mandag den 31. maj 2010

Balance balance


Tilbage i marts måned skrev jeg om sommerfuglens symbolik. I dag tænkte jeg: Jeg må tilbage og se, hvad Megan, som egentlig hedder Lene, skrev dengang i marts. Dengang var det mest teori. Lige nu er det praksis!

I dag vender jeg tilbage til det, jeg har læst og lært, for jeg har lovet mig selv at huske på det. Sommerfuglen er symbol på, at den modgang, vi alle oplever i livet, på forskellig plan og i forskellige sammenhænge, giver os styrke. Giver os styrke til at blive den, vi er. Jeg har brug for at huske på det, fordi jeg lige nu er i en udviklingsfase, hvor tingene gør lidt ondt. Jeg skal skære noget fra og tanken om afskeden smerter, selvom jeg ved, at det er nødvendigt. Noget må vige, for at andet kan komme til.

Det hjælper lidt at tænke på, at modgangen gør mig endnu stærkere! For jeg føler mig jo egentlig stærk, selvom jeg samtidig er ualmindelig sårbar. Jeg bader i månelys og jeg dykker dybt i mine følelsers ocean for at finde de svar, jeg ved, jeg indeholder. Jeg balancerer i nuet mellem fortid og fremtid. Jeg jonglerer med muligheder, taber nogle bolde, mens andre stadig følger hinanden rundt i luften. Men mest af alt er jeg bare bundhamrende forvirret!

Accept, siger Maj til mig. Hun står med det ene ben på vej ud af døren. Oktober bærer hendes kuffert. Accepter dér, hvor du er lige nu. Svøm med strømmen og lad være med at kæmpe imod. Det har du da vist også skrevet om på et tidspunkt. Og det har jeg da vist!

Maj tak!


Så oprandt Majs sidste dag på pensionatet. Endnu en dag med regn, rusk og temperaturer langt under normalen for denne måned. Maj har pakket sine sydfrugter, selvom der vel egentlig skal et helt andet verdenshjørne til at beskrive følelsen af hendes vejr. Hun nusser lidt rundt og pakker, nynner en sang, jeg aldrig har hørt før og kommer så stolt og viser mig resultatet af sit hyggelige malerarbejde. Maleriet altså!
Pludselig ser jeg, at hun ikke er alene. Oktober er her endnu. Dukkede op i weekenden og erkendte, at det var umuligt at undvære Maj. De må tage videre sammen, drage afsted mod efteråret, hånd og i hånd. Der er intet, jeg kan gøre.
Men, siger jeg, mens jeg drikker kaffe og prøver at lade være at lade mig påvirke af det regnvåde blæsevejr udenfor, det må på ingen måde påvirke de kommende sommermåneder!
Maj ryster leende på hovedet. Nej da, svarer hun, jeg har ingen indflydelse på Juni. Kender hende ikke særligt godt og hun har vist sin helt egen dagsorden, såvidt jeg er orienteret.

Jeg fortæller Maj, at hun har slået hele 3 rekorder i sin tid her på pensionatet. Som den koldeste maj i 14 år, som den vådeste maj og som den maj med færreste solskinstimer. Lidt af en rekord! Nej, jeg er ikke imponeret, men Oktober klapper begejstret i hænderne og puffer kærligt til sin kæreste. Godt gået!

Du må få maleriet, siger Maj pludseligt og ser på mig. Det er lidt synd for dig, det må jeg indrømme. Alle de drømme, du havde om solskin og udendørssysler. Alle de forventninger, jeg ikke levede op til. Synd, at du er så naiv. Hun rækker mig maleriet og blinker til mig. Tag det! Så kan du lære det, kan du! Jeg ser på billedet, som forestiller Oktober. Jeg må le! Kan jeg lære det? Kan jeg nogensinde lære det? Men maleriet er mit nu. Maj tak!

søndag den 30. maj 2010

Skovløb løb!


Som sagt, så gjort. Ved middagstid kørte Keeva og jeg afsted til skoven v. Giesegaard for at løbe tur. Jeg havde set frem til løbeturen og besluttet, at jeg ville ud og bare gøre det - uanset vejret. Sidste weekends løbetur i skoven har virkelig givet mig lyst til mere. Jeg er vild med at løbe i skoven! Kan det overhovedet lade sig gøre, vil jeg fra nu af have minimum en ugentlig løbetur blandt træer og skovstier!

Det blev en skøn tur. Synes, at min Garmin Forerunner var lang tid om at finde signalet, satelitterne drillede lidt, men endelig kom vi afsted. I fuld fart! Jeg prøvede at få Keeva til at sætte farten lidt ned, men det hørte hun ikke på. Så prøvede jeg at få mig selv til at sætte farten lidt med, men jeg talte for døve ører! Jeg havde besluttet mig for at løbe med IPod og mit løbemusik. Havde brug for rytmen, takten og at lade mine skridt forene sig med lyd, ord og baseline. Jeg tænkte et kort øjeblik på, om det ikke var synd og skam at overdøve fuglesang og den dejlige lyd af ingenting i skovens dybe stille ro, MEN sådan skulle det ikke være i dag! Nej, der skulle brændes energi af!

Keeva og jeg løb 6,25 kilometer i en fart, der ikke gav mulighed for yderligere. Vi gav, hvad vi kunne i dag og vi løb på den hurtigste tid, jeg har løbet en 6 kilometer på! Det gik først op for mig, da jeg kom og hjem og smed tiden ind i motionsdagbogen, men jeg var godt klar over, at vi havde gjort det godt. Derudaf! Jeg havde sådan brug for det og det var simpelthen en fantastisk følelse at gøre det. Jeg sang med på Nephew og mærkede en sød rus af sejr og overskud, mens mine skridt forplantede sig i skovbunden. Fedt! Nu er jeg glad. Og træt på den gode måde. Med en rekordfin tid og en lettelse i hele kroppen. Og Nephew lyder stadig i mine ører ...

lørdag den 29. maj 2010

Sådan set sommer


Jeg tænker på Karina, som har tjekket ind og snart løber eXtrem marathon i Silkeborg. Jeg hepper og er sikker på, at hun kan mærke de gode tanker og ønsker om, at det må blive en fantastisk tur. Du er bare så sej, Karina! Glæder mig til at høre om, hvordan det var!

Selv har jeg været praktisk og ugidelig. Læst og gloet ud i luften. Gået tur og stået stille. Siddet ude og slumret inde. Klædt i kontraster med tid til eftertanke. Nu skinner eftermiddagssolen og vinden har lagt sig lidt. Det giver mig forhåbninger om, at vi kan sidde ud sidst på eftermiddagen, drikke rødvin, mens vi tænder op i grillen og gør klar til aftensmaden. Kæresten er flittig på gården lige nu. Han er altid flittig. Jeg kan høre den gamle traktor rumle, mens han river gårdspladsen.

I morgen vil jeg ud i skoven og løbe. Jeg glæder mig allerede. De lover regnvejr, men jeg tænker, at det vil blive skønt at løbe mellem træer og ad skovstier, mens regnen siler. Men beslutter den sig for at udeblive, er det altså også fint med mig!

Alt ånder fred på hundepensionen. De 4 lab-damer har gået tur og slapper nu af. Det vil jeg også gøre. Lave te og sætte mig lidt ud i solen. Tro på, at den bliver resten af dagen og vil gøre os selskab til den lille barbecue. For griller gør vi under alle omstændigheder. Det er vel sådan set sommer!

Når tid er


Det er morgen på hundepensionen. I denne weekend er Josie kommet tilbage og så passer jeg Chili, som er en 3,5 år gammel sort labrador. Hele weekenden. Der er liv og glade dage i hundehuset. Klokken 7 vækkede Chili både Maj og mig med sin gøen. Tid til at stå op. Dagen er i gang på hundepensionen!

Her sidder jeg i morgensolens skær. Den føles dejlig varm gennem vinduet. Mon vi får en solskinsfyldt majdag i dag. En af de sjældne? Jeg prikker lidt til Maj, som også sidder her ved køkkenbordet og drikker kaffe. Ser en smule træt ud. Hun svarer ikke og jeg spørger højt og tydeligt: Maj, bliver det godt vejr i dag? Har du sørger for solskin? Har du lavet en god aftale med solen om, at hun i dag skinner igennem skyerne? Har du sagt til regnen, at den godt kan holde sig langt væk? At den har fået mere en rigeligt spillerum her i den måned? Har du sat trumf på, Maj?

Maj smiler og ser ud af vinduet. Det ser da meget godt ud, nikker hun. Solen skinner da. Godt nok er der lammeskyer på himlen og vinden er ikke helt stille. Men rapsmarkerne er ved at afblomstre. Alt er frodigt og grønt. Naturen har ikke været ked af regnvejret! Det diskuterer vi så lidt, Maj og jeg. For lidt og for meget. Er det en smagssag? Personligt savner jeg stabile, varme forsommerdage, hvor døren kan stå åben til haven og man kan sidde ud med solbriller, en god bog og en god kop kaffe. I sommertøj vel at mærke! Jeg synes, jeg trænger!

