lørdag den 31. juli 2010

Erfaring


Morgen med sol gennem vinduet. Endelig ser det ud til at vi skal have endnu en sommerdag. De sidste par dage har Juli flirtet voldsomt med regnen. I går varede affæren det meste af dagen. Planer om at sidde i haven med bog og kaffe blev udvisket af regndråber og blæsevejr. Jeg fik associationer til efteråret. Tunge skyer og tunge tanker, som jeg fik bugt med på en frisk løbetur. Måske er ferien slut, ja. Men jeg er parat til at ændre mit liv, så jeg ikke fremover skal sidde og surmule på kanten til hverdagen. Jeg vil glæde mig. Glæde mig over mit liv og de ting, som jeg beskæftiger mig med!
Det er en vældig god plan, siger Juli. Det er hendes sidste dag på pensionatet og det er jo i sig selv lidt vemodigt. Du må ikke være sådan en følsom kvinde, siger Juli og ryster på hovedet. Du gør mig jo helt ked af det. Se, jeg har taget solen med til dig. Dagen er frisk og ny, duggen ligger endnu som et blødt tæppe over græs og marker, men snart vil solen bryde helt igennem. Du vil mærke varmen på din hud og mon ikke der bliver tid til både læsning og kaffe i solen, selvom du skal have gæster til aften?
Jeg nikker. Drikker min kaffe. Det ser faktisk ud til at blive en flot dag. Fuglene synger og solen kaster lys over land. Markerne ser næsten høstklare ud. August nærmer sig med hastige skridt.
Kender du det, siger jeg til Juli. Man får en masse oplevelser serveret på én gang. Man er sammen med gode mennesker. Man hører stemmer, lytter, snakker. Indtryk sniger sig ind under huden og forplanter sig som dønninger fra havet. Der går et stykke tid. Man er tilbage i sine vante omgivelser. Og så pludselig dukker noget op til overfladen. Brudstykker af en samtale. Stemmer. Ansigter. Sådan har jeg det ofte. Betydningen af det, jeg har oplevet, hørt og set kommer ofte først senere. Så tænker jeg på noget, der blev sagt. Forstår pludselig en dybere mening og ser en sammenhæng. Forstår, hvorfor nogen eller noget har gjort så stort indtryk på mig.
Det er en del af din erfaring, nikker Juli. En del af den kvinde, du er og det, du vil blive til. Det er noget, du vil bære i dit hjerte og som opfylder dig. Det er glimtet i dit øje. En smilerynke.
Jeg kan godt lide tanken. Hver eneste oplevelse, hvert eneste smil, gode ord og indtryk sætter aftryk og præger os. Hver eneste dag ændrer vi os en lille smule. Beriget af det, vi har oplevet. Berørt at det, der blev sagt. Endda det, der ikke blev sagt, men som vi alligevel opfangede og forstod.

Juli og jeg ønsker alle en god dag. Må solen skinne på dig og må du blive en god erfaring rigere.

fredag den 30. juli 2010

Sommarøy


Madame skrev i en kommentar, at hun ikke kender noget smukkere land end Norge. Det gør jeg heller ikke nu! Først nu har jeg gennem mit venskab med Eirin fået øjnene op for skønheden i vores gode naboland mod nord. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har besøgt Norge noget før. Det har altid været Sverige, som jo er let tilgængeligt. Over broen og så er man dér! Som barn var jeg ofte med min veninde og hendes familie i sommerhus v. Markaryd. Eller en tur med færgen over en aftenstund, hvor vi købte O'Boy chokolade og spiste ombord, mens solen gik ned i horisonten. Men aldrig Norge. Ikke før nu! Bedre sent end aldrig, siger man, og det kan jeg kun skrive under på. Jeg er fyldt af gode minder og har heldigvis taget en god portion billeder, som jeg kan nyde. Drømme mig tilbage til vand og fjeld. Den reneste luft og det reneste vand. Høj høj himmel og bjerge, store og mægtige, venlige. Jeg er forelsket! ;-)

Dagen efter min ankomst til Tromsø kørte vi en tur til Sommarøy. Vejret viste sig fra sin bedste side. Solen skinnede og himlen var blå, klædt i hvide sommerskyer. Sommarøya er en ø, som ligger ca. 36 kilometer vest for Tromsø. Det er et smukt sted, et lille paradis med eget hotel og feriehuse. Men der er såmænd også fastboende på øen. Gad vide hvordan der er om vinteren?
Vi startede vores besøg med kaffe og is på hotellet, sad udenfor på terrassen med udsigt til vandet. Så blåt, så blåt. Og så kom Rita forbi, Eirins gamle veninde fra barndommen. De udvekslede gamle minder og Rita medbragte en invitation fra sine forældre til kaffe og rundstykker. Vi måtte bare kigge forbi! Mens vi sad dér, synes jeg pludselig at Rita virkede bekendt. Og så viste det sig så sandelig, at hun også har haft en blog, som jeg har besøgt flere gange. Ja, jeg kendte hende jo på en måde. Og omvendt! Et hyggeligt sammentræf.
Vi gik tur og jeg stak fødderne i det kolde isvand. 10 grader! Men soppe kan man da og det gjorde jeg! Efterfølgende var der kaffe og rundstykker på terassen hos Ritas forældre, hyggelig snak og introduktion til jordbærdyrkning, som Ritas far gik vældigt op i. Desværre var det for tidligt til at smage. En dejlig eftermiddag, hvor Sommarøya viste sig fra sin bedste side. Sol, hav, fjelde. Dér kunne jeg godt slå mine folder. I hvert fald for en stund.

Billederne taler for sig selv.





