søndag den 31. januar 2010

Turen går til Ringsted


Svigermor ringede. Hun foreslog, at vi lavede en fælles ekspedition til butikkerne her om inden så længe. Den er jeg med på! Hun har heller ikke fået købt ind i weekenden, så nu snegler vi os afsted mod Ringsted og fylder op i fadeburene.
Jeg var ude for at rydde sne. Kæmpede med driverne foran havelågen. Så kom sneploven. Resten er historie. Mit ihærdige forsøg på at få bugt med snedriverne blev med et tilintetgjort. Sneploven kastede en fin ny bunke lige der, hvor jeg havde gravet fri. Heldigvis holder svigersmor bil i garage og vi kan godt komme ud derfra. Så det.

Orange


Forleden skrev jeg lidt om min egen yndlingsfarve turkis og dens betydning.

Karina svarede tilbage, at hendes yndlingsfarve er orange. Orange som himlen i en solnedgang. Blandt andet.

Om betydningen af orange skrives der:
Orange forbindes med elementet ild og energi, vitalitet, spontanitet og livsglæde. Det er varmens farve. Varm orange er jordnær, håndgribelig og træder stærkt frem. Psykologisk virker den opmuntrende, fremmer social adfærd og dæmper fjendlighed og irritabilitet. Personlig lykke. Gode relationer. Som mange frugter viser den frodighed, overflod og modenhed. Orange er morgenrødens farve og den spirituelle farve i Østen.

Det er spændende at lære lidt mere om farvernes betydning, symbolik og hvorfor vi drages mere af nogle farver end andre. Det er også interessant hvad farverne kan gøre for os ... bevidst eller ubevidst.

Januar Sneblues


Januar siger farvel med et brag af en snestorm. Vi er blevet vækket af sneplovmanden og kæresten gør nu klar til at køre afsted med sneploven igen. Behøver jeg at sige, at vi er lidt trætte af dette snevejr, januar? Jeg skulle ud og købe ind i dag, der er flere ting vi mangler og lige nu er min bil helt dækket af sne, der ligger store driver og sneen falder i stor stil derude. Det tegner ikke godt for den bytur lige nu!
Pludselig går der bybo i mig. Jeg savner lidt at bo der lige midt i det hele, hvor man bare kan trække de store støvler på og hente det, man manger, til bens. Det var nemt. Jeg føler mig også en smule uerfaren, fordi jeg har ikke tænkt på at købe bedre ind til sådanne situationer. Der skulle have været fyldt i fadeburet.
Så kan jeg lære det!
Nå, men jeg vælger så at se det som et eventyr. Det kan være ganske fornøjeligt at været sneet inde, kan det ikke? Måske kan kæresten gøre et holdt på traktor og sneplov og lige suse inde og købe nødvendighederne? Måske kan jeg slet ikke komme på arbejde i morgen? Se det er da spændende!
De lover mere sne i næste uge. Tirsdag skulle det vist blive rigtig slemt. Februar kommer lige om lidt. Hvad mon hun har tænkt sig? Januar har gemt sig bag snetunge skyer og et vejr af usigtbarhed og kæmpe snefnug. Jeg kan høre hende nynne derude, mens hun putter de sidste af sine ting i den store hvide kuffert.

lørdag den 30. januar 2010

Fisk fra fadeburet

Det er opskriften for i aften: Fisk fra fadeburet. Inspireret af en god venindes kommentar til det at være sneet inde (håber der er mad nok i fadeburet) og en opskrift fra "2 gange om ugen" er jeg i fuld gang med aftenens menu og den har fået sit helt eget navn. Det er en fri fortolkning udfra opskriften, for jeg har ikke safran i huset og grøntsager bliver broccoli, gulerødder og lidt svampe. De simrer nu i hvidvinen, så røres der creme fraise i og det skal i ovnen sammen med laksen. Dertil serverer jeg ristede kartofler og majroer (i tern) og en hollandaise sauce. Fisk fra fadeburet. Voila :0)

Sneet inde


Så skete det. Vi er sneet inde. Det startede med at sne lidt inden, jeg kørte fra jobbet i går og det blev bare ved. Så begyndte det at blæse op, at fyge og da jeg gik i seng, lå der store snedriver her udenfor døren. Kæresten var godt klar over, hvad det betød. Han har overnattet på sofaen og er væk nu her til morgen. Sidder på sneploven og rydder veje. Men der er ikke nogen, som har ryddet vejen herude, så jeg bliver hvor jeg er indtil videre. Der står en bil, som er kørt fast længere nede af vejen. Det har jeg ikke lyst til!
Jeg sidder her ved stearinlysets skær med min kaffe og priser mig lykkelig for, at det er lørdag. For laks i fryseren og for kassen med grøntsager fra Aarstiderne. Jeg behøver faktisk slet ikke køre ud i dag.
Vi må se hvad dagen bringer. Lige nu byder den på kaffe og økologiske boller med tranebær. God ost og lys, som langsomt breder sig i horisonten. Mægtige mængder af sne. Senere står den på rengøring. Lidt af det praktiske ... og så får vi se.

fredag den 29. januar 2010

Turkis


Min yndlingsfarve er turkis. Der er noget ved den farve, som drager og fortryller mig.

Om farven turkis skrives der:
Turkis handler om skaberkraft, kreativitet, harmoni og balance. Den giver overblik og helhed i føleleserne, renhed i tro og tanke - og forbindelse til det højere Selv. Den symboliserer selvtillid, uafhængighed, spontanitet - og er meget forløsende. Den står også for kommunikation fra hjertet, klar tankegang og kontakt til andre planer/dimensioner. Og så står den for leg.

Lysestagen øverst i indlægget står på mit sofabord. Den er skabt af Mats Jonasson, Målerås, og ja, jeg har købt den i Sverige. Jeg er meget fascineret af Mats Jonassons brugskunst. Og selvfølgelig ikke mindst den i de turkise farver.

Har du en yndlingsfarve?

Månelys og tågesnak

Sneen larmer og månen lyser. Stolt og smuk i al sin enkelhed sidder hun deroppe på himlen og kaster det smukkeste blålige lys over mit morgenlandskab. Jeg føler mig altid tryg, når jeg har månen med som ledsager. Hun har den store ro. Det store overblik.
Jeg har lige læst et par blogge, inden jeg kom til min egen. Det er altid hyggeligt at kigge forbi gode blogvenners sider og læse de senste indlæg. Alle skriver meget forskelligt, men langt de fleste skriver fra hjertet. Det fremgår tydeligt. Personligheder skinner igennem blogordene, farver, billeder og beskrivelser.
Nu skal jeg beskrive min morgen. Den er lidt tåget, som vejret udenfor. Uigennemsigtig. Jeg forsøger ikke at fortolke. Nogle gange skal man lade være. Man kan gå gennem tågen et stykke tid, for at komme ud på den anden side ... klogere. Se det var tågesnak! :0) Men månen ... hun taler klart og tydeligt.
Jeg er dybt fascineret af månens betydning både på mig selv og på naturen i det hele taget. Den cyklus, hun repræsenterer. Den dybe, vandholdige klogskab.

torsdag den 28. januar 2010

Hyggefad, håb og håndbold


Så blev det aften. Kæresten er meget træt! Han har kørt sneplov hele dagen og det siden kl. 4 i morges. Så han glæder sig til at se sofa. Kunne dårligt holde sig vågen til aftensmaden, som ellers var en ny opskrift: Hyggefad med kylling og broccoli. Jeg så den på Arlas hjemmeside og sjovt nok havde jeg netop alle ingredienserne hjemme, ikke mindst fordi grøntsagerne blev leveret af Aarstiderne i går. Opskriften foreslår at man spiser ris til, men det har vi fået en del af på det sidste, så jeg lavede pasta til. Det smagte formidabelt! Nemt og godt på en hverdagsaften!
Der kommer snart håndbold ... vi slog jo Norge og skal nu banke Kroatien for at komme videre til semifinalen. Jeg siger ikke noget, men spændende bliver det!
Og så håber jeg snart at se et glimt af foråret. Bare en gnist. Månen sidder deroppe på nattehimlen og ved bedre.