Maj siger, at hun skal se, hvad hun kan gøre. Hun er lidt stille. Hun savner Oktober, men det gør jeg ikke! Oktober kommer, når det er tid. Lige nu er det sommertid. Synes jeg. Siddende her i mit køkken med udsigt til rapsmarker, omgivet af 4 sultne hunde, som leger, tripper lidt rundt og, hvis man er Josie og snart 11 år, ligger ved mine fødder og venter tålmodigt på det, der skal komme. Klog som hun er, ved Josie, at alting har sin tid. Og at hun får det, hun skal. Når tid er.

fredag den 28. maj 2010

Hunden og pindsvinet


Min evigt dejlige Josie har i en alder af snart 11 år bevaret sin nysgerrighed og oplevelseslyst til alt, der rører sig i livet og omkring hende. Hun holder ikke op med at forundres over naturens små og store mirakler. Hun er glad hver eneste dag og hun tager del i alt det spændende, hun får tilbudt. På billedet kombinerer hun sin store erfaring som seniorhund med sin nysgerrighed. Nok kigge men ikke røre! Det ved hun. Men derfor kan man jo nærme sig forsigtigt og lige se det spændende og uden tvivl velduftende pindsvin nærmere an.

Pindsvinet gør, som pindsvin jo gør i den slags situationer. Det ved godt, at det ikke kan løbe fra en hund som Josie og i det hele taget. Det ruller sig sammen i forsvarsposition og alle piggene er fremme. Så ligger det helt stille som en lille bold. Skjold og forsvar. Mon det ligger dér og beder til sin pindsvinegud om, at hunden Josie ikke forsøger at gøre noget? For selvom Josie ville få akupunktur af svær grad, så var det jo ikke sikkert, at det søde pindsvin ville overleve, vel?

Historien endte godt. Josie er uden huller og pindsvinet er gået videre på sin pindsvinevej. Vi kan lære meget af dyrene. Jeg har lært og lærer meget af mine hunde hver eneste dag. De minder mig om at være glad. Glad på trods af og glad fordi. De lærer mig at bevare nysgerrigheden, som Josie, der genopdager et pindsvin og forundres påny. De lærer mig at være til stede i nuet. De viser mig, at selvom man går den samme tur på samme vej hver eneste dag, så er der ikke en tur, som er ens. Der er altid noget, der er forandret. Der er altid noget nyt at se. Og noget gammel og velkendt at genopdage og glædes over. Igen og igen.

torsdag den 27. maj 2010

På vej


Endnu en morgen med sol i horisonten. Græsset er dugvådt. Så vådt, at hundene måtte tørres godt, da vi kom ind fra morgenturen. Temperaturene er ikke høje, men der er alligevel en frisk sommerlighed over det hele derude.

Her sidder jeg igen. Torsdag morgen. Jeg kan mærke weekenden nærme sig. Det er heldigvis en kort arbejdsuge. For nej, jeg er ikke ovenud begejstret for mit job i øjeblikket! Jeg har egentlig besluttet mig for, at dette er det sidste job af "denne slags", jeg skal have. Derfor ville jeg gerne blive et stykke tid endnu, mens jeg lægger planer og gør mig selv parat til det, der så skal komme. Jeg har gode tanker og fine intentioner. Jeg tror på tankens kraft. Det starter med en tanke. Senere handling! Så syncronicitet og hvem ved, hvad der sker? Alt er muligt.

Og hvad er det så mon, mit liv skal handle om fremover? Endnu står den dør åben, selvom jeg selvfølgelig har nogle helt konkrete ting, som skal være medspillere i det liv, arbejde og indhold, jeg ønsker mig. Jeg har også en god ven, som har lovet at hjælpe mig på vej og det sætter jeg stor pris på. Jeg tror på de gode forandringer! Tror på, at jeg skal noget, som giver større mening i forhold til den person, jeg er nu og som jeg er blevet til med årene. Vi vokser jo hele tiden. Vi ændrer os.

Når tingene ikke længere er som man ønsker og når man er vokset i forhold til det, man har omgivet sig med, så er det tid at lægge nye planer. Det er tid til at tænke stort og også gerne større end man umiddelbart tror er muligt. Dér er jeg nået til. Det er en god erkendelse. Jeg er parat til noget nyt. Noget, som passer helt perfekt til den person, jeg er nu.

Jeg er på vej!

onsdag den 26. maj 2010

Majligt


I dag vil jeg skrive morgenindlæg, siger jeg til Maj, som i dagens anledning er stået op sammen med solen. Hun nikker, drikker af sin kaffe og ser drømmende ud af vinduet. Ser hun mon efter Oktober? Jeg har ikke spurgt til hendes elsker og går egentlig ud fra, at Oktober nu må være over alle bjerge. Ja altså, hvis vi havde bjerge i Danmark. Men så over alle marker, enge og bakker da. For bakker, det har vi! I dag er vejret stille. Vinden danser forsigtigt afsted uden at efterlade sig større kuldechok. Jeg kan se blå himmel og fuglekoret synger ufortrødent. Hvis det ikke var så køligt, så kunne man godt tro på, at vi faktisk befinder os på Majs 26. dag og forsommeren er i gang. Det her er ikke bare indledningen.

Jeg har gået tur med hundene og sidder nu her med kaffen. Drømmer lidt ligesom Maj. Vi har det egentlig ganske hyggeligt, hun og jeg, og det er ikke meget, vi har siddet sammen ved morgenbordet. Er dit maleri ved at være færdigt, spørger jeg forsigtigt. Det varer jo ikke længe, inden også du må afsted. Og tilføjer jeg dristigt, tror du folk sådan helt generelt er tilfreds med din præstation her i din måned?

Maj ser køligt på mig. Ligeså køligt som vejret i går, men ikke helt så temperamentsfuldt, som den storm, der fulgte i elskovens kølvand. Ja ja, siger jeg hurtigt, jeg er Skytte! Jeg er direkte. Men svar mig nu, Maj! Maj ryster på hovedet. Hvor skulle jeg vide det fra, svarer hun. Hvordan skal jeg vide, om folk generelt er tilfredse? Jeg har aldrig lovet dem noget. De har haft nogle forventninger, sat mig i en kasse allerede inden jeg flyttede ind. Det kan være farligt! Farligt at tro, at tingene vil arte sig helt, som man tror og ønsker. Næh, tilføjer hun og smiler underfundigt. Hvis de havde været lidt mere åbne overfor forandringer, nuancer og de muligheder, min måned har givet, så havde de nok slet ikke tænkt over om de var skuffede eller ej. Så havde de udnyttet dagen trods vind og vejr!

Tag den! Jeg ved jo godt, at Maj har ret. Vi har haft store forventninger til hende og tja, dem har hun måske ikke helt levet op til. Men hvem ved, hvordan Maj i virkeligheden er? Og hvem ved, hvad hun vil byde på de kommende dage, de sidste dage her på pensionatet? Meteorologerne har selvfølgelig et bud på, hvordan vejret bliver, det har de altid, men de tager såmænd også fejl. Jeg vil lade være med at gætte, men en ting ved jeg: Det bliver majligt!

tirsdag den 25. maj 2010

Statist? Nej tak!


Vejret gik amok i dag. Maj har stadig besøg af Oktober og det går ikke stille for sig! Det stormer og det regner. Solen kigger også frem, en smule forbavset, for hun troede egentlig, at hun skulle spille en langt større rolle i denne måned. Men, hun er nærmest blevet statist i skuespillet Forsommeren. Bedst som hun troede, at hun skulle være en slags Diva blev hun degraderet. Til statist!

Hvem har lyst til at være statist i sit eget liv? Jeg har ikke! Jeg vil leve og jeg vil deltage aktivt i mit liv. Træffe mine egne valg! Der er ingen garanti for at vælge rigtigt, men det rigtige i livet er langt mere mangfoldigt og nuanceret, end man går og tror. Jeg vil spille hovedrollen i mit liv og jeg vil gøre det godt efter helt mine egne standarder.

I aften underspiller jeg lidt og vælger sofaen. Jeg er træt! Jeg har leget med tanken om at blive B-menneske i pinseferien og har faktisk formået at lave en lille smule om på mit dagsrytme. Jeg har sovet "længe". Det resulterede i, at jeg i går aftes slet ikke kunne falde i søvn, da jeg lagde hovedet på puden velvidende, at jeg skulle op før en vis herre får sko på. Hmmm. Den gik ikke! Sov for sent og skulle op for tidligt. Nu er jeg A-menneske igen. Og næsten grydeklar!

I aften vælger jeg at se norsk krimi (Varg Veum). Jeg vælger at se på en norsk herre, som bestemt ikke har statistformat. Tværtimod. Han har hovedrollen og han er lige til at spise! Nå ja, jeg har jo spist. Så jeg vil bare nyde synet, en god krimi og min sofa.

Billedet er lånt på dagsavisen.no. Og Varm Veum spilles af Trond Espen Seim.

mandag den 24. maj 2010

Et italiensk madeventyr!