Alting har sin tid


Endnu en morgen på pensionatet, som i dag også fungerer som hundepension. Vi passer labradoren Chili og Josie er kommet tilbage. 4 hunde boltrer sig omkring mig, mens jeg sidder over kaffen. Kigger ud af vinduet over markerne og ser regnen falde blidt, forsigtigt og næsten usynligt. Det blæser i træerne og skyerne har samlet sig som et gråt og mægtigt tæppe. Dækket solen.
Det er min sidste feriedag. Jeg fyldes af et vist vemod. Jeg har lært, at jeg intet kan gøre ved denne følelse af melankoli, når min ferie nærmer sig afslutningen. Den har fulgt mig siden barndommen. Den er en uundgåelig følgesved, som kommer i kølvandet på gode oplevelser og på dage, hvor man kan bare kan være. Nyde livet. Være sammen med gode venner, familie. Læse bøger og bade i evigheden. Dage, som varer ved og gør godt.
Visse vasse, siger Juli og dasker kærligt til mig. Du har stadig ferie! Måske er vejret ikke det bedste og måske mærker du et vist vemod, fordi afskedens time nærmer sig ... men. Jeg sukker dybt og indser, at det ikke kun er min ferie, jeg snart skal tage afsked med. Det er også Juli. Min søde og gode Juli, som har fulgt mig på ferie og forkælet mig med gode oplevelser. Som har fyldt mig med kloge ord, visdom endda. Nu bliver jeg da for alvor trist. Mærker tårerne presse sig på. Jeg er et barn, når det kommer til afsked. Jeg bliver opfyldt af modvilje. Det har egentlig ikke noget med forandringsmodvilje at gøre. Forandring fryder. Det synes jeg virkelig! Men når jeg skal sige farvel til noget eller nogen, som jeg holder af. Det er jeg ikke god til!
Jeg har sagt farvel til Thy. Jeg har sagt farvel til Norge og Eirin. Nu kommer turen til Juli og min ferie. Men Juli ryster på hovedet. Op med humøret, min pige! Du er en voksen dame. Du kan vel ikke sidde her på en fredag i regnvejr med tårer i øjnene og tænke triste afskedstanker. Jeg er jo hos dig to dage endnu! Det er din ferie såmænd også. Det er jo weekend, inden mandagen kommer. Og så er August flyttet ind. Hvem ved, hvad hun har med sig af gode oplevelser. Visdom. Møder med nye menneske. Gensyn med gamle venner. Gode dage med sol og sensommer. Høst.

Juli har som altid ret. Alting har sin tid. Og jeg har også min ... tid. Den kommer nemlig!

torsdag den 29. juli 2010

Aperitif


Jeg synes det er lidt svært, siger jeg til Juli. Det er aften på pensionatet og vi sidder og summer lidt efter aftensmaden. Det er forholdsvist køligt derude og det regner, så vi har trukket indendøre. Kedlen koger og om lidt står den på kaffe eller te. Hvad man nu har lyst til. For sådan er der nemlig her på pensionatet. Man får det, som man vil have det!
Svært! Juli nikker samtyggende. Ja, det er lidt svært at opsummere en uges dejlig ferie og fine indtryk i et indlæg eller to. Norge har gjort indtryk på os begge to. Vi kigger på billeder af landskaber og mennesker, smiler lidt og hygger os ved tanken om de gode oplevelser, vi er blevet beriget med. Min krop vibrerer af dejlige minder. Gensynet med min gode ven Eirin, mødet med hendes familie, med venner og med fjeldet, hav og sø. Vand og bjerge i berigende samhørighed. Mødet med Norge, som jeg aldrig havde besøgt, da jeg landede i Oslo tirsdag for en uge siden. En kort mellemlanding, inden turen gik videre til Tromsø, hvor Eirin stod og ventede.

Vi må tage det lidt af gangen, siger Juli og det er kloge ord. Vi kan ikke have det hele i ét indlæg! Der må være plads og ord til at beskrive det hele. Sommarøya, Senja, Tromsø. God mad. Gode snakke. Fælles oplevelser og masser af smil og latter!

Her lidt billeder som aperitif. Guf for øje og sjæl. Fortsættelse følger ... ;-)


Mysost og fenalår


Juli og jeg er hjemme igen. Fantastiske Nordnorge er nu lagt i kassen af gode minder, men de ligger helt øverst og kan tages ud og nydes så meget jeg ønsker. Det er lidt mærkeligt, at tiden allerede er gået. En dejlig ferie brugt op. På nethinden ser jeg bjerge og vand, mærker den friske sprøde luft som er helt unik. Jeg savner bjergene. Det mærkede jeg på vej hjem fra lufthavnen. Bjergene, store og majestætiske, giver mig en indre ro, som er svær at beskrive. Danmark forekom uuendeligt fladt, da vi kørte hjemad. Pludselig i Danmark igen, en helt anden varme og dansk tale overalt omkring mig. Ikke længere den fine nordnorske accent, som nu for mig er rigtig norsk! ;-)
Juli og jeg sidder over kaffen. Slapper af og nyder, at vi stadig har et par feriedage og en hel weekend foran os. Spiser mysost og fenalår hjembragt fra Norge, små specialiteter, som jeg vældig godt kan lide. Føler mig heldig, fordi jeg har fået lov at opleve Norge! Jeg gemte helt sikkert det bedste til sidst. For hvor er der bare smukt i Nordnorge! Smukt så langt øjet rækker. Jeg er beruset af skønheden, renheden og den store gæstfrihed hos Eirin og hendes familie.
Mere senere. Lige nu vil jeg bare være, sidde her over kaffen med min norske frokost, omgivet af glade hunde og stadig i Julis gode selskab.

mandag den 19. juli 2010

Og så en pause ...


