søndag den 28. februar 2010

Nyt fra pensionatet


Det er februars sidste dag her på pensionatet. Hun har pakket sin hvide, vejrbidte kuffert og summer nu rundt og forsøger at huske de sidste ting. Vinden rører på sig derude i håb om at få en sidste bid af hende. Synger om ulykkelig kærlighed. Februar ryster på hovedet, mens hun gør sig klar.
Jeg håber at få lejlighed til at tage afsked med hende, inden hun suser af ved midnatstid. Give hende et kys på panden og takke hende for en vinterlig måned. Hun har spillet sin rolle godt. Hun fortjener et stort bifald. Nu skal der ryddes op, luftes ud og gøres klar til marts. Marts som overtager hendes plads ved midnat og fuldmåne.
Jeg har kørt mor til toget og er nu tilbage. Om ikke så længe går jeg eftermiddagstur med hundene og trøster vinden. Det er svært med den kærlighed!
Vi var ude og se på huset. Der sker hele tiden lidt. Kæresten laver vindueskarme. Næste etape er en maler, som skal male og tapetsere.




lørdag den 27. februar 2010

Hvilket morgensyn


Det er en stille morgen sidst i februar. Solen tronede stor og mægtig i horisonten, da jeg kom ned her til morgen. Lige herude på marken stod en flok dyr som silhoutter mod den orange lilla morgenhimmel. Et flot syn. Jeg skyndte mig at tage et billede, men nogle af dyrene var allerede smuttet, eftersom hundene var lukket ud i haven. At starte sin morgen med sådan et maleri er en gave.
Februar sover endnu. Senere står hun op og pakker sine ting. Hun er i hyggemode. Hendes bejlere har opgivet for nu, vinden er svag og meget af sneen smeltede i går. Hvis kærligheden ikke gengældes, dør den til sidst. Måske hengemmes den i en mørk lille krog i hjertet. Smerter lidt, når den berøres. Men dem omkring en mærker ingenting. Det ved februar. Og eftersom hun er på vej videre og i morgen drager afsted, er der ingen grund til at komme på frierfødder. Vel vind? Vel sne?
Jeg har en hyggelig dag fremfor mig. Klokken 10:30 henter jeg min veninde på stationen. Hun bor i Roskilde nu og pludselig er vi ikke så langt fra hinanden. Det er muligt og overskueligt at mødes til shopping og café og det er det, vi skal. Hygge. Snakke. Når jeg kører hende til stationen igen i eftermiddag, henter jeg min mor på samme tid. Hun kommer og spiser i aften og bliver selvfølgelig til i morgen. Hun kommer jo rejsende "helt" fra København.
Glæder mig til at se min veninde. Til samtale, shopping, caffe latte og frokost. Hendes lille søn er hos sin far denne weekend. Næste gang hun kommer skal han med, så han kan se på traktorer og måske få en tur sammen med bondemanden. Men i dag er kun os, to kvinder, to veninder og gode planer.

fredag den 26. februar 2010

Skilsmissehunden


Som måske kendt har jeg 3 hunde. 3 skønne labradortøser. Den ældste - den gule hundetøs - er Josie og hun er 10 år og skilsmissehund. Jo, en sådan findes og Josie er et levende og meget dejligt bevis!
Da min ex og jeg gik fra hinanden i 2003 havde vi to hunde sammen, Molly og Josie. Nej, ingen børn, men to hunde, som vi begge elskede lige højt. Heldigvis var det en forholdsvis udramatisk skilsmisse, og vi er forblevet venner, altid med det fælles mål at hundene fortsat skulle have det godt og at ingen af os kunne undvære dem. Så vi har "delt" dem. I starten boede vi ikke så langt fra hinanden i byen og det betød, at tøserne kunne komme samme sted hen hver dag og blive luftet. Søndermarken. Dér kendte de jo en masse andre hunde og mennesker. På den måde var der ingen forandringer. Selvfølgelig var det meget svært, når hundene ikke var hos mig. Jeg savnede dem vildt og inderligt. Men jeg har altid vidst, at de har det godt hos min ex.
Nu er der kun Josie tilbage og hun er 10 år. Hun har været skilsmissehund i mange år og har pendlet mellem mit og min ex hjem. Han er siden blevet gift og har fået en anden hund, jeg har som bekendt også fået en anden kæreste, som jeg bor sammen med og jeg er flyttet på landet. Josie skiftes til at bo hos os. Hun er vel en måneds tid hos os hver. Jeg elsker selvfølgelig når hun er her, men jeg ved, at når hun ikke er, så er hun et andet sted, hvor hun er elsket højt og hvor hun også elsker at være. Hun trives. Hun har en skøn personlighed og går bare ind og er hjemme begge steder.
Bonus er, at min ex og jeg (samt vores nye partnere) gerne passer hinandens hunde. Vi hjælper simpelthen hinanden om muligt, så hundene ikke skal i pension, hvis vi skal noget. Det er guld værd - akkurat ligesom Josie. Jeg kalder hende min gule sol. Hun skinner dér, hvor hun er. Og lige nu er hun her ... men på mandag kommer min ex og bortfører hende. Så har hun været hos os i en måned.

torsdag den 25. februar 2010

Det gale vanvid


eller hvordan en 46-årig kvinde besluttede sig for at løbe afsted i det værste søle-sjap i mands minde.
Jeg har tit beundret folk, som bare gør det. Gør skøre ting, fordi de har lyst. Fordi de kan. Folk, som ikke tænker så meget over, om det nu også er klogt eller fornuftigt, men som griber øjeblikket og får sig en på opleveren. Noget, som måske kan forundre mange. Få dem til at ryste på hovedet. De fornuftige.
Der var måske ikke meget fornuft i min 5 kilometers Icebug løbetur her til eftermiddag. Men der var et vist eventyr over det! Jeg besluttede mig for bare at gøre det, på med løbesko og mine isblå icebugs. På med joggingbælte og hund foran. Så ud i det. Vejen sejler i søl og sjap. Der er sne og der er is og så er der alt det ind imellem. En del vand. Jeg løb gennem det og blev fuldstændig sprøjtet til, når en bil passerede. Høstede forundrede blikket. Sikkert også et "hun har vist knald i låget", men det kunne jeg heldigvis ikke høre. Og jeg havde vist også været ligeglad. Det var faktisk meget sjovt. Skørt og sjovt. Det gik ikke så stærk endda, for det var tungt, den dybe tøsne greb mig om anklerne og prøvede at stoppe mig. Det lykkedes ikke men det tog lidt af farten. Pyt. Jeg gjorde det!
Nu vil jeg lave frikadeller. Det er der sikkert mere fornuft i. Det synes kæresten i hvert fald :0)