Tung sne og månesmil

Det sneede ganske kraftigt meget af eftermiddagen i går. Stormede. Snestorm. Jeg var glad for, at jeg havde hjemmearbejdsdag og ikke skulle afsted i bilen. Her til morgen hyler vinden stadig derude. Jeg var spændt på at komme ud og se, hvordan vejen herude ser ud. Var der mon store snedriver, som ville forhindre mig i at komme afsted her til morgen? Men det ser nu ikke så slemt ud endda. Kæresten har overnattet på sofaen, da vi var overbevidste om, at sneplovsmanden ville ringe i løbet af natten og kalde ham ud. Og vi havde ret! Da jeg kom ned her til morgen, var kæresten væk. Ude med sneploven. Det har jo heldigvis betydet at jeg har fået min nattesøvn trods sneens skavanker og sneplovsmandens ihærdige forsøge på at holde gader og veje rene. Og nu sidder jeg her.
Sneen var tung at gå tur i. Vi gik atter over marken, hvor der ligger driver og den tungeste sne. Jeg sank ned. Hvert skridt var en anstrengelse. En tung svupppende lyd og alligevel ikke, for det er jo frostvejr, men man kan mærke, at det har været tø. Tung sne.
Oppe på himlen kiggede månen frem. Smilede vist lidt til mig. Opmuntrende. Hun er næsten helt fuld og har lyst på landskabet natten igennem. Det har ikke været rigtig mørkt. Giv mig lige lidt energi, søde måne, for jeg synes jeg er træt her til morgen. Og en smule træt af vejret. Bare en smule.

onsdag den 27. januar 2010

Drømmemanual


Jeg arbejder hjemme, men jeg er ikke koncentreret. Udenfor vælter sneen ned og jeg tager mig selv i at stirre ud gennem vinduet på alt det hvide. Uden tanker. Designmanualen er blevet til lidt men ikke til nok. Drømmene tager over. Hvide drømme. Vinterdrømme.
Det er ikke godt, det her, tænker jeg og slår mig selv i hovedet. Nej, det går virkelig ikke! Men der kommer ikke rigtig noget genialt ud på papiret. Designmanualen har fået et skelet. Men den er ikke fuldendt. Måske skulle jeg i stedet kreere en drømmemanual?
Tænk hvis der fandtes en drømmemanual. Nej, ikke en manual i drømmetydning, men en manual om, hvordan man husker sine drømme. Sine egentlige drømme. Hvordan man fører dem ud i livet. Hvordan man tør turde gøre det.
Hvad er din drøm? Vi har allesammen drømme, noget vi går og drømmer om, men som vi gemmer væk bag hverdagen. Drømmene bliver puttet i skabe og kasser og for manges vedkommende forseglet med en nøgle. Nøglen bliver tit væk. For nogle bliver nøglen væk for altid.
I drømmemanuael står der alt om, hvordan du finder nøglen. Hvordan du låser op. Hvordan du tager dine drømme ud i dagslyset, kigger på dem og forundres på ny. Er det virkelig min drøm?
Ja, det ville i grunden være en dejlig ting, sådan en drømmemanual. Den vil jeg overveje! For nøglen til skabet ... det der drømmeskab ... den har jeg jo lige her!

Grøntsager og Garmin


Jeg har lidt mere tid over morgenkaffen i dag. Er stået senere op. Det er nemlig hjemmearbejdsdag. Det er ikke noget, jeg har fast, jeg samler lidt sammen og i dag står den på oversættelse og designmanual.
I dag er det også grøntsagsdag. På trappestenen stod kassen fra Aarstiderne fyldt med friske økologiske grøntsager. Det er altid spændende, hvad der gemmer sig i kassen. Jeg lader mig overraske og kigger ikke på hjemmesiden i forvejen. Hver anden onsdag kommer der en ny forsyning. Så må menuen følge trop. Jeg skal vist også lære ikke at købe tomater dagen før Aarstidernes kasse kommer. Det gjorde jeg i går og nu har vi vist tomater nok. Ingen tvivl om at de skal på menuen ... og med i madpakken!
Jeg synes det ser meget mørkt ud derude. Jeg har ikke gået med hundene endnu. Vil vente, til lyset titter frem. Bare lidt. Men jeg er ikke så sikker på, at solen besøger os i dag. De har faktisk lovet sne. Mere sne.
I går bestilte jeg med en ny Garmin Forerunner. Min anden Garmin har holdt ca. 4 år og nu gider den ikke rigtig mere. Den går ud, mens jeg løber. Den er ustabil. Min Garmin er en fast del af mit løbeudstyr og ikke mindst motivation. Den kan jeg ikke undvære. Jeg kunne få en Garmin Forerunner 205 til meget rimelig pris, så nu har jeg bestilt den på nettet. Den har alt, jeg skal bruge. Jeg skal ikke have en mere avanceret udgave, denne dækker mit behov. Glæder mig meget til den kommer med posten. Så er jeg virkelig klar til forårets løbeture og i det hele taget.
Er jeg også klar til dagen? Tja, hvorfor ikke? Sådan en hjemmearbejdsdag er da ikke at kimse af!
Januar pakker ligeså stille derude. Hun har en del bagage. Men bare rolig, hvisker hun. Jeg tager først afsted på søndag ...

tirsdag den 26. januar 2010

Vi øver os

på at løbe med den nye joggingsele, hundene og jeg. Hjemkommet fra arbejde, skyndte jeg mig i løbetøj, en masse lag og den elegante elefanthue og så afsted. Først den ene hund, og så den anden hund og ...
Det går faktisk fint. Specielt min brune og sorte tøs (turbotøsen) har fattet princippet og er glade for bare at løbe derudaf. Min gule tøs på 10 år synes egentlig, at selen er noget opreklameret. Hun vil tilsyneladende helst løbe inde i siden, inde i sneen, men vi fandt da en rytme til sidst.
Jeg kunne lige nå 4 km, så var det mørkt. Men vi prøver igen i morgen.
Nu skal der laves chicken curry og så satser vi på at vinde håndboldskampen over Norge!

Morgenmotivation

Jeg kan lide at have tid om morgenen. Det er en god start på dagen. Der skal være tid til at sidde lidt over morgenmaden, nyde kaffen og trække vejret dybt ned i maven. Min dag starter kl. 05:30. Det er tidligt selv for et A-menneske. Men det er en del af planen. Jeg starter med at gå tur med hundene. Det giver energi at komme ud og gå lidt og hundene skal jo ud. I disse dage går vi hen over marken, hvor sneen ligger som en stor blød dyne. Det giver en vis fornemmelse af rum og plads.
Nu er morgentankerne her på bloggen så også blevet en del af rutinerne. Det har jeg skrevet lidt om før. Der kommer lidt ord på morgenen. Den bliver krydret lidt og jeg får på mærkelig vis ofte motiveret mig selv til min dag. Morgenterapi kan man næsten kalde det.
I dag er januar fuld af frost og endnu flere stjerner. Der er is derude, det ligger som et beskyttende lag over alt. Hun har ikke sparet på sin vinterkunnen, Januar. Vi har fået sne og frost så hatten passer. Og januar sætter sin hat, som hun vil! Det er i grunden helt fint. Faktisk nyder jeg, at der ligger sne og det er koldt i stedet for fugtigt og regnfuldt vejr, som er ingenting.
Vi er gået ind i januars sidste uge. Hun er små småt ved at pakke sin sydfrugter. Bliver lige et par dage endnu. Weekenden over, siger hun. Men så må jeg virkelig også afsted, nikker hun. Videre.

mandag den 25. januar 2010

For enden af dagen


Aimee og jeg gik tur for enden af dagen på kanten til mørket. Solen dansede på himlen foran os og kastede de mest fantastiske farver over himlen. Et abstrakt maleri med motiv. Med sprøde skridt i sneen begav vi os mod lyset. Gik ind i uendeligheden. Is og ild. Dag og aften. Sikke en smuk afslutning på en solskinsdag i januar.


Stjernelys

Himlen har klædt sig i stjerner. Masser af små lysende stjerner, som fulgte os på vej, da vi gik morgentur over marken. Himlen må være klar deroppe, klar til en dag, hvor solen måske kigger forbi igen? Det ville være dejligt, også selvom jeg skal på arbejde. Det er jo mandag igen!
Hvorfor er det hele tiden mandag? Det føles sådan. Ugen går og jeg ender her, selvom det egentlig er en ny begyndelse.
Jeg tøver lidt, mens jeg drikker min morgenkaffe. Det er mørkt derude og jeg kan høre min seng kalde ovenpå. Ganske sagte og fristende. Jeg svarer ikke. Jeg er oppe og klar til dagen. Mandagen.
En ny uge fuld af friske muligheder. Værs'go!

søndag den 24. januar 2010

Chai og søndagstanker

Sidder over en varm kop sødlig chai, mens stormen hyler derude. Blæser kolde vinde over landskabet og fryser tanker til is. Jeg er mæt og en smule søndagsmat. Overvejer at smide mig over på sofaen med min bog og læse. Lade vind være vind og vejret blive derude. Herinde er der varmt.
Jeg har kørt min mor til stationen. På vejen spiste vi frokost på en kinesisk restaurant, dejligt med rygende varm pekingsuppe. Den skulle forestille at være stærk, men det synes jeg nu ikke. Bare godt krydret. Vi blev mætte og havde en hyggelig times tid over ris og små kinaretter. Nu er mor på vej mod København, jeg drikker chai og tænker små tanker. Ikke det store på sinde denne søndag.
Om en times tid skal jeg ud med hundene igen. Håber virkelig, at vinden stilner lidt af. Den er bidende kold og ikke særlig rar at færdes ude i. Januar ryster på hovedet, men beklager ingenting. Sådan er jeg! Du fik sol i går. Er du ikke tilfreds? Joo, svarer jeg, og drikker en forsigtig slurk af min chai. Men mere vil have mere.

