lørdag den 18. december 2010

En hjælpende hånd


Lørdag morgen og landskabet ligner et eventyrland. Smukt ser det ud med den bidende frost og de tunge sneklatter i træer og buske. Magiske frostkorn har lagt sig til rette, små iskrystaller i det hvideste hvide. Stilheden er overdøvende. Sneen har lagt låg på alle lyde, dæmpet alt, der kunne minde om stress og julejag. Bliv her, hvisker hun med sin syngende, frostklare stemme. Bliv her og slap af!
Men nu er det jo sådan, at kæresten og jeg som altid har valgt at udskyde vores juleindkøb til noget nær sidste øjeblik. Denne weekend skal det være! Denne weekend må det nødvendigvis være, eftersom det er den sidste inden jul. Frost, sne og sandsynligvis glatte veje til trods må vi ud og gøre det, som vi har planlagt. Og ja, så har jeg også lige en bil, der står i Sorø, eftersom jeg blev hentet af kæresten fra julefrokost i går. Den skal vel hjem til matriklen? Stakkels James i frost og sne, ensom og forladt på en øde parkeringsplads bag firmaets bygninger. Kunne du dog bare selv køre hjem, James min egen. Men han har brug for min hjælp!
Jeg fik også brug for hjælp på vej til arbejde i går. Jeg fik gjort bilen fri for sne og is og begav mig afsted gennem tågen. Og tåget var det, skal jeg da lige love for. Jeg kunne ikke se en hånd for mig. Alt var mælkehvidt og uigennemsigtigt. Men, tænkte jeg frejdigt, jeg skal bare ud til hovedvejen, ind igennem Ringsted by og så ud på landevejen mod Sorø. Så er jeg på vej. Det viste sig bare, at vejen herude med den gode, velanlagte sne var den bedste at køre på. Da jeg ramte Ringsted, var det på en skøjtebane der lagde op til skøjteløb efter alle kunstens regler. Men der var ingen sød skøjtemusik og yndige skøjteprinsesser på isen; der var kaos! Bilerne sneglede sig afsted. Dem på sommerdæk (der er skam stadig nogen!) var prisgivet. De dansede salsa fra side til side og jeg var på et tidspunkt afskyelig tæt på at blive ramt af en dansende Fiat Punto. Jeg slap med skrækken og føreren af bilen fik styr på sit køretøj. Så holdt vi stille. Og så kørte vi. Det vil sige, dem foran mig kørte. Jeg kom ingen steder. James blev, hvor han var, hjulene kørte rundt og rundt på islaget og køen bag mig voksede. Der var ingenting at gøre. 1 gear. 2 gear. Jeg sad bare der og kæmpede forgæves for at få vejgreb, så jeg kunne komme videre, mens jeg tænkte på, at nu trænger jeg sørme til en velgørende engel, som hjælper mig videre. Min bøn blev hørt. Pludselig så jeg en sort skikkelse i snestormen bag min bil og mærkede det kærlige skub, der fik mig ud af mit ishul. Jeg kørte igen. Jeg rullede vinduet ned og råbte tak ud i snekaos og vintermørke. Tak til dig, som forstod at jeg havde brug for en hjælpende hånd!
Det fik mig til at tænke på vigtigheden af, at vi hjælper hinanden i hverdagen - og i trafikken! Nogle gange er et lille skub alt der skal til. Så kommer vi videre! En kærlig hånd, et smil, assistance, når det brænder på. Hold tilbage for ham eller hende, der ikke kan komme ud fra sidevejen, fordi trafikken er tæt. Skub bagpå, hvis der er en, ligesom mig, der ikke kan få vejgreb efter at holdt stille i is og sne. Hold døren for Fru Jensen, som kommer dér med alle sine indkøbsposer og er ved at få overbalance. Gør en forskel! Nogle gange har en lille forskel stor betydning! Større end man aner.

God lørdag! Vi skal ud i det, skal vi. Mens sneen falder i store snefnug, der vil gøre ethvert julekort misundelig.

12 kommentarer:

  1. Det er SÅ vildt - med al den sne?! Og fantastisk med en engels hjælpende hånd, bare sådan af sig selv. Vi husker det - og er taknemmelige. Tænk hvis vi alle jævnligt havde den slags oplevelser - og gav den videre? Pas på jer selv i sne og juleshopping ;o)

    SvarSlet
  2. Det gør så meget ved os selv at give og modtage en hjælpende hånd og et smil oveni.

    God lørdag til dig ♥

    SvarSlet
  3. Et smil kan også gøre en verden til forskel! Dejlig lørdag til dig.

    SvarSlet
  4. Godmorgen, Megan, ja det er helt vildt med trafikken i disse dage. Jeg så en bil snurre rundt foran mig, og det skyldtes sikkert sommerdæk. Gid alle ville forstå, hvor vigtigt det er med vinterdæk.
    God juleindkøbgsdag, klem :-)

    SvarSlet
  5. Fint indlæg. Og hvor har du ret omkring hjælpsomhed. anjoe og jeg pudser vore glorier for vi praktiserer den i vid udstrækning. Eks: I supermarkedskøen står jeg med en temmelig fyldt indkøbsvogn. Bag mig står et ældre ægtepar med to tre varer. "Smut I bare foran!" - "I 1000 tak!" - "I behøver såmænd ikke at takke. I kan bare betale for mig til gengæld!" STORT GRIN, som breder sig bag ud i køen. Og det er jo ikke så ringe endda!

    SvarSlet
  6. Ja.. er det ikke jule eventyrligt..
    Hjælpsomhed, taknemmlighed, og kærligehed er julens sande budskab.. At elske er at give..

    SvarSlet
  7. Det er så vigtigt at vi skaber stemning derude, positiv stemning, det udvikler sig stille og roligt til begejstring, og en dejlig varm vibration, som ikke kan undgå at smitte andre, dejligt at læse at du er ved at være færdig med at julehandle Lene.
    God Lørdag til dig og dine og klem herfra Odense.

    SvarSlet
  8. Nemlig. At kunne se ud over sin egen næsetip gør hele forskellen :-).

    SvarSlet
  9. Sommerdekk?? Himmel og hav...det er jo galskap!! Enda bra du kom vel fram. Ja stakkars James, håper du får ham vel hjem i dag. Å gi en hjelpende hånd, koster ingenting, å gi et lite puff...som du sier, det skal ikke mye til:)
    Lykke til med shoppingen, klem fra meg:)

    SvarSlet
  10. Nemlig - et velment og anstændigt skub. Det er nogen gange alt der skal til. For at få ting til at ske. Også selv om det "kun" er en bil, som sidder fast på den isede vejbane...
    Knus og god lørdag
    Katrine
    PS. Og tusind tak for din dejlige og lange kommentar "hjemme" hos mig... :-D Det var lige hvad jeg havde brug for.

    SvarSlet
  11. Heldigvis finnes det mange hverdagsengler der ute, som bidrar til at dagen blir bra for noen og enhver :-) Håper dere kommer i mål med julehandelen deres i dag :-D

    Ha det fint og klem fra Siv

    SvarSlet
  12. Jeg blev helt rørt af at læse om dit lille skub. Verden er altså endnu ikke helt af lave. Mennesker er der stadig for hinanden. Dejligt!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.