Ulykkelig kærlighed


Det har sneet og det har føget. Natten igennem har vinden raset. Sneen ligger i dynger herude, men nu falder sneen pludselig som en blanding af regn og islag. En farlig cocktail. Jeg har nogle opgaver, som gør, at jeg med god samvittighed kan beslutte mig for endnu en hjemmearbejdsdag. Det var ikke planlagt, men jeg kan mærke, at det er det, jeg skal.
Turen med hundene var en smule barsk. Regn og is føg ind i ansigtet, trommede på hue og hætte og bankede liv i selv den mest søvnige nerve. Brat opvågning. Selvom den oprindelige bratte opvågning skete ved telefonen i nat, hvor kæresten endnu engang blev kaldt ud med sneplov. Jeg faldt ikke i søvn igen. Jeg fandt ikke den nødvendige ro og drømmene udeblev. Lå bare og ventede på tiden, som jo kommer og det gjorde den.
Februar ligger faktisk og sover på sit kammer. Nej, tænker du nok, det kan ikke passe, sådan som vejret ter sig. Men jo, det passer. Februar har slået op med vind og vejr og besluttet sig for at sove lidt ud, inden hun begiver sig videre på sin rejse på søndag. Men hun har fordrejet deres hoveder, de er kærlighedsramte og rasende over, at hun vender dem ryggen. Sne, is og regn kæmper derude i en rus af ulykkelig kærlighed, mens februar ligger på puden som en vinterprinsesse. Synger lidt i søvne. Drømmer.
Billedet er fra februars fotoalbum. Fra da hun var her sidste år. Og de her skønne forårsbebudere er derude et sted, gemt i sne og slud, men de er dér!

onsdag den 24. februar 2010

De Gule Sedlers Dag


Det har været de gule sedlers dag i dag. Min kollega måtte tage fri på grund af dødsfald i familien. En trist anledning til at holde en fridag.
Det betød, at jeg var på i salgsafdelingen lige fra morgenstunden og den, der tog telefoner og i det hele taget. På et tidspunkt flød det med gule sedler på mit skrivebord. Beskeder fra kolleger, folk jeg skulle ringe til, mine egne notater efter telefonsamtaler, ordrer ... Telefonen ringede næsten hele tiden og jeg var i ekstremt praktiker mode - og nød det! Jeg trivedes i dag med at være på, med at tage mig af og få ordnet. Jeg fik ordnet en del! Der var en behagelig følelse af tilfredshed, da jeg startede bilen og kørte hjem mod Ringsted. Dagen var fløjet afsted og jeg var fløjet med. På farten, i luften, på. Jeg har solgt og jeg har snakket.
Nu har jeg spist mig et velfortjent måltid bestående af rejer, grøntsager og nudler og tilsat chili, så jeg kun kan sige: Godt kæresten er ude med drengene i aften! Han ville være gået op i røg. Jeg nød det! Trængte.
Nu venter en velfortjent sofa og engelsk krimi DVD netop ankommet fra UK. Senere et par kapitaler i "Eat, Pray, Love", hvor jeg er nået til Indien og lærer om yoga, yogi og guru. Bland andet. Kom an aften. Jeg har fortjent dig!

Tunikatøs


Tunikatøsen, det er mig! Det er nok min yndlingsbeklædningsgenstand. I hvert fald en af dem og en af de meget vigtige. Jeg elsker tunikaer i alle afskygninger og gerne tilsat jeans og støvler. Eller sandaler om sommeren. Jeg er mest til støvler eller sandaler.
Jeg tror, de fleste af os har en yndlingsbeklædningsgenstand (godt nok et langt ord!). Jeg er til tunikaer. Om sommeren er jeg vild med de hvide og cremefarvede med forskellige mønstre og ærmer. Jeg er ikke til blonder i stor stil, men kan godt lide lidt på en flot tunika. Om vinteren har jeg tunikaer i lidt mørkere farver og kraftigere stoffer.
På billedet ses en af mine absolut yndlinge af slagsne. Den har brugt vinteren igennem med en hvid langærmet t-shirt indenunder og en varm, lang cardigan udenpå. Den er købt hos Kærlighed & Ko. i Præstø, en butik Sidse introducerede mig for sidste efterår. Dejligt sted. Der var så mange fristelser. Jeg må snart tilbage! Denne tunika er så lang, at den sagtens kan klare et par gamacher og lange støvler. Det gør jeg også nogle gange. Der er mange muligheder.

Har du en yndlingsbeklædningsgenstand?

Februar? Shhh, hun sover!

tirsdag den 23. februar 2010

Over is, gennem sne


Det blev en fin løbedebut i mine netop ankomne Icebugs. Først var jeg ekstremt forsigtig. Jeg turde næsten ikke tro på, at jeg faktisk ville stå fast og ikke glide, når jeg løb hen over sneen og isen. Den første halve kilometer blev derfor en slags tester, hvor jeg også rent mentalt skulle indstille mig på, at skoene havde det nødvendige vejgreb og jeg bare kunne løbe som jeg plejer. Langsomt kom der mere fart på. Jeg skiftede hund undervejs og løb til sidste det længste stræk med Keeva. Så kom der for alvor fart på, men nu var jeg jo varmet op og følte, at jeg turde. En sej fornemmelse!
Det gik derudaf over stok og sten (læs is og sne) og ikke på noget tidspunkt følte jeg mig usikker eller var ved at glide. Man står fast i de sko. Det er en helt anden løbefornemmelse, en lidt tungere sko, men den passer mig perfekt, har en god pasform og, fornemmer jeg, den nødvendige pronotionsstøtte. Afsættet i sne eller på is er noget anderledes end på tør vej eller skovbund. Det skal man også lige vænne sig til. Det er nok lidt langsommere, som når man løber i sand, men nu får vi se. Det var jo første tur og det var absolut en succes. Man føler sig så sej og glad, når man løber afsted midt i alt det hvide og glatte. Folk kigger forbavset, når de passerer i bilerne. De kører jo forsigtigt og så kommer jeg løbende, som om jeg ikke havde bestilt andet, og ovenikøbet med en hund foran i joggingsele. En hund, som bestemt ikke lægger poter imellem. Hun vil frem.
Jeg fik løbet lige over 7 kilometer og fortryder ikke et sekund, at jeg investerede i mine Icebugs. De var alle pengene - og ventetiden - værd.



