onsdag den 8. december 2010

Vincent og Maggie


Stjerneklart er det vel ikke derude, men jeg går og småsynger en sang af Don McLean: Starry Starry Night, som handler om Vincent Van Gogh. En smuk sang og nogle ord, som jeg aldrig kan ryste af mig: This world was never meant for one as beautiful as you. Og så fandt jeg dette dejlige Van Gogh billede af stjernerne og lyset over vandet. Refleksioner af drømme. Sådan tænker jeg på det. Og forventede næsten at se stjerner på himlen derude, da jeg gik med hundene, men det er bare mørkt. Himlen er nok overskyet, men det ved vi først senere.
Hvad skriver du om i dag? December kommer ned af trappen, duftende af den dér herlige parfume, som jeg gerne ville have fingrene i. Den hemmelige duft af sommer og jul på samme tid. Sødme og friskhed i skøn forening. Og hemmelig for alle undtagen December. Jeg må bare nyde den, så længe hun er her. Snuse ind og forsøge at huske duften, som vækker min sanser og som forsvinder, når det nye år træder ind af porten. Ja, for en almindelig dør er jo ikke nok til et nyt år. Næh, der skal mindst en port til! Mine tanker tager på himmelfart og blander sig med Vincents stjerner. Jeg sidder lidt og filosoferer over kaffen og opdager på, at December betragter mig. Ligeså stille. For engangs skyld siger hun ikke noget, men hendes stemme er klar i stilheden. Sådan kan det være mellem venner og sådan er det mellem December og jeg.
Hvad har du drømt? Hov, det var vist hende rigtige stemme, den, der kommer ud af munden og når mine ører som sød musik en julemorgen. Jeg ser op og møder hendes smil. Drømt? Jeg aner det faktisk ikke. Jeg kan intet huske. Jeg ved bare, at vækkeuret ringede altfor tidligt!
Samme tid som i går! Hun nikker bare. Onsdag. Og tandlægebesøg lige fra morgenstunden!
Det er rigtigt. Jeg skal til tandlægeeftersyn på vej til arbejde. Nu er det heldigvis ikke noget jeg frygter. Så det er ikke dramatisk. Jeg sidder ikke og ryster og jeg hører ikke Beethovens Skæbnesymfoni i øregangene.
Nej, ler December, du hører Don McLean. Og tænker på stjerner og en hund, du havde engang, som døde altfor tidligt. Maggie, som var så smuk og enestående blid. Maggie the Gentle. Da hun døde, skrev du i hendes fotoalbum: RIP Maggie. This world was never meant for one as beautiful as you.

Til Maggie og alle de andre søde sjæle i himmelrummet. Her er sangen! Ledsaget af smukke Van Gogh billeder. Nyd den og nyd din dag!

11 kommentarer:

  1. Ja det er en af de smukkeste sange - og tak for at jeg nu ved at den er om Van Gogh....

    SvarSlet
  2. god dag til deg fra meg :)

    SvarSlet
  3. Det er den smukkeste sang - et fabelagtigt eksempel på hvad ord og musik kan gøre - i samklang (og genklang)... Jeg kommer altid til at tude, når jeg hører den ;o)

    SvarSlet
  4. Nydelig skrevet, Lene. Uventet og rørende slutt. Det der med våre hunder har vi jo snakket om før.:)

    Don McLean og sangen Vincent er bare nydelig. McLean har noen fantastiske låter som American Pie, Castles in the air og And I love you so....Jeg fikk faktisk lyst til å hente cd`en med Don McLean.

    Lykke til hos tannlegen og ha en fin dag!

    SvarSlet
  5. Tak for den smukke oplevelse..
    Ja vidste ikke at det var Vinent sangen handlet om..

    SvarSlet
  6. Takk for gode tanker, herlige bilder og nydelig musikk!!
    Ha en flott kveld i pensjonatet, klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  7. Snufs....en flott men også trist slutt Lene.... Jeg hadde snøvær på min morgentur idag...på kveldturene også. Desember vil gi oss julestemning...og dårlig føre på veiene her på landet.
    Nyt kvelden videre, klem fra meg:)

    SvarSlet
  8. Jeg plejer aldrig at kigge på de videoer, som bliver lagt ud på bloggene med mindre, det er private optagelser af ejerens hund eller kat.

    Her gjorde jeg en undtagelse, fordi du tilegnede sangen til din Maggie. Det rørte mig dybt at lytte til teksten med tanke på den dejlige hund, du mistede alt for tidligt.
    Meget smukt, Lene...

    Jeg videresender mange hilsener til dig fra Lis og Freja. Vi mødtes i morges. Dejligt at se, at Freja har fået masser af selvtillid og er blevet en rigtig glad lille hund i den tid, Lis har haft hende. Freja var meget beklemt i starten.

    Klem til dig og pigerne :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.