Dagen er gået slag i slag. Jeg har pakket i etapper. Jeg har måtte konstatere, at jeg tilsyneladende er en sand mester i ustruktureret pakning, men ikke desto mindre er kufferten fuld nu. Jeg har pakket til alle årstider, til al slags vejr. Næsten! Har på fornemmelsen, at mit nye regnsæt fra Didriksons (Storm System), mine vandtætte vandrestøvler og min varme windstopper er noget af det vigtigste i min oppakning. Men jeg håber selvfølgelig, at jeg også får brug for det lidt lettere tøj, som bare sniger sig ned i kufferten. Lidt svært at pakke til køligt vejr, når man går og sveder i 28 grader og sol fra en næsten skyfri himmel! ;-)
Jeg bliver ikke mere klar. Lige et par småting og så må jeg gerne smide mig på sofaen med en kop te og en krimi. Summe lidt inden sengetid. Jeg skal vældig tidligt op. Flyver kl. 07:20.
Hundene er afleveret til pasning. Det er mærkeligt, at de ikke er her nu. Her er næsten for stille! Savner deres rumsteren, Aimee som suser ind og ud af huset, nogle gange medbringende sin yndlingslæderbold og et frækt udtryk i øjnene. Keeva, som puffer med snuden og vil kæle lidt. MEN, de er i gode hænder! Hyggede sig, da jeg forlod dem derinde i nærheden af København. Vi ses om en uges tid, hundepiger!

Ja, vi ses om uges tid. Nu vil jeg daffe. Ha' det så smukt så længe!

Dagen før afrejse


Så Juli, siger jeg resolut. I dag er vi praktiske! Hele dagen, hele vejen. Juli nikker samtyggende. I dag tager vi ingen omveje. Vi holder fokus, er effektive og får gjort det, vi har sat os for. Og sådan er dagen startet. Jeg havde sat mig for, at morgenen skulle starte med en løbetur og sådan blev det. Selvom jeg var temmelig svær at overtale, da jeg lå dér under dynen og søvnen hviskede kælent i mit øre, at jeg var velkommen til at få en time mere af alt det, den gode søvn kan byde på. Bare ligge dér og ligge. Sove. Drømme. Ingenting. Men nej, tænkte jeg, det går ikke! Jeg skal ud og løbe! Så jeg stod op og trak i løbetøjet. Sådan er det! Det er så nemt at snyde. Så nemt at blive liggende, finde en hurtig undskyldning for ikke at gøre det. Lade være. Men jeg gjorde det! Og det blev en fin morgentur. Luften er friskere i dag og mere klar. Varmen holder sig tilbage. Skyerne har sat deres præg på morgenhimlen og solen gemmer sig lidt endnu. Sover længe.

Om ikke så længe gør vi det! Det vi sagde, vi ville gøre. Ses igen! Det succesfulde første møde i København i maj måned bliver nu gentaget, denne gang rykket til Norge, helt oppe nordpå, hvor jeg aldrig før har sat mine ben. Sidse har med nærmest æresfrygt i stemmen fortalt mig om det Nordnorge, hun elsker, om naturen og vejret, som man bare skal acceptere og elske. Dér er smukt under alle omstændigheder. Jeg kan allerede mærke det under huden. Når du lander i lufthavnen, siger Sidse, så ser du det. Mærker det! Du bliver aldrig den samme igen. Noget i den retning. Jeg er spændt, jeg glæder mig og jeg lover ikke at brokke mig, Sidse mor. Hvorfor i alverden skulle jeg dog det? Jeg har ingen forventninger i forhold til vejrudsigten. Jeg har udstyret i orden! Derimod har jeg store forventninger til gensynet med Eirin. Glæder mig til at møde hendes familie, se hendes omgivelser og alt det, der har gjort hende til den skønne nordnorske dronning, som hun jo er. Min gode ven!

Jeg er på vej! Men lige en praktisk dag med pakning, indkøb, hundeaflevering og så tidligt tidligt op i morgen ... og afsted!

Og det er selvfølgelig Eirin, som har taget billedet.

søndag den 18. juli 2010

Mission Impossible


I formiddag skrev jeg om mine gode intentioner. For en gangs skyld ville jeg være på forkant med pakningen, inden tirsdagens afrejse til Norge. For en gangs skyld ville jeg være forberedt og i god tid.
Jeg fik mit gode råd af Eirin. Alt kan ske vejrmæssigt i løbet af en nordnorsk sommeruge! Der skal med andre ord pakkes lidt af hvert. Jeg er klar! Men pakket har jeg altså ikke. Jeg har danset omkring det, jeg skulle. Sunget om det jeg burde. Men der er ikke sket noget. Jeg har vasket tøj. Det, som skal med, og det, som måske skal med. Printet min billet ud. Resten må vente til i morgen, hvor udsættelse ikke længere er muligt.
Nuvel, jeg vil kaste mig over madlavningen i stedet for. Lave kødboller med kylling, hvidløg og friske urter. En guddommelig tomatsauce. Pasta og ruccola.

Og så bare vise lidt flere af Eirins fine fotos, mens aftenen forsigtigt banker på.


Pakkeplaner


Jeg er igen stået tidligt op og nyder min stille morgen i fulde drag. Jeg elsker morgener. Den første friskhed. Alt er nyt og på en søndag som i dag er der usædvanligt stille her på landet. Solen er ikke engang stået op. Skyerne har smidt sig på himlen som en let og luftig sommerdyne. Nogle er mørke, andre er lyse og næsten gennemsigtige. Vejret har ikke besluttet sig for, hvordan det skal være i dag. Sådan en morgen behøver man nemlig ikke træffe beslutninger. Man må gerne bare sidde og hænge over kaffen. Langsomt vågne.
Jeg har dog truffet en beslutning. I dag skal jeg begynde at pakke. Jeg rejser jo til Norge tidligt tirsdag morgen og i morgen har jeg en del andre gøremål, som også skal ordnes. Eftersom vejret vist er noget anderledes deroppe nordpå, så kan jeg jo ikke bare smide luftige sommerbluser, piratbukser, nederdel, kjole og klipklapper i kufferten! Det tøj, som jeg har boet i de sidste mange uger, mens varmen har velsignet os her i Sydskandinavien. Noget siger mig, at jeg vil komme til at fryse til den store guldmedalje, hvis jeg ikke tænker mig godt om og får det rigtige udstyr med i kufferten. Og man skal jo ikke gå ned på udstyret! I øvrigt mener jeg, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig og forkert beklædning! ;-)
Juli og jeg forsøger selvfølgelig at overtale solen til at følge med os nordover! Tiden har allerede sagt ja tak til turen. Solen er dog ikke sådan at forhandle med. Man skal kende nogle helt bestemte magiske formler. Juli er gået i tænkeboks og sidder koncentreret og skriver noget ned på et stykke papir. Måske kommer hun på det! Men under er alle omstændigheder - i dag skal der pakkes!
Jeg må bede Eirin om nogle pakkeråd, siger jeg til Juli og hun nikker. God ide! Hun ved vel bedst! Men eftersom DMI har en side med verdensvejr og jeg kan finde Tromsø så let som ingenting, så har jeg nu en god ide om, hvad der skal med i bagagen!