Morgen i januar


Hvilken morgen. Fuglesang udenfor vinduet. Lys og sol i horisonten. Efter morgenmaden gik jeg en tur over marken med hundene. Billederne siger alt. Så jeg sparer lidt på ordene ...



lørdag den 23. januar 2010

Hvalpen Aimee

Jeg faldt over et par billeder fra dengang, Aimee var en skøn baby-hvalp. Hun er stadigvæk en skøn dame ... bare lidt ældre og noget større :0)




Sådan en januar morgen

Da jeg vågnede var det lyst. Det er første gang i meget lang tid. Det føles helt befriende. Som en hilsen fra foråret derude. Og januar har malet himlen i de smukkeste farver. Rødlige linjer på kryds og tværs og et lys. Det er tæt på at være det lys, som er, når solen står op og får lov til at skinne. Mon januar alligevel forbarmer sig og giver os lidt sol i dag? Det ville være dejligt. Jeg kan kun kapitulere. Hun er nu ikke så tosset endda, januar. Bedre end sit rygte.
Jeg har weekenden foran mig, kaffe i koppen og glade hunde, som venter på deres bid af kagen. Morgenmad, en lille tur ud i vejret. Så kommer alt det praktiske og kl. 14 kommer mor med toget.
Vi er nået til januars 23. dag. Der er mere lys nu. Se nu bare denne smukke lyse morgen, hvor klokken kun er 8 og lyset vokser og gror allevegne derude. Mellem træerne og i horisonten. Sådan en januar morgen kan jeg kun være glad og taknemmelig. For at være her. Her og nu.

fredag den 22. januar 2010

Fin debut for joggingselen


Så fik jeg endelig afprøvet jogging-hundeselen. Om fredagen har jeg allerede fri kl. 15 og det betyder, at jeg har en time mere i lyset. Det udnyttede jeg i dag og fik afprøvet joggingselen på alle 3 hunde. Ja, de skulle jo ud hver især, så jeg tog simpelthen en tur med dem hver på skift. De skulle lige vænne sig til selen, men så gik det faktisk rigtig fint.
Jeg fik løbet 6,5 kilometer i forholdsvis god fart og med rigtig gode ben. Jeg følte næsten, jeg fløj afsted. Den sidste tur var med turbotøsen og det blev selvfølgelig også den længste - så kom der for alvor fart over feltet og jeg øvede mig i at dirigere hende udelukkende med stemmen, for nu kan hun jo løbe "frit" og jeg har armene fri. Stor fordel! Det gik bedre og bedre og benene bare drønede derudaf. Det var altså en super start på weekenden. Så har man god samvittighed! :0)
Stort tak til Katrine for anbefaling af joggingselen. Hvordan har jeg dog kunne undvære den?
Nu må vi se hvad kæresten finder på med hensyn til aftensmad. Fredag er jo hans dag og ... da han (desværre) ikke laver mad, så bliver det uden tvivl en form for take-away. Han siger mexikansk og jeg siger ja tak. Med et godt glas rødvin til!

Morgenkaffe og en smule længsel

Så blev det mere almindelig morgen. Uret ringede og jeg stod op til tiden. Faktisk var jeg vågen flere gange inden og skulle lige tjekke. Havde bare ikke lyst til endnu en morgen som den i går!
I dag er det fredag. Det er januars 22. dag og jeg tænkte på, at hende januar da har været noget nærig med soltimerne. Ja, jeg længes efter solen! Vi har fået masser af sne, men januar, kunne du dog ikke også smide lidt sol vores vej? Et par dage med blå himmel og sol over det snehvide landskab? Hun smiler underfundigt. Jeg kan ikke tyde hendes blik. Hun ved bedre, men har ikke i sinde at svare mig. Vent og se.
Jeg er ikke længere så tilfreds med at være vinterkvinde, kan jeg mærke. Længes efter at tage foråret på! Lidt mere lyse farver, sarte stoffer ... Januar griner nu højlydt. Det skal du nu nok vente lidt med, søde du!
I dag har vi fællesmøde på arbejdet. Samme møde som sidste fredag. Chefen var så begejstret over sin ide og måske også forløbet, så han indkaldte såmænd til endnu et møde. Det kommer der til at gå minimum en time med her til formiddag. Jeg er utålmodig efter at komme videre med mit arbejde, jeg skal lave en ny brochure til mandag og har selv redigeret billeder. Det er faktisk ret sjovt!
Nå, men fredag betyder da heldigvis også weekend. Hvis januar så også forbarmer sig og lader solen skinne - så skal jeg ikke klage!

torsdag den 21. januar 2010

I sort og hvidt


Min ex har pillet ved mit kamera. Jeg ved ikke, hvad han har gjort, men mine billeder ser nu allermest sort-hvide ud! Hvorfor pokker gjorde han det? Jeg må vist se at få det tilbage til normal tilstand. Her til aften, på min tur med hundene, tog jeg kamera med for at fange denne vinterdag blive til vinteraften. Måske var det bare en sort-hvid affære. Som en gammel Chaplin film? Søde gode Chaplin ... jeg var også ret klodset, for jeg tabte kameraet i sneen, mens jeg løb afsted med min gule hund Josie. Jo, tænkte jeg, godt nok har jeg ikke løbetøj og løbesko på, men vi kan da godt spurte lidt gennem sneen. Som tænkt, så gjort ... Men snart opdagede jeg, at kameraet ikke længere lå i min lomme! Godt der var sne, jeg kunne følge min egne spor tilbage og fandt så kameraet. Her er et par billeder. Ser de ikke bare altfor sort-hvide ud?


Listeord

Jeg lister et par ord ind her midt på eftermiddagen. Arbejdsdag. Jeg redigerer billeder. Jeg er detaljeorienteret og fokuseret. Så meget at jeg har brug for et pusterum. Brug for nogle ord!
Som I kunne se, startede min dag alt for drastisk. Vågnede over 1 time senere end normalt. Jeg havde glemt at sætte mit ur. Igen. Ja Katrine, jeg burde nok overveje et rigtigt vækkeur!
Jeg havde alt for kort tid i morges. Ingen tid til hundene, kæresten måtte gå en lille tur med dem. Morgenkaffe stående, et hurtigt bad, tørre hår og starte bil. Af sted! Jeg har manglet min morgentur og den friske luft – har næsten følt mig som et B-menneske i dag. Ved nu, at den dér aktive del af mig har en masse med frisk luft og mange skridt at gøre. Udenfor. Ikke susende op og ned af trapperne, ind og ud af badet …
Eftermiddag og et par timer endnu på jobbet. Så går turen hjem til mine hunde og vi skal have revanche. Ud og gå …eller måske løbe.

Altfor længe


Jeg sov for længe. Altfor længe ... igen!

onsdag den 20. januar 2010

Drømmetilstand

Det blæser derude. Vinden fyger i ansigtet og morgenturen med hundene blev bare. Jeg gik, de gik. Blandet med vind og vejr og tidlig morgen mørke.
Jeg har været til stand-up show med Stella McCartney. Nej, svarer du bestemt, Stella laver ikke stand-up! Hun laver tøj og parfume. Men ikke i min drøm! Jeg var i London og på et lyssky lille teater i en sidegade, købte jeg og mine venner billetter til Stellas show. Vi nåede ikke at spise aftensmad inden, det var en impulsiv handling, lysten til at se Stella live, så vi snuppede en hurtig sandwich. Hvilket gjorde, at jeg kom lidt for sent til forestillingen. Jeg skulle nemlig have en med rygeost. I London! Men sådan var det.
Senere mødte jeg en pige, som nu ligger i skilsmisse med min kærestes gode ven. Hun og jeg har aldrig været tæt eller noget der ligner. Men hun var glad for at se mig. Jeg fik hendes historie.
Vækkeuret var en ubamhjertig afbrydelse. Uden hensyntagen til min spændende verden, min drømmetilstand, proklarede det at klokken var tid til at stå op. Mørke, drømme. Jeg forsøgte at ignorere det, men den gik ikke. Nu er jeg vågen i min drømmetilstand. Stadig i London og ivrig efter at høre mere til Stella. Men jeg må nøjes med et stænk af hendes gode parfume, for morgenen har løftet mig op fra drømmene og ind i virkeligheden. Altfor tidligt.

