torsdag den 30. december 2010

Livets skole


I går læste jeg videre i min bog "The Angel's Game" af Carlos Ruiz Zafón. Det er næsten umuligt at lade være. Den ligger på sofabordet og drager som en magnet.  Kalder med alle sine velkomponerede ord, og er en melodi, man bare må lytte til. Jeg er godt inde i historien og jeg nyder hvert eneste kapitel. Sådan en historieskriver er en gave til det læsende folk.

Jeg har altid læst! Der har altid været bøger i og omkring mig, men noget er anderledes nu. Jeg er langt mere observerede end tidligere. Nu handler det ikke kun om historien, selvom den selvfølgelig er hovedsagen, nej, jeg lægger også mærke til sprogbrug, kompositioner, stil og i det hele taget suger jeg til mig. Selvfølgelig vil jeg gerne lære. Zafón kan jo noget af det, jeg også gerne vil og som jeg øver mig på. Så læsningen er også en slags lektie for mig og jeg låner forsigtigt lidt guldkorn her og dér, som jeg skriver ned i min lille notatbog af fristende og godtgørende ord. Inspiration om du vil. Selvom jeg naturligvis har helt min egen måde og finder helt min egen vej. For sådan skal det være! Vi har alle vores helt enestående udtryk og hellere være en god original end en dårlig kopi! ;)

Med hensyn til at finde sin vej i livet, så læste jeg et par linjer i Zafóns bog i går, som vedrører livets skole, den mest gennemgribende og lærerige undervisning du kan modtage. Zafón skriver følgende gennem en af sine hovedpersoner: There is nothing in the path of life that we don't already know before we started. Nothing important is learned, it is simply remembered. Oversat står der at der intet er på livets vej, som vi ikke allerede vidste inden vi startede vores rejse. Vi lærer ikke noget vigtigt, men vi lærer at huske det. Vi genlærer med andre ord.  Den tænkte jeg en del over i går aftes! For er det i virkeligheden sådan, at vi alle instinktivt kender hemmeligheden ved livet, når vi starter vores rejse, for at fare vild og blive kastet ud i så mange oplevelser og hændelser, blive udsat for så mange krav og folk, som siger noget andet til os, end det der bor i vores hjerte, at vi på et tidspunkt mister orienteringen? Så fortsætter vi i blinde og gør det, som alle andre gør og tror, man skal gøre for at leve et godt og rigtigt liv. Rigtigt som i det gør alle andre. Rigtigt som i det var hvad min mor og far sagde, at jeg burde gøre, for sådan gjorde de jo! Det sad jeg dér i vintermørket ved stearinlysets skær og filosoferede over og pludselig hørte jeg et forsigtigt råb fra et sted i mit indre. En stemme så spæd som et ekko i skoven, men som efterhånden kom tættere på og lød mere og mere som min stemme. Ja! sagde den. Jeg tror faktisk det er sådan. Og jeg tænkte på dengang jeg var 10 år og ikke var et sekund i tvivl om, hvad den voksne Lene skulle i sit liv. Som vidste, hvad der gjorde hende glad og tændte hendes ild. En lille pige, som ikke var et sekund i tvivl. Men som, skal jeg love for, kom på helt andre tanker og for vild i en verden af krav og regler, sensitiv og åben som en uskrevet bog overfor påvirkninger og pludselig føjelig og ivrig efter at gøre, hvad andre sagde hun skulle. Lod sig rive med og kom langsomt men sikkert længere og længere væk fra den vej, hun altid havde vidst var hendes. Den vej, som i mange år har ligget gemt i et forseglet skrin på bunden af et mægtigt hav et sted nede i maven.

Og nu kommer det interessante ved den påstand! For ikke et sekund har været spild. Det var vist meningen, at jeg skulle fare vild, for ellers havde jeg jo slet ikke vidst, hvad jeg ved i dag! Hver eneste dag har været en dag i klasselokalet på livets skole, en skole, som aldrig slutter. Der kommer hele tiden nye lærere til. Nye oplevelser, som styrker eller gør en så sårbar, at man tror man brækker midt over. Går i stumper og stykker og aldrig bliver til et helt menneske igen. Som for altid kommer til at ligge dér midt i pytten af blod, sved og tårer og aldrig kan rejse sig igen og mærke glæden brede sig som morgenrøden på himlen en sommermorgen. Og er det ikke sådan for os alle sammen? Vi bliver revet væk fra vores vej med et eneste formål. At finde tilbage! At finde tilbage til der, hvor vi kom fra og på vejen tilbage genlærer vi alt det, vi egentlig godt vidste i forvejen, men som vi aldrig fik sat ord på, fordi vi på det tidspunkt ikke var parate til at give udtryk for det. Det var ikke klar til at blive født. Genfødt!