Da Eirin og jeg holdt hof i København og for alvor lærte hinanden at kende, var vi enige om én ting: Vi skulle nyde livet! Og dertil hører god mad og god vin. På forhånd var vi helt klar over, at vi i hvert fald havde en stor passion til fælles: Italiensk mad og en kræsen for gode råvarer, serveret med smagfuld italiensk elegance og dertil en god fyldig rødvin. Selvfølgelig også fra Italien! Men hvor går man hen, når man vil være sikker på kulinarisk succes uden at kassekreditten helt tipper over? Lørdag aften, som var vores sidste aften sammen i København, ville vi ud og spise italiensk, vel at mærke GOD italiensk mad. Vi ville have en oplevelse som forkælede alle sanser!

Jeg fik anbefalet Famo af en god veninde, som har fingeren på den københavnske kulinariske puls. Der findes to Famo restauranter i København. Famo i Saxogade og så Famo 51 på Gammel Kongevej. Vi valgte den sidste og havde bestilt bord i god tid. Vores forventninger var høje og vi blev ikke skuffede. Tværtimod. Vi fik en italiensk madoplevelse, som vi sent glemmer. Faktisk sidder jeg og gnægger velfornøjet, mens mine fingre danser på tastaturet. Jeg er tilbage i Famo forrige lørdag og jeg er sammen med Fabio, vores tro tjener, og naturligvis Eirin!

Der er ikke noget menukort, fortalte vores dedikerede og autentiske italienske tjener Fabio os. Køkkenet sammensætter en aftenmenu baseret på det klassiske italienske måltid: antipasti, primi piatti, secondo piatto og dolce. Den var vi helt med på! Og vi var også med på et glas boblende italiensk spumante og efterfølgende god rødvin. Aftenen var i gang og det blev ikke kedeligt. Maden blev serveret i en lind strøm af en veltalende Fabio. Kært barn har mange navne og jeg tror, at Eirin synes Fabio var ganske kær, for han blev kaldt ved flere gode italienske navne i løbet af aftenen, bl.a. Franco og Federico. Til sidste gik der vist også sport i det. Men sjovt var det! Og maden var prima! Det smagte simpelthen himmelsk og vi måtte holde gode kunstpauser for at kunne rumme det hele. Det var jo ikke kun enkle, velkomponerede retter fra hele Italien: Det var også en sanselig oplevelse, som måtte skylles ned med god rødvin og gode snakke.

Eirin var helt i sit es! Jeg nød at betragte hende, høre alle hendes spørgsmål formuleret til Fabio på engelsk (selvom han kunne dansk!), se hende sprudle ligeså meget som den liflige spumante og i det hele taget. Jeg smilede om kap med aftensolen og nød hvert sekund. Her fandt vi ud af, at Eirin vist er den mest udadvendte af os to, mens jeg er åben og deltagende. Ha ha! Vi havde det som to dronninger på hver sin trone, forkælede og bespiste af den lækreste italienske mad, jeg kan mindes at have smagt. Flirtede med Fabio og med smagsløgene. Alt gik op i en højere enhed. Vi fandt på små historier om de mennesker, der befandt sig på bordene omkring os. Eller rettere sagt: Vi spurgte høfligt hinanden: Tror du det forholder sig sådan, at … ?

Jeg kan varmt anbefale et besøg på Famo. Man bliver ikke ruineret! Man får madoplevelse for alle pengene og mere til. Vi fik en aften, vi sent glemmer. Famo, Fabio, Federico, Franco ... whatever. Det var guld værd! Et sandt italiensk eventyr!

Her er menuen:
Dried ham from Parma, Ubrianoce Cheese (very nice!), Parmiggiano Reggiano & Sopressa / Sicilien Octopus Salad / Slices of Veal Tongue with Taccole / Frittata with Raw Marinated Asparagus / Grilled Focaccia served with Stracchino Fresh Cheese and Salsiccia / Pappa Al Pomodoro, Vegetarian Tomatoe Soup from Toscany / Homemade Rucoli with Pancetta, Fresh Green Peas and Lemon / Chicken with Cicorino Selvatico / Pannacotta with Dark Choccolte Mousse and Strawberry Salad.

Skovløbetur


Jeg er tilbage i hjemmeomgivelserne efter sommerhus i Nordsjælland. Vejret har været omskiftligt. Sol og regn, varme og kulde. Jeg kan desværre ikke spørge Maj, hvad der sker, for hun er ikke at finde på sit værelse. Hun er gået ud i dagen og har ikke efterladt besked om, hvornår hun vender tilbage. Vejret må vi leve med og indrette os. Jeg har indrettet med mig med kaffe og en varm trøje.

I går havde jeg en skøn løbeoplevelse. Jeg havde besluttet, at jeg i hvert fald ville have én løbetur, mens jeg var i sommerhuset og det var ikke svært at vælge sted. Skoven ved Jægerspris Slot. Nordskoven, hedder den vist. Keeva og jeg kørte afsted ved 11-tiden, da morgenmaden havde lagt sig. Jeg havde spist et par krydderboller, drukket kaffe og juice og selvfølgelig en del vand i løbet formiddagen. Inden jeg kørte, spiste jeg en banan.

Det var helt perfekt! Keeva og jeg lagde ud i fin fart og holdt den hele vejen. 6,5 kilometer gennem Nordskoven, forskellige stier, ruter, ud mod vandet, tilbage igen. Lidt op og lidt ned. Lyden af løbeskoene på skovstierne, den mere bløde fornemmelse af et underlag, der helt klart er mildere mod ben, sener og knogler. En helt anden flyvende fornemmelse end når man løber afsted på landevejen! Jeg følte, at jeg kunne være blevet ved, men ved 6,5 kilometer var vi tilbage i parken foran slottet. Så det blev god udstrækning, vand til menneske og hund og så tilbage til sommerhus, bad og frokost.

Skovløbetur. Jeg kan varmt anbefale det! Ud over, at det er det smukkeste syn, skoven i maj, mørkegrøn, lysegrøn, knopper, blade, blomster, frodighed og frejdighed - så er det simpelthen løbeguf. Man bliver høj. Det gjorde jeg i hvert fald. Og duften var helt vidunderlig! Keeva så også vældig glad ud, hun sendte mig engang i mellem et indforstået "hvor har vi det dog skønt" blik og det gav ekstra energi.

Den kommende weekend må jeg afsted igen! Det bliver ikke i Jægerspris Skov, men jeg må køre lidt efter det her. Jeg må ud i skoven og løbe igen. Det er for godt! Simpelthen.

lørdag den 22. maj 2010

Fuglekoret



Det er morgen og fuglene synger. Gøgen kukker frejdigt. Det er indbegrebet af forsommer og noget af det hyggeligste, jeg ved. Vi sover med åbent vindue og man sover altså godt, når man kan mærke den friske luft cirkulere forbi næsetippen. Jeg har sovet som en sten i nat! Tungt, roligt og tiltrængt!
For i går blev jeg nemlig vækket klokken 4 om morgenen (nogle kalder det nat!) af det største fuglekor i mands minde. Alle fugle på hele Sjælland var tilsyneladende samlet ude foran vores soveværelsesvindue. De havde helt egen dirigent og øvede sig vist på noget, som helt sikkert bliver en verdensdebut og et gigantiske fugle-hit. Måske var det fugleopera? Pucchini fik i hvert fald kam til sit hår.
Jeg vågnede med et sæt! Det var et overvældende kor. Den ene fugl sang højere end den anden. Duerne kaglede med i baggrunden, måske lidt for højt i forhold til resten af koret? Men de øvede sig jo. De bliver bedre til det i løbet af sommeren. Og på et tidspunkt tager de ud og optræder med det. Det er jeg sikker på.

Nu sover jeg med ørepropper! Jeg er A menneske og sover ikke så tungt som visse andre. Når morgenen dukker op i horisonten om sommeren og lyset lister forbi mit vindue, skal der ikke så meget til, før jeg trækkes mod lyset og søvnen slipper mig. Og jeg har brug for min søvn! Så er det jo bare med at finde en løsning og ja, det er altså ørepropper, for jeg ønsker ikke at lukke vinduet og gå glip af den friske natteluft. Der er varmt ovenpå. Så her til morgen har fuglene haft korprøve, mens jeg sov trygt og godt. Dejligt at vide, at de er derude, mit smukke fuglekor. Jeg behøver bare ikke at høre dem varme stemmer op og brage igennem lydmuren klokken 4!

Nu er jeg frisk og klar til pinseferie. Klar til sommerhus og hygge med mor, hunde, have og strand. Endnu engang god Pinse til alle jer derude i det ganske land og udland. Ha' det smukt!

Billedet er lånt på gron-skole.dk

fredag den 21. maj 2010

Pinseplaner

Vi har netop taget hul på Pinsen, hundene og jeg. Døren står åben ud til haven og til et par langstrækte fridage med solskin og sommerhus. Jeg har med barnlig glæde iklædt mig sommertøj og lige om lidt skal jeg ud i solen og bare sidde.

I aften hygger kæresten og jeg i haven med lidt god mad, vin og bål i fyrfadet. I morgen formiddag drager Keeva, Aimee og jeg i sommerhuset, hvor vi skal nyde livet i haven og ved stranden.