Jeg glæder mig! For uanset vejret, så ved jeg bare, at det bliver konge. Jeg skal nemlig besøge en dronning! :-)


Det smukke billede er taget af Eirin Bjørnstad. Vejrudsigten derimod er leveret af DMI. Kom igen, DMI!

lørdag den 17. juli 2010

Løb og luftfugtighed


Nu sidder jeg her og puster igen. Fortsætter med at svede, selvom løbeturen er forbi. Jeg har strukket ud, skiftet trøje og spiser nu morgenmad efter flere glas koldt vand. Morgenens tur blev en lille smule kortere end planlagt. Jeg stod ellers forholdsvis tidligt op - trods weekend og ferie - for jeg havde jo besluttet mig for løbeturen. Morgenen er det eneste tidspunkt, hvor man skal gøre sig forhåbning om at løbe her i varmen. I hvert fald hvis man er mig. Og det er jeg jo! ;-)
Da jeg stod op, var det en smule skyet og jeg tænkte: Jaaaa! Så er det ikke så varmt endnu. Og lige da jeg trådte ud af døren, synes jeg faktisk jeg kunne mærke en svalende brise. Det tegner godt, tænkte jeg og tændte forventningsfuldt min Garmin Forerunner. Jeg var så klar til en morgenløbetur af de længere og bedre.
Sådan blev det ikke! Jeg havde ikke tænkte på luftfugtigheden, men så snart jeg satte i gang, kunne jeg mærke den. Min vejrtrækning var tung og jeg havde svært ved at finde rytmen. Havde hurtigt sved på panden. Det holdt hårdt med at få en god rytme. Varmen bankede mig snart i møde, solen brød frem på himlen og grinede højlydt af mig. Troede du ikke, at jeg ville skinne i dag? Havde du i dit stille sind håbet på en dag af de lidt køligere? Du tog fejl!
Jeg tog fejl! Solen skinner nu og skyerne kan ikke beslutte sig for, hvad de vil. Skal, skal ikke. Danser lidt forvirrede i horisonten. Måske lurer Thor et sted derude? Pønser på, om Juli mon er klar til endnu en lille flirt eller det, der er endnu bedre, hvis du spørger Thor. Det gør jeg ikke. Jeg spørger heller ikke Juli, for hun sover endnu. Det er jo lørdag! Det er bare mig, som står tidligt op for at løbe tur. Og farten kom op, vejrtrækningen blev bedre, men jeg svedte og pustede. Det samme gjorde Keeva! Tungen blev flere kilometer lang.
Lidt har også ret. Jeg fik min tur og dagen er i gang. Juli og solen lover endnu en varm lørdag, og når de praktiske gøremål er overstået, vil jeg hygge mig i skyggen med en god bog. Krimi naturligvis - det er jo sommer!

Billedet er lånt på intersport.dk

fredag den 16. juli 2010

Lige om lidt


Vågn op! Vågn op! Juli måtte ruske i mig flere gange, før jeg ankom til morgenstunden. Jeg var langt væk i drømmeland. Fordybet i søvn, som kunne have varet meget længere, hvis ikke Juli havde påtaget sig ansvaret for, at jeg kom op i rette tid. Nu sidder jeg her over kaffen, stadig beruset af en god lang søvn, som jeg trængte gevaldigt til. Er det virkelig kun fredag, Juli?
Juli smiler bare. Selvfølgelig er det det! Og i dag er det igen sidste dag inden ferie. Sommerferien venter på dig lige nede af vejen. Rundt i svinget, til højre og så bare lige ud. Så kan du ikke undgå at se den.
Jeg kan faktisk allerede mærke den. Min krop er langsom i dag. Alting tager længere tid.
Du har tid nok, siger Juli med bestemthed i stemmen. Tiden er din! Den kommer, som du ved. Du har ikke travlt og det skal du altid huske på. Du skal tage den tid, du skal bruge. Trække vejret dybt og mærke efter, mærke livets rytme og fornemme, hvordan tiden er med dig, når du ikke skubber den foran dig. Har du prøvet at blive ven med tiden? Den venter bare på, at du skal række den hånden!
Jeg kigger en smule forbavset på hende. Forbavset og søvnigt. Jeg kan ikke ligefrem mærke, at tiden er med mig denne morgen, når nu jeg skal på arbejde om ikke så længe. Og lige skal både dette og hint, inden jeg sætter mig ud i bilen. Hvad mener du Juli?
Du skal vel ikke have alting skåret ud i pap, siger min kære logerende. Mærk nu efter! Bliv ven med tiden, så ved du, hvad jeg mener. Alle har så travlt! Skynder sig. Altid noget, man skal nå. Altid videre! Har du prøvet at lytte? Virkelig lytte? Lade dine egne tanker hvile. Stil dem på pause! Prøv at lyt til stilheden. Eller fuglenes sang. Græsset, som vokser. Hvis du lægger øret til jorden, kan du høre det nynne. Eller har du prøvet virkelig at lytte til din veninde, når hun taler til dig og fortæller dig noget vigtigt? Lytte uden at tænke på, hvad du selv skal sige næste gang. Sige, så snart hun holder en kunstpause for at trække vejret. At lytte er en kunst! Og det har faktisk også noget med tiden at gøre! Juli ser veltilfreds på mig, smiler underfundigt. Tror faktisk hun bærer på en vigtig hemmelighed, min kære Juli.
Godt du skal med til Norge på tirsdag, siger jeg glad. Så tager vi både solen og tiden med os.

