere af det. Men, hvad så med chokoladekiksene? Hvad siger forskerne mon om dem? Jeg siger at de er sunde for sjælen. I små mængder og med en god kop kaffe til. Og jeg skal jo ud og løbe senere i dag. Så forbrænder jeg dem helt sikkert  :-)

Tilbage til arbejdet ... ha' en fortsat dejlig torsdag.

Torsdag i august

Denne morgen ser lovende ud. Regnen er ikke at se i miles omkreds og solen har kastet et behageligt lys over himlen. Det lyserøde skær giver håb om en dag med flot vejr. Flot vejr betyder ingen regn. Og ingen regn betyder endnu en høstdag!
Vinden har lagt sig og sover endnu. Min løbetur, som var planlagt til i går, er flyttet til i eftermiddag. Jeg havde på ingen måde lyst til at løbe om kamp med vinden, der vel mest af alt kan betegnes som storm, sådan som han teede sig i går. Nu glæder jeg mig til at snøre løbeskoene og komme lidt derud af. Men først en arbejdsdag!
Aimee og jeg skal også have øvet os lidt på stå og gå pænt. Se godt ud. Vi skal nemlig på udstilling på søndag! Vi er blevet opfordret til at stille op. Både af Aimees opdrætter og af gode venner i Jylland, som også kommer til Hillerød med deres hunde. Jeg synes ellers, at jeg har fået nok af udstillingsverdenen. Mest af alt fordi jeg synes det er kedeligt. Kedeligt at vente og som Aimee bliver ældre kommer vi til at vente endnu længere. Nu er hun i mellemklasse. Men faktisk glæder jeg mig lidt til søndag, for det bliver hyggeligt at mødes med vores jyske venner og i det hele taget. Og eftersom Aimee jo havde fødselsdag i går, kunne det være, at vi skulle bage en kage og tage med.
August spørger om hun må komme med. Det kunne være ganske morsomt, siger hun oprigtigt. Vil du med August, siger jeg med fast og bestemt stemme, så bliver det uden regnen. Og jeg mener uden! Ja ja ja. Hun nikker ivrigt. Jeg har jo sagt, at jeg har slået op og aldrig vil se ham mere. Ikke i min måned! Jeg har fået nok. Og det er du ikke den eneste, der har, August. Men så lad gå. Du må gemme dig bag i bilen, så han ikke ser dig, når vi kører afsted. Så tager vi til udendørs udstilling og hygger i solen med kaffe og kage. Og når det bliver Aimees tur, så gør hun det godt i ringen. Håber jeg. Lækker er hun i hvert fald, hvis du spørger mig! ;-)
Men det var søndagens planer. Lige nu er det torsdag morgen. En ny sprød dag. Det er køligt, men himlen ser som sagt lovende ud. Skyerne er venlige, i godt humør og hilste pænt, da vi gik morgentur. Så kan det da kun blive en god dag! Torsdag i august.

Sidste år i august.