Det er godt med gode planer, godt at have lommerne fulde af drømme og dejlige ting at tænke på. Sommerkvinden er på vej ud i solen og hygger sig gevaldigt ved tanken.

God Pinse! :0)


torsdag den 20. maj 2010

Vi gør det!


Man skal turde! Turde gøre det, som man har lyst til og drømmer om. Tage en chance. Nogle gange skal man kaste sig ud over klippen i tiltro til, at man ikke falder hårdt og måske ligefrem dør ved mødet med jorden. Det gør man nemlig ikke og det betaler sig som regel! Faktisk har jeg endnu aldrig fortrudt de chancer, jeg har taget. Jeg har kun fortrudt dem, jeg ikke tog!

I sidste uge mødtes jeg som bekendt med Eirin, min norske veninde, for første gang. Det møde har jeg allerede beskrevet i et tidligere indlæg! Nu har Eirin så fortalt sin oplevelse af vores første møde i København og jeg fik gennem hendes ord lov at opleve det hele én gang til. Hvordan vi kastede os ud i et kvindeligt blog-eventyr i tiltro til, at vores intuition og gode mavefornemmelse i forhold til hinanden ikke lod os i stikken. I tiltro til, at vi virkelig ville have en masse at sige hinanden - også selvom vi ville sige det på to forskellige sprog. De sproglige forskelle gav ingen problemer. Måske et par udfordringer, men de var kilde til megen latter og forstod hinanden - det gjorde vi!

Jeg har fundet en veninde for livet. Det er jeg ikke i tvivl om! Vi har så mange ting til fælles og dér, hvor vi ikke er ens, supplerer vi hinanden ret godt. Jeg har tilmed fået den fornøjelse at blive kaldt fornuftig, men alting er jo relativt. Sig det ikke til nogen, men det handler simpelthen om, at Eirin ville købe tøj uden at prøve det først! Det fik hun ikke lov til! Til gengæld synes jeg nu Eirin var ret så fornuftig, da jeg straks mistede tålmodigheden i en lang kø foran kassen i den tøjforretning, hvor vi begge havde fundet flere ganske uundværlige beklædningsgenstande. Hun forstod at udnytte tiden og bare "være", mens jeg var i gang med at arrangere ekstra kassehjælp!

Det får mig til at tænke på, at gode venskaber er grænseløse. Fysisk afstand er ikke en hindring, hvis man instinktivt siger hinanden noget og har lyst til at ses. Det kræver såmænd bare en flybillet og lidt sans for planlægning. Ja og selvfølgelig skal man turde!

Det gjorde vi og vi tør meget mere endnu! Vi er kun lige begyndt! Et fælles projekt har set dagens lys og nye muligheder dukker op i horisonten.

Til sommer drager jeg til Norge for første gang i mit liv. Ja, det er helt klart en fejl, at jeg aldrig har set dette uden tvivl storslåede smukke land, men … jeg tror jeg gjort det rigtigt. Jeg har gemt det bedste til sidst! Jeg glæder mig til gensynet med Eirin og mødet med Norge og Senja, som jeg har hørt så meget om.

Læs Eirins indlæg her - hvis du tør! ;-)



Fotos: Eirin Bjørnstad

For syns skyld


Jeg har altid haft gode øjne! Har aldrig haft brug for briller. Kun solbriller og det er jo en helt anden sag. Selvom jeg har læst og skrevet og brugt mine øjne både til både bogstaver, tal, tegn og til at se verden omkring mig, har jeg aldrig følt, at mit syn svigtede mig.

Men nu kommer alderen bag på mig. Snigende op og prikker mig på skulderen. Fortæller mig uden skælven i stemmen, at jeg faktisk ikke ser særligt godt mere ... uden briller. Jeg har i et par år haft et par billige styrke plus 1 som læsebriller. Brugte dem kun, når lyset var dårligt eller hvis jeg var syg, forkølet og lå i sengen med snotnæse. Så har det også sat sig på øjnene.

Nu er tilstanden kronisk. Jeg har netop investeret i et par plus 1,5 og det er nødvendigt. Jeg er langsynet, jeg er forfulgt af min alder! Men selvfølgelig kun lige havde synet angår!

I næste uge har jeg en aftale med min veninde, som arbejder hos en optiker i en brilleforretning og så skal jeg have en tid. Tid til at få tjekket mit syn og til at få konstateret, hvor galt det er fat. Og så skal vi ellers ved fælles hjælp have fundet et par briller, som får mig til at se både smart, klog og fantastisk smuk ud. ;-) Hverken mere eller mindre. Min veninde kommer på arbejde! Og det skal jeg i øvrigt også snart. Dagen er ny. Det er jeg ikke! Men jeg er så meget klogere ... og det er ganske vist!

onsdag den 19. maj 2010

På søvnkanten


Dette er synet fra køkkenvinduet og baghaven. De ultimative majfarver. Grøn, gul og blå. Det syn og de farver er for mig indbegrebet af forsommer. De får mig til at drømme og til at længes efter mere - meget mere sommer!

Hvordan kan man være sommerkvinde, når man er født i december? Eller måske er det netop derfor? Jeg elsker sol og sommer, varme og blå himmel. Elsker at være ude, spise ude. Tænde op i grillen. Lave bål. Sidde dér, mens duggen falder og aften bliver til nat. I hvert fald når jeg har fri næste dag!

Men nu, nu hvor mørket stille falder, må jeg kapitulere. Jeg har nemlig ikke fri i morgen! Forsigtigt vil jeg liste op af trappen og lægge mig under dynen, ledsaget af en god bog (og et par briller, for nu kan jeg ikke læse uden mere!). Lytte til fuglene, som stadig synger. Og så bare lade mig falde, falde, falde ... blødt i søvn.



GODNAT!

Venus og hvepse


Maj og Oktober går stadig hånd i hånd, men der er dog ved at komme lidt mere balance i deres forhold. Maj stråler som solen og det inspirerer den sol, som vi andre går og drømmer om, til at titte frem og synes, at det er da egentlig meget godt. Godt at stå op tidligt om morgenen, snige sig udenom skyerne og træde frem på himlen næsten uden dække. Åh sol, hvor vi dog har savnet dig!

Faktisk har Maj betroet mig, at Oktober snart må sige farvel. Det er på tide at komme videre, for ellers når hun ikke tilbage til sin måned i rette tid. Ja, du læser rigtigt. Oktober er også en hun. Det er månederne, men kærlighed har jo som bekendt ingen alder og intet køn! Det bliver en tårevædet afsked, ingen tvivl om det, men de to elskende har aftalt at mødes igen i Oktobers måned og så bliver der kærligt gensyn med både sol og varme. Det kan vi glæde os til. En rigtig efterårsromance med godt vejr. Maj og Oktober er jo begge styret af kærlighedsplaneten Venus.

Eftersom solen har kigget frem de sidste par dage og temperaturerne er steget, er hvepsene også dukket op. Jeg så et par stykker i går. Det betyder, at jeg skal have fat i min læge og mit uundværlige sommer-hvepse-kit, som består af en stor sprøjte med andreanalin og et glas med binyrbakhormon. Fra maj til oktober er jeg storforbruger af antihistamin. Ikke at jeg spiser mange af dem, men jeg har dem på mig og med mig alle vegne og så bliver de "væk". Jeg har hvepseallergi og det er jo ikke til at spøge med. Heldigvis har jeg indtil nu "kun" haft kraftige lokalreaktioner og har ikke været syg og dårlig, men min læge tager det meget alvorligt. Jeg er selvfølgelig blevet testet. Blodprøverne afslørende kun hvepseallergi, bierne kan jeg godt tåle.

Jeg er glad for, at et af de gode køb i København i weekenden var en stor og dejlig taske. Det fylder nemlig lidt, mit sommer-hvepse-kit. Men det er godt at vide, at man er allergisk og have det fornødne udstyr på sig, hvis man skulle være så uheldig. Der er også nogle gode forholdsregler at tage og det gør jeg selvfølgelig. Drikker ikke af dåser, går (suk) ikke på bare fødder på græsset (selvom jeg elsker det) og den slags.

Dagen er i gang. Må det blive en smuk solskinsdag med gode timer og ingen hvepse! Det satser jeg på!

tirsdag den 18. maj 2010

Mens jeg løb


Kan man det? Løbe, når man lige har fået menstruation? Løbe, når man føler sig tung og træt?

Jeg har altid undladt at løbe de første dage under menstruation. Tror, jeg må have prøvet det engang og konkluderet, at jeg var for tung og at det var direkte ubehageligt. Maven er jo som en spærreballon. Man har menstruationssmerter og man er træt og vel egentlig temmelig ugidelig. Vil bare se sofa og måske det indre af øjenlågene?

I dag var det et spørgsmål om "matter over mind". Jeg har lige fået menstruation og jeg er træt, tung og har ondt i lænd og mave. Men samtidig har det været en dag, hvor tankerne har leget tordenvejr i mit hoved. Og ja, så menstruation oveni! Derfor besluttede jeg mig for at teste min tidligere erfaring og min konklusion om, at det ikke er rart at løbe de første dage under menstruation. Jeg havde brug for at give tankerne baghjul, brug for at få klaret hovedet og det gør mine løbeture altid for mig.