tirsdag den 19. januar 2010

Vinterkvinde


En ny dag er i gang. I dag lover jeg mine søde blogvenner, at jeg ikke vil græde over smukke sange i bilen på ven til arbejde. Jeg skal forsøge at lade være! Og Karina, nej der er vist ingen fare for, at jeg fælder en tåre til den dér med Peter Belli om lastbilschaufføren! :0)
Jeg har gået gennem sneen over markerne med mine hunde. Lidt på cruise-control. Bare lidt. Synes ikke jeg er helt vågen i dag. Det er mælkehvidt derude, som en slags magisk tåge, der indhyller landskabet og holder det tilbage. Det er ikke koldt. Tror jeg er blevet hærdet. Når det kun er minus 1 grad, så synes jeg ikke længere, at det er koldt. Sikke da en vinterkvinde jeg er blevet til. Maskeret som januar. Men håber jeg, ikke helt så kold endda ...
I dag skal jeg på kursus i billedbehandling. Photoshop Elements. Det ser jeg frem til. En lidt anderledes måde at tilbringe formiddagen og lidt af eftermiddagen på.
Vi er nået til januars 19. dag. Jeg tænker tanker og græder tårer, men jeg er ikke ked af det. Jeg lader mig bare påvirke i øjeblikket. I mit hoved og min mave sker der ting, som vedrører fremtiden ... små spirer som de allerførste knopper på buskene efter en lang vinter. Som vintergækker, der titter frem i sneen. Og så savner jeg min far og min gode ven, som har forladt os til fordel for den anden side.
Nu må jeg i gang med min dag og mit kursus. Drikke min kaffe og kaste mig ud i morgenens andre rutiner. Vinterkvinde på cruise-kontrol.

mandag den 18. januar 2010

Tudefjæs

Sad i bilen på vej til arbejde og lyttede til Rasmus Seebachs smukke sang til sin afdøde far ”Den Jeg Er”. Kørte gennem sne og tåge. Sangen bevægede mig i øjeblikket, ordene, stemningen. Tænkte på min egen nu afdøde far. Savnede ham. Kørte af sted med tårer i øjnene. Græd stille, mens jeg sang med. Tudefjæs, tænkte jeg, men der var ikke noget at gøre. Tårerne ville bare frem og jeg lod dem komme, mens musikken spillede. Sne, tåge og tårer blandet. Tudefjæs på vej til arbejde. Sådan var jeg i morges. Måske lidt træt. Måske bare rørt, berørt ...

Jeg ved godt at du siger der er kulsort, men jeg drømmer og jeg håber og jeg tror
At vi alle sammen mødes på den anden side …

Du behøver ikke at sige undskyld, for du har gjort mig til den jeg er ...

Vintermorgen og brat opvågning

Brat ópvågning kl. 3 i nat. Kærestens telefon ringede. Det føles lidt som et mareridt, når man vækkes fra sin gode søvn ved telefonen, men vi vidste jo begge, hvad det betød. Han skulle ud og køre sneplov. Han er stadig ude. Ude i sneen og der er faktisk faldet en del. Ikke just en drømmemorgen! For det første kunne jeg ikke falde i søvn igen efter den bratte opvågning. Der gik mindst en time, hvor tanker tog over fra de søde drømme ... og hvor jeg lå og vendte og drejede mig. Endelig sov jeg. For at blive vækket af mit eget vækkeur til en morgen klædt i hvidt. Ikke just en elskovsnat!
Nu sidder jeg her og er en smule træt. Jeg har gået med hundene gennem sneen på marken og jeg har fjernet sne fra min bil. Jeg er spændt på vejene derude. Alt er hvidt igen. Januar giver ikke op så let. Hun er sprængfyldt af vinterlig energi og hun har masser af sne på programmet. Jeg tænker, at sneen havde været mere velkommen i weekenden, hvor vi ikke absolut skulle ud at køre. Men januar ryster på hovedet. Næh min ven, så let skal det ikke være!
Nej, det skal ikke være så let endda. I Nordnorge er der nu 3 dage til solen kigger forbi igen. 3. Mit yndlingstal. Jeg ser frem til beskrivelsen hos Eirin, når vi kommer så vidt. Lige nu må jeg tage mig gevaldigt sammen. Bare gøre det!

søndag den 17. januar 2010

Jeg gjorde det da


Jeg løb min tur som planlagt. Jeg begav mig afsted med IPod og Garmin og en masse tøj inklusive den grimme elefantløbehue, som giver den fornødne varme. De første skridt mod vinden, stiv kuling, var forfærdelige. Jeg kunne ikke få vejret. Kulden var forbavsende kold, isnende og min vejrtrækning udeblev næsten. Jeg var tæt på at vende om. Fortrød øjeblikkeligt, at jeg ikke var kørt ud i skoven, hvor der i det mindste ville være lidt læ. Men nu var jeg på vej.
Jeg løb ned i den lille skov, som egentlig bare er noget krat, lidt træer, med en sti man kan følge rundt. Jeg løb i ganske høj sne. Dér var vinden knap så dræbende og jeg holdt farten sådan da.
Det blev ikke nogen lang tur. Men det blev en tur. Små 4 kilometer. Ud og hjem. Det føltes absurd at løbe der med iskolde hænder i løbevanter, der på ingen måde kunne holde isvinden ude. Men jeg gjorde det da!
Og det gjorde så godt med det varme bad og frokost bagefter.

Jeg græder lidt

Der kom et brev. Et brev, jeg blev glad for at modtage. Men med et par linjer skiftede min glæde til sorg. En ven derude er død. Hun døde i slutningen af november måned og jeg vidste det ikke thi hun var ikke en nær ven. Alligevel fik jeg tårer i øjnene og en knugende fornemmelse af sorg og savn.
Jeg lærte hende at kende, da jeg boede i København. Vi tog tit op til skoven i Holte og luftede hundene, hvor de måtte være løse. Geels Skov. Dér mødte jeg hende. Blev introduceret af min gamle veninde, som jeg nogle gange tog med derop. Vi slog følge. Vi gik og talte. Hun var et livsstykke. Spændende at tale med. Hendes viden om labradoren var stor, som hun havde skrevet bøger om. Gode bøger. Bøger, som står på min hylde og som jeg med glæde har læst. Det var hyggeligt at mødes med hende og hendes hunde. En umiddelbar kemi ... og gode ture og snakke.
Senere forlod jeg byen. Jeg så hende ikke mere, men så en dag i foråret blev vi venner på Facebook. Det var hyggeligt at finde hende igen. Trods sin relativt høje alder (hun var i 70'erne) var hun på Fjæs og hun bød mig velkommen som min ven. Vi udvekslede et par beskeder. Gode ord.
Men så kom brevet. Hun døde i slutningen af november. Et liv er slukket. Jeg sidder tilbage med tårer og græder lidt. Hvil i fred, min gode ven. Du bliver ikke glemt. Aldrig glemt.

Lige om lidt


Sådan en morgen har man bare lyst til at blive under dynen. Blive i mørket. Blive i varmen. Men noget fik mig til at stå op. Bevidstheden om, at dagen var i gang derude. Tanken om varm kaffe med mælk og gode øko-boller med tranebær. Lysten til alligevel at komme op og i gang med noget af alt det, jeg gerne vil bruge min dag til. Morgenmaden var god serveret med tid og omhu. Der er stadig en halv kop kaffe tilbage, mens jeg sidder her og tænker lidt efter. Tager mig sammen til at komme ud, derud i stormen og det grålige vintervejr, som er alt og intet. Vinden hyler fortsat derude, har efterhånden sat et helt orkester sammen og øver sig tilsyneladende på den helt store koncert. Herinde venter hundene på deres tur. Det ved jeg. Det mærker jeg. Jeg tøver lidt, mens jeg nyder min kaffe, vel vidende at det er bidende koldt derude. Jeg bryder mig ikke om stærk blæst og endnu mindre om storm. Det er anstrengende, næsten stressende. Men jeg bryder mig bestemt om gåture med hundene og jeg snyder dem ikke! Lige om lidt så går vi. Lige om lidt.
I Nordnorge er der nu 4 dage til solen kigger frem igen. Her ryster januar på hovedet, når jeg spørger om sol. Hendes udtryk siger alt. Det skal jeg vist ikke drømme om nu. Ikke nu.

lørdag den 16. januar 2010

Intermezzo


Dagen går mod aften. Lyset er ved at slukke for denne gang. Jeg er kommet tilbage fra mine ture i kulden. Drikker hybente og lytter til Thomas Dybdahl som anbefalet af Karina. Det er meget stemningsfyldt musik - så tak Karina for anbefalingen. Musikken passer fint til sådan en eftermiddag i januar, hvor stormen hyler derude. Stille eftermiddag. Fordybelse. Dejligt.