Ild og vand


Vi er som ild og vand, februar og jeg, og det er ikke kun rent astrologisk. Alligevel har vi det faktisk fint med hinanden. Ja, det tror I måske ikke efter vores lille skænderi i går, eller rettere sagt, den skideballe, jeg gav februar, men det har vi! Også selvom hun igen har leget med sne og så meget, at kæresten og sneploven blev kaldt ud kl. 3:30 i nat. Men hun kom så sødt at sagde, at hun havde sørget for perfekt icebug-vejr til mig, så jeg kan komme ud og prøve mine nye løbesko m. pigge i eftermiddag. Hun så virkelig ud som om hun mente det, så jeg måtte bare smile og give hende et lille knus. Bare et lille et.
Desuden skal jeg arbejde hjemme i dag og det ved hun godt. Faktisk sagde jeg også til hende i går, at hvis der skal komme mere sne i hendes tid her, som slutter på søndag, så måtte det gerne være i dag. Det blev det! Så jeg er ikke spor fortørnet, mens jeg sidder her over morgenkaffen velvidende at jeg ikke skal ud og skrabe is og sne og glide afsted på arbejde, som i går. Jeg har et par spændende arbejdsopgaver at sysle med, så jeg er godt tilfreds.
Hvad mere er, så ved jeg godt, at Sidse har ret i at man ikke skal kæmpe mod elementerne men flyde med. Det har jeg jo selv skrevet om tidligere. At flyde med strømmen i stedet for at kæmpe imod og måske drukne. Derfor kan man jo godt have sig en lille diskussion og tro mig, februar og jeg har haft et par gode samtaler med hævet stemme i løbet af hendes måned her på pensionatet.
Til hendes fordel skal siges, hun er årets koldeste måned. Hun kan ikke gøre for det. Det er hun!
Februar har navn efter en stor romersk renselsesfest, som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn er blidemåned. Forstavelsen blid betyder i dette tilfælde lys, hvid (sne). Jeg er skam blid, forsikrer hun med et smil.
Dagens længde er ved februars begyndelse 8 timer og 35 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med hele 2 timer og 3 minutter. Februar bringer faktisk lysere dage til os. Sådan februar! Ret skal være ret. Du er ikke så tosset endda.

mandag den 22. februar 2010

Ankommet


Så kom de endelig! Mine Icebugs Hiko med pigge er ankommet til Danmark og i eftermiddag flyttede de ind her hos mig. Endelig! Med dem kom såmænd også en regning på ikke mindre end DKK 387 for toldbehandling. Så er de også betalt. Jeg gad ikke engang hidse mig op over det (selvom jeg er præmenstruel!). Jeg kunne nok også have sagt mig selv, at der ville komme noget importmoms på, når nu jeg finder på at bestille sko i Norge, som ikke er medlem af EU. Men for mig er Norge jo en af naboerne, skadinavier og det er lige rundt om hjørnet ... næsten. Eu er det dog ikke. Så nu er mine løbesko med pigge både købt og betalt og betalt igen.
Selvfølgelig skulle skoene straks afprøves. Jeg skulle dog ikke ud og løbe her til eftermiddag, men jeg tog dem på til gåturen med hundene og fandt det værste is og sne tilgængeligt. Jeg er imponeret. Man står fast. Man står rigtig godt fast! Jeg prøvede da også lige at sætte i løb og det er bare så fedt, at man kan drøne hen over is uden vaklen og gliden rundt.
I morgen eftermiddag skal vi ud og løbe tur, mine nye Icebugs og jeg ... om jeg så skal finde en kringlet markvej med is og sne, for nu er det blevet tøvejr og hvad februar finder på i morgen, har jeg absolut ingen anelse om!

Vintervrede


Det krævede mine bedste overtalelseevner at få mig selv ud af sengen her til morgen. Jeg ville bare ikke! Hele min krop strittede imod og min sjæl hjalp til. Nej! Ikke desto mindre sidder jeg her nu og drikker morgenkaffe, mens jeg raser over at elementerne raser. Det sner og blæser udenfor, alting er hvidt og vejen er hærget af små driver, som nemt kan blive større.
Jeg buldrede op af trappen og bankede hårdt på februars dør. Hun åbnede næsten med det samme, ét stort smil og klædt i den smukkeste hvide kåbe af ... hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg sige sne. Men det kan man da ikke! Jo, februar kan! Og hun gør det. Jeg lagde ikke fingrene imellem. Nu må du simpelthen stoppe det her vanvid, brølede jeg ind i hendes ansigt. Sne og fygning igen. Snestorm på vej. Du kan ikke være det bekendt!!!
Hun trak bare på skuldrene. Der er ikke så meget at sige, svarede hun bare. Men jeg ønsker naturligvis ikke at gøre dig ked af det. Du er vel ikke ked af det, søde?
Ked af det, skreg jeg. Jeg er rasende. Jeg er præmenstruel (!) og jeg kan slet ikke skjule min åbenlyse irritation over igen at skulle ud og skovle sne. Over at skulle kigge ud af vinduet på arbejdet hver halve time for at se, hvor slemt vejret ser ud og hele tiden overveje, om det mon er nu, jeg skal vende næsen hjem af for ikke at sne ude.
Februar smiler bare. Hun er hverken til at hugge og stikke i. Hendes fiskefølelser kommer ikke op til overfladen denne gang. Jeg gør bare, hvad jeg skal, siger hun og lukker døren forsigtigt.
Nu sidder jeg her, dagen er i gang, sneen falder og fyger og jeg orker bare ikke mere af det af. Men jeg skal. Jeg har brochurer, jeg skal have sendt til tryk. Et par ting, der lige skal tilrettes inden. En dagsorden, der ikke tillader, at jeg bare kapitulerer, kaster det hvide håndklæde i ringen og smider mig på sofaen i en indbildt rus af hovedpine eller det, der er værre. Jeg må afsted. Måske vender jeg tidligt hjem med tasken fuld af arbejde, for vejrudsigten er ikke lovende. Slet ikke lovende. Og februar føler sig ikke spor skyldig.