Jeg havde ingen forventninger om fart og distance. Faktisk lavede jeg på forhånd en aftale med mig selv om, at jeg bare skulle løbe, det ene ben foran det andet og så stille og roligt afsted. Det gjaldt bare om at gøre det! Og det gjorde jeg! Gjorde det! Jeg løb 3,5 kilometer og selvom mine ben var tunge og min mave var lidt øm, så var det slet ikke ubehageligt. Tankerne blev jaget på flugt og jeg har ikke set dem siden! Jeg har nu en rute, som hedder Lille-Mens-Løb. Den kan jeg bruge, når jeg er menstruationstung og bare har brug for at løbe alligevel.

Hvad med dig? Dyrker du sport de første dage under menstruation. Løber? Det gør jeg ... nu!

Billedet er lånt på femina.dk

Min by, mit land


Jeg var som bekendt i København i weekenden og boede oven i købet på mit elskede Frederiksberg, hvor jeg er født og opvokset. Det var helt som at være hjemme. Selvfølgelig er det anderledes at bo på hotel i sin egen by. Dejligt og anderledes. Men det var samtidig et gensyn med dér, hvor jeg kommer fra. Et gensyn med noget, som jeg aldrig har været træt af og som jeg stadig holder af. Dog valgte jeg at flytte på landet. Jeg valgte at forlade min lejlighed og det mere hektiske byliv for et liv med ro omkring mig. Jeg valgte også kærligheden, og det var selvfølgelig derfor, at jeg i første omgang tog beslutningen om at blive bybo på landet.

Da jeg viste Eirin det hus, jeg havde boet i, var det nærmest som om jeg slet ikke var flyttet. Jeg gik dér i min gade og tiden var forsvundet. Bilerne, lydene, husene. Det var de samme som for fem år siden. Jeg så endda kendte ansigter, hundeejere, som jeg kendte fra Søndermarken. Jeg glemte for en stund, at jeg ikke længere boede dér og bare var turist i egen by. Det var en god fornemmelse, for selvom jeg nok ikke vælger at bo i byen igen, så elsker jeg den af hele mit hjerte. København er en fantastisk smuk by, synes jeg. Noget, jeg er stolt af at vise frem. Også selvom jeg ikke kunne svare på alle de gode historiske spørgsmål, som Eirin fremtryllede. Men, heldigvis kan jeg "spørge en ven" som i "Hvem vil være millionær". Det gør jeg og svarene kommer. Man må aldrig glemme at spørge! Svarene findes - også selvom man ikke har dem lige med det samme!

Nu sidder jeg her på landet, midt i maj. Rapsmarkerne er blevet gule, alt er frodigt og grønt, fuglene synger og roen ligger som en god og tryg dyne over hus og have. Her er jeg også hjemme. Sammensat i mit valg mellem land og by som jeg er sammensat på så mange andre områder. Hvis jeg kunne, så ville jeg bo på landet med byen i baghaven. Heldigvis er dér ikke så langt derind. Jeg kan mærke, at jeg vil komme der oftere i den kommende tid. Finde en balance mellem roen på landet og det pulserende byliv. Begge dele bor i mig. Jeg behøver egentlig ikke at vælge! Heldigvis. Det ville være et nærmest umuligt valg.

Billedet er lånt på abfalken.dk

mandag den 17. maj 2010

Den kærlighed


Kom Maj, du søde milde ... Sådan starter en velkendt sang, men sådan er min Maj bestemt ikke startet. Hun har overrasket alle med sin kølige fremtoning til trods for, at hun i virkeligheden er en varm og spændende måned. Skindet bedrager!

Der er også andet, som har bedraget mig i denne sammenhæng. Maj! Hun har ikke spillet med åbne kort. Hun har givet udtryk for, at hun var en kunstnerisk og noget introvert sjæl, som allerhelst ville befinde sig på sit værelse, bag sit staffeli og et maleri, som ingen må se lige nu. Afsløringen bliver en happening. Det skal Maj nok sørge for. En vis sans for drama og for at stå i centrum, det har hun også. Men der er også noget andet, hun har. Noget jeg ikke anede. Hun har en elsker! Hun har simpelten listet sin hemmelige elsker ind i huset og op af trappen, når jeg ikke har set det.

I går kom afsløringen så. Jeg var tidligere hjemme fra min København tur end Maj havde regnet. Maj og hendes elsker ... Oktober! Pludselig så jeg dem komme ned af trappen sammen, Maj og Oktober, hånd i hånd, smilende og glade. Forelskede. Jeg stod bare med åben mund og kunne ingenting sige. Aha, tænkte jeg, så er det derfor! Derfor at vi har kolde temperaturer, storm, regn og rusk. Oktober har en stærk påvirkning på elementerne og Maj er så forelsket, at hun slet ikke ænser sin styrke i forhold til det mere solrige og varme vejr. Hun ser bare Oktober! Da Maj fik øje på mig, rødmede hun let, men hun blev ikke rigtig flov. Søde ven, sagde hun, jeg håber da det er i orden, at jeg har gæster på værelset!?

Jeg har ikke restriktioner i forhold til mine logrende. Jeg er ikke en kvinde, som ønsker at skille elskende ad. Heller ikke selvom forår og efterår går hånd i hånd. Derfor er Oktober stadig oppe hos Maj lige nu. Hvis man elsker nogen, så elsker man nogen! Så jeg tager igen det varme tøj på og bevæger mig ud i dagen, mens Maj underholder sin elsker og omvendt. Den kærlighed!

søndag den 16. maj 2010

Kvinder i København


Jeg har altid haft en god mavefornemmelse. En god intuition, som jeg med tiden er blevet endnu bedre til at lytte til og stole på. Nu sidder jeg her - efter tre dejlige dage i København - og nikker anerkendende til både min mavefornemmelse og til mig selv, fordi jeg stolede på den. Jeg tog ikke fejl!

I København mødtes jeg med Eirin, min norske veninde, for første gang. Jeg har lige fra starten følt, at der var "noget" ved Eirin, noget jeg instinktivt godt kunne lide og vi fandt hurtigt ud, at vi havde mange ting til fælles udover glæden ved ord og ved at skrive blog. Vi har begge mærket en god og stærk forbindelse, som vi så blev enige om at teste. Vi tog springet og arrangerede et møde. Fra starten havde det ligesom været implicit, at vi da skulle mødes på et tidspunkt, men snart besluttede to impulsive kvinder sig for at bare gøre det og sådan blev det! Og lidt skal der jo til, når man bor mere end 2500 kilometer fra hinanden! En flybillet og et 3-dages hotelophold i København var en realitet.

I torsdags drog jeg så til lufthavnen for at hente Eirin. Selvfølgelig var jeg spændt og lidt nervøs, men samtidig havde jeg jo den gode mavefornemmelse, så rigtig nervøs nåede jeg aldrig at blive. Og det var der bestemt heller ingen grund til! Det blev et fint møde. Vi startede vores gode snakke allerede i metroen på vej ind til hotellet. Vi kendte hinanden og selvom det er anderledes at få sat et ansigt på og høre en stemme, oven i købet på et andet sprog, så var der absolut intet mærkeligt eller unaturligt ved, at vi sad der sammen nu, tværtimod. Det føltes helt rigtigt!

Vi havde tre skønne dage i København. Vejret taler vi ikke om! Jeg havde spurgt Maj, om hun dog ikke havde lyst til at slutte sig til os, men hun takkede nej og sagde, at hun ville blive på sit kammer og male sit maleri. Reflektere over livet og sørge for, at der kom nye blomster i vaserne. Den slags små hyggelige sysler. Desværre besluttede solen sig for, at den ligeså godt kunne drage nordover, når Maj alligevel var på sit værelse. Så mens Eirin var i København, blev det fantastisk vejr i Nordnorge med sommertemperaturer på 18 grader og sol. Den omvendte verden!

Vi lod os dog ikke kue af den regn og rusk, som også holdt weekend i København. Vi havde helt andre planer. Torsdag eftermiddag efter velkomst på værelset med små norske lækkerier og et godt glas italiensk rødvin, gik vi tur i Frederiksberg Have. Alt var grønt, alt stod i flor og frodigheden dansede foran os på stier og broer. Vi tog billeder og faldt over en lille ælling, som ensomt svømmede omkring i et bassin og tænk sig - den havde to fædre og ingen mor! Det kom der selvfølgelig en god lille historie ud af!

Fredag var store shopping dag. Vi tog bussen til centrum og gik nedad Strøget, så på livet og på butiksvinduer. Selvfølgelig nøjedes vi ikke med at kigge! Vi var begge enige om, at ingen af os ville lægge fingre imellem, hvis den anden havde lyst til at shoppe amok og sådan blev. Ingen fingre men en del gode og absolut uundværlige køb! Frokost og hvidvin i Nyhavn, hvor Eirin nysgerrigt og videlysten udfordrede mit kendskab til dansk historie . Jeg måtte jo erkende, at jeg er mere til historien end til historie, men Eirin, du skal nok få svar på de dér spørgsmål snart! ;-) Vi gik ned langs havnen og så det nye Skuespil Hus. Tilbage til Strøget via Kgs. Nytorv og ned i de små listige gader, som kringler sig parallelt med Strøget. Så et lille pitstop på udendørs café på Gråbrødre Torv og endelig med bus tilbage til hotellet.