onsdag den 25. august 2010

Litterær Kartoffeltærteklub

Jeg burde vise et efterårsagtigt billede af blade, der blæses af træer. Træer, der blæses omkuld. Det vil jeg blæse på! Jeg vælger i stedet at vise et sommerbillede fra Sommarøya, Norge. Sådan så det ud. Skønhed så langt øjet rakte. Vand og fjeld og klar blå himmel. Det føles som i et andet liv!
Det er aften på pensionatet. Landmanden er HELDIGVIS ude og høste. Det blæsende og faktisk ret solrige vejr har givet mulighed for at få lidt mere høst i hus og der køres på livet løs. De hepper fra sidelinjen, byboen og hundene. Ja, August hepper faktisk også! Hun har, siger hun, slået op med regnen og slipper ham aldrig ind i sit liv mere. Men ved vi erfarne kvinder ikke, hvad forelskelse kan gøre ved en? Hvad søde ord hvisket i øret kan forårsage? Jeg vælger dog at tro på August. Hun er trods alt min gæst på pensionatet nogle dage endnu. Ydermere kommer hun jo igen til næste år. Så jeg tror hende. Jeg nikker og smiler og siger: God beslutning, August. Du gør det helt rigtige, min ven. Ja, jeg kalder hende sågar min ven. For man skal kunne tilgive sine venner! Så vi giver hinanden et knus og taler temmeligt grimt om regnen. Sådan en gang onsdags-aften kvindesladder! Senere laver vi te og læser i vores bøger. Jeg er på Guernsey i øjeblikket i en fortryllende fortælling om Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub. Bogen er skrevet af Mary Ann Shaffer. En bog fyldt med gode breve. Lutter breve former historien, som er vældig fængende. Jo, der skal læses og drikkes te lidt senere, skal der! Vi har vores egen litterære klub, August og jeg.
Aimee har haft en fin fødselsdag, skal jeg hilse og sige. Hun takker for alle de fine hilsener! :-) Hun har fået flere stykker legetøj og vi har gået tur af markvejen, mens vinden susede os om ørerne. Og så har hun spist ekstra lækker mad. Det er jo ikke hver dag, man bliver 2 år!
Dagen går på hæld. Og snart vil jeg hælde te op, synke omkuld i sofaen og overgive mig til den litterære kartoffeltærteklub. 

August og jeg ønsker alle en fornøjelig onsdag aften! Tænd et stearinlys (og be om godt høstvejr i morgen!).

Årstidsforvirring og en fødselsdag

Jeg er lidt forvirret her til morgen. Måske er det fordi jeg har sovet månesøvn. Fuldmånen knejsede stolt på sin himmel, da jeg gik i seng. Som altid ved fuldmåne tænkte jeg kort på, om jeg mon ville få en god nats søvn - eller være påvirket og vågen - men så faldt jeg i søvn! For at vågne klokken 4. Det var så det! Resten af tiden lå jeg vågen og lyttede til vinden i træerne og natten, som forvandlede sig til dag.
Forvirringen er opstået på grund af vejret. Jeg skulle gå tur med hundene og trådte ud i efteråret. Blade er faldet af træerne og ligger foran havelågen. Vinden blæser, det er koldt for årstiden og skyerne suser henover himlen, som om de skal nå noget. Nogle af skyerne ser lidt tvivlsomme ud. Regnfulde. Jeg håber, de er fulde af løgn og at dagen bringer på blæst, sol og høstvejr.
August er ikke til at blive klog på. Ja, hun påstår jo, at hun har sendt regnen væk og den blev faktisk det meste af dagen i går. Men da jeg sad med bog og te ved aftenstide, stearinlys og tæppe som om efteråret, kunne jeg høre regnen tromme mod ruden. Luk mig ind! Luk mig ind! Den begyndte sågar at synge seranader for August, som lod som ingenting på sit loftskammer. Det må jeg give hende. Hun gemte sig under dynen, slukkede lyset og lod regn være regn. Regnen er ikke at se her til morgen. Vinden blæser. Efteråret kigger ind over træerne, hilser på og glæder sig til at tage over. Dette er såmænd bare en lille forsmag. En teaser, om du vil. Der kommer meget mere af samme slags ... senere!

Men men men. I dag er skam ikke en hvilken som helst blæsende onsdag. I dag er det Aimees fødselsdag, og hun bliver 2 år. Tænk at den brune bamse nu er voksen. Ja altså, det er kun på papiret. Mest af alt er hun som en stor dejlig og glad hvalp. Bliv ved med det, søde Aimee. Du spreder glæde og godt humør! Stort tillykke. Og god dag til alle jer andre! :-)
Tillykke Aimee