søndag den 21. februar 2010

Historien


Det er dejligt at blive klogere. Det er befriende at læse noget i en bog, som pludselig giver indsigt og en forståelse af, hvem man er. Det er en rejse.
I øjeblikket rejser jeg med Elizabeth Gilbert og p.t. i Italien. Senere skal vi til Indien og Indonesien. Bogen "Eat, Pray, Love" var en anfaling fra Eirin. Da hun skrev om bogen og anbefalede den, måtte jeg jo straks slå den op på nettet og se, hvad det var. Og da jeg var i færd med at bestille et par engelske krimier på amazon.co.uk, kunne jeg jo ligeså godt købe bogen også. Jeg læser helst engelske bøger på engelsk!
Bogen kom med posten i går og jeg er allerede i fuld gang. Skulle jo bare lige læse et par sider, for at se, hvad det nu var, Eirin havde anbefalet og straks var jeg grebet. Nu er jeg langt inde i den italienske rejse og jeg har allerede fået et par personlige åbenbaringer, som gør mig glad helt ind i sjælen.
På et tidspunkt kommer hovedpersonens (Elizabeth Gilbert selv) søster på besøg hos hende i Rom. Hun beskriver sin søster og deres åbenlyse forskelligheder. Her må jeg citere:
So my sister comes to visit me in Rome - in my new city - and then shows it to me. This is Rome, Catherine-style. Full of facts and dates and architecture that I do not see because my mind does not work in that way. The only thing I ever want to know about any place or any person is the story. This is the only thing I watch for - never for aesthetic details. Wow, det er jo akkurat ligesom mig! Hvor tit har jeg ikke besøg Sidse eller andre uden at opdage, at der er lavet om, blevet malet, købt nyt bord eller fjernet en væg? Nej, helt så galt er det ikke, MEN der er noget om snakken. Det eneste, jeg kigger efter og er interesseret i, er historien. Wow. Det har jeg aldrig tænkt på. Jeg har bare høstet kommentarer, fordi jeg ikke lige opdagede den nye farve på væggen eller det knaldorange sengetæppe. Nu ved jeg hvorfor! Jeg forstår hvorfor! Så tak for det. Det kan måske synes mærkeligt, at jeg er så glad for denne opdagelse, men jeg har virkelig tænkt over, hvorfor jeg dog ikke ser alt det æstetiske ... sådan lige med det samme i hvert fald. Jeg er på jagt efter historien. Altid på jagt efter historien. Og det er godt at vide, at andre har det på samme måde som mig. Nu er der pludselig en masse, som falder på plads.
Nuvel, jeg giver anbefalingen om denne skønne bog videre. Den er simpelthen dejlig hele vejen igennem (tror jeg, for jeg er jo kun nået til Italien). Den er morsom, lærerig og i det hele taget meget underholdende. Desuden minder hovedpersonen en del om mig i det, hun beskriver. Nu vil jeg drikke rødvin med kæresten og lave mad af resterne fra vores raclette. Og nej, i aften skal jeg ikke læse videre i bogen, for vi skal se film. Engle og Dæmoner baseret på Dan Browns roman af samme navn.

Forførende fisk


I går skrev jeg om februar som fisk. Jeg skrev lidt om mine forventning til februar som fisk. Februar samtyggede med et drømmende udtryk i øjnene. Ja, det er nok sådan, nikkede hun. Jeg troede at hun ville blive inde på pensionatet i går. Hygge sig lidt med kreative sysler, lytte til musik og bare være. Jeg tog fejl! I går eftermiddag forlod hun pensionatet og lignede til forveksling den februar, jeg tidligere har set. Hun havde et stævnemøde og hun forsvandt ud af døren i en duft af forførende parfume uden at se sig tilbage. Kort tid efter kom sneen og vinden. Ikke mindre end to elementer fulgte i februars kølvand. To bejlere lige opsatte på at vinde hendes gunst. Jeg ved ikke helt, hvad det endte med, men jeg ved, at det har været snestorm og fygning og min ellers nyvaskede bil nu er dækket i hvidt. Februar er stadig ude og more sig. Har ikke sovet hjemme i nat.
Her sidder jeg og tænker på, om jeg overhovedet kan bruge min viden om astrologi til noget, når det drejer sig om februar og stjernetegnet fisken. Men så tænker jeg på de fisk, jeg kender så godt, og dem skal man ikke tage fejl af. De ved faktisk godt, hvad de vil, når det kommer til stykket. Det virker bare ikke altid sådan. Slet ikke på sådan en lidt mere kontant skytte som jeg. Februar ved også hvad hun vil. I dag byder hun på snevejr og sådan er det!
Jeg drikker morgenkaffe og grapefrugtjuice og priser mig lykkelig for, at jeg løb tur i går eftermiddag. Jeg trak i løbetøjet og kom ud, netop som det begyndte at sne. Det blæste også godt, så det var lidt af en tur. Ikke desto mindre fik jeg løbet mine 6 kilometer og det er jeg glad for. Glad for, at mine almindelige ture nu er på 6 kilometer og jeg stadig føler, at jeg har mere at give. Det tegner godt for min plan om 10 kilometer! Turbotøsen er klar, skal jeg lige hilse at sige. Det er hende, som pryder dette indlæg og ser så sød ud. Hun er i øvrigt også fisk. En følsom fisk med en vædders viljestyrke.
Vi havde gæster i går aftes. Hyggelig aften med fusions raclette og rødvin. Kaffe og kage. Nu lugter her af grillbar i hele huset. Det er måske derfor februar er udeblevet? Jeg ved, at fisk godt kan have en lidt sart næse!

lørdag den 20. februar 2010

Kreativ Blogger Award


Jeg har fået en fin award af Katrine - Kreativ Blogger Award. Min umiddelbare reaktion var stor glæde, fordi jeg er stolt af, at nogen gider læse mine ord og synes om det, de læser. Det varmer og gør godt. Inspirerer mig til at fortsætte! Min næste reaktion var, at jeg har svært ved at give den videre eller jeg skulle måske nærmere sige, har svært ved IKKE at give den videre til alle jer på de blogs, jeg jævnligt besøger. Hver blog er unik og har sin egen verden, ord og stemning. Der er ingen, som jeg vil fremhæve fremfor andre! Når det er sagt, så har jeg fået og modtaget den fine award fra Katrine og så leger jeg med denne gang.

Jeg har fået denne award med følgende begrundelse af Katrine: Jeg giver den videre til Megan, fordi hun skriver så poetisk om hverdagen og øjeblikke i livet og er meget reflekterende og eftertænksom Det er fine ord, som jeg er meget GLAD for.