Sidste dag inden ferien. Juli har lige givet mig tiden. Jeg kan mærke roen brede sig i kroppen. Søvnen fordamper. Jeg er klar! Klar til at få ordnet de sidste jobmæssige ting og lægge arbejdet bag mig i et par uger. Det er god følelse. Det er nye danske jordbær med mælk! Smager sødt og friskt og er indbegrebet af sommer. God fredag. Jeg har ferie lige om lidt. Lige om lidt!

Billedet er taget af Eirin Bjørnstad og det er fra Tromsø, min feriedestination. Synes det nærmest dufter af tid.

torsdag den 15. juli 2010

Lidt mere Thy


Jeg har mange gode minder fra sidste uges ferie i Thy. Når jeg lukker øjnene, kan jeg høre havet bruse. Mærker brisen, fornemmer saltet. Jeg indånder den friske havluft. Løber på diget langs stranden. Smager den friske fisk. Bader i vidunderligt velvære iklædt ferie, fred og fordybelse.




Træt tante


I dag er vi ikke særlig friske, Juli og jeg. Det blev sent i går, inden vi kom hjem fra sommerhuset. Og jeg er ikke god til at gå lige i seng og sove, når jeg kommer hjem. Havde jo kørt en time gennem tusmørket, som sænker sig ved 23-tiden. Så klokken var nær midnat og eftersom jeg jo skal på arbejde, kastede jeg mig på hovedet i seng. Hvorfor kan jeg ikke lære det? Søvnen kom ikke. Jeg skal helst lige ned i gear, inden jeg går til køjs og det nåede jeg jo ikke. Resultat: Jeg er noget træt i betrækket i dag. Men hvad ... ferien lurer derude i horisonten. Kalder på mig med lokkende stemme og siger, at jeg bare skal holde ud. To dage endnu. Det er vel til at klare?

Til fødselsdagen hos min mor i går fik jeg virkelig "blod på tanden" i forhold til Norge. Min kære fætter har været i Tromsø flere gange, min destination i næste uge. Han fortalte med begejstring om byen og nogle af de oplevelser, han har haft. Han er komponist og været i Tromsø som dommer ved en slags filmfestival. Har oplevet midnatsolen, myg og en masse andet. Du kan glæde dig, sagde han, og det gør jeg. Jeg glæder mig! Glæder mig til gensynet med Eirin og til at opleve Nordnorge, som uden tvivl er en naturoplevelse af de helt specielle. Eirin melder om vejrmæssig usikkerhed, men lige nu er jeg nærmest ligeglad med vejret. Jeg har faktisk fået nok af hedebølge og varme. Ja, det var mig, som sagde det!

Til fødselsdagen i går fik jeg også en dejligt gensyn med min lille pap-niece Asta. Asta er min fætters datter og hun er fan af mig. Jeg nyder hvert sekund! Hun er en skøn pige på 2 år og jeg synes nærmest, hun ligner mig i den alder. Af sind altså! Hun elsker hundene. Vi gik tur. Hun sang for hundene. Krammede dem. Er rigtig god til dem og de synes om hende. Det gør jeg også! Så godt at være Tante. Også selvom jeg lige nu er en temmelig træt tante ;-)


onsdag den 14. juli 2010

Morgenløb og hip hurra


Jeg nyder denne morgenstund ekstra meget. En sval brise stryger gennem vinduet og køler mig lidt. Efter en rask morgenløbetur sidder jeg her over kaffen og koger, men det føles nu godt. Godt at have gjort det! Jeg troede ikke, at det ville være så varmt, som det var, men solen har magt. Morgenløb er det eneste rigtige i øjeblikket. Selvom Thor har været på besøg og gjort voldsom kur til Juli, så er luften bestemt ikke blevet kølig af den grund. I dag lover de op til 28 grader.
Juli sidder roligt overfor mig og driller mig lidt på grund af min flotte ansigtskulør. Jeg ligner en kogt krebs! Men så kan man da se, at jeg har lavet noget, Juli! Juli har sovet skønhedssøvn, Thor er forsvundet og det vides ikke, om han kommer igen. Man ved jo aldrig. Kærlighedens veje er uransagelige. Også for en krigsgud!
Jeg har hjemmearbejdsdag her i formiddag. Så går turen i sommerhuset! Min kære mor har fødselsdag, hun fylder 72. Det er ikke til at se. Gode gener, mor! Traditionen tro dukker familien op uden yderligere invitation. Når min mor har fødselsdag, så samles vi i sommerhuset om eftermiddagen, drikker kaffe og spiser kage, leger med hunde, børn og hinanden og endelig sætter vi gang i grillen og sidder udenfor og spiser. Det er næsten altid godt vejr på mors fødselsdag! Sådan er det også i dag!
Ah, det føles godt med en halv fridag i farvandet. Fejring af mor, lidt fest og ballade i sommervarmen og så ... torsdag, fredag, ferie! Juli smiler. Vi skåler i kaffe og føler os lidt sommerkåde. Bare lidt for det er jo tidligt om morgenen.