tirsdag den 24. august 2010

Grøn te

Jeg har hjemmearbejdsdag i dag. Sidder her i en solstråle gennem vinduet og lader mig varme. Noget andet, som varmer mig denne tirsdag formiddag, er en kande med grøn te. En variant af Kusmi te med bergamot, orange og manderin. Smager virkelig skønt! Jeg er ret vild med grøn te og så gør det jo ikke noget, at den grønne te også er sund og velgørende for helbreddet!
Man siger, at grøn te kan nedsætte risikoen for kræft, hjertesygdomme og ledegigt. Ja, nu  tyder ny forskning endda på, at teen også kan medvirke til at forebygge Alzheimers! Det er tilsyneladende måden, den grønne te forarbejdes på, som giver de sundhedsfremmende egenskaber. Grøn te opfrisker de dele af kroppen, som sort te ikke kan nå! Grøn te indeholder desuden naturlige antihistaminer, som modvirker den hævelse og irritation, der følger med varmeknopper. Ikke fordi jeg lider af varmeknopper på en kølig dag som denne, men alligevel!  Og blot to små kopper grøn te siges at give dig den samme mængde C-vitamin som et glas appelsinjuice.

Jamen, jeg drikker grøn te med velbehag og god samvittighed. Minimum en kop om dagen! Men i dag står der altså en trofast kande ved min side. Giver mig styrke og energi til min arbejdsdag. Jeg føler mig opfrisket og inspireret til at skrive nyhedsbrev ;-)

Et håb om høst

Jeg har tændt et stearinlys, mens jeg sidder her over kaffe og skriver i den tidlige morgenstund. Udenfor blæser det kraftigt. En antydning af efterår har svøbt sig over landskabet. Eller svøbt er nok ikke helt det rigtige udtryk - kastet beskriver det nok bedre. Endnu en regnfuld dag i går. Håbet om overhovedet at få høstet svinder for hver dag. Endnu en uge med regn, så er det sket. Byboen har aldrig prøvet dette før. Landmanden kan heller ikke mindes at have oplevet det. Årets afgrøder, årets løn, står derude på markerne og regner væk. Spirer. Rådner. Tænk at arbejde hårdt og målrettet et helt år. Flittigt. Og så - på lønningsdagen - få at vide, at du altså ikke får nogen løn for dine anstrengelser. Bare ærgerligt.
Det er et trist syn derude. Jeg havde tårer i øjnene, da jeg kørte fra jobbet. Sejlende gennem regnvåde veje, endnu engang på vej hjem i skybrud. Kunne det dog ikke bare holde tørt en uges tid. Bare en uge?
August er hverken til at hugge og stikke i. Det er første gang, at jeg er blevet direkte træt af en af mine gæster. Her bor hun på pensionatet. Bliver betjent, opvartet, talt pænt til ... Jeg vil endda gå så langt som at falde på knæ for hende. Kære August, kan du ikke smide regnen på porten. Hvad er det da for en elsker med så megen ødelæggelse i sit kølvand? For slet ikke at tale om Pakistan!
Hun ryster på hovedet. Faktisk, svarer hun, har jeg bedt regnen om at forsvinde. Men tror du han vil høre på mig? Han bliver ved med at komme. Giver ikke op. Forelsket. Jaloux sågar. Jeg beklager, men måske forsvinder han først, når jeg tager afsted og overlader min plads til den kære September. Godt siger jeg, men kunne du så ikke tage afsted allerede i dag? Så ler hun bare, August. Slår en skraldlatter op. Har du nogen sinde hørt om en måned, som tog afsted før det var tid? Om en måned på kun 24 dage? Næh vel. Jeg har 31 dage og så længe bliver jeg. Desværre er det så også nok til, at regnen kan ødelægge den allersidste chance for høst!

Men, vi er optimister her på pensionatet. Håber det bedste. Sender mariehøner til himmels og beder om godt vejr:

Marie Marie Marolle
Flyv op til Vor Herre
Og bed om godt vejr i morgen

mandag den 23. august 2010

Tur og tillykke

Jeg er ret vild med, når kunstnere får lov at bruge naturen som galleri og gør det godt! Dette er en flot eksempel. Jeg faldt over værkerne, da vi i går eftermiddag drog ud på tur. Jeg havde eventyr i blodet og kæresten måtte desværre endnu engang konstatere, at der ikke kan høstes. Det regnede det meste af formiddagen. Det er ved at være kritisk og lidt svært at holde humøret oppe. Men vi prøver og blev enige om at få en god eftermiddag. Hundene i bilen og så på tur. Her kunne vi konstatere, at de fleste marker endnu står uhøstede hen. Nogle står endda under vand. Andre er mørke, næsten helt sorte og vel sagtens tæt på at være ødelagte. Et trist syn!
Men tilbage til kunst i naturen og køretur. Vi kørte over Lejre, som er den hyggeligste landsby med museum, stokroser og gamle bondehuse. Og ja, så altså dette flotte naturgalleri. Siden gik turen mod Holbæk og eftersom vi nærmede os spisetid og vi var sultne, besluttede vi os for cafébesøg med hunde. Keeva og Aimee opførte sig eksemplarisk og vi havde det lunt og godt under store parasoller med varmelamper. Men vejret artede sig faktisk pænt dér sidst på eftermiddagen.
Aimee på café

Nu er det mandag igen! En ny uge har rullet sit tæppe ud og byder op til dans. Det er i øvrigt ikke en hvilken som helst mandag. I dag fylder min dejlige Josie nemlig 11 år. Tænk engang. Hun er efterhånden en ældre dame, men holder sig godt. Desværre er hun hos min ex netop i dag, men vi sender mange kærlige tanker til verdens bedste gule sol. Og der er også en anden dejlig dame, som fylder år i dag. Hvor mange taler vi ikke om! Sender masser af kærlige tanker til de to dronninger og ønsker en pragtfuld fødselsdag!

Tillykke smukke Jo!

søndag den 22. august 2010

Rejsejournal

Når du står på vandkanten og kigger ned i søen, kan du se en genspejling af dig selv. Et nøjagtigt billede af den, du er, som du forsigtigt står dér og betragter dig selv. Alt, hvad du gør genspejles. Men det er ikke kun, når du kigger ned i vandet, at dine handlinger genspejles. Det gælder alt, hvad du gør, hver eneste dag. Det ses, det høres og det mærkes. Du skubber til noget både i dig selv og i andre. Det, du tænker, gør en forskel. Det påvirker dine følelser og dermed dit humør. Tænker du positivt, bliver du straks i bedre humør. Det smitter så positivt af på andre. Men tanker er selvfølgelig ikke nok. På et tidspunkt skal der handling på. Der skal gøres noget. Men det starter med en tanke!
Nogle gange kan det lade sig gøre at forfølge sin drøm med det samme. Bare gøre det! Andre gange kræver det planlægning. Forberedelse. Det er ikke alle rejser, som man bare kan kaste sig ud i, men man kan gøre sig klar. Og faktisk rejser vi jo hver eneste dag. Her på bloggen rejser jeg i ord og stemninger. Og jeg er så småt ved at begive mig ud på en anden rejse, som også handler om ord.
Jeg har lavet en rejsejournal. Hver eneste dag rejser jeg og noterer, hvad jeg oplever. Jeg skriver, hvad jeg tænker og om, hvordan jeg kommer videre. Jeg gør mig helt klart, hvad min drøm handler om. Og så tager jeg et skridt ad gangen. Ord for ord.
Livet er en rejse! Og eftersom jeg lever, rejser jeg. Der kommer mere om min rejse og min drøm i løbet af efteråret, når der bliver sat handling på nogle af de tanker, jeg har haft. Når jeg for alvor begynder at træne. Imens skriver jeg i min rejsejournal og husker mig selv på drømmen - hver eneste dag!

Tag et kig i vandet, se på dig selv! Lige dér er din drøm. Den venter bare på dig! Lev den!