Den kreative blogger award har følgende regler/retningslinjer:
* Man skal vise prisen på sin blog
* Linke til den, man har fået den af
* Skrive syv ting om sig selv
* Give prisen videre

7 ting om mig:
1: Denne blog var oprindelig tænkt som et hemmeligt forum for mig. Megan blev min identitet, fordi jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne skrive og opbygge en disciplin omkring skriveriet, som er min store passion og har været det, lige siden jeg var en lille pige. Først skrev jeg i hånden, siden fik jeg en fin skrivemaskine af min far. Jeg ELSKER at skrive. Men efter inspiration fra den, jeg giver denne award videre til (kommer senere), kom mine bloggerier for alvor i gang og jeg fik lyst til at åbne mig for omverdenen. Det gjorde underværker. Jeg er vild med min blog og de følgere, jeg har fået. Vild med gode kommentarer fra jer, som jeg opfatter som gode venner. Der ligger mere bag ved ordene. Der er mennesker af kød og blod og følelser og meninger. Elsker også at besøge jeres blogge. Det gør mit liv rigere på forunderlig vis. Inspirerer mig.
2: Jeg er født i skyttens tegn og er i øvrigt astrologi-interesseret. Har tidligere læst mangt og meget om astrologi. Der står mange bøger på mine boghylder om netop astrologi og ikke mindst psykologien bag. Som skytte er jeg selv en rastløs sjæl, kreativ, opfindsom, let at begejstre. Jeg elsker at rejse, læse, jeg er videnbegærlig og nysgerrig som bare pokker. Jeg er åben og ærlig og - håber jeg - en god ven.
3: 3 er mit yndlingstal. Jeg er født d. 3. december, så det er jo nok derfor :0)
4. Jeg er et udemenneske og elsker naturen. Jeg føler mig hurtig rastløs indendørs og må bare have en god dosis frisk luft og motion hver dag. Jeg går lange ture med hundene, labradors, som er mine et og alt! Min sport er løb og det skal være derude - på landevejen, i skoven, på stranden - og ikke på et løbebånd i et fitnesscenter! Når jeg løber, føler jeg mig hel og det er blevet en slags meditation for mig.
5. Jeg elsker god mad og god vin. Selvom jeg faktisk er en ikke særlig praktisk kvinde, og hellere vil høre musik, danse omkring, hygge, skrive, læse og være kreativ på det fantasifulde plan, så er jeg god til at lave mad og kan lide det håndgribelige og lækre ved gode råvarer og hvad jeg kan fremtrylle. Jeg er typen, som finder en opskrift, blot for at lave den lidt om. For det meste bliver det godt. Jeg elsker at spise og hygge med gode venner!
6. Jeg er et meget spirituelt menneske. Jeg interesserer mig for det metafysiske og den verden, som tilsyneladende er skjult for os mennesker, men som er tilgængelig, hvis man vil det. Jeg bruger tarotkort som en del af min personlige udvikling, det er et værktøj til at forstå mig selv bedre. Jeg har været på mange spændende rejser med mine tarotkort og det fortsætter. Tarotkortene er et værktøj til selvudvikling og har ikke noget med spådom og profetier at gøre. Jeg har mange bøger om selvudvikling, om spirituelle oplevelser og opdagelser og jeg elsker at færdes på grænsen til alt det, der kunne være, i håb om at blive klogere. Og det synes jeg faktisk at jeg gør ;-)
7. Jeg er blevet et positivt menneske! Det har jeg ikke altid været, men jeg har lært mig selv at færdes på den positive vej, at kontrollere min tankegang og derigennem at projicere mine følelser i den rigtige og gode retning for mig. Det har været en lang rejse, som endnu ikke er slut og aldrig vil være det. Jeg er dybt taknemmelig for at være den, jeg er!

Nu skal jeg give awarden videre og den går til min kreative, skøre og meget dejlige veninde Sidse, som jeg har kendt meget længe. Vi har altid været forbundet af vores forskelligheder med en dyb respekt for hinanden. Vi har grinet og vi har grædt. Sidse har også en super dejlig blog, hvor man kan lade sig forføre af skøre påfund, tanker og små filosofiske finurligheder. Sidse, min fiske-ven, værs'go. Hvis nogen er kreativ og en rejse værd, så det dig :0)

Februar som fisk


Februar har forandret sig. Hendes måned er nu blevet overtaget af stjernetegnet fisken og herskerplaneten Neptun. Tidligere havde Jupiter vist også en finger med i spillet, men Jupiter hører jo som bekendt Skytten, mit eget stjernetegn til, så vi lader det blive ved det.
Nu tror jeg, at februar vil vise en anden side af sig selv. Hun ser pludselig mere blid ud, mere drømmende og hun tramper ikke helt så hårdt i jorden, når hun går forbi. Hun svæver nærmest. Hun består af vand, bevægelse, drømme og længsel. Hun er omsorgsfuld og indlevende. Fisken afslutter dyrekredsen bestående af de 12 stjernetegn og som vi alle ved, er dette tidspunktet, hvor vi LÆNGES efter foråret og føler os nærmest brugte af vinteren. Det gør os sårbare. Fisken er sårbar.
Så er du vel sød og god resten af din tid her på pensionatet, siger jeg til februar og hun nikker ivrigt. Men mon hun hører hvad jeg siger? Hun virker en smule fraværende.
Det er i hvert fald en smuk morgen. Fuglene synger og det er tøvejr. Solen er næsten fremme. Jeg drikker morgenkaffe og drømmer lidt med februar. Senere skal jeg være praktisk, som det ofte hører lørdagen til. I aften får vi gæster til middag og der skal selvfølgelig også købes lidt ind. Men lige nu står tiden stille og alt ånder fred.

Det fine billede af fisken er lånt hos www.fruprang.dk, hvor du også finder andre skønne illutrationer.

fredag den 19. februar 2010

Helan går, Höganäs & Helsingborg


Det blev en dejlig dag i Sverige. Vi trodsede sne og slud og kørte over broen. Det er der bare noget over! Flere steder var der is på Øresund. Et underligt syn. Det kan jeg ikke mindes at have set før. Turen gik direkte til Höganas, hvor vi havde planlagt et besøg på fabrikken. Tja, det blev nu så som så med det besøg, men vi fandt et lille keramikværksted på fabriksgrunden og det var faktisk ret interessant. Vi blev budt velkommen af keramikeren og jeg faldt pladask for disse krus, som jeg bare måtte eje.

Behøver jeg at sige hvorfor? Ellers var der en masse andre flotte ting, dog mest i brunt, og selvom det var flot håndværk, købte jeg kun de to turkise krus.


På vej ud faldt jeg over denne turkis-grønne hest. Hvorfor pokker fik jeg ikke spurgt, om den var til salg? Var ret vild med den. Den ville passe perfekt ud til huset. Hm. Jeg må nøjes med et billede.

Så gik turen til Helsingborg, hvor vi fandt en hyggelig bistro, faldt ind sammen med de lokale og fik et godt måltid. Det er genialt at finde de svenske bistroer. Der er dagens ret på menuen og det er som regel godt. Det var det også denne gang!