Vintermelodi

Jeg hørte det, så snart jeg vågnede. Det stormer derude ... igen, endnu. Lyset er kommet, men det er ikke rigtig lyst. Der står indedag malet på den gråsorte himmel. Men det er lørdag og vi har lagt lidt planer. Kæresten og jeg tager en tur til Slagelse her til formiddag. Det er ikke en by, jeg har kender ret godt. Faktisk slet ikke. Har vel kun været der et par gange, selvom jeg nu har boet her på Midtsjælland i snart 5 år. Måske fordi Slagelse ikke har formået at gøre indtryk? Nu får den chancen igen, Slagelse. Vi skal bare kigge lidt, hygge lidt, købe ind. Skal være tilbage ved 13-tiden, for der kommer min ex med Josie, som nu skal være hos os i et stykke tid. Noget vi som altid ser frem tid!
Vinden synger sin vintermelodi derude. Jeg synes pludselig at jeg har hørt rigeligt af den sang. Er faktisk ved at være lidt træt af den! Måske var det en ørehænger i et par uge, det barske kolde vintervejr, men nu holder melodien ligesom ikke længere. Synes endda det lyder en smule falsk! Januar griner af mig. Der er mere musik, hvor det kommer fra. Meget mere endda. Det er altfor tidligt at være træt af vinden, vinteren ... og januar. Jeg har stadig halvdelen af mine dage tilbage. Og når jeg drager afsted, så kommer min gode veninde februar og selvom hun er lille og kort, skal man såmænd ikke tage fejl af hende. Hun kan nogle ting. Så det ...

fredag den 15. januar 2010

De skønne kvinder som forstår ...


Så blev det weekend. Jeg har gået en god tur med hver hund i det kolde, gennemtrængende kulde-vejr. Vinter så langt øjet rækker. Frostgrå himmel. Hvidt, som er sunket lidt i jorden. Blæst. Vinter. Bare gå. Egentlig havde jeg overvejet en løbetur, men det blev altså til gåtur i stedet for. Måske en meget god beslutning, for jeg har netop modtaget det nye jogging-bælte, så Keeva og jeg kan komme ud og rende sammen og jeg har hænderne fri. Det skal altså prøves her i weekenden!
Jeg nyder de skønne kommentarer fra skønne kvinder på min blog! Både i dag og i det hele taget. Det varmer hver gang der kommer en ny velment besked. Fra jer, som bare instinktivt forstår ...
Eirin, med hensyn til jobbet, så tror jeg faktisk at jeg, som du skriver, er moden til noget andet. Og med det mener jeg noget helt andet. Ikke "bare" finde et andet job. Jeg er begyndt at tænke nogle tanker, som er anderledes. Lege med tanken om at ... Lige nu er det kun strøtanker, men jeg vil arbejde videre med dem og lade dem bundfalde sig. Jeg tror på det! Som når man ser et svagt lys i mørket.
Det er egentlig ikke fordi, at jeg er ked af mit job som sådan. Jo, der er ved gud en masse ting, som jeg kunne tænke mig anderledes, men mine opgaver er relevante og spændende nok. Jeg kan leve med dem. Men, når dagen er gået og sandheden skal frem, så vil jeg mere end bare at leve med jobbet. Sådan er det blevet.
Jeg har kun haft mit nuværende job i knap 2 år efter jeg to gange har sagt job op for at finde på noget andet. Finde noget andet. Jeg fandt noget andet. Men det er anderledes denne gang. Det nye er ikke noget, jeg skal finde. Det er noget, jeg skal skabe. Store planer. Men gode planer. Det kan jeg mærke her på randen til weekend.
Nu skal der hygges. Et godt glas rødvin sammen med kæresten, lidt god mad, stearinlys. Som de siger i Norge: Jeg vil kose meg! :0)

Om ikke andet

Har gået gennem mørket med hundene på morgenturen. Sneen er ved at blive til is nogle steder, andre steder er den næsten væk. Og helt andre steder ligger den i trætte dynger. En smule slidt. Det er nu flere dage siden, vi sidste havde sne og det tynder lidt ud.
Weekenden nærmer sig. Tænk, det er allerede fredag igen og her sidder jeg over morgenkaffen og gider ikke rigtig denne fredag. Arbejdsdagen altså. Der er indkaldt til stort fællesmøde i den ikke særligt varme kantine. Jeg tænker bare, på med det varme tøj! Det er virkelig ikke varmt der, hvor vi skal indtage vores frokostmåltid og jeg ender altid med kolde hænder og har tit svært ved at få varmen efterfølgende. Jeg drikker te til min frokost ... for at holde varmen. Nå, men nu skal vi altså have det hersens møde. En ny ide fra chefens hånd. Nye tanker. Men fører de mon til handlinger denne gang? Oprigtige velmente og gennemgribende handlinger, som fører noget positivt og godt med sig? Jeg tvivler, må jeg er erkende. Jeg er en smule trist i denne erkendelse, for det betyder, at jeg nu har det som de kolleger, der har været i virksomheden i mange år. Men lad os overraskes! Håber vi bliver det. Positivt overraskede!
Jeg er klar til dagen. Jeg er parat til at lade mig overraske, parat til at blive grebet af inspiration. Jeg har da lyst til innovation.
Når arbejdsdagen slutter og endda en time tidligere her om fredagen, er det så weekend. Den er jeg klar til! Om ikke andet.

torsdag den 14. januar 2010

Tryllewok

Dagen har slukket lyset. Nu tænder vi lys herinde og en del stearinlys, som både hygger og varmer. Jeg har gået tur med hundene i et meget koldt blæsende vejr. Jeg frøs trods det varmeste tøj. Den vind går igennem marv og ben!
Jeg drikker afternoon tea med mælk, som den drikkes i England, og overvejer aftenens menu. Egentlig var der rester på programmet, men det er i så fald på 3. dagen og jeg har lyst til noget andet. Noget god wok-mad med masser af grøntsager og lidt kylling med peanutbutter-marinade. Jeg har lyst til at lave mad - fra bunden! Og med en grøntkasse fra Aarstiderne skulle der vel være basis for at trylle lidt.

Hjemmearbejdsdag

Der er nye rutiner i spil i dag. Jeg har nemlig hjemmearbejdsdag. Jeg har sovet en halv time længere og jeg venter med morgenturen med hundene til det er lyst udenfor. I dag kan jeg selv planlægge tiden og mit program. Det er en god fornemmelse. Næsten som at have fri.
Udenfor blæser en stiv kuling. Jeg kunne høre vinden hyle, så snart jeg vågnede. Januar er vinter med stort V. Der bliver ikke sparet på kulden. Blæsten får lov at rase, sneen har også fået frit slag. Lad det komme, siger januar og ler. Det er jo vinter. I er vel ikke sarte, vel? Næh, tænker jeg, jeg er vel ikke sart? Jeg har jo tøj til det. Men i mit stille sind og i hele min krop længes jeg efter forår og varme. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide dig januar, men ... Jeg ved det godt, svarer hun og har tilsyneladende læst mine tanker. Men jeg har min berettigelse. Du ville faktisk savne mig, hvis jeg ikke var der!
I Nordnorge er der nu 7 dage til solen kommer. Her er der kun en times tid, til vi igen ser lyset. Og til jeg går tur med hundene, inden jeg sætter mig til rette med en kop te og begynder mit hjemmearbejde.

onsdag den 13. januar 2010

Grøntsager til morgenkaffen

Den første kasse med grøntsager er kommet fra Aarstiderne her til morgen. Den stod ude på trappestenen og ventede pænt, da jeg kom ud for at gå tur med hundene. Bugner af salat, tomater, kartofler og lidt forskellige rødder. Løg. En grapefrugt. I aften skal jeg danne mig et overblik og planlægge menuen for de næste par dage, så grøntsagerne kan gøre nytte og smage godt.
Jeg har tidligere abonneret på Aarstidernes grøntkasser, men holdt en pause. En lang pause. Nu har jeg fået lyst igen. Måske lidt inspireret af Karina, som også skrev, at man nogle gange tvinges ud i opskrifter og prøve nyt, som man ikke havde tænkt: Netop fordi grøntsagerne nu er i kassen! Jeg håber at det bliver sådan. Der er masser af opskrifter på Aarstidernes hjemmeside og med hver kasse følger også en beskrivelse af grøntsagerne og forslag til anvendelse samt opskrifter. Ikke dårligt. Jeg har valgt at få en kasse leveret hver 14. dag. Så kan vi nå til bunds i grøntsager og når ikke at få samlet for mange løg eller kartofler. Selvfølgelig supplerer jeg med andet grønt i løbet af de 14 dage, men Aarstidernes grøntsager skulle gerne danne en god basis.
Nuvel, det er morgen igen. Det blæser, vinden hyler i træerne. Synger januars kolde, en smule dystre sang. Eller? Sneen ligger fint derude, der er heldigvis ikke faldet yderligere i nat og vejene ser fine ud. Hvilken fryd det vil være, når foråret for alvor har taget over, lyset følger mig på arbejde, ikke alt det tykke tøj og elektriske hår. Dejligt med noget at glæde sig til. Hos Eirin i Nordnorge glæder de sig til lyset - 8 dage endnu. Tænk at bo i mørke i flere månender. Så er solen og lyset virkelig en velkommen gæst!
Jeg drikker kaffe og tænker morgentanker. Reflekterer. Har lidt gode planer i eftermiddag, hvor jeg skal mødes med en ex-kollega direkte fra arbejde. En god kaffe latte og god snak uden tvivl. Den tidligere kollega har sadlet helt om og starter nyt job 1. februar i en helt anden branche. Det bliver spændende at høre mere om.
Det kunne være jeg skulle få styr på grøntsagerne. Ud af kassen og i køleskabet. Grapefrugten lokker allerede nu. Hvorfor ikke bare spise den?