lørdag den 21. august 2010

Oh what a beautiful morning

Der er fuld gang i morgenstunden på pensionatet. Alle er stået op på én gang. Jeg forsøger at få lidt skrivefred, men det holder hårdt. August er i bedre humør i dag og synger morgensang. Højlydt og energisk, mens hun anretter sin morgenmad og skænker kaffe. Oh what a beautiful morning!
Kæresten, som først kom ind kl. 02.30 i nat, er også stået op og klar til endnu en høstdag. En tør en, skynder jeg mig at sige til August. Hundene er som sædvanlig også i fint humør, glæder sig til deres morgenmad og til det, som dagen bringer. Jeg vil være ligesom dem! Hver dag er ny og fuld af oplevelser. Oplevelser, som beriger og som sliber kanter af. Gør en lidt klogere. Og så er der så meget at forundres over. Jo, hundene ved besked!
Vi får gæster på pensionatet i dag. Min fætter, hans kone og deres dejlige datter Asta kommer på besøg. Vi har planer om en let frokost, en god gåtur med hunde og barn og siden  masser af hygge i haven. Noget godt på grillen, god salat og et par glas vin. Så August, endnu en grund til at finde en ny elsker. Lade regnen hygge sig et helt andet sted.
August nikker. Hun ved det godt. Hendes kærlighedsaffære med regnen har taget overhånd. Marker, der som floder sejler i vand. Korn, der spirer, rådner eller i hvert fald er så vådt, at det er svært at høste. Men i dag vil jeg bare være mig selv, siger August. Hun smiler bredt. Kom, syng med og så skråler vi begge to:
Oh what a beautiful morning,
Oh what a beautiful day,
I've got a wonderful feeling,
Everything's going my way.
Tekst af Oscar Hammerstein II. De sidste fire linjer altså. De andre ord kom lige fra mit hjerte. Ha' en smuk dag!

fredag den 20. august 2010

Salighed

Solen er ved at stå op. På billedet går den ned over en lille sø, som vi passerede på vores aftentur i går. Et smukt og fredfyldt syn. I går udeblev regnen, svigtede August og glædede os andre med sit fravær. Vinden blæste som en trofast føntørrer og hjalp til med at gøre markerne lidt mere høstklare. Hvis alt går vel, går kæresten og co. i gang med at høste her til formiddag. Vi krydser fingre!
Vi tog på aftentur i går. En af de hverdagsture, som dulmer den eventyrlyst, jeg altid har i blodet. Jeg har brug for oplevelser og elsker at komme ud i det blå. Også selvom det blot drejer sig om en aftentur i bilen med hundene bagi. En tur ud i landskabet og se. Vi spiste lidt på vejen. Ikke det sundeste måltid, men vi var enige om, at siden vi gør den slags yderst sjældent, så var det absolut i orden at synde! Jeg nævner ikke navnet på burgerkæden her! ;-) Men det smagte faktisk helt godt for engangs skyld.
Vores køretur gik over land mod Dyndet ved Borup og det fantastiske sted, som vi kalder Malerklemmen. Malerklemmen er jo egentlig det bondehus, som i årtier har fungeret som traktørsted og er kendt for deres mange slags te og gode æbleskiver. Uhm, hvor har jeg hygget mig med fætrene, te og hjemmebag mange gange i Malerklemmens hyggelige stuer. I går var stedet dog lukket, men vi kiggede lige forbi. Så gik vi tur med hundene ved søen. En saglig aftenstund med lystfiskere, som nærmest mediterende stod ved søbredden med deres fiskestænger og håbede på bid. Vi gik så langt vi kunne komme rundt om søen, men måtte vende op, da vi pludselig skulle gennem mudder og vand og slet ikke havde sko (læs gummistøvler) på til det. Men det var nu en dejlig tur.
August var med. Slukøret over at være blevet svigtet af sin elskede regn. Jeg prøvede at trøste hende, så godt jeg kunne. Måske, søde du, sagde jeg og lagde forsigtigt armen om hende, er regnen slet ikke den kæreste, du har brug for. Måske har du brug for solen, som nulrer din næse og kysser dine ører. Varmer dig med sine godtgørende stråler og giver dig lidt sensommer glæde. Guderne skal vide, at det er det, jeg har brug for! August var dog ikke sådan at overbevise. Men hun gik pænt med og jeg tror faktisk også, at hun nød turen, det smukke sensommerlandskab og saligheden, så langt øjet rakte. Mit rakte langt. Resten sørgede kameraet for. Ha' nu en fin fredag allesammen. Det har jeg tænkt mig!