Sidst med ikke mindst shoppede vi madvarer i Landskrona. Svenske specialiteter, som vi vil nyde her til aften med et godt glas rødvin. Man får i grunden meget ud af sådan en endagstur. Når man kører over broen til Sverige, begynder eventyret ...

Svenske oplevelser


Der er en helt specielt dejlig smag over denne tidlige morgenstund. På overfladen virker alt som sædvanlig, men noget er anderledes. Jeg har fri! Fredag morgen og en lille forlænget weekend venter forude. Så smager kaffen endnu bedre.
Planen er en tur til Sverige. Bare et lille smut over broen og op til Höganäs for at se på keramik og andet godt. Helsingborg på tilbagevejen. Kæresten og jeg i bondebilen. Vi er glade for de små ture hinsidans. Der er noget over at køre over broen til Sverige. En lille smule eventyr. Dagen i dag er dedikeret til svenske oplevelser.
Jeg var ellers spændt på, hvad februar havde at sige til vores planer. Hun skejede rigtig ud i går og legede kispus med en snestorm, som lagde et hvidt tæppe over det sjællandske, inden jeg skulle hjem fra arbejde. Heldigvis var det lige over frysepunktet, så det meste endte som gråt sjap på de større veje. Februar hyggede sig rigtigt. Så meget, at hun sover sødt her til morgen og det er jeg glad for. Hun opdager slet ikke, at vi starter bilen og smutter en tur over broen.

Billedet er lånt på TV2.dk

torsdag den 18. februar 2010

Solsorten Kurt


Solsorten Kurt er opkaldt efter Henning Mankels Wallander. Kurt venter på mig under busken hver eneste morgen og jeg svigter ikke ham og hans venner. Jeg bringer æbler og forskellige fuglefrø. Lidt rugbrød kan de også lide. Jeg bliver glad over, at han trofast sidder det samme sted hver morgen og ikke er bange for mig. Han venter bare tålmodigt på sit måltid. Jeg pludrer lidt med ham og jeg kan næsten høre ham svare. Er det i grunden ikke en svensk accent, han har? Kurt elsker æblerne og går i gang med at spise, så snart jeg vender ryggen til. Hver morgen den samme rutine.
Februar, spørger du, og hentyder til månedens gæst på pensionatet. Hun har såmænd ikke sovet hjemme i nat. I går aftes forlod hun penionatet fordi hun kedede sig. Hun havde klædt om. Lidt udfordrende måske. Senere hørte jeg hende hyle om kamp med vinden. De har noget sammen, ingen tvivl om det. De er stadig i gang derude, mens nat bliver til dag og jeg drikker morgenkaffe.

Billedet er lånt på Natur & Fugle, Dansk Ornitologisk Forening

onsdag den 17. februar 2010

Februar flirter vist ...


Godmorgen, siger februar og smiler sødt. Jeg har fortalt hende om den interesse, der er for hende. At I gerne læser om hende og hendes små bedrifter her på bloggen. Det smigrer hende. Hun har sovet godt i nat og deltager nu i morgenkaffen her ved bordet. Er stået tidligt op. Jeg har bedt hende lade være med at flirte med sne og storme mere, men hun ryster leende på hovedet. Kan vist ikke love noget. Der kommer måske lige en forbi i morgen, svarer hun. Så siger hun ikke mere. Men rygterne siger, at hun har en fræk aftale med en snestorm i weekenden!
Dagen er i gang for mit vedkommende. En af de morgenener, hvor drømmene stadig hænger i kroppen og gør sanserne en smule dovne og langsomme. Jeg var slet ikke frisk, da vækkeuret sang morgensang og hev mig ud af min drøm. Slet ikke. Men dagen kaldte og februar gik med på morgenturen. Frisk og frejdig med lette skridt og jeg fulgte med.
Hundene leger og hygger sig. De kender ikke til sløvhed om morgenen. Dagen er i gang. Brug den!

Billedet er fra en tur til stranden, Saltum Strand, Nordjylland, marts 09

tirsdag den 16. februar 2010

Til mine veninder

Jeg har netop erfaret at en af mine rigtig gode veninder i København har været syg og er blevet opereret. Hun har det heldigvis fint igen! Jeg blev bare så ked af, at jeg intet vidste om det og ikke havde været dér. Om ikke andet så med en besked, et par ord, et knus. Derfor sender jeg en forsinket hilsen med de bedste tanker. Glæder mig til vi skal ses igen!!!

Samtidig en stor hilsen til mine skønne veninder i København og omegn, som jeg ser altfor sjældent. Det varmer at vide, at I altid er der og hvert et gensyn er som et glimt af regnbuen. Vidunderligt og fuld af farver.

Jeg dedikerer denne skønne Queen klassisker til mine veninder! Vi ses ... lige om snart! :0)

Dejlig løbetur


Jeg vidste godt, hvad jeg skulle, når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg var ikke et sekund i tvivl. Målrettet startede jeg bilen og kørte hjemad af hovedvejen. Nød sollyset og den hvide sne på marken. Vinkede til februar.
Jeg skulle ud og løbe. Af med tøjet, på med løbetøjet og så gøre joggingsele og den første hund klar. Vejen er nu så ren, at jeg godt tør binde an med at løbe med hundene igen. Vi kan sagtens løbe på tør vej, bare vi er lidt fleksible. Og det er vi!
Det blev en dejlig tur. Simpelthen. En tur på 6,5 kilometer med 3 hunde på skift. Turbotøsen stod selvfølgelig for den længste tur og også den med mest fart. Hun er så klar til at træne sig op til 10 km. Josie på 10 år løb dog også rigtig godt i dag, hun har fattet og accepteret det med joggingselen og løb både fint og i god fart.
Jeg selv havde gode ben og masser af energi, hvilket jeg var noget forbavset over. Jeg har spist en fastelavnsbolle på jobbet (!) og til frokost varmede jeg madresterne fra i går i mikroovnen. Observation: Ris giver rigtig gode depoter og energi. Sådan havde jeg det i hvert fald. Kunne sagtens have løbet meget længere, benene gik bare derud i og jeg følte mig - mærkelig nok - ikke spor tung. Jeg vil huske det med ris!
Nu er jeg hjemme med god samvittighed, røde kinder og suppe på komfuret. Sådan burde enhver aften starte ...

Stærkt!