TILLYKKE MOR. MÅ DU FÅ EN DEJLIG DAG OG ALT DET GODE, DU FORTJENER!

tirsdag den 13. juli 2010

Affære med Thor


Jøsses Juli! Sikke en nat. I stedet for at lægge sig på puden og få sin skønhedssøvn, gik Juli en tur ud i sommernatten og slog sig løs. Jeg sad en stund i køkkenet og nød det smukke syn af mørke skyer, som trak over himlen. Tordenen, der buldrede i horisonten og fascinerede lyn, som oplyste himlen. Så gik jeg i seng.
Juli flirtede med ild og vand og festede igennem. Hele natten! Ved totiden vågnede jeg badet i sved. Det var stadig lummert (læs ulideligt) og jeg udskiftede igen dynen ud med lagen og fik gang i ventilatoren. På et tidspunkt begyndte fuglene at synge om kamp med regnen. Torden.
Kære Juli, det var måske ikke den mest hensynsfulde affære, du havde dig dér, siger jeg en smule knotten. Jeg føler mig ikke specielt udhvilet og en lang varm arbejdsdag ligger foran mig!
Juli slår en skraldlatter op. Lur mig om den ikke minder om torden. Sig mig, var det Thor, du flirtede med? Hun nikker og ser svært veltilfreds ud. De er ikke sådan at spøge med, de nordiske guder. Og Juli valgte den stærkeste af dem alle. Thor, søn af Odin og Fjordgyn. Krigsguden!
Ved du, siger hun smilende. Jeg er ikke rigtig til bløde mænd! Jeg kan lide dem med holdning og mandsmod. Og det har Thor! Kunne du høre hans brølen? Fornemmede du hans energi og styrke?
Og det skal jeg da lige love for, jeg gjorde. Den ødelagde min nattesøvn! Den eneste formildnende omstændighed er det faktum, at jeg snart har ferie igen og bare lige skal have denne uge overstået. Det ligger ligesom og bobler i blodet. Jeg har jo slet ikke fået nok! Spørgsmålet er så bare, om Juli har? Fået nok af Thor for denne gang eller hun vil fortsætte den lidenskabelige affære? Morgenen er frisk. Våd af nattens regn og tung af dampe. Synes ikke helt luften er renset endnu. Alt kan ske! Lyn, torden, regn eller sol. Jeg skal på job. Sådan er det bare!

Tegningen af Thor er lånt på galestreger.dk. Han ser da egentlig meget tilforladelig ud ;-)

mandag den 12. juli 2010

Hedebølge!


Sidder her og sveder og tænker på, at jeg ganske snart skal have gang i grill og aftensmad (og burde støvsuge)! Jeg er fuldstændig færdig efter en arbejdsdag med over 32 grader. Nej, helt så varmt blev det dog ikke på kontoret, men sidst på eftermiddagen kunne jeg have taget mit hoved, lagt det i en pose og være gået hjem. Der var ikke mere at give af. De gode ideer og initiativet var smeltet! Jeg forsøgte at se bare lidt klog ud med mine nye briller, men svedte så meget, at de gled af næsen og var mere til gene end til gavn. Jeg tog imod fyraften med kyshånd, men eftersom jeg skulle en tur omkring "byen" og have ordnet lidt forskelligt, var der ikke meget nedkøling over det. Tværtimod!

Mine gode blogveninde Katrine har skrevet et meget humoristisk (og dog alvorligt) indlæg om uretfærdigheden i, at nogle kvinder (og vel også mænd) kan være værdige svedere og se kølige ud på en brændvarm sommerdag. Se ud som om varmen slet ikke når dem! Mens andre ligner julegåsen, der har fået et par grader for meget i ovnen! Jeg har det ikke helt så slemt som stakkels Katrine, men ikke desto mindre. Det er simpelthen ikke arbejdsvejr, det her! Katrine, sender dig en kærlig tanke, håber du er der endnu og ikke er smeltet helt. Jeg smiler og hygger mig over dit indlæg ... endnu et godt et blandt mange! Cool down, girlfriend! ;-)

Nu står den på grill og koldskål ... og måske et koldt bad! Senere ... meget senere, skal jeg ud og gå med hundepigerne, som holder sig i skyggen i dag.

Mandagssludder


Kan det virkelig være rigtigt? Sidder jeg her klokken altfor tidligt en sommermorgen i juli? Disen er ved at lette, det er allerede varmt. Solen danser forsigtigt bag det mælkehvide skær og fuglene synger lystigt og har gjort det i flere timer. Lad være med at spørge om jeg er frisk! Jeg er tung i sjæl og legeme, hænger stadig fast i feriefornemmelsen og spørger forsigtigt mig selv, om det nu var klogt? Klogt at planlægge ferien således, at jeg lige skal en uge på arbejde midt i det hele?
Juli ser på mig og smiler bredt. Hun er tankelæser. Siger, at jeg bare skal lade være med at spørge! Der findes jo ikke noget svar. Og, siger hun, mens hun drikker kaffe og kigger ud af vinduet efter sin kæreste solen, det er vel lige til at holde ud? Bare en uge på job og så ferie igen. Denne gang to uger, som bare skal nydes. En rejse til Norge ledsaget af Juli og hvem ved. Hvis hun ikke bliver træt af sin kæreste, så kommer solen måske også med!
Jeg bliver modig. Spørger Juli om hun ikke skulle invitere solen med til Nordnorge. Der er plads i både kuffert og fly. Selvom solen har helt sin egen rute og vist bare følger med i kølvandet (hvad hedder det, når man er i luften?). Men er den inviteret, så kommer den vel?
Faktisk aner jeg ikke, hvorfor jeg sidder her så tidligt og pønser på, hvordan jeg får solen med nordpå. Jeg har lige overlevet en tropenat med kun lagen og ventilator kørende. Svedt, vendt og drejet mig. Spurgt mig selv, hvad det mon er, der er så attraktivt ved sådan en varme? Selvom jeg er sommerpige, så kan det også blive for meget! Og lige om lidt sidder jeg på et varmt kontor og drømmer om luftige briser og saltvandssprøjt. Drømmer om gå lige dér, hvor himmel møder hav. Thy har ikke sluppet sit tag i mig!