torsdag den 19. august 2010

Mosekonen og mig

Det er atter morgen på pensionatet. Her sidder jeg over kaffen efter en frisk gåtur med hundene. Mosekonen var også stået op og havde gang i sin helt specielle morgenbryg. Jeg overvejede at råbe til hende, om hun ikke kunne lave en magisk trylledrik, som kunne tiltrække solen og jage regnen væk, men jeg tror ikke, at hun ville have hørt mig. Hun var dybt koncentreret og indhyllet i sin morgendis. Det siges at den bryggende mosekone er i familie med elverfolkene. Egentlig har hun vist mest travlt lidt senere på året, for hendes bryg er åbenbart et gammelt begreb for en slags tåge, som optræder i det sene efterår ved tusmørke. Det opstår, når det er vindstille og temperaturen pludselig falder efter en varm dag. Nej, så var det nok ikke mosekonen, som var på spil her for lidt siden. Det var nok en anden af elverfolket. Måske skulle man præsentere sig næste gang. Tænk nu, hvis det gode elverfolk har indflydelse på vejret?
Vejret ja. Det regner og regner. Kæresten, som jo også er landmand, er mildest talt fortvivlet. Nu begynder kornet at spire og indtil videre har de ikke haft en chance for at få det i hus. Det hele er bare vådt i vådt. Vejrudsigten har ingen nåde. Der er regn på programmet så langt frem den rækker!
August tier stille. Hun ved godt, at regnen er faldet hovedkulds for hende. Kærligheden er stærk og regnen er trofast. Hendes popularitet blandt månederne falder. Nå ja, måske bliver jeg ikke årets måned! Sådan sagde hun i går, da hun gik ud i vejret og mødte sin kærlighed på halvvejen. På samme vej som jeg løb eftermiddagstur med Keeva. Jeg havde jo besluttet mig for det! Himlen var sort og alt kunne ske, men faktisk kom der kun ganske lidt regn. Vi fik løbet 8 kilometer og det gjorde utroligt godt. Gode ben, god fart og en dejlig følelse af velvære, mens løbeskoene ramte vandpytter, så vandet sprøjtede.
I går oplevede jeg at energien for alvor kom ved 6 kilometer. Yes! Det tegner godt og Keeva var også helt i sit es. Vi er tæt på de 10 kilometer, Keeva! Gad vide hvordan DHL stafetten i Jylland mon gik? Karina var jo afsted. Men det hører vi nok nærmere om i dag!
Mosekonen eller hvem det nu var af elverfolket, som lavede morgenkomplet, er forsvundet i horisonten. Noget, der minder om en sol, der står op, kommer til syne på himlen. Et dybt orange lys blander sig med skydækket. Mon der kommer mere regn i dag? Jeg lader spørgsmålet svæve mellem himmel og jord. Det der skal ske, vil ske. Jeg ved godt, hvad der skal ske med min dag. Jeg skal ud i den. Lige om lidt.

Billedet er lånt på dmi.dk

onsdag den 18. august 2010

I dag skal jeg løbe!

Jeg har ikke været ude og løbe i denne uge – endnu. Hver eneste eftermiddagen har regnen styrtet ned og jeg har i stedet taget mit nye regntøj på og gået en god tur med hundene. Begge to på én gang! For når man først kommer hjem efter sådan en tur, hvor himmel og hav står i et, så gider man altså ikke gå ud igen.
Men i dag skal jeg løbe! Regnen kan ikke fortsat være en undskyldning, når det styrter ned hver eneste dag. Det går ud over både form og humør. Jeg savner mine ture hver anden dag. Det giver mig så meget og det skal regnen ikke ødelægge! Nuvel, jeg ved, at jeg hurtigt vil blive gennemblødt. Mine løbesko er ikke vandtætte og det synes jeg faktisk er noget af det værste – at blive våd om fødderne. At løbe af sted med Furesøen skvulpende i skoene. Man bliver hurtig kold! Jeg er nu i fuld gang med at overbevise mig selv om, at det ikke er godt at løbe i regnvejr. Faktisk kan jeg vældig godt lide det, men det her er næsten for meget. Regnen altså! Det er jo ikke bare en lille byge – det er styrtegn i timevis og massive vandpytter, som får vejene til at minde om floder.
Men i dag skal jeg løbe! Jeg har besluttet mig. Og mens jeg skriver dette, tiltager regnen og trommer heftigt og voldsomt mod ruden. Skybrud! Og nej, det er ikke en sky som er blevet forelsket og har fundet sig en brud. Det må i så fald være bunkebryllup!