Lørdag styrtregnede det. Programmet blev derfor skræddersyet derefter: Indendørs shopping center, caffe latte og de 3 s'er, som er opskriften på en succesfuld venindedag: Snak, shopping og sushi! Senere afslapning, lidt mere snak og en smule søvn på hotelværelset, inden vi trak i det fine tøj og lagde make-up. Vi sluttede nemlig lørdag aften af med et besøg på en fantastisk italiensk restaurant ved navn Famo 51, men den oplevelse kræver helt sit eget indlæg. Det kommer en af de nærmeste dage!

Tusind tak for besøget Eirin, det var en sand fornøjelse! Det var nogle herlige dage i København med gode oplevelser, gode snakke og masser af latter, mad, vin og hygge. Jeg er mæt, men bestemt ikke mættet. Vi gør det igen, gør vi!

torsdag den 13. maj 2010

Forventninger


Endnu en morgen i Majs måned. Traditionen tro sover Maj længere end jeg og jeg begynder efterhånden at synes, at hun spilder tiden her på pensionatet. Men hvad ved jeg om det? Hun bruger jo tid på sit kammer, maler sit maleri, drømmer lidt og sørger for, at alting omkring hende ser godt ud. I går havde hun en aftale med et massivt regnvejr, som gav vand til marker, træer, buske og blomster. Alting er grønt nu. Men temperaturerne er lave for maj måned! Nogle nætter er vi nede nær frysepunktet. Det er bestemt ikke godt for frugttræerne! Og vi mennesker trænger vist også til sol på snudeskaftet efter en lang vinter med sne og kulde! Men der er ikke tegn på bedre vejr sådan umiddelbart og Maj er tilsyneladende upåvirkelig. Min charme rækker ikke langt her!

I dag går turen så til København. Klokken lidt over 5 kom der SMS fra Eirin, som allerede var oppe og på vej afsted. Der er godt nok langt til Nordnorge! Jeg skal hente hende i København i eftermiddag og så går turen til hotellet og en lang weekend fuld af gode oplevelser. Det er jeg sikker på. Jeg har store forventninger og jeg ved, at jeg ikke bliver skuffet. Intution og god mavefornemmelse - det stoler jeg på! Vejret? Det snakker vi ikke om. Der er tusind andre ting på agendaen, så vi løber vist ikke tør for emner forløbig.

God Kr. Himmelfart. Jeg er tilbage på søndag! :0)

onsdag den 12. maj 2010

Alting er relativt


I morgen drager jeg til København for at mødes med Eirin og tilbringe en lang weekend som turist i min egen by. Vi skal bo på hotel og jeg vil lade som om, at jeg ikke kender det hele i forvejen. Vi skal bo midt i min bydel, mit elskede Frederiksberg, og jeg ser frem til at være turist dér, hvor jeg har boet det meste af mit liv. Frederiksberg bliver udgangspunktet. Glæder mig til at gå ind af Gammel Kongevej, slå et smut omkring Frederiksberg Allé og naturligvis gå en tur i Frederiksberg Have, hvor alting må blomstre og stå i fuldt flor på nuværende tidspunkt.

Vi skal også i Nyhavn og helt sikkert se det nye Skuespilhus på Sankt Annæ Plads. Der er sket meget i havneområdet, siden jeg forlod København for 5 år siden for at slå mig ned som bybo på landet, så meget af havnefronten og de nye spændende tiltag skal jeg faktisk også opleve for første gang.

Jeg er holdt op med at kigge på vejrudsigten. Jeg har indset, at vejret ikke bliver godt. De lover regn og temperaturer, som jeg ikke rigtig forbinder med forår og da slet ikke sommer. Det har jo før været sommer i maj! Jeg bevæbner mig med fornuftigt overgangstøj, tørklæder (og vanter, fristes jeg til at skrive), men da jeg sendte DMIs vejrudsigt til Eirin, så hun helt anderledes på det. Én af dagene skulle temperaturen snige sig op på 15 grader og det er nærmest sommeragtigt, når man bor i Nordnorge. Det er i hvert fald forår og så skal vi nyde livet på udendørs-caféerne, synes Eirin. Jeg smiler, for jeg synes jo egentlig at det er altfor koldt. MEN, man har vel vikingeblod i årene, også sådan en frossenpind som mig! De fleste caféer har jo heldigvis gode uldtæpper til rådighed, når man gerne vil sidde ude, så jeg sørger bare for fornuftig påklædning og så leger vi forår. Ligegyldigt hvad Maj har tænkt sig at gøre ved vejret.

Alting er relativt. Det er godt vejr heldigvis også!

Billedet er lånt på ibyen.dk

tirsdag den 11. maj 2010

Du er hvad du spiser


Du er hvad du spiser! Ja, det skal jeg da lige love for. Jeg har læst lidt i Christina Bøllings bog "Løb Dig Lykkelig" og der er blandt andet et kapitel om, at man kan spise sig løbestærk. Det vil jeg gerne skrive under på, for min dagsform er i høj grad afhængig af, hvad jeg putter i munden og maven det sidste døgn inden løbeturen. Ikke mindst hvad jeg har spist til frokost, når jeg løber tur sidst på eftermiddagen!

Man kan som motionsløber sagtens kombinere en behagelig livsstil (med dertil hørende god mad og rødvin!) med at løbe. For mig er det da også et must, for jeg er en livsnyder, som elsker god mad og ja, rødvin. Når det er sagt, så er jeg primært glad for mad lavet af gode - gerne økologiske - råvarer og som er forholdsvis fedtfattig. Så min kost er ikke et problem for mine løbeudfoldelser med mit nuværende niveau. Sådan skal det være.

Jeg vil nu ikke gå nærmere ind på fornuftig kost her, bare henvise til Christina Bøllings gode lille bog. Der er sikkert også en masse andre om emnet. Jeg skriver bare under på, at maden er vigtig for en god løbetur og ikke mindst en god præstation. Her til eftermiddag trak jeg i løbetøjet velvidende, at min frokost i dag ikke var af den allerbedste slags. Jeg havde for det første spist sen frokost og for det andet var jeg - da jeg var hos kiropraktor i Sorø by og alligevel skulle til bageren - blevet forelsket i en lækker kyllingesandwich. Den var god! Brødet var ikke helt lyst og der var god mager kylling, salat og soltørrede tomater i. Ja, og så sprødstegt bacon. Den mættede godt - og så var der i anledning af gæster fra udlandet - wienerbrød til eftermiddagskaffen. Normalt drikker jeg slet ikke kaffe på det tidspunkt og spiser heller ikke kage. MEN, jeg er nem at lokke, når det skal være og drak både kaffe og spiste kanelstang! Så da jeg kørte hjem efter endt arbejdsdag, følte jeg mig ærlig talt noget forspist.

Den første del af løbeturen bar præg af mine udskejelser! Jeg havde nærmest kvalme, men lagde forsigtig ud og fik langsomt arbejdet brødet ud af kroppen. Efter at have brændt 290 kalorier af, i følge min Garmin Forerunner, begyndte det at køre for mig. Så kom der gang i ben og vejrtrækning og de sidste kilometer var helt anderledes behagelige. 5 kilometer med ganske fin sluttid alt taget i betragtning. Sådan! I morgen vil jeg spise anderledes fornuftigt - også selvom det er restitutionsdag. For i den kommende lange weekend, hvor jeg er i København med Eirin, vil jeg slet ikke tænke på den slags! Dér handler det udelukkende om nydelse og hvad der er godt for sjælen!

It's a beautiful day


Der er ikke så meget at sige til det. Vejrudsigten holder stik. Det er endnu en kølig, grå morgen. Maj sover videre på sit loftskammer og er fuldstændig upåvirket. Varmen lader vente på sig, men det kan Maj også et lille engelsk ordsprog om: All good things come to those who wait! Sådan siger hun, når jeg utålmodigt åbner døren og ser hende stå der foran sit staffeli og det billede, jeg ikke må se endnu. Når jeg med hænderne i siden stamper som en olm tyr foran hende. Hun smiler bare. Maler videre.

Det ser ud til, at jeg må lade Maj være Maj og klæde mig på efter vejrudsigt og udsigt fra gavlvinduet. Jeg bruger stadig støvler, for jeg er egentlig mest til støvler og sandaler - og sandalerne står tryg og godt i bunden af skabet. De sover stadig vintersøvn.

