søndag den 5. december 2010

Taknemmelighed



Sneen daler i tætte hvide fnug. Den tvivler ikke, men gør det, den er bedst til. At falde! Hvad er du bedst til, spørger vejrguden og ser sneen dybt i øjnene. Den ser tilbage og fastholder vejrgudens blik. Jeg er bedst til at falde! Så fald! Fald så godt og smukt du kan. Vejrguden smiler og nikker. Gør det du er bedst til!
Jeg sidder her i al søndagens langsomhed og lytter til god musik. Tankerne lægger sig tilrette og falder på plads. De er gode nu, tankerne. Endelig, siger de og blinker til mig, endelig forstår du, hvad livet handler om og hvad det er, du skal gøre med dit. Den store gave, du har fået! Og jeg smiler og nikker ligesom vejrsguden og sneen, der falder. Jeg ved godt, hvad jeg er bedst til! Det har jeg altid vidst! Men nu tør jeg endelig stå ved det og jeg kan kun sige: Bedre sent end aldrig!

I dag er jeg opfyldt af stor taknemmelighed. Jeg er stolt af mig selv for at have taget den beslutning, jeg nu har taget. For at turde stå imod alle argumenterne om usikkerhed og om vejen, der har dårlig sigtbarhed. For at tro på, det her kan jeg. For at mærke efter og fornemme, hvordan det giver fuldstændig mening! Hvordan det passer til den jeg er. Og hvor glad det gør mig! Så ja, jeg kan godt lide en vis stor dansk banks slogan: Gør det du er bedst til! Og hvor heldigt, at netop den bank også er min bank. Så hvis de på et tidspunkt skulle finde på at spørge mig, hvad jeg dog tror jeg har gang i, så kan jeg bare smile og svare: Jeg gør det, jeg er bedst til! :)

Jeg føler i det hele taget stor taknemmelighed i dag, den 2. søndag i Advent. For min familie, min mor og min bror og gode svigerinde, som var her på besøg i går aftes. For de gaver, de kom med og som passer lige til mig. En fantastisk duft, som minder meget om den, December smykker sig med. Jeg kan nu afsløre, at blomsterduften er iris! Men sig det ikke til December. Hun værner om den lille hemmelighed. Jeg er også utrolig glad for den flotte vinterløbejakke, jeg fik. Jeg skal lige love for, at den pustede til ilden. Jeg glæder mig som et lille barn til min første løbetur i den. Til at løbe igen i det hele taget. Så hvor heldigt, at jeg har fundet en så god fysioterapeut, som tager min skade alvorligt og sætter en ære i at få mig op og løbe igen. Med gode øvelser og tålmodighed. Og min kæreste, som altid stiller op. Og kører sneplov nat efter nat for at vi andre kan komme godt på arbejde og hjem igen. Og mine dejlige hunde, som spreder glæde og byder på trofast venskab. Altid! Mine skønne venner ikke at forglemme. Jeg er en heldig kvinde! Sådan er det! Så jeg siger TAK og ønsker jer alle en dejlig vintersøndag. Tak fordi I læser med og altid lægger så dejlige kommentarer. Jeg sætter stor pris på hver og en! Hver gang! :D

Glædelig 2. søndag i Advent!

Billedet er lånt på alun.dk

14 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg! Tak for et positivt indspark og rigtig dejlig søndag til dig.

    SvarSlet
  2. Det er et skønt indlæg om taknemmelighed. Mange af os har jo meget at være taknemmelige for - det er vigtigt at stoppe op og huske det engang imellem :) Håber du får en skøn søndag :) Knus

    SvarSlet
  3. Dit indlæg er meget smittende.
    Glædelig 2. søndag i advent.
    Stort kram

    SvarSlet
  4. Hvor er det altid dejligt at læse dine indlæg Lene, jeg har været lidt fraværende de sidste dage, men er nu tilbage igen, dejligt at læse om din store forandring, jeg er selv på vej, ikke med karriereskift, men med livsindstilling, og det giver en dejlig masse tilbage.
    Godt at du fik nogle dejlige gaver, og at de kan bruges, jeg glæder mig til at læse om din første løbetur i din nye løbejakke.
    God Søndag til dig og dine, og klem herfra.

    SvarSlet
  5. Så fint du skriver.Det er du flink til. Jeg blir litt rørt jeg... Ha en fin dag!
    Klem!

    SvarSlet
  6. Hej Megan

    Glæde og taknemmelighed....så bliver det ikke bedre sådan en søndag i advent:0)
    Lene

    SvarSlet
  7. Sukk, du skriver så utrolig vakkert jeg skulle ønsket det var en bok jeg kunne holøde i hånden og bare kose meg......

    Håper du snart kan ut og løpe igjen, jeg krysser fingre og sender positive energier ned til vakre deg ;)

    KLem klem fra meg

    SvarSlet
  8. Det var utroligt smukt at læse, Megan - klem og en rigtig god søndag til dig!

    SvarSlet
  9. Herlig skrevet Lene...det er viktig å gjøre det man er best til og ikke minst tenke over hva det er.
    Takknemlighet er en fin ting:) Vi har alle mye å være takknemlig over. Det skal man tenke over!
    Nyt søndagen videre med desember som gjest.
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  10. Det er godt å ha så mye å være takknemlig for..og ikke minst være klar over det, kanskje viktigst av alt;)
    Nyt søndagen videre, her er temperaturen steget til -1, takk og pris;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  11. Nå er snøværet "ditt" kommet hit hos meg....vind og snø...glad jeg er viderekommende hva vær gjelder:)

    SvarSlet
  12. Og en god 2. søndag i advent til dig, søde Lene. Det er altid opløftende og tankevækkende at læse noget fra dit tastatur. :-)
    Det lyder som om du har haft en virkelig dejlig fødselsdag lige på den måde og med de mennesker omkring dig, som du ville have.
    Vi har været ude og fælde juletræ i dag, spist æbleskiver og hygget alle sammen.
    Knus til dig :-)

    SvarSlet
  13. Jeg har tænkt på kæresten med sneploven mange gange den sidste uges tid... tænk, hvor glade vi skal være for at nogen vil rydde veje så ihærdigt - det sætter jeg stor pris på! Tak ;o)

    SvarSlet
  14. Det var lige det ord jeg trængte til at høre♥ Taknemmelighed. Dejligt for dig at du har fået foretaget nogen vigtige beslutninger - jeg har selv en masse der skal tages de næste par måneder men vil tænke på dig♥ KNUS

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.