I dag skal jeg løbe.

Fjeldesavn


Jeg savner fjeldene. Det er mærkeligt, men jeg bliver ved med at synes, at det danske landskab er for fladt. Det er som om de norske fjelde er sat sig på tværs. På den gode måde. Som når man kigger op mod solen, og kan blive ved med at se aftrykket, lyset som bare ikke forsvinder fra nethinden. Ligegyldigt hvor man kigger hen, kan man se det. Sådan har jeg det med fjeldene. Sidse har også fortalt om det. Hvordan hun kunne stortude af savn, efter hun kom hjem fra Grønland. Savnede fjelde, fjorde og de store vidder. Og jeg har ikke engang været så længe afsted. Bare en uge. Så var jeg smittet.
Jeg forstår slet ikke, hvorfor jeg ikke tidligere har fået øjnene op for vores skønne naboland og den fantastiske natur, det har at byde på. Måske var jeg bare ikke parat? Først efter jeg mødte Eirin og blev inviteret på sommerferie, fik jeg den udsøgte fornøjelse. Og nu er jeg ramt.
Sommerferien ligger bag mig, men minderne lever i bedste velgående. Billederne taler for sig selv. De fortæller deres helt egen historie om et land, jeg er blevet ualmindelig glad for. Og som jeg kan mærke, at jeg bare må tilbage til. Igen og igen.

tirsdag den 17. august 2010

Styrtregn

Nej, det blev på ingen måde en tør tirsdag! Tværtimod. Kort efter jeg forlod morgenbordet, dukkede August op dér midt på landevejen og i hendes selskab regnen. De to er blevet uadskillelige. De danser. De flirter. De kysser og kæler. Regnen vælter ned og himlen bakker kærligheden op. Høsten går i vasken. I bogstaveligste forstand. Vasketøjet er mere vådt end da det blevet taget ud af maskinen.

Der er vand på kørebanen. Meget vand! Og det bliver bare ved og ved. Kærlighedens veje er uransagelige ... og meget våde!

Billedet er lånt på dr.dk

Tør tirsdag

Jeg er tilbage som A-menneske. Det kan vist ikke være anderledes. Eftersom jeg står op kl. 05:30 om morgenen, er det helt naturligt, at jeg har behov for at se dyner ved 22-tiden. Men nogle gange synes jeg alligevel aftenen endnu er ung. Som i går. Det var en flot augustaften og høsten var endelig kommet i gang. Desværre var det akut, da kæresten havde opdaget, at rapsen spirer. Nu skulle den høstes og der skulle køres hele natten igennem, hvis det krævede det. Sådan er det! Jeg hentede pizza til de travle herrer i deres traktor og mejetærsker. Og så gjorde jeg mig det behageligt med bog og te. Vaskede noget tøj og hængte det ud. Optimist som jeg er! For det regner da ikke i dag, August!
Jeg tænkte også på at gå aftentur med hundene, men sofa og træthed overmandede mig. Sengen kaldte fra første sal og mørket sænkede sig. Lukkede øjnene og drømte om fjelde og midnatssol. Men da jeg åbnede dem, var det tusmørke og landskabet var fladt derude, domineret af en grøn mejetærsker.
Det eneste norske, jeg nød godt af i går, var min krimi, som jeg næsten er færdig med. Jeg havde skam planer om at læse den færdig i går, men ... så kom søvnen. Jeg faldt i søvn til lyden af landbrugsmaskiner og duften af tung, fugtig raps. Sådan kan det gå. A-mennesket har sin rytme og et arbejde at passe.
Nu er morgenen stået op. Vasketøjet hænger derude på snoren og jeg satser på, at det tørrer i dag. Det vil nemlig også betyde, at høsten kan komme videre og det skal den! August sover længe. Hun har ikke besluttet sig for, om hun er A eller B og det behøver man heller ikke som måned. August gør, som det passer hende. Jeg håber, at det vil passe hende at have en rolig dag her på pensionatet. Slappe af. Ingen regn. Ingen elskov af den slags, der gør marker våde og vasketøj ditto. Bare en helt almindelig tør tirsdag.