I går fyldte Bono, mit U2 idol, 50 år. Han er en guddommelig sanger og sangskriver, som jeg fulgt siden jeg var ganske ung (og lyder nu helt gammel). En sanger med holdning. Jeg bliver aldrig træt af at høre ham synge og vil lade ham slutte af her med et af de gode, positive U2 numre: It's a beautiful day ... don't let it get away! Det har jeg ikke tænkt mig! Jeg har fat i den lange ende.


mandag den 10. maj 2010

Regn og aske


Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget! Sådan har jeg tit sagt til mig selv og der er noget om snakken! Jeg har netop set nyhederne og ikke mindst vejrudsigten i håb om at få lovning på solskin og varme. Den gode meterolog bød dog ikke på meget sol de kommende dage. Tværtimod. Et lavtryk er på vej ind over Danmark og det tager et massivt regnvejr med sig. Specielt onsdag skulle blive en våd dag.

Normalt ville jeg tænke "øv" og måske endda tilføje et ikke så pænt dansk ord. Men i dag så jeg fordelen ved lavtrykket og det kommende regnvejr, for meteorologen fortalte nemlig også, at den tvivlsomme vejrudsigt - hvis man da drømmer om sol og varme - er positiv i forhold til den askesky, som ellers nærmer sig Danmark sydfra. Regnen hjælper nemlig flytrafikken med askeskyen, så den opløses eller simpelthen bliver bremset på sin rejse. Sådan regn! Jeg er med dig hele vejen og hepper på dig! Slå dig løs på min regn-ing!

Og hvorfor mon jeg hepper på regnen? Jo, for på torsdag kommer min norske veninde Eirin til København. Besøget har været planlagt længe og vi glæder os til storbyferie med hotelophold og et udvalg af københavnske fristelser. Gode snakke, gåture og oplevelser. Det skal askeskyen ikke sætte en stopper for! Så jeg kysser regnen velkommen og glæder mig så i mit stille sind over, at vejret faktisk skulle blive lidt lunere hen mod weekenden. Jeg er jo egentlig en solskinspige!

Billedet er lånt på nyhederne.tv2.dk

søndag den 9. maj 2010

Mal din dag

Hver morgen, når jeg står op, kigger jeg ud af gavlvinduet. Her kan jeg se himlen. Så ved jeg med det samme, hvordan vejret er derude. Det er næsten som en vejrudsigt. Gavlvinduet er mit termometer, min personlige meteorolog.

I dag stod jeg op og kiggede ud på en grå himmel med tunge regnskyer. Sådan har det set ud den sidste uge. Solen har gemt sig bag skyerne. Skyerne er tunge og standhaftige, som en hær af fokuserede soldater, der tager deres mission alvorligt og som kæmper til sidste regndråbe. De har næppe tænkt sig at slippe deres fange, solen, ud i dag heller. Hvad kan jeg gøre? Kigge ud af mit gavlvindue og konstatere, at det er endnu en grå dag med lave temperaturer, men dog glæde mig over, at vinden er stille. Majs voldsomme elsker Storm er forsvundet og jeg håber, at han bliver væk.

Maj selv bruger tid på små hyggelige sysler på sit kammer. Hver dag sætter hun friske blomster i vasen. Der dufter af forår i hendes gemakker, selvom gavlvinduet sladrer om noget andet. Maj siger kærligt til mig, at jeg bare skal slappe af og acceptere tingenes tilstand, det, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved! Jeg protesterer lidt. Maj, hallo, det er jo heller ikke mig, som skal gøre noget ved vejret, det er jo dig! Men hun ryster bare på hovedet, smiler sit kønne smil og maler endnu et penselstrøg på sit lærred. Hun står bag sit stafeli og jeg spørger, om jeg må se det, hun arbejder på. Det må jeg ikke! Hun ryster på hovedet. Det er en hemmelighed. Jeg afslører det ikke ... endnu. Åh nej Maj, sådan noget må du ikke sige til mig. Hemmelighed! Hemmeligheder er til for at blive afsløret. Jeg er detektiv! Kom nu Maj, vis mig dit kunstværk!!!

Men hun ryster blot på hovedet. Maj er stædig! Du skal nok få det at se, siger hun bare og maler videre. Senere. Min måned er jo næsten lige begyndt. Gå du ud i søndagen og gør den til en god dag. Det er helt op til dig! Du maler selv din dag og vælger de farver, den skal indeholde.

Billedet er lånt på bredgade-kunsthandel.dk og er malet af Kristian Begtorp. Han maler nogle næsten magiske landskabsbilleder, som er en fryd for øje og fantasi.

lørdag den 8. maj 2010

ENFP, søvn og fisk



Jeg måtte kapitulere i går og give efter for den forkølelse, som åbenbart ikke helt havde sluppet sit tag i mig. "Mind over matter" virkede i sidste uge, men efter en travl uge på jobbet og nogle ting, som gjorde mig lettere irriteret, for at sige det mildt, så kom forkølelsen igen med ny energi. Altså forkølelsen havde energi, jeg havde ikke! Torsdag eftermiddag trak et møde ud og mens jeg sad der og småfrøs med ondt i halsen, tænkte jeg: Mig ser I ikke i morgen venner! Det er nu, at jeg skal trække mig tilbage og pleje mig selv, min forkølelse og den negativitet, jeg mærker som spændinger i hele mit system.

Så jeg blev hjemme fra arbejde i går. Vågnede op og var forkølet, meldte mig syg og kastede mig så på sofaen med tæppe, te og en god film. Slappede helt af. Efterfølgende tog jeg bad, spiste frugt og drak mere te. Skrev og læste lidt. Tog en personlighedstest - den jungske - og blev mindet om, hvilken type jeg er. Jeg er klar over, at jeg fremover skal have ekstra fokus på, hvem jeg er, og hvad der motiverer og gør mig glad. Jeg er ENFP - Extraverted Intuitive Feeling Perceiving. Det passer helt perfekt på mig. Mere om det senere.

Dagen i går blev således en god blanding af ren afslapning og fokus på nogle vigtige personlige ting, jeg skal tage hånd om. Eller rettere sagt, som jeg har lyst til at tage hånd om og gøre for mig selv. Nu og fremover. Jeg sov middagslur og ved 15-tiden kørte jeg afsted ned til fiskebilen for at købe god frisk fisk til et godt måltid bestående af fisk og gode økologiske kartofler og grøntsager fra Aarstiderne. Kæresten var også begejstret - jeg undlader blot at nævne ordet økologisk! Der var nogle skønne ting i kassen denne gang, bl.a. frisk koriander, som jeg elsker. Det brugte jeg dog ikke til måltidet i går, men det skal helt sikkert indgå i weekendens menu.

I dag er jeg ret frisk. Forkølelsen er næsten væk igen. Maj sover skønhedssøvn og det har jeg også gjort. Jeg kan mærke velværen af at være udsovet og afslappet. Jeg får helt lyst til en løbetur, MEN jeg er helt klar over, at det ville være at udfordre det, nogle kalder skæbnen. Jeg venter til i morgen. I dag skal hundene og jeg gå gode ture og så vil jeg fortsætte i det gode spor, jeg fulgte i går. En weekend med få og gode restituerende planer.

Billedet er lånt fra typology.net

fredag den 7. maj 2010

De lyse nætter


De lyse nætter er over os og det er et sommertegn! Fra 5. maj til august synes nattehimlen på vores breddegrader lys, fordi solen ikke synker så langt under horisonten efter den er gået ned. Derfor når sollyset stadig at oplyse himlen.

Der er noget over ordene "De lyse nætter". Prøv bare at smag. Duft. Mærk efter. Jeg kan mærke sommervarmen brede sig i hele kroppen, velværen af at bade i sollys og være under åben blå himmel. Tænk at det er muligt. Muligt at mærke og føle varme og velvære, når vejret udenfor er helt anderledes end det majvejr, vi allesammen drømmer om og længes efter.

Lige om lidt, tænker jeg. Lige om lidt lægger vinden sig. Lige om lidt står Maj op og tager affære. Beslutter sig for at byde solen og varmen velkommen. Hun gør sig lækker og uimodståelig og alting lysner for alvor. Hun sender stormen bort! Jeg forstår ikke, hvad hun ser i den kolde, ubamhjertige storm med sit tilsyneladende barske og uigennemtrængelige ydre. Er der noget, jeg ikke ser? Noget, jeg ikke ved? Er stormen en fantastisk elsker, som tilgodeser hendes behov og giver hende det, hun længes efter? Har brug for? Jeg ved det ikke. Og jeg kan ikke spørge Maj, for hun er slet ikke stået op endnu. Det er stormen til gengæld! Og temperaturerne tør slet ikke røre på sig. De ligger forsigtigt på en 5-6 stykker. Plus heldigvis, men alligevel. Maj for pokker. Det er nu din 7. dag her på pensionatet!

Jeg må fortsætte med at drømme. Glæde mig over, at det trods alt er de lyse nætters tid og at forandringen er på vej i positiv retning, selvom tomrummet fylder lidt rigeligt lige nu. Vind og vejr og hvad så? En ny dag er i gang og den skal nydes og bruges, selvom Maj har en sær præference hvad vejret angår. Lige nu.

torsdag den 6. maj 2010

Knæk og en løbetur


Jeg måtte en tur til kiropraktor i går. Efter lang tid uden problemer, var min lænd igen begyndt at blive stram og jeg begyndte at få ondt. Jeg kender turen. Jeg ved, at jeg nogle gange kan få det udbedret gennem mine løbeture, god udstrækning og rygøvelser (som jeg burde lave meget oftere og regelmæssigt!), men jeg ved også, når det ikke lykkes og når jeg begynder at spænde hele vejen op i ryggen. Så tager jeg afsted!

