tirsdag den 14. december 2010

Nissemangel

Morgenen er kommet. En tirsdag i december er dukket op i horisonten og jeg er stået op, selvom jeg meget hellere ville have blevet liggende under dynen. Der var mere søvn på min konto, men nu står den og trækker renter. For jeg sidder her overfor December og et par glade hunde, som håber på en bid af ostemadden. Dagen danser med natten og mørket er endnu tungt og tykt. I dag er det svært. Svært at komme op, tage sig sammen og i det hele taget.
Visse vasse, siger December og klapper mig hjerteligt på skulderen. Bare fordi du er småforkølet og hovedet brokker sig over træthed. Jeg har også sagt, at du skal tage en varmere hue på, tilføjer hun og ser ud til at nyde rollen som mor. Lange underbukser og store sokker! Du skal holde dig varm, min pige. Hovedet koldt og hjertet varmt.
Jeg kan da ikke holde hovedet koldt, hvis jeg tager en varmere hue på! Hun får mig til at le, December. For jeg synes egentlig ikke, at hun er specielt moderlig. Hun er mere som en lillesøster, der lokker med sjove påfund og finurligheder. Som tilsyneladende er pjattet og pyntet som et juletræ, men som alligevel har sine meninger og mod til at sige dem højt. Jeg venter bare på, at hun foreslår at jeg pjækker i dag. Siger, at hun har lyst til, at jeg skal sidde lige her sammen med hende under en varm plaid, drikke kakao i rigelige mængder og læse videre i min gode bog. Læse den færdig endda! Men hun siger ikke noget. Ikke det i hvert fald. Og jeg ved heller ikke, om jeg ville have lyttet. Nej! Jeg tager afsted og holder mig varm.

Nej vel? December læser tanker, som vi andre læser overskrifter eller nyheder på tekst-tv. Man kan ikke skjule noget for hende. Men det er jeg vant til og eftersom hun er god og rummelig, så gør det ikke noget. Nogle gange sparer vi på ordene. Behøver ikke at formulere dem. Ikke sige dem højt.
Så bliver jeg stille og hun pludrer videre. Siger, at det var en god dag i går. Danmark vandt over Rusland i håndbold og det føltes godt! Nu går vi videre mod finalen. Hvor vi skal spille mod Norge, hvis jeg får min vilje. Og så kan jeg sende SMSer til en god norsk veninde og diskutere, om man staver heja "heia" eller "heja" og hvilket land der iøvrigt skal stå bagved.
Hvad har du egentlig på hjerte her til morgen? December ser kærligt på mig. Du er virkelig lidt træt, hva? Jeg ryster på hovedet. Jeg er frisk, December! Nu tager jeg mig sammen. Jeg har kun en uge tilbage på min arbejdsplads og jeg ser frem mod alt det nye. Jeg er på vej op af det dér bjerg, du ved. Og jeg stopper ikke på halvvejen!
Nej, det gør du da ikke! December sender mig et sejrende smil, der varmer hele vejen over spisebordet. Og skal vi så i øvrigt ikke have pyntet lidt mere op til jul snart? Hun ser sig omkring. Der mangler nogle nisser!

6 kommentarer:

  1. Jeg må vist til at få kontakt med de måneder !!!
    De er gode at ha morgen samtaler med :-)

    SvarSlet
  2. Ja, Lene du er nødt til at slæbe dig afsted og sluge den sidste uge i et par mundfulde. det er rart ikke sådan at brænde alle broer bag dig, og med hensyn til nisser, så kan du jo ikke invitere flere indenfor end der banker på din dør, herhjemme må de også have en fornemmelse af at det kun er to gamle mennesker der bor her, for der er heller ikke den store aktivitet her af nisser , som tidligere år.
    God dag og klem herfra Odense.

    SvarSlet
  3. Skjønne Desember! Ønsker deg god bedring, slapp godt av og nyt boka!
    Klem fra Lunalu

    SvarSlet
  4. Op af bjerget - nisserne bor på toppen.
    Ha en uforglemmelig dag - en af de sidste i dit nuværende arbejde.
    Klem

    SvarSlet
  5. Sikke et dejligt billede til din tekst, Lene :-) Hvor er det spændende, hvad der venter dig forude. Klem og ha' en rigtig fin dag :)

    SvarSlet
  6. Det er spændende hvad der sker om en uge, altså over det lange løb...

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.