mandag den 16. august 2010

Karate Kid og lidt til

Mandag. En ny dag og nye muligheder. Jeg synes godt nok, at det virker noget efterårsagtigt derude! Det var nærmest mørkt, da jeg stod op. Jeg kunne høre regnen tromme mod ruden og det rusker i træerne. August har tilsyneladedende glemt, at hun egentlig er en sommermåned. Hun flirter med efteråret og regnen er hendes elsker. Skyerne hænger tungt over landskabet, men temperaturerne er forholdsvis høje. Det samme er luftfugtigheden. Noget, som giver kæresten grå hår i hovedet. Høsten. Høsten skal snart i hus!
Jeg har opgivet at tale August til fornuft. Nu prøver jeg meteorologerne. Eller hvad med mariehønen? Flyv op til Vor Herre og bed om godt vejr i morgen?
Vi havde nu en hyggelig søndag. Først skovturen, som jeg beskrev i det tidligere indlæg. Da vi kom hjem, sov hundene i timevis. De havde virkelig fået en på opleveren. Vi gik i bad, klædte os om og ud på eftermiddagen drog vi til Næstved. Pludselig brød solen frem og det blev godt varmt. Så varmt, at vi kunne slå os ned på udecafé og spise et tidligt aftensmåltid i solen. Der var fyldt med mennesker, der ligesom os skyndte sig ud i det gode vejr. Senere gik vi i biografen og så Karate Kid. Den var virkelig god. En sød lille stor film! Faktisk en dejlig oplevelse, flot filmet, storslået natur fra Kina og også en sætning, der er værd at tænke over: When life knocks you down, you can chose whether or not to get back up again! Måske var jeg ekstra sentimental i går, men den sætning gik direkte ind under huden. Ja, tænkte jeg. Man har et valg!
August har også et valg. Hvorfor pokker vælger hun så regnen og det ustadige vejr?
Kærlighed, svarer hun bare. Sådan er det bare! Den man elsker, elsker man. Og regnen har mange gode kvaliteter. Tit skriger vi på vand. Nu trænger det, siger vi. Bare ikke lige nu. August bliver vred, når jeg sætter spørgsmålstegn ved hendes affære. Måske er det heller ikke pænt gjort af mig. Men vi vil så gerne have den høst i hus!
Og nu? Mandag. Arbejde. En ny uge er i gang. Må det blive en god og inspirerende en. Med tørvejr!

søndag den 15. august 2010

Velkommen i regnskoven


Efter morgenmaden besluttede vi os for at tage en tur i skoven og gå med hundene. Vejret var jo på ingen måde til høst, så kæresten var frisk på lidt adspredelse. Vi tog ud til Avnstrup, hvor man kan gå en rute på ca. 8 kilometer. En fin tur med stigninger og varieret terræn. Også en yndet rute for både løbere og især mountain-bikere, vi mødte en del. Alle hilser på hinanden! Vi er alle i skoven for at motionere på hver vores måde. Løb, cykling, vandretur eller på hesteryg.
Hold da op en varm tur! Skoven var våd og fugtig, luften tung og vi følte os hensat til regnskoven. Jungle! Vi gik og gik og fortrød både vores tøjvalg og at vi ikke havde taget vand med. Hundene drak lidt af vandpytterne og Keeva badede i hver eneste pyt og småsø. Men vi tørstede og synes at de 8 kilometer føltes som et marathon. Sådan næsten da! Tørstige og svedige var vi i hvertfald.
Nu sover hundene. Eftermiddagen har lagt sig for vores fødder. Fødder, som ikke skal gå mere tur i dag. Derimod tager vi en tur i biografen. Har fået anbefalet den nye "Karate Kid" som en både sød og ret fantastisk film. Utrolig flotte naturscener fra Kina.
Nedenstående billeder er dog ikke fra Kina! De er vores regnskovtur :-)