Og hvad har jeg dog skrevet om denne morgen? Mine tanker er ikke helt klare. De er krydret af ferie, ufornuftige og dristige. Tror jeg bliver en sjov kollega i denne uge. Dansende på kanten af en afsluttet ferie og på kanten til en ny. En linedanser med hang til det gode liv. Sådan noget lignende! Kan man leve af at have ferie? Så tager jeg det job! Men lige nu ... det andet. Job altså!

søndag den 11. juli 2010

Tiden og Thy


Hvor blev tiden af? Har du nogen sinde stillet dig selv det spørgsmål? Det har jeg ofte gjort og i de fleste tilfælde, når jeg har haft det rigtig dejligt. Spørgsmålet har igen været oppe og vende. For her sidder jeg tilbage på Sjælland midt i hedebølgen og altfor langt fra havet. Thy ligger bag mig. En ferieuge er forbi. Jeg har endnu engang måtte tage afsked med Thy og et hus, som egentlig ikke er mit, men som er det alligevel. Jeg er forelsket i det! Jeg føler mig hjemme og jeg fornemmer, at det gengælder mine varme følelser. I hvert fald er der en vis gensidig sympati. Sidste år drømte jeg om at købe det. Jeg svor, at jeg kom tilbage og det gjorde jeg jo. Huset har nu nye ejere, men de er heldigvis villige til at leje det ud. Ydermere har de gjort mig den store tjeneste at indhegne haven med hvid havelåge og hegn hele vejen rundt. Hundene kunne bare være ude og hygge sig, når vi sad og dasede i solen med bøger og dovne tanker. Det gjorde bare det hele endnu mere attraktivt! Det er som om det hus åbner sine arme og tager imod mig af hele sit hjerte. Jeg flytter ind med det samme og føler mig hjemme. Mine ting finder hurtigt deres rette plads. Når jeg lukker øjnene, kan jeg høre havet bruse for enden af stien. Ja, det er jo egentlig fjorden, men Thy ligger jo så perfekt mellem fjord og hav og det er vandet, som drager mig. Som giver mig ro.

Lige netop det sted bor der inspiration. Tankerne bliver større og dristigere. Jeg tænker mig, at jeg kunne sidde dér og skrive, helt alene, tæt på vandet, bare hundene og mig og en masse ord, som lægger sig til rette og giver mening. Næste gang. Jeg kommer tilbage! Der er bare noget med det sted!

Juli var selvfølgelig med på ferie og hyggede sig gevaldigt. Flirtede lidt med vind og vejr og havde da også en dagslang affære med regnen. Jeg sendte hende et formanende blik, men hun var så glad og afslappet, at jeg ikke kunne være vred på hende. Faktisk inspirerede det mig til at købe nyt regntøj - som jeg ikke fik brug for dér - for dagen efter legede Juli igen kæreste med solen. Den blev så fortryllet af smukke Juli, at vi nu har hedebølge!

Der kommer nok mere om Thy de næste par dage. Jeg skal lige fordøje det hele. Det kan jeg gøre på mit job! Jeg har nu en arbejdsuge foran mig, inden jeg igen går på ferie. Denne gang venter helt andre og uden tvivl mindst ligeså voldsomt inspirerende oplevelser. Nordnorge!

Men her lidt fotominder fra Thy ... ha' en god varm søndag!




fredag den 2. juli 2010

Ferieprinsesse


Sidste arbejdsdag inden den første ferieuge! Solen bryder igennem skydækket. De lover op til 30 grader. Juli kommer ind i køkkenet, giver mig et stort knus, skænker kaffe og kigger ud af vinduet. Hun nynner en sang. Spørger om jeg har sovet godt. Og det har jeg. Jeg tilbragte en god del af aftenen med en bog i haven. Efter jeg har fået solbriller med styrke er det en sand fornøjelse.
Juli og jeg er i feriehumør. Nu kan det kun gå for langsomt. Thy venter på os. Vejrudsigten er lovende og jeg kan allerede dufte havet og mærke brisen. Smage den friske fisk, som båden fra Agger kommer ind med i den tidlige morgenstund.
Jeg diskuterede ferieplaner med min tyske chef. Diskuterede er det rigtige ord! Synes faktisk altid vi er lettere uenige. Og også om ferie! Han synes jeg er fuldstændig fra den, sådan et vælge at tage i sommerhus i Thy. Kedeligt, mener han. Der sker jo ingenting. Og at jeg så ovenikøbet senere på måneden vælger at drage nordpå til "det mørke Norge" - det var hans ord! - det forstår han på ingen måde. Han har næsten ondt af mig! Han skal med familien derhen hvor varmen er garanteret. Ingen overraskelser hvad vejret angår. Og så må der ske "noget" 24/7. La Santa Sport og siden Gran Canaria. God fornøjelse, god ferie, sagde jeg bare. Vi bliver ikke enige, chef. Det bliver vi sjældent! Jeg glæder mig til det, jeg skal og er overbevist om, at jeg har truffet gode ferievalg.
Juli nikker. Og jeg er med hele vejen, siger hun. Jeg er vist en heldig måned. Godt nok synes jeg om at være her hos dig på pensionatet, men at få lov til at følge med dig, når du er i feriehumør. Hun smiler kærligt til mig. Det er da konge! Og konge er det. Juli er dronning. Jeg er ferieprinsesse med lov til alle de ting, jeg lyster!