tirsdag den 12. januar 2010

Tilbageblik

Det sner og det har det gjort det meste af dagen. Vejene var nogenlunde at køre på, da jeg skulle hjem fra arbejde, men hvis det fortsætter som nu, så ender det nok med sneglefart i morgen og sneplov-kørsel for kæresten. Vi må se.
Aftenen har gjort sit indtog. Jeg slapper af og ser frem til en god krimi. Min skotske favorit Taggart ... jeg elsker at se den og har købt adskillige afsnit på DVD. Kan se dem igen og igen. Jeg boede jo selv i Glasgow i et par år tilbage i 90'erne og hver gang er det skønt med gensynet med både byen og sproget. Tror snart jeg må derop igen ... til bonny Scotland. Kan godt savne det lidt engang i mellem. Så ung jeg var dengang! :0)
Nu er jeg imidlertid bybo på landet og det trives jeg jo også ganske godt med. Nogle gange, når jeg kører på arbejde, tænker jeg: Hvordan er jeg havnet her? Her kører jeg på vej til arbejde af små snoede veje omgivet af marker og kun enkelte huse. Engang var det bare en tanke. En mulighed. Noget, som jeg gerne ville, sådan dybest inde, men som syntes uoverskueligt, langt væk, nærmest umuligt. Landet. Mig? Hvorfor skulle en bybo sadle om? Og hvordan?
Tiden er gået og her er jeg. Det er blevet, som jeg forestillede mig dengang. Jeg har forladt København, mit elskede Frederiksberg, og bor herude hvor kragerne vender. Jeg trives med det. Jeg nyder landet, markerne, at bo i hus med have. Jeg nyder stilheden, som i dag, hvor jeg gik med hunden på marken gennem sneen. Som når jeg lægger mig til at sove og kan lytte til vinden, hvis den synger derude. Ingen billarm. Ingen naboer, som spiller høj musik eller begræder tabt kærlighed til "sølvstænk i dit gyldne hår". Det savner jeg bestemt ikke!
Jeg er en bybo på landet. En bybo, som bliver mere og mere landlig. Og dog. Men jeg trives!

Morgentankerne

Mine morgentanker er blevet vigtige for mig. De der 15 minutter, hvor jeg sidder og kaffen og ved PC'en. Lader tanker blive til ord, som former sig til sætninger. Det giver en god start på dagen. Næsten som en slags terapi.
I dag har jeg sovet lidt for længe. Havde glemt at stille uret. Gik bare i gang med at læse "Det Forsvundne Tegn", da jeg kom i seng, læste og blev træt. Slukkede lyset. Sov. Det kostede et kvarter her til morgen. Heldigvis er mine hundepiger meget fleksible, så de havde ikke noget imod med at "nøjes" med en tur i haven. Vores have er ret stor, så man kan sagtens stavre lidt omkring. Vi legede i sneen og spillede bold. De legede et-tagfat og drønede rundt, mens sneen føg dem ørerne. Skønne tøser! Kæresten kommer ind hver dag til frokost, så har de minimum en halv time i haven og til aften tager vi så revance. Ud og gå en længere tur!
Men lige nu er det morgen, helliget kaffe og morgentanker. Knækbrød og juice.
Januar er i fuld gang. Vi nærmer os midten og dagen er tiltaget med ca. 30 minutter. Lyset er anderledes nu og det er ikke mørkt, når jeg har fri fra arbejde. Jeg kører hjem i lys. Ja, godt nok bliver det mørkt, mens jeg går tur med den første hund, men jeg når lige at snuse til noget, der på et tidspunkt udvikler sig til forår. Bare følge lyset.
Det har sneet i nat. Landskabet ser igen hvidt og rent ud. Min bil er dækket og kræver lidt rengøring, inden jeg kører afsted på job. Dagen er i gang.

mandag den 11. januar 2010

Månelandskab

Da jeg kom hjem fra arbejde, trak jeg i det varme tøj og så gik jeg med den første hund, den brune hundetøs. Vi kan godt lide at gå tur på marken bagved gården. Det er p.t. en græsmark, så der er rimelig plant og perfekt til en lang tur. Her kan vi gå uforstyrret. Der er ingen biler, som suser forbi. Man skal ikke passe på og hoppe ind til siden. Man kan bare gå.
I dag følte jeg mig hensat til månen. Efter snefygningen og stormen i weekenden, har sneen blandet sig med jord og ligner nærmest aske. Små bunker aske ... en underlig farve. Her gik vi, hunden og jeg, vægtløse i vores helt eget månelandskab. I horisonten dansede solen ned i et farveorgie af rød, orange og noget blåt, der kunne varsle sne. Jeg følte, at jeg bare kunne gå og gå mod horisonten. Jeg var let som en fjer i aftenkulden. En astronaut i elefanthue og med nye skihandsker - ledsaget af min månehund.

Tidlig mandag morgen

Tidlig mandag morgen. I dag var det svært at komme op, da vækkeuret sagde "tid". Så kører alt på rutinen. Ikke betænke sig. Bare handle!
Nu sidder jeg over morgenkaffen efter morgenturen med hundene. Snelandskabet er anderledes derude nu efter stormen. Fordelingen er ujævn, nogle steder ligger den i driver, andre steder næsten slet ikke. Det blæser ikke så meget mere og havelågen kan nu holde sig lukket uden indblanding fra snoren. Mandag. En helt ny og frisk uge venter forude. Jeg er knap så frisk. Satser på at kaffen vil gøre sit til, at jeg bliver klar. Klar til dagen, klar til ugen.
Jeg læste Flaskepost fra P færdig i går. Den var ganske god. Spændende. Holdt til det sidste. Nu er jeg gået i gang med en af julegaverne - Det Forsvundne Tegn af Dan Brown.
Hvordan kan det være at hundene altid virker friske? De springer op, når jeg kommer ned om morgenen. Alt på dem er klar og forventningen er stor. De elsker rutinerne og ved, hvad vi skal. Alligevel ser de frem til hver eneste del af rutinen. Morgenturen. Et stykke ost. Senere deres mad. En tur i haven, mens jeg går i bad. Selvfølgelig smitter det! Men forskellen er selvfølgelig, at jeg tænker over det. Overvejer. Evaluerer. Det gør de ikke.
I dag vil jeg ikke tænke så meget over det. Bare gøre det. Mørket ligger endnu tungt og dybt derude, men om et par timer er det igen lyst.

søndag den 10. januar 2010

Forberedelser

Mens stormen raser og jeg med en vis ærgelse må konstatere, at jeg bestemt ikke kommer ud og løbe i dag, begynder forberedelserne at gøre deres indtog. For forberede mig - det kan jeg!
Inspireret af Katrine har jeg nu fundet en jogging-line på nettet, som jeg har bestilt. Jeg er sikker på, at det vil gøre løbeturene med Keeva mere behagelige, for det må være en stor fordel af have hænderne fri. Jeg bliver ofte trukket skævt, når jeg løber med hende. Som det fremgår af Katrines indlæg, er det virkelig en god ting at have sådan et joggingbælte, så nu er det bestilt! Glæder mig til at afprøve det.
Jeg har lavet ny løbemusik til min IPod. Den er klar, musikken, og venter bare på mig, vejret i en lidt mildere form og det bestilte joggingbælte.
Vaskemaskinen hjælper også til med forberedelserne. Al løbetøjet er ombord og bliver skånsomt vasket. Når det har hængt og er blevet tørt, er også det klar til de kommende ture.
Det er godt med forberedelserne, mens storm og forkølelse raser. Det giver da en vis tilfredsstillese og gå ned på udstyret - det gør jeg ikke :0)

Forkølelsen tog mig med storm ...