Februar er ganske stille i disse dage. Der er en vis sødme omkring hende. Hun går omkring og drømmer. Dagene er ikke så kolde, vinden har lagt sig for hendes fødder og den sne, der falder, har bløde fnug og lægger sig ikke til rette på veje og stier. Forsigtigt går hun ned af trappen, så hun ikke vækker mig. Bevæger sig ud i natten og kommer igen ligeså stille. Nat bliver til dag. Dagen er nu.
Jeg sidder og tænker lidt på gårdagens aftensmåltid. Jeg havde lavet en ret med kylling og faktisk gjort det så nemt så nemt ... brugte en indisk cooking sauce og så tilsætte jeg lidt forsigtigt karry. Ris. Der var serveret. Jeg synes det smagte rigtig godt. Krydret, brændte lidt på tungen, men smagen var dér! God smag. Kæresten derimod spiste lidt og måtte så kapitulere. Han synes det var altfor stærkt! Måtte smøre sig en ostemad i stedet for. Det er sket før. Jeg får lavet for stærk mad for ham. Det er muligvis mine bybo-gener. I hvert fald har jeg været vant til krydderier. Min ex lavede god stærk mad og jeg vænnede mig selvfølgelig til at kunne spise det stærkere og stærkere. Vi gik på indisk restaurant. Jeg købte krydderier i de små gadebutikker på Vesterbrogade. Jeg sætter pris på krydderi på tilværelsen.
Men kæresten har før måtte kaste håndklædet i ringen, når jeg har krydret maden for meget. Han er mest til de gode danske retter, selvom jeg udsætter ham for mange andre ting :0) Jeg derimod udforsker gerne mad, nye smage og nye krydderier.
Og chili frugter da bare vanvittig smukke!
Dagen er i gang, men den behøver ikke at gå stærkt. Jeg tager den med ro.

mandag den 15. februar 2010

Den jeg er

Mandag morgen igen. Hvor blev weekenden af? En ellers god weekend uden de helt store planer og med masser af tid til at være. Læse, hygge, gå tur. Se hvor langt de er nået med huset. Glæde sig lidt. Alligevel gik tiden lidt for hurtigt. Men den kommer hele tiden og har i dag bragt mandagen med sig.
Februar er stille her til morgen. Det er næsten "varmt" udenfor, det må vel være på frysepunktet og jeg tænkte: Ah, dejligt varmt. Sådan da. God tur med hundene i raskt trav. Jeg fik løbet 5 kilomenter på nogenlunde asfalt i går eftermiddag og derfor også i god fart. Mine Icebugs, som tilsyneladede ikke vil vriste sig fri af Norge, er da snart uoverflødige. Men selvfølgelig ville det være rart at kunne løbe i kanten på isen/sneen uden at falde!
I går kom jeg pludselig til at tænke på min alder. 46. Jeg fik helt koldsved. Er jeg så gammel? Det mærker jeg jo heldigvis ikke. Bilder mig endda ind, at man ikke ser det. Tænkte tanken, at jeg kunne få lov at gå lidt tilbage og kun være ... 34 måske. Ville jeg det? Men hele mit indre strittede imod. Jeg kan faktisk godt lide min alder. Jeg kan godt lide den, jeg er nu, og den ro, jeg har indeni og som bliver større og større for hver dag, der går. Jeg kan lide visdommen, der kommer snigende. Det jeg har lært. Jeg kan lide de små rynker og de grå hår, der nu forsigtigt blander sig med de lyse. Jeg kan bare ikke helt forstå, hvor tiden blev af. Men jeg har det bedre nu. Jeg nærmer mig den, jeg er. Og det er en dejlig fornemmelse.
Den jeg er! Sådan går jeg ud i mandagen, ud i lyset, når det kommer. Den jeg er. Den pige, som blev født en vinteraften i december 1963. Hun er nået hertil nu og hun er faktisk ret glad og tilfreds.

søndag den 14. februar 2010

Moon Soul


Skønne Randi Laubek - en af mine absolut favorit-sangerinder - med en fantastisk sang Moon Soul. Hun er en af mine store inspirationskilder.

Tak Karina for vejledning! :0) Enjoy

Søde februar



Februar er sød i dag. Hun viser sig fra sin bedste side. Store bløde snefnug fra himlen og diset sol i horisonten. Lys. Hun har budt på varme boller, blødkogt æg og god kaffe med mælk til morgenmad. Stearinlys og hygge. Søde februar. Sådan tænker jeg om hende i dag og hun smiler til mig.
Jeg har gået tur med hundene med min Ipod i ørerne. Hvorfor ikke, tænkte jeg og tog musikken med på min vej. Bo Kaspers Orkester "Stunder som den här" ... helt perfekt til en travetur i blødt snevejr. Gode ord, blid musik ... jeg gik som i drømme og glemte helt bilerne, som måtte dytte sig vej forbi mig :0) Sjælen var med på tur. En god fornemmelse.
Nu er jeg tilbage i den varme stue og klar til et varmt bad. Stadig med fornemmelse af musik i kroppen. Søde februar. Det kan hun skam også være!

lørdag den 13. februar 2010

Fliser


I ugens løb er der blevet lagt fliser i huset på Bavnehøj. Det er de samme italienske fliser - verona alicante terracotta - som går igen i køkkenet, hverdags-spisestuen og badeværelset. De passer godt til huset. De er rustikke og praktiske. De er smukke.
På badeværelset er der også sat fliser op til brusekabinen. Jeg har planer om et græsk inspireret badeværelse. Turkis og hvidt. Som det græske øhav.





Andante


Helt ny morgen. Kaffe og tranebærboller. Tid. Stille musik og uendelige mængder af mangel på energi. Sådan da. Lige nu. Bare sidde her og give sig tid. Februar sover sødt. Ikke en lyd fra hende. I dag har hun inviteret solen på besøg. Det er jeg sikker på. Himlen ser lovende ud i horisonten, forventningsfuld og imødekommende. Denne dag giver jeg til dig, hvisker februar som i en drøm. Nyd den ... andante!

fredag den 12. februar 2010

Alene ... nydelse!


Jeg er alene hjemme. Det vil sige, hundene og jeg er alene hjemme. Kæresten er som måske bekendt i byen til middag. Jeg måtte pænt takke nej, da jeg ikke kommer direkte hjem fra arbejde for at forlade hundene alene igen!!! Så jeg har alene-aften og jeg nyder det i fulde drag. Har spist en impulsiv kreeret ret med nudler, rejer og grønt. Elsker de grønne sprøde sugarsnaps, som da vist hedder sukkerærter på godt dansk. Mad efter mit hjerte. Et godt glas rødvin, som har varmet mig, kinderne brænder. Det er koldt udenfor og jeg har gået lidt rundt i Sorø før og efter mit frisørbesøg i eftermiddag.
Håret sidder som det skal! Perfekt. Hun kan bare det dér, min søde frisør! Vi har aftalt, at jeg næste gang skal have lavet honningfarvede og lyse striber. Hun ved lige, hvad der vil se godt ud! Det må jeg prøve :0)
Nu har jeg taget hul på aftenen. Der er så meget, jeg har lyst til, at jeg har svært ved at vælge. Lytte til Thomas Dybdahl og finde ud af, hvilke numre jeg bedste kan lide (efter Karina skrev til mig). Det er en skøn CD samling - En Samling. Eller skal jeg læse videre i min bog? Se en god film?
Det er dejligt med en alene-aften engang i mellem. Også på en fredag! Måske især på en fredag. Jeg nyder bare at være mig!

