søndag den 19. december 2010

Julegavejagt og bronzemedalje


Det er søndag morgen og jeg er tidligt oppe. Denne søndag er ikke en af dem, hvor vi hænger over morgenkaffen og trækker tiden ud. Nej, den er dedikeret til de sidste julegaveindkøb, som det hele tiden har været planlagt. December, hundene og jeg er de første, som er stået op og vi kan konstatere, at kæresten stadig ligger i sengen og altså ikke er blevet kaldt ud til sneplovsarbejde. Der er nu heller ikke faldet mere sne i løbet af natten. Jeg kan tydeligt se hundenes potespor i sneen fra i går, som i øvrigt faldt i rigelige mængder. Der er nok nu! Behøver ikke mere! Men sørme om vejrudsigten ikke lover mere flødebolleskum fra himlen. Der er nogen, som har været rigtig søde og har en direkte linje til julemanden. Og som har ønsket sig hvid jul. Det er ikke mig. Jeg er ikke som Frøken Smilla. Godt nok har jeg fornemmelser, men må jeg med beklagelse erkende, at det ikke er for sne. Jeg er en sommerpige, som er landet midt i vinterland og prøver at finde hjem igen. Hjem til grønne enge, korngule marker i maj og blå himmel med hvide lammeskyer. Som læser sin litteratur i havestolen og får en sund kulør i ansigtet.
December ler af mig. "Sund kulør!? Den havde du da rigeligt af i går sidst på eftermiddagen. Da Norge lammetævede Danmark i EM håndbold og gik videre til finalen, mens Danmark måtte slikke sine sår og indse, at I bare ikke var gode nok! Du lignede en kogt krebs!". Hendes latter dunker gennem morgenmørket og ruller ind over mig som en lavine, der kun kan få mig med. Jeg ler også.
"Ja December. Jeg går op i det, når jeg ser håndbold. Og jeg havde gerne set Danmark vinde over Norge. Jeg visualiserede og prøvede at overtale Universet til at give os sejren. Jeg så den for mig. Mærkede dens sødme som solmodne kirsebær. Og lige fedt hjalp det!"
"Måske har en eller to nordmænd visuliseret bedre end du"! December griner videre. "Men du tog det pænt. Og i dag vinder Danmark selvfølgelig bronze og det er flot taget i betragtning, at I har et helt nyt og lidt umodent hold, som slet ikke havde troet, at de ville komme så langt"!
Men jeg gider ikke tale håndbold lige nu. Selvfølgelig vinder Danmark bronze tænker jeg. Det ville være en fin oprejsning. Men inden håndboldskampen og inden jeg igen pådrager mig en sund kulør og naturlig kropsvarme, fordi jeg ikke kan sidde stille, men hopper i sofaen som en kænguru i brunst, så skal vi altså ud og købe de sidste julegaver, kæresten og jeg. Afsted det går i bondebilen og turen går til Roskilde. Det har kæresten bestemt! Han er ligeglad med vejret; når bare han ikke skal ud med sneploven, så kører han gerne gennem snestorm, driver og glatte veje. Han kan vist lide det! Og jeg er helst medpassager i sådanne vejrforhold, må jeg med skam indrømme. Og synes, at bondebilen med 4-hjulstræk og en stærk mand ved rattet er lidt mere betryggende end James og jeg på glatis. Selvom vi er godt team, skal jeg tilføje, og selvom jeg er stolt og glad over James, min gamle Toyota, som altid bare starter og ruller derud af. Min gode bil!
"Der er ikke noget som en stærk mand"! December nikker. Kvindekamp og selvstændighed til trods, så er der tidspunkter, hvor en kvinde godt kan lide at en mand tager over. Værsgo! Vær en mand!" :D
Vi ler lidt mere, drikker morgenkaffe og sludrer, mens mørket boltrer sig. Det bliver jo først lyst kl. 8 og jeg er tidligt oppe. Klar til dagen, julegavejagt og bronzemedalje. Klar til at ønske Norge tillykke med EM guldet, for det fortjener de.

Ha' en dejlig søndag. Det fortjener du! Vær god mod dig selv og andre. Også mod de søde nordmænd og kvinder, selvom de bankede os i håndbold! ;)

14 kommentarer:

  1. Også en dejlig søndag til dig. Jeg skal ud at lege i sneen i dag, jeg har så godt af det... :)
    Og jeg skal nok være sød mod min elskede, norske veninde :)

    SvarSlet
  2. Mette, det er lige netop det, der er det skønne: Når man kan lege i det. Jeg nyder også sneen, når jeg bare kan boltre mig. Har lige været ude og gå en dejlig tur med hver hund i pigsko! ;) God skitur!

    SvarSlet
  3. Jeg håber den stærke mand og du, får de sidste indkøb i hus. Roskilde er en dejlig by og nu bor min YngsteDatter dér :-)

    SvarSlet
  4. Håber du får en rigtig dejlig søndag og når at få købt gaverne :) Ja jeg tror også DK får bronze - det er nu meget flot synes jeg :) God 4. søndag i advent. Knus

    SvarSlet
  5. God tur til Roskilde og julegaveindkøb. Er selv på vej ud på de snedækkede veje og juleindkøb. Som samtidig er starten! Ja, det sker altid i sidste øjeblik. Men der er jo laanng tid til juleaften! ;-D
    God dag til dig..... Og du har allerede været forbi mig. Det er dejligt at starte dagen med. :-)
    Knus :-)

    SvarSlet
  6. En sterk mann med 4-hjulstrekk må da være perfekt en kald desembermorgen:)) Som frakter deg trygt rundt på julehandel:) Håper du kommer i mål med gavene idag.
    Så norge slo danmark i håndball....jeg følger ikke med.....bronze er bra det å!!
    Ha en fin 4.søndag, klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  7. God gave jagt, du er nok ikke den eneste der har den plan.

    SvarSlet
  8. En herlig søndag til dig med gaveindkøb. Håber du alle gaverne med hjem.
    Knus

    SvarSlet
  9. Fikk så vidt med meg kampen, men er ikke så interessert, må jeg innrømme:)
    Må bare si at av og til er det godt at mannen tar styringen:O)
    Kos deg å tur, her er det minus 12 grader og det skal bli kaldere...brrr....lengter til hagestolen selv:)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  10. Rigtig god søndag og god gavejagt, Megan! Her er vi fuldstændig sportsblinde og vidste ikke engang, at der var en vigtig kamp ;)
    Klem!

    SvarSlet
  11. Håper gavejakten gikk bra i dag, og at du har att en nydelig dag!
    Her er det bare avslapping som gjelder!
    Klem fra Lunalu

    SvarSlet
  12. Håndbold interesserer mig ikke ret meget, men under en hospitalsindlæggelse var Danmark med ved EM. Vi oppegående fulgte med i en skæbnekamp for Danmark - har lykke glemt mod hvem. Pludselig drønnede en sygeplejerske ind: "HVORDAN STÅR DET???" Med næsten gråd i stemme svarede jeg: "Ad H. til Danmark er bagud med 8!" - Et kort øjeblik var hun tæt på hjertestop, men de andres latter var en glimrende beroligende medicin - Danmark vandt for resten...

    SvarSlet
  13. Ja Lene, bag enhver poetisk kvinde står en stærk mand, men Rumænien var alligevel for stor en mundfuld også, så vi må tage til takke med fjerdepladsen, nå der var mange der ville havde solgt meget for den fjerdeplads før mesterskabet gik i gang, så det er vel ikke så ringe alligevel.
    God Søndag aften til dig og dine, og klem herfra.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.