fredag den 17. december 2010

Din egen engel


Jeg er vågnet op til et sandt frost og snelandskab. Vinteren har strammet sit greb, nævnerne er knyttede og han er klar til at stå imod mange måneder endnu. Sådan tænker jeg, for nu har vi haft vintervejr i snart en måned og den er kun lige begyndt, vinteren. Væn dig til det, kvinde! Kæresten er draget på job med sneploven og det betyder jo så, at han ikke kan køre mig på arbejde, som vi ellers havde aftalt. Jeg skal nemlig til julefrokost i eftermiddag og så havde det j været rart med en lille taxiordning. Men, sneen og frosten er ligeglad og sneplovmandschefen har brug for sit mandskab. Jeg klæder mig fornuftigt på og drager afsted! Besluttede mig allerede i går for, at jeg havde det godt nok til igen at bevæge mig ud i verden. Også selvom den bog, jeg nu er startet på er vældig god og fængende. Den drager mig og jeg vil have mere. "The Angel's Game" af Carlos Ruiz Zafón. Og ja, nu læser jeg sørme en spansk bog på engelsk! Hvad skal det ikke ende med?
December smiler bare. Hun holder fast ved sit løfte om hvid jul og jeg skal tilføje, at det ikke var et af ønskerne på min liste. Men der er jo andre i verden end mig! Der findes en masse dejlige mennesker udenfor pensionatets vægge og havelågen. Nede af vejen og ud mod hovedvejen, hvor lyset fra bilerne rammer snefnuggene og giver dem magiske egenskaber. Smukt ser det ud, når lyset kommer og endnu mere hvis solen skinner og himlen er blå. Måske er det sådan, alle dem, som har ønsket hvid jul, forestiller sig det?
Jeg ved ikke, hvad jeg har forestillet mig. Hvid jul eller ej, jeg glæder mig bare til at komme videre nu. Videre mod det, jeg drømmer om. Prøve at give det form. Lege med ord, som en kunstmaler leger med farver og pludselig ser et motiv midt i alle de tilsyneladende tilfældige penselstrøg. Og finde en vej, som er min og som både giver mig glæde og en indtægt!
Det skulle vel være muligt! December er kæk lige fra morgenstunden og den fødte optimist. Intet er umuligt, for den, der bærer viljen i hjertet! Og har lyst og glæde som sin følgesvend, tilføjer hun med kaffekoppen tæt på læberne, der er fyldige og rødmalede som det blødeste julehjerte. Hun ser altid godt ud, selvom hun ikke gør noget særligt for det. Ja altså bortset fra læbestiften og så den dér parfume, der smyger sig omkring hende som en symfoni af Bach. Hun skaber sød musik og stemning her på pensionatet, også selvom jeg ikke helt har styr på julerierne endnu. Jeg tager den med ro. Men englen er skam kommet frem! Og jeg synes pludselig, at hun er mere alsidig end bare en decemberting, så nu får hun lov at blive fremme. Hvem har ikke brug for en engel sådan lige indenfor rækkevidde?
Du er din egen engel! Hun peger på mig. Tænk på det hver eneste dag. Se på dig selv med mildhed, kærlighed og tilgivelse. Giv dig selv lov til at være glad. Lov til at lege. Og giv din glæde videre til dem, du møder på din vej. Vær gavmild! Ikke kun i min måned, tilføjer hun og ser pludselig lidt mere alvorlig ud. Julen er glædernes fest, hjerternes ... men hvad så til januar? Næh, lad englen blive fremme, se hende i øjnene hver eneste dag og tro på det gode. Den tro får planter til at spire og gro. Den får engle - og mennesker - til at synge. Lave smuk musik. Skrive fine og velkomponerede ord. Den tro er som det varmeste, kærligste knus og det skal du give videre hver eneste dag. Først til dig selv. Siden til andre!
Tak December! Det var en smuk tale på en snetyk fredag! Jeg ler og føler mig pludselig lidt lettere. Lidt gladere. På med vanten og ud og gøre bilen ren. Ud i verden og spred glæde. Tro på, at det kan lade sig gøre, det vi går og drømmer om. Hvis vi bærer viljen i hjertet og hjælper hinanden!

Se det var et rigtigt juleeventyr! Jeg tror sørme, jeg er ved at komme i stemning! Glædelig fredag - og smil! :D

Billedet er lånt på viekaergaard.dk

6 kommentarer:

  1. Synes bestemt den engel skal være fremme hele året.
    Engle er ikke (kun) en julesag.
    Jeg har engle mange steder i mit hjem- hele året.
    At være min egen engel....Whauv !
    God fest !

    SvarSlet
  2. I dag tidlig våknet jeg også opp til snødekt landskap og -8 grader. Jeg synes vinteren har vart lenge i år, og så er den jo så vidt begynt.
    Islagte veier ble ikke mindre glatte i dag med tynt snølag oppå. Jeg må nok få tak i de piggskoene.

    Vi også er glad i engler. 3 av dem står i alle fall framme hele året.

    Ha en fin week-end og kos deg på julefrokosten.

    SvarSlet
  3. Jeg håber at du har haft en rigtig god julefrokost Lene, og man kan alt hvad man vil, ønsk løs og tillad ønskerne at komme til dig, intet er for stort at ønske, så bare kom i gang Lene, men vær specific i dine ønsker og lad være med at tænke på økonomi, det kommer når du har behov for det.
    God weekend og varme klem herfra.

    SvarSlet
  4. Det var sannelig en engel som kan være fram hele året til glede og inspirasjon;)
    Jeg må pyntes til nok en kveld ute, kunne tenkt meg å bare sitte inne å slappe av foran peisen, men jeg får skjerpe meg å være litt selskapelig i kveld også;)
    Ha ei flott helg og klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  5. La engelen bli helårspynt..så kan den minne deg på å være din egen engel, nydelig:)
    Du hadde litt av en tur til jobb skjønner jeg. Dere bruker vel ikke piggdekk i DK?
    Bra kjæresten drar på jobb tross alt. Plogmannskap er min beste venn i slikt vær:)) uten de, hadde vi ikke hatt åpne veier her.
    Men nå er det fredag kveld, kos deg....og nyt kvelden. 1 uke igjen....
    Klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  6. @Havfruen:Nej, vi bruger ikke pigdæk i Danmark, desværre, det kunne jeg - og mange andre - bestemt godt bruge her i disse dage! :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.