Frisørfredag

I dag har jeg en god aftale efter arbejde. Jeg skal til frisør. Min frisør har startet sin egen salon op i Sorø og det er nu tid til endnu et besøg hos hende. Sådan en aftale plejer at være hyggelig. Vi kender efterhånden hinanden lidt og har nogle gode små samtaler. Lægger min tillid i hendes hænder, for jeg ved, at hun kan trylle med mit hår. Forandringer er aldrig så stor, for jeg har jo langt hår, men der skal klippes etager og spidser og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan det bliver. Langt fra. Men min frisør ved besked!
Det er virkelig en F-dag i dag. Fredag, februar, frisør. Der kan sikkert findes mange andre gode ord med f, som kunne passe på denne dag, men jeg nøjes med de 3 lige nu. 3 gode ord til morgenkaffen.
Det er endnu en kold morgen. Bilen er klædt i isfrakke og vejene er glatte. Jeg gik forsigtigt tur med hundene, min ånde som tågeskyer i pandelampen, min koncentration stor for ikke at træde forkert. Vej, is, sne. Hvad er hvad? I mørke er alle katte grå. Godt jeg har pandelampen. Et par gange var jeg ved at miste fodfæstet. Klarede den.
Mine Icebugs ligger stadig godt og grundigt i tolden i Norge. Det viser sig, at butikken har glemt at sende toldpapirerne med. Jeg har haft en længere korrespondance med forretningen i går, Marie er vældig sød og sender mig links til alternativer, men det viser sig jo, at jeg har bestilt de rigtige sko for mig. Jeg skal løbe meget på landevej og har brug for lidt pronationsstøtte. I går blev vi enige om, at Marie skulle faxe papirerne til toldmyndighedernei lufthavnen, så mine Icebugs kan komme ud på deres rejse til destination Danmark. Til min adresse. Til mig. Jeg krydser fingre. For det kan vel nås endnu. Det er stadig vinter og jeg længes efter en god løbetur uden faldrisiko. Endnu et f-ord til denne frisør fredag.

torsdag den 11. februar 2010

Svært at forstå


Jeg har et princip. Mine hunde er alene hjemme mange timer om dagen. Jeg går en god tur med dem om morgenen og når jeg kommer hjem fra arbejde. Og har de været alene hjemme hele dagen, så går jeg ikke ud igen om aftenen, med mindre kæresten da er hjemme eller jeg har nogen til at tage sig af dem. Sådan har det altid været! Det er svært for nogen at forstå. Kæresten stod uforstående med en middagsinvitation til i morgen kl. 17:30. Jeg ville akkurat kunne nå hjem, kaste mig ud i en gåtur med hundene, fodre og så forlade dem igen hele aften. Det siger jeg nej tak til!
Jeg holder fast ved mit princip. Jeg har valgt at have hund og tager mit ansvar. De skal ikke være alene en hel dag og så tilmed en hel aften. Så kæresten tager alene ud i morgen aften. Populær er jeg vel ikke, men for mig er det det rigtige!

Morgen i februar


Februar sover sødt efter sin elskovsnat med vinden. Stjernerne har vovet sig ud på himlen og lyste forsigtigt på os, da vi gik vores morgentur. Det er bidende koldt derude. Glat på vejen og jeg er øm i ryggen af at forsøge at gå forsigtigt, så jeg ikke falder. Hundene prøver vist at passe på, når jeg siger det til dem, men det er svært. De skøjter hen over isen og tænker ikke konsekvens. Konsekvens er kedelig.
Her sidder jeg, mens Keeva leger med sit pivelegetøj, som hun elsker at gøre det hver morgen. Det er ikke ligefrem sød morgenmusik, men det passer meget godt til februar. Som Eirin og jeg blev enige om i går: Februar er rå og uden hæmninger! Eller er hun? Kan hun mon stadig overraske os? Være blid og blød og gennemsyrende feminin? Hvem er hun egentlig?
En ting er sikkert. Man kommer ikke uden om februar. Man kan ikke springe hende over og gå direkte ind i marts. Faktisk er det jo sådan, at marts kommer, når det er hendes tur. Ikke et sekund før. Næh, februar det er her nu, med isnende vind og flirt med ekstreme vejrforhold. Sådan da. Som hun sover deroppe på sit kammer lige nu, virker hun næsten uskyldig. Ren som sneen på marken.
Det er en af de dage, hvor sengen drager mig. Den varme dyne og mere søvn. Sådan en morgen, hvor kaffen virkelig er kommet på opgave. Det er februars 11. dag. Det er morgen. Morgen i februar. Så sætter vi i gang!

onsdag den 10. februar 2010

Noget med lyset


Februar flirter igen med vinden. Der opstår sød - og iskold - musik derude. Jeg forstår ikke helt deres kærlighedsforhold, men hvordan kan man også det? Bare betragte det på afstand. Mærke den bidende kulde i kinderne, mens jeg går og forsøger at ignorere deres affære.
Grøntsagsmanden fra Aarstiderne kom i sin bil, da vi gik tur. Nu er der en ny kasse fuld af friske økologiske grøntsager. Så skal der tænkes på menu, så det hele bliver brugt på bedste vis. Kæresten vil sikkert sætte pris på, at vi skal have en stor salat i aften. Salat med tun og æg og godt brød.
Mine Icebugs er strandet i tolden i Norge. Norge er jo ikke med i EU og det skal åbenbart give en masse bøvl i forhold til at få noget importeret til Danmark. Jeg ville såmænd bare gerne have mine sko, som er købt og betalt. Prøve dem, mens der stadig ligger is og sne. Jeg har kontaktet Oslo Sportslager og bedt dem sendte den manglende proformafaktura. Kom nu!!!
Der er ikke så mange onsdagstanker, synes jeg. Bare varm kaffe og en søvnig kvinde, der forsøger at komme i omdrejninger til dagens program. Tænker på, at om en time er det lyst. Lyset kommer allerede lidt over syv nu. Der sker noget. Nogle gange kan jeg næsten smagte forår. Bare lidt. En antydning. Det er noget med lyset.