Jeg er blevet glad for kiropraktiken. Jeg kan godt lide det faktum, at kiropraktoren gennemgår hele kroppen og ikke kun behandler lokalt og dér, hvor smerten umiddelbart sidder. Det viser sig jo ofte, at problemet stammer et helt andet sted fra. Jeg har fuld tiltro til "knækket" og kan mærke en forbedring allerede efter første behandling, selvom jeg selvfølgelig bliver lidt øm. Det er nok individuelt, men det fungerer fint for mig. Desuden kan jeg som regel nøjes med et behandlingsforløb på 2-3 gange, fordi jeg kommer, inden det sætter sig til noget mere "alvorligt".

I går fik jeg at vide, at jeg skulle gå hjem og lægge isposer på. Det overhørte jeg! Jeg gik i stedet hjem og tog løbetøj på. Det gode varme løbetøj, mine vinterløbebukser og den langærmede undertrøje under t-shirt og jakke. Ja, for Maj flirter jo med vinterlige elementer! Løbetur på 5 kilometer og god udstrækning gjorde underværker. Jeg havde mindre ømhed om aftenen og her til morgen slet ingen. Jeg er bare "lettere" og min lænd er mere smidig. På tirsdag skal jeg igen til behandling og så regner jeg med, at det var det. For denne gang!

Billedet er lånt på kiropraktorlemvig.dk

onsdag den 5. maj 2010

Dialog med Maj


Der er ikke meget sommer over maj endnu. Selvom alting bliver grønnere dag for dag og naturen er ved at iklæde sig den prægtigste klædedragt af grøn i alle farver, så udebliver solen og varmen. I går meldtes der om sne og hagl i flere dele af landet. Vi var forskånet, men det var koldt og morgenen startede med let frost. Jeg har haft fat i Maj, men hun er hverken til at hugge eller stikke i. Hun er jo tyr og temmelig stædig. Maj ler. Jeg er ikke stædig svarer hun, jeg er vedholdende! Jeg sidder her og undrer mig lidt over, hvad det dog er, hun holder ved. Prøver hun at fastholde det ustabile, tidlige forår, hvor frosten stadig blander sig? På nuværende tidspunkt udgør den jo en vis fare for frugttræerne! Blandt andet. Og måske også en fare for mange menneskers gode humør!?

Nej, nu må du holde op, svarer Maj, mens hun drikker kaffe. Hun ser allerede blændende godt ud. Ikke noget med morgenhår og nattøj her. Næh, hun har skam allerede været i bad, sat hår og lagt make-up. Ingen tvivl om at min gæst på pensionatet, Maj, har stor sans for harmoni og skønhed. Hun omgiver sig med smukke ting. Nogle siger også, at hun har grønne fingre. Jeg overvejer derfor, om hun ikke kunne gå i gang i min have herude? Blive min personlige gartner og gøre sig nyttig, når nu hun alligevel er her? Måske, svarer hun bare. Men kan du ikke være lidt stille? Jeg lytter lige til et fantastisk stykke musik, hør bare.

Jeg kan nu kun høre fuglesang og morgenen, som lister forbi mit vindue. Dagen er i gang igen. Jeg har sovet godt og kunne sagtens have sovet mere. Bare ligge dér under dynen i varmen og lade morgenen blive til formiddag. Næh vel? Det gør jeg sjældent, A-menneske som jeg er. Dagen byder på arbejde, en stor mailing skal søsættes og ved middagstid skal jeg en tur forbi kiropraktoren. I aften skal jeg løbe tur. Muligvis skal vinter-løbetøjet i spil igen? Det er helt op til Maj og hendes potentielle affære med solen. Mon hun overvejer?

På billedet fætter egern, som holder til i sommerhushaven. Og nej, mit lille kamera kunne ikke zoome yderligere!

tirsdag den 4. maj 2010

Havet

Jeg bliver aldrig træt af at være ved havet. Jeg bliver aldrig træt af vandet, den ro og det oprør, det rummer. Af de store følelser, dramatikken og den stilhed, et blikklart hav kan have efter stormen har lagt sig. Jeg bliver aldrig træt af farverne, det blå og det grønne blandet med sort og gråt på uvejrsdage. Jeg bliver aldrig træt af lyden, af suset, af bølgerne og af tidevandet.
Jeg forestiller mig, at jeg en dag bor i et hus tæt på havet eller fjorden. Så tæt, at jeg hver dag kan gå tur langs med stranden. Jeg forestiller mig mit arbejdsværelse med havudsigt. At jeg kan sidde dér og skrive, inspireret af det store uendelige ocean og den friske, forførende havluft med alt, hvad den rummer. Bål på stranden og solnedgang i vest.
Lige nu bor jeg midt i på øen, men heldigvis er Sjælland jo så bekvem lille, at man altid kan komme ud til havet i løbet af en lille times tid. Når jeg er i sommerhuset, skynder jeg mig altid afsted til vandet. Det giver mening at stå dér på stranden helt ude i vandkanten. Noget falder på plads

Og hundene? De elsker at løbe på stranden, elsker at hente pinde som jeg kaster ud, især Keeva. Hun kan ikke få nok!




mandag den 3. maj 2010

Kære Maj


Maj flirter vist med Januar, foreslår Major&Meg og det er lige før, at jeg giver hende ret. Så det tror du, ler Maj, min nye gæst på pensionatet. Og hvilken gæst! Hun flyttede ind, mens jeg var i sommerhus og har virkelig forstået at gøre sig det behageligt, må man sige. Hun har rykket om på møblerne på værelset. Der står friske blomster i en vase på bordet og det hele dufter af forår blandet med Majs forførende parfume, ustandseligt som en antydning i hendes kølvand. En duft af sommer, et løfte om mere, noget varmere ... noget, man ikke helt kan beskrive, men som man bare må forfølge. Fordi.

Maj er en livsnyder, som tager det, hun skal bruge. Hun venter ikke til lejligheden byder sig. For hende er det intet måske. Der er et - det må ske, fordi jeg vil have det til at ske! Og sådan bliver det som regel. Træer og buske får knopper, når hun går forbi. Blomster springer ud. Alting bliver grønnere og mere frodigt.

Kære Maj, siger jeg, når nu du så ofte får det, som du gerne vil have det, kunne du så ikke tage favntag om foråret, kaste din kvindelige kærlighed og forførende finesser på sol og varme og give os det vejr, vi så gerne vil have? Maj ler igen. Hun har en smittende latter og jeg kan godt se det grinagtige i, at jeg forsøger at stille krav til hendes kærlighedsaffærer. Eller rettere sagt, jeg kommer jo egentligt bare med gode forslag! Hun tager det heller ikke ilde op. Spørger bare, om vi ikke skal have god kop te og det skal vi da. En god kop te at varme os på. For det er slet ikke varmt i dag, Maj!

Men vi hygger os da, svarer hun bare. Og det gør vi!

søndag den 2. maj 2010

Afslutning og begyndelse


Weekenden er næsten forbi. Der er kun søndag aften tilbage og søndag aftener er altid ensbetydende med den afslutning, som vi ofte har svært ved at forlige os med. Det er selvfølgelig kun, når vi glemmer at huske, at enhver afslutning er en ny begyndelse! ;-)

Det er har været en fin weekend i sommerhuset. Vejret var ikke rigtig med os, for vi havde jo håbet på sol og gode timer på terrassen. Sådan blev det kun her søndag formiddag, ellers var det regnvejr og vi tilbragte en del tid indendørs med læsning, yatzy og også et par gode film. Jeg kan varmt anbefale "Julie & Julia" med Meryl Streep i den ene hovedrolle. Hun var formidabel, sjov og velspillet. En herlig film, som også handler om at blogge og om at tro på sine drømme. En komedie af de gode og i øvrigt baseret på en rigtig historie.

Hundene fik et par dejlige ture på stranden. Jeg tog dem derned én af gangen. Det gjorde, at jeg havde fuld kontrol over dem og både Aimee og Keeva hyggede sig i og omkring vandet og var meget lydige og søde. Se bare de skønne billeder.

På vej hjem fra sommerhuset fik jeg et opkald fra en god ven, som jeg ikke har haft forbindelse med længe. Jeg kørte bilen ind til siden, stoppede den og tog imod samtalen med kyshånd. Det var godt at høre den stemme igen! Godt at få sagt og hørt. Jeg sad der i solen, i vejsiden med udsigt til Roskilde Fjord og forstod, at alting falder på plads. Før eller siden.

Weekenden er slut, ja. Men maj er flyttet ind på pensionatet og en ny måned er i gang. Meget mere i morgen, selvom det næppe bliver som morgentanker, da min Internetforbindelse hænger i bremsen. Men men ... mon ikke Internet-manden fixer det i løbet af i morgen?