Det stormer derude. Vinden hyler i træer og huset. Det lyder meget dramatisk. Sneen fyger op fra marken og bliver kastet ind over hegnet og haven. Rammer vinduerne. Havelågen blæser op og kæresten har været ude og binde den fast med snor. Det ser ud til at holde indtil videre. Hundene måtte nøjes med morgentur i haven.
Jeg blev overmandet af forkølelsen i går, den, der bare har ligget og luret så stille. Mens vi sad og spiste den skønne velkrydrede karrygryde, brød den ud, forkølelsen. Kom bare løbende, greb mig og var fuldstændig ligeglad med mine protester. Nu sidder jeg her og snotter og tænker bare: Indedag! Der er vist ikke andet for. Vejret er for vildt, koldt og ikke til forkølelse.
Hundene er heldigvis forholdsvis trætte ovenpå i går. Vi havde jo gæster, Sidse og Julle kom og bortførte golfen og spiste med af den gode karrygryde. Så hundene fik leget lidt, var i haven ... spillede op. Julle som er en hund af mindre størrelse kan blive noget så stor, når han er i byen med damerne.
Nuvel, så må det blive en indedag! Der er stadig lidt tilbage af Flaskepost fra P, den vil jeg gerne læse færdig. God varm te. Lidt musik - alternativ til den larmende heavy rock, som stormen har gang i derude.

lørdag den 9. januar 2010

Chill faktor

Det er koldt derude! Chill factor extremely cold skulle jeg lige hilse at sige. Men hundene og jeg nød nu alligevel vores vintertur. Og nu nyder jeg en god kop te!






Kaffepause

Jeg er hjemme igen. Det har været en kold morgen, men jeg har fået ordnet de ting, jeg skulle. Netto. Og så ned i byen, hvor jeg skulle finde de hersens skihandsker, som jeg glæder mig til at holde varmen i. Intersport havde faktisk tilbud på Salomon handsker og de så fine ud, men ak, de var altfor store. Jeg har ikke de største hænder! Så det endte med et par handsker, som ikke var på tilbud. Typisk mig! Til gengæld passer de perfekt og de virker meget lækre og varme. Det er svenske Hestra skihandsker og jeg må sige, jeg har stor forventning til dem.
Gik lige en tur rundt i byen, når nu jeg var dér. Udsalg allevegne men ikke rigtig noget at komme efter. Jeg kan ikke anbefale Ringsted som shopping-by. Jeg ville ønske jeg kunne. Men jeg bliver altid selv skuffet, når jeg går en tur gennem byen. Der er ikke gang i købmandsskabet. Kom igen Ringsted! Se bare på Roskilde, Næstved ... ja endda lille Sorø har formået at hygge om sine gæster med små gode butikker og et langt mere spændende udbud end Ringsted.
Nu skal der vist gøres rent. Men jeg har kaffepause! Trængte til lidt at varme mig på, inden rengøring, siden frokost, en god gåtur med hundene og så den dér karrygryde ala ex. Jo Sidse, du kan godt begynde at glæde dig ... til golf og gryde! :0)

Vintervejr, vinterdæk og vintergryde

Dejligt igen at sidde ved stearinlysenes skær med kaffen og ikke have travlt. Hundene er lidt utålmodige med deres morgenmad, men de må lige vente lidt. Jeg skal lige skrive lidt, siger jeg, og skænker endnu en kop kaffe, mens lyset står op derude. Det har været koldt i nat, men jeg har ikke frosset. Jeg har sovet godt og er nu klar til dagen og weekenden.
Jeg skal ud og købe mig et par skihandsker i dag. Mine andre handsker er ikke længere varme nok - ikke til disse kuldegrader! Jeg er så meget ude med hundene og i det hele taget, at jeg ikke vil fryse om fingrene. Så jeg håber Sportsmaster har et godt tilbud til mig!
Ja, der skal købes lidt ind i dag. Vi får gæster til aften. Sidse kommer og henter sin "nye" bil. Hun har købt kærestens golf, som vi sjældent bruger. Hun har brug for en god bil og det får hun! Men det er nu også lidt vemodigt at sige farvel til den fine grønne golf. Dejligt at den kommer i gode hænder og et sted, vi kender :0) Kæresten skal have sat vinterdæk på den i dag, så den er helt køreklar til vintervejret. Så han ved godt, hvad han skal lave!
Jeg vil lave noget mad til os. En god vinterret. Måske den dér karrygryde ala ex. Den giver varmen!

fredag den 8. januar 2010

Minus grader og stiv kuling

Vejrudsigten til weekenden er klar: Det bliver koldt! Meget koldt! I nat skulle det lokalt blive ned til minus 15 grader og det kan vi godt regne med, at det så bliver her midt på øen. Vi har altid lidt koldere (og varmere) temperaturer end ude ved kysten. Jeg synes pludselig, at det er meget koldt, næsten lidt for koldt. Bliver lidt en kylling. Jeg har sat weekendens løbetur(e) på hold ... må lige se, om det virkelig bliver så koldt og med så meget blæst, for så må jeg kapitulere. Gider ikke ende med bronkitis!
Har ellers lagt 2010 løbeplaner. Vil ud og løbe længere ture igen, gerne en tur på 10-12 km minimum en gang om ugen. Det gjorde jeg gerne tidligere, men i de senere år har jeg løbet kortere ture og hyppigere. Om sommeren løber jeg gerne morgentur på 3 K hver morgen. Men jeg har lyst til de lidt længere ture igen, kan jeg mærke. Måske lidt inspireret af KK - Karina og Katrine :0) Træningen kan begynde. Men det ser ikke umiddelbart ud til, at startskuddet lyder i weekenden. Jeg kan dog overraskes, så vi får se. Skal jo også lige tænkte på de 10% forøgelse. Øge turene gradvist. Elefanthuen venter.
Weekenden er i gang. Jeg drikker hybente og har tændt en masse stearinlys. Vi havde kun 16 grader i huset, da jeg kom hjem. Vi har skruet lidt op for varmen og er nu klar til at holde os varme med et godt glas rødvin og kærestens specialitet: Pizza fra den gode italienske pizzamand i Ringsted. Sæt i gang!

Snart weekend

Så er det morgen igen. Men det er ikke hvilken som helst morgen. Det er fredag og det betyder snart weekend. Hverdagen er i gang og så glæder man sig altid lidt til weekenden. Selvom jeg synes det har været en god uge på jobbet (og lidt hårdt at komme i gang igen), så ser jeg frem til det tidspunkt i eftermiddag, hvor jeg kører ind i indkørslen, lukker lågen og har weekend.
Vi har ikke de helt store planer i weekenden, kæresten og jeg. Han arbejder på Bavnehøj, huset, vi skal flytte ind i i 2010. Jeg har lidt af det praktiske og ellers ser jeg frem til gå- og løbeture og ikke mindst - at læse Flaskepost fra P færdig.
Weekend - ugeslutning. Og en ny begyndelse. Det er januars 8. dag og det er en kold morgen. Adskillige minus grader og en klar himmel med masser af stjener og resterne af månen. Fredag og snart weekend.

torsdag den 7. januar 2010

Dæmoner kan ikke lide frisk luft

Dæmoner kan ikke lide frisk luft! Sådan sagde Ingmar Bergman og med det mente han: En god lang gåtur er en rigtig energibombe. Når du er trist. Når du har meget at tænke på. Tanker, du ikke kan men gerne ville slippe. I det hele taget. Er hovedet fuld af bekymringer, er en gåtur en sikker måde at få "luft på" ... også til hovedet. Det renser!
Søren Kierkegaard mente, at der ikke findes det problem, der ikke kan løses ved at gå en tur. Tror han havde ret!
Når jeg kommer hjem fra arbejde, så skal jeg ALTID ud og gå med hundene. Det er slet ikke noget jeg tænker over. Det skal jeg bare. Når jeg en sjælden gang er "ude" og ikke har hundene omkring mig, så savner jeg disse gåture. Overnatter jeg f.eks. i forbindelse med en konference o.l. på hotel, så går jeg en tur om morgenen inden morgenmaden. Eller løber en tur. Jeg har løbet i Amsterdam, Århus, Rimini, Stockholm ... løbeskoene er der altid plads til i kufferten. Og ellers går jeg.
Dæmoner kan ikke lide frisk luft! Det kan jeg. Masser af den. I rigelige mængder. Overdoser. Man kan ikke få for meget. Energi er gevinsten. Gevinsten er energi. Ingmar Bergman vidste, hvad han talte om.

Vinter på pensionatet

Der er stjerner på himlen. Der er noget af månen, som titter frem og ned på et hvidt frostlandskab, hvor pandelampen er ganske unødvendig. Der er lys i mørket.
Jeg har gået med hundene. Det er en frisk kold tur så tidligt på morgenen. Nogle gange bliver jeg decideret frisk af turen, men i dag er jeg vist bare træt. Synes at vækkeuret var ganske ubamhjertig, da det insisterede kl. 05:30. Det kan ikke være rigtigt, tænkte jeg, ikke allerede!? Men det var rigtigt. Nu sidder jeg her over morgenkaffen på en tidlig torsdag morgen, hvor vinteren er flyttet ind på pensionatet og siger, at hun bliver et godt stykke tid. Hun har indrettet sit værelse med helt egne ting, vinterting i hvidt og frostklart.
Hm, tænker jeg, ja sådan er det jo. Hun plejer at komme i januar. Nogle gange kommer hun senere, bliver forsinket og dukker kun op for at blive ganske kort tid. Den rigtige vinter altså. Denne gang har hun en del bagage med og ganske veltilfreds ud. Jeg kan ligeså godt blive venner med hende. Nyde hendes besøg og kvittere med gæstfrihed.
Det har ikke sneet i nat, så vejene skulle være helt fine. Ikke som i Nordjylland, hvor mange er sneet inde, skoler er lukkede og hverdagen har taget en hel anden drejning. Her drejer vejen af mod Sorø og går lige ud et godt stykke ... lige til jobbet.

onsdag den 6. januar 2010

Thy ... vi ses til sommer!