Nu begynder jeg rejsen tilbage, ja, jeg tror faktisk jeg har været på vej et stykke tid. Og den rejse er den mest vidunderlige rejse, jeg nogensinde kommer til at foretage mig. For som jeg bevæger mig i den retning, jeg fornemmer er den gode vej for mig, falder nogle brikker på plads og jeg forstår pludselig nogle ting. Ser, hvorfor noget skete. Eller i hvert fald hvad jeg lærte af det. Vi kan alle begive os ud på den rejse! Det er en bevægende rejse og man må gerne fælde tårer. Ligeså mange man vil! Men mest af alt tror jeg, at man kommer til at fryde sig, fordi man pludselig ser noget, der har været skjult bag tykke mure af tilsyneladende uvished og umodenhed. Så der vil også være en masse lettende latter. Glæde. Mod, fordi man tør gå tilbage og genlære alt det, man vidste i forvejen. Og nu ovenikøbet kan sætte ord på. Man kan kalde det for visdom! For eksempel. Kald det hvad du vil, men jeg bliver høj ved tanken. Så høj at jeg kan nå himlen! Sådan kan et par linjer i en bog inspirere. Blandt andet derfor elsker jeg bøger.

Er du enig i Zafóns ord, om at man gennem livet genlærer noget, man allerede vidste? Eller føles det helt anderledes i dit klasseværelse på livets skole?

11 kommentarer:

  1. Jeg er 100 procent helt enig.
    Vores hukommelsesevne er jo en meget latent størrelse, derfor er der jo lukket af for at kunne huske det vi allerede ved indeni.
    De ægte AHA oplevelser fjerner skel fra øjnene.
    Visdom er lige det rette ord - også i mit klasseværelse.

    SvarSlet
  2. Tak Lene.
    Endnu engang saetter du ord paa den proces, jeg er midt i. Samtidig beskriver du den vidunderlige rejse, man bl.a. gennem hypnoterapi kan foretage i det underbevidste sind. Her gemmer sig al den visdom og erfaring som er "glemt". Gennem hypnosen kommer du i kontakt med den viden, du netop nu har brug for at huske, saa du kan komme videre til naeste klasse.
    Rigtig god torsdag:-)

    SvarSlet
  3. Jeg tror også - og det er også den erfaring, som jeg har gjort mig - at vi kommer på afveje. Det er jo en del af det at lære og reflektere. Så af og til er vi så fyldt op af alt muligt, som ikke er "os selv". Bla. andres krav og forventninger til os, som du selv skriver. At vi gerne vil passe ind og høre til og går på kompromis med vores eget. Men det er en del af hverdagen og livet, og bare alt går op, inden det er for sent. At vi er tro mod os selv. Og det vi hver især skal.
    Og du er jo back on track! :-D
    Knus og god næstsidste dag i dette år :-)

    SvarSlet
  4. Jeg tror det er slik også, men samtidig er det en menig med alt, som du sier. Man tar noen avstikkere som føles meningsløse, men som gjør at man kommer rikere tilbake på den rette veien, for så å gå stødigere framover.
    Ha en flott dag, klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  5. Tankevækkende at læse, Lene - utroligt spændende! Jeg tror også, vi inderst inde har en stor visdom, der kan hentes frem på mange måder. Litteraturen er en stor gave! God torsdag til dig, klem!

    SvarSlet
  6. Ja nogen gange skal vi en stor omvej i vores liv for, at vende tilbage til udgangspunktet - mange af livets spørgsmål bærer vi selv svaret på :-)
    Ha en god og lærerig dag :-)

    SvarSlet
  7. livets skole er meget hard noen ganger.. dessverre.. og der er nog en mening ved det hele.. jeg klarer bare ikke se det.. ennu :)

    Jeg håber du får et Rigtig Godt Nyt År :)klem :))

    SvarSlet
  8. Det er en mening med alt som skjer, ting vi støter på, valg vi tar...du er heldig som fant tilbake til ditt valg..som har ligget i bunn:)
    Ha en fin kveld Lene, jeg kommer innom bloggen din imorgen og sier happy new year:))

    Klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  9. Jamen, helt sikkert. Jeg vidste allerede som lille pige, hvad jeg kunne lide at beskæftige mig med. Og - efter mange omveje, præcis som du skriver - i dag er det lige præcis dét, jeg foretager mig. Og jeg elsker det!!

    Jeg ønsker dig et godt og spændende og meget inspireret nytår! ;-)

    SvarSlet
  10. Jeg læste i en Marianne Willamson bog om en kunstner, jeg kan ikke huske navnet, måske Leonardo Da Vinchi, der fortalte at Gud har skabt alt i forvejen, vi mennesker hugger/skraller så bare det overskydende væk, så Guds skaberværk står tilbage.
    Dejligt indlæg Lene.
    God aften til dig og dine,

    SvarSlet
  11. Fantastisk pointe du giver videre her, Lene. Tak, pludselig faldt en masse brikker på rette plads mens jeg læste dit indlæg.
    Vil ønske dig et godt nytår, glæder mig utroligt meget til vi skal ses i det nye år.
    Knus og tak for du er:-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.