Vi ses om en uges tid! Ha' det smukt så længe.


torsdag den 1. juli 2010

Mig og musikken

Hver morgen, når jeg kører i min bil til arbejde, udvælger jeg med omhu den musik, som skal ledsage mig på min vej. Sådan er jeg! Jeg er opvokset med musik og musikken har stor betydning for mig. Jeg har en fætter, som er komponist. En faster og onkel, som spillede i band. En musikalsk far og mor, som altid hørte og spillede musik. Min far endda på guitar og han var ret god. Sådan husker jeg det i hvert fald. Mine forældre gik til kor hver tirsdag aften, hvor min bror og jeg blev passet af vores ældre kusine. Jeg husker deres noder. Jeg husker også, når vi fik lov at komme med. Når de skulle give koncert eller der var fest, hvor børn også var velkomne. Jeg husker korlederen og weekender i et bondehus på Sydsjælland, hvor der blev sunget, spillet og hygget igennem. Altid musik! Ja, jeg har også selv spillet på instrumenter og sunget i kor. Blokfløjte og siden guitar. Guitaren var min favorit, for så kunne man synge til. Ledsaget af tekster. Gode tekster. For jeg har nemlig noget med ord og tekster, hvis nogen skulle være i tvivl!

Jeg lever gennem musikken. Jeg hører teksterne og hvis musikken drejes omkring den stemning, ordene udtrykker, så er jeg solgt. Hvis altså teksten siger mig noget! Jeg har utallige eksempler på forskellige sange, som betyder noget for mig. Som jeg kender teksterne på og som jeg nyder at høre i forskellige situationer.

I morges fandt jeg Cajsa Stina Åkerström frem. Svensk og vældig god. Jeg har fulgt hende længe og det har været et spændende bekendtskab. Hun er dygtig til både pop og de mere klassiske, svenske viser. Ja, jeg har vist også noget med svenske viser. Svensk er et godt sprog at synge på! Men altså, Cajsa, denne her sang er der bare noget over. Hørte den på repeat hele vejen, lærte teksten bedre at kende. Uhm! Jeg er ret vild med den. Smelter lidt ...

Du søger nogen med vinger, i en verden så trang
Nogen som kan løfte dig ud af skyggerne, hvor du går
Og som er ordene i din tavse sang
Måske tager du mig for givet
Og tror at jeg ikke formår
Men selvom det ikke lykkes mig at formidle det med ord
Så er det faktisk sådan at jeg forstår!

men hør selv ... lyder sgu bedre på svensk! :-)



Tak Sidse for billedet af mig ... :-)

Og så kom Juli


Det er atter morgen på pensionatet. Jeg sender Juni en kærlig tanke. Hun er draget videre og ved midnatstid blev hendes plads udskiftet af min nye logerende, Juli. Mærkeligt nok har mine gæster en tendens til at rejse og ankomme ved midnat. Måske er det et magisk tidspunkt? Jeg ved det ikke, for jeg sover ofte. Mine gæster lukker sig selv ind. De hilser på høfligt på hinanden i døren (jeg går ud fra at de er høflige), udveksler nøglen og så er ny måned pludselig flyttet ind.
Juli har taget solen med sig. Den skinner over morgenlandskabet ledsaget af lidt dis. Skyer, som danser henover himlen og overvejer, om de bare skal danse videre eller blive hængende lidt. Juli selv vimser lidt omkring i køkkenet.
Sæt dig ned, siger jeg til hende og hun nikker. Har du fået pakket ud, Juli? Hun sætter sig og ryster på hovedet. Pakket ud? Sig mig, skulle vi ikke på ferie sammen? Som vi plejer. Jeg skal da med til Thy!
Det er rigtigt. Juli har ofte været min rejsekammerat. På sommerferie i tykt og tyndt. Hun er indbegrebet af sommer. Hun udstråler kvindelig frodighed og varme, men tag ikke fejl: Hendes blik er skarpt og årvågent. Hun er en intelligent måned, selvom hun altid er med på lidt feriepjank og pjat. Og hvorfor dog pakke ud? Vi rejser jo lørdag formiddag, pakker bilen og sætter kursen mod Jylland.
Fortæl mig så, siger Juli, nu udstyret med en kop kaffe. Hvad har du bedrevet siden sidst? Jeg trækker på skuldrene. Lidt af hvert. Efter du rejste sidste år, blev det jo hverdag. Året har gået sin gang. Jeg har haft mange gode oplevelser, mødt mange fine mennesker og fået nye betydningsfulde bekendtskaber. Gode venskaber endda. Jeg har gjort mig endnu flere erfaringer.
Men tilføjer jeg, jeg synes faktisk også, at jeg har været lidt på afveje. Jeg synes det er svært altid at huske på det gode, man har lært. Selvom jeg er en voksen og erfaren kvinde, så hænder det altså, at jeg farer vild og ja ... kommer lidt på afveje. Føler mig lidt fortabt.
Juli smiler bredt. Du er jo blevet klogere, min gode ven! Du er helt klar over, at du har været på afveje. Du ved jo egentlig godt, hvad der er godt for dig. Du har levet og du har lært. Selvfølgelig har du meget mere at lære endnu. Livets skole er uendelig og dets lektioner mangfoldige. Glæd dig over, at du nu ved, når du er lidt ude af balance og har taget en omvej, som måske ender blindt. Du er nødt til at komme lidt ud i krogene for at få nogle af de lidt mere svære ting med i rygsækken. De ting, som gør dig stærkere. Men det at du ved det ... det er en gave! For det gør, at du i tide kan vende om og finde tilbage til den vej, som gør dig godt. Lidt klogere og lidt stærkere. Vi må ud for at komme hjem!
Jeg smiler ved tanken og Julis gode ord. Hun er faktisk også blevet lidt klogere siden sidst, den gode Juli. Jeg glæder mig til at lære hende at kende - igen. For sådan er det jo hver gang, vi genser en god ven. Noget er nyt, noget er forandret. Man lærer hinanden at kende lidt bedre hver gang. Får nye input. Tænk, jeg synes faktisk jeg bliver helt glad i låget ved tanken om Juli og de ting og oplevelser, der venter mig.

God torsdag til alle fra Juli og mig.