Jeg har netop booket en uges sommerferie i et af mine absolut yndlingsområder i Danmark. Og jeg har booket den i et af mine yndlingshuse ... samme sted, som jeg besøgte sammen med mor og hundene sidste sommer i juli. Vi havde den skønneste ferie i den smukke Thy natur. Nu skal vi derover igen! Til sommer, til juli ... jeg glæder mig! Thy, vi ses til sommer!





>

Hverdagsmorgen

Der er stadig lidt tilbage af Mrs. Darlington's gode lemon lime marmelade. Den smager også godt på knækbrød sådan en hverdagsmorgen. Selvom jeg er noget tidligere på færde end i juleferien.
Det har sneet lidt mere i nat, men det ser ikke kritisk ud. Jeg kan vist godt tage afsted på arbejde, når jeg har skovlet sne og gjort bilen ren. Det er smukt derude, men bedst på en weekendmorgen. Jeg skal nok undgå de mindre veje ud til hovedvejen mod Sorø (som jeg ellers altid tager) og køre ind over Ringsted.
Det er onsdag og det er januar. Dagen er i gang. Vinteren er i fuld gang. Og jeg skal også snart op i opdrejninger. Lige nu hænger jeg lidt over morgenkaffen. Bare lidt.

tirsdag den 5. januar 2010

Aftenplaner

Jeg har gode planer for aftenen. Først skal hundene have deres mad. De er som altid forventningsfulde og vogter hver en bevægelse. Er det mon nu? Det er det snart. Når hundene er fodret, skal vi have lidt at spise. Kæresten skal dog lige have et varmt bad først. Han har kørt sneplov hele formiddagen. Maden er nem i dag. Det er resterne af den gode mørbradgryde, jeg lavede i går. Lidt ris og brød til. Nemt og godt. Og ikke mindst varmt. Varmen trænger vi til.
I aften vil jeg sidde på sofaen med min IPod og bogen, som jeg er i gang med. Ja, stadigvæk Flaskepost fra P. Jeg har vel 200 sider endnu og læser meget gerne videre. Hvad mon der sker? Nu ved jeg godt, hvem P er. Skal ikke afsløre mere her, hvis du også er i gang med bogen eller måske vil læse den på et senere tidspunkt. Musikken i min IPod er skabt til sådan en aften med vintermørke og kulde udenfor. Skabt til stearinlys, god te og læsning. Evening Realm. Min helt egen hyggeblanding. Stings vintermusik ville dog heller ikke være af vejen på en aften som denne.
Klokken 22 kommer der en krimi, som jeg gerne vil se. Lidt sent, når man skal tidligt op. Måske tager jeg en blunder, mens jeg lytter til musikken, for jeg vil gerne se denne film! Den engelske udgave af Henning Mankels Wallander med Kenneth Branagh i hovedrollen. Sorry Kenneth, de svenske filmatiseringer er en stor tand bedre, men ikke desto mindre er det sjovt at se, hvad englænderne får ud af historien, som jeg både har læst (på dansk) og set (på svensk). Kan jeg mon holde mig vågen? I morgen er det jo arbejdsdag såmænd ... med mindre vi sner inde.

Meget mere vinter


I sne står urt og busk i skjul... Ja, det er koldt derude. Bidende koldt! Musvitter og andre små fugle kredser om mejsekuglerne og hundene og jeg er i hus efter en gåtur i sneen. Himlen hænger tung og gråhvid over landskabet. Jeg tager mig selv i at sende en kærlig tanke til foråret derude og til lysegrønne knopper på de træer og buske, der nu står skjult i sneens hvide verden.
Men først skal vi have mere vinter. Meget mere vinter.

mandag den 4. januar 2010

Ved nærmere eftertanke


Hverdagen er i gang. Januar knejser stolt på kalenderen. Lyset begynder at brede sig, ganske langsomt ganske vist, men dagen er allerede en smule længere nu. Lyset er anderledes, mere lyst. Eller måske er det fordi, at vi igen har fået lidt sne? Jeg har besluttet mig for et åbent sind i forhold til både januar og jobbet.
Januar er så lang, er der mange, som siger. Men, svarer januar, jeg består af 31. dage som så mange af de andre måneder. Hvorfor er der aldrig nogen, som påstår at juli er lang. Eller august? Næh, når vi kommer til januar, så er vinteren for alvor i gang, december og julen er forbi, al den hyggelige hygge og julelysene, den gode mad og ikke mindst ferien. Måske synes januar bare lang, fordi hun har sat sig ved siden af februar, som er så kort? Faktisk er det februar, som har sat sig ved siden af mig, smiler januar. For at mildne lidt. Så så kære venner, nu kommer der en kort lille måned og så kommer marts og meget snart foråret.Ved nærmere eftertanke synes jeg egentlig, at januar er en ganske fin måned. Hun er frisk og ny. Hun er fuld af vinter og kan være voldsom med vejret, men hun mener det godt! Hun rummer en vis portion skønhed, godt nok af den noget barske slags, men det kan være et frisk pust og en god start på det nye år.

søndag den 3. januar 2010

Frostløb

Så fik jeg den endelig - årets første løbetur! Jeg har hele dagen været fast besluttet på, at jeg skulle ud og løbe i dag. Jeg har absolut haft det meget bedre i dag og ikke mærket særlig meget til forkølelsen, som egentlig heller ikke har været dér sådan rigtigt og dog alligevel. Efter et par timers utålmodig venten på, at jeg havde fordøjet min gode frokost efter traveturen ved Skjoldnæsholm, trak jeg så i løbetøjet og ikke mindst min nye løbehue. Den var jeg meget spændt på! Det er egentlig bare et rør med hul til øjne og næse. Det vil sige, at det er en kombineret hue og halsvarmer. Spændt trak jeg den over hovedet og måtte da lige se mig selv i spejlet. Hold da op, jeg blev helt bange! :0) Jeg lignede en bankrøver - maskeret og uigenkendelig. Heldigvis. Jeg ville også nødig genkendes derude på landevejen i den mundering. Men vil man løbe i 9 graders frost eller ej? Jeg vil! Og jeg gjorde det i ført min nye elefantløbehue med hul til øjne og næse. Jeg mærkede med det samme den gode forskel ved ikke at indånde den iskolde luft. Mine næsebor fimrede, da kulden dansede ind og ud, men jeg fik ikke kold luft i lungerne. Løbehuen er ganske enkelt genial! Man ånder igennem den og holder sig varm. Jeg løb og løb og blev mere og mere taknemmelig for, at ekspedienten i Sportsmaster i går havde anbefalet netop denne hue. Den sad lige ... ja ikke i øjet, men i hvert fald over munden og det gjorde, at jeg sagtens kunne løbe i de mange graders kulde og endda med lidt iskold vind oveni, uden at føle spor ubehag. Tværtimod.
Jeg fik løbet 4 kilometer. Jeg var fristet over ende til at løbe den længere tur rundt på 6,5, men jeg var endnu engang snusfornuftig og drejede af, ned af min cross-sti gennem skov og krat, ud på markvejen og tilbage mod huset. Jeg har jo lige skrantet! Det var 4 gode kilometer, masser af energi og en værdig tid alt taget i betragtning. Hurra for min nye løbehue og årets første løbetur!
Nu har jeg fortjent min granatæblete og en god lille - og sund - middag til at fejre hverdagens kommen.

Rød Rute


Her til formiddag trak kæresten og jeg i det varme tøj. Hundene fik seler og snore på og så kørte vi afsted til skoven ved Skjoldnæsholm, et af vores favoritsteder at gå tur. Vi gik den røde rute, som vel er omkring 4-5 km. Den føles lidt længere, fordi den er utrolig smuk, varieret og har en del stigninger. Den røde rute er også super god som løberute (har prøvet!), men i dag stod den altså på travetur med hundene.



Nu er vi hjemme og solen kigger frem. Friskhed, røde kinder og en god frokost i maven. Jeg kigger derud og venter nu bare på, at jeg har fordøjet maden, håber det kan nås inden mørket overhaler mig, for jeg har planer om en ganske lille løbetur i skumringen. Indtil da vil jeg være praktisk! Der er lige lidt vasketøj og andet, som gerne må ordnes, inden hverdagen træder i karakter, når morgenen kommer.