fredag den 10. december 2010

Det uventede ...


Fredag er ankommet uden stor ståhej ledsaget af Vincents stjerner. Der er smukt derude i den knitrende sne. Selvom det stadig er mørkt, kan man se aftegnelser af himlen og de skyer, der danser morgendans i timen mellem mørket og lyset. En lang time godt nok. En af dem, som varer to. Men danser, det gør de. De er dog ikke mange nok til at dække pladsen, så der er pletter af bar himmel som med lidt god fantasi godt kunne virke blå.
Det var en god dag i går. Jeg nød de fine kommentarer på mit blogindlæg, som endte med at handle om at øve sig på at blive bedre til at være sig selv. En lang sætning og vel heller ikke det nemmeste i hele verden. Men det er anstrengelserne værd. Det er såmænd den vigtigste rejse, man kan tage i sit liv og en rejse, jeg synes man bør begive sig ud på. For hvor bliver man dog velsignet, når man begynder at opdage, eller genopdage, glæden ved at være den, man er. Stifinneren blev inspireret og skrev et blogindlæg, som igen inspirerede mig. Jeg har nu bestilt en bog om at danse med livet. Selvom jeg synes valsen går vældig godt nu og jeg kan høre sød musik i mange af døgnets timer, så kan jeg jo sagtens blive endnu bedre til det. Ja, der er mange ting, jeg slet ikke ved om mig selv endnu. Forvent det uventede! Det tror jeg, der er må være en klog kvinde (eller mand), som har sagt. Og ellers har jeg lige gjort det!
Jeg havde en god samtale med min hollandske kollega over frokostbordet. Det er sjældent, vi sidder dér alene, men det gjorde vi i går og når det sker, så taler vi ofte om det lidt mere alternative. Spirituelle. Han spurgte mig, hvad jeg nu har af planer og jeg fortalte om det, jeg ved, og så om alt det, jeg gerne vil tiltrække. Kernen i det, jeg gerne vil lave og så det, som følger med, men som jeg ikke aner noget om endnu. Det fik ham til at tænke på engang, hvor han havde måtte opgive alt i sit liv. Praktisk talt. Han var blevet skilt. Havde mistet sin bolig. Og sit job sågar. Han boede på et kontor og var på kontanthjælp. Ja, en dygtig mand, som var nede og bunde den. Det kan ske for selv den bedste! Af kringlede veje, ved tilfældigheder og gennem uventende menneskemøder og fra-mund-til-mund endte han med en bog af Shirley McLaine. Ja, min gode ven Shirley! ;) Og det var den, der handler om hendes tur på Caminoen. Min kollega læser ellers sjældent bøger, men nu var der altså flere mennesker, som havde foreslået at han læste den, så det gjorde han og blev fanget. Og da han havde læst den færdig, vidste han lige hvad han skulle! Han skulle gå på Caminoen! Han købte flybillet, vandrestøvler og rygsæk og gjorde det.
Historien er selvfølgelig meget længere og jeg fik slet ikke den hele, for vi har altså kun en halv times frokost. Men det er en god historie. Den handler om uventede oplevelser. Om at møde mennesker, som man tilsynelandende render ind i ved et tilfælde, men som ved noget og som giver det videre. Noget, man har brug for at vide. Noget, som oplyser og giver en dybere forståelse af meningen med livet og den retning, man skal skal gå. Tilfældigheder, som min kollega og jeg er helt enige om, slet ikke er tilfældige.
Det handler om at turde give slip, sagde han til mig, min gode kollega. Og pludselig tænkte jeg, at jeg kommer til at savne ham. Savne ham, fordi han har oplevet så meget, jeg godt kunne tænke mig at høre endnu mere om. Han ved noget. Af og til fortæller han mig nogle små guldkorn, som en guru i Indien har sagt til ham. Ja, dér har han også været! Og de ord bundfælder sig hos mig. Tak, siger jeg og går og tænker over dem. Og pludselig bor de i mig. De er flyttet ind og blevet en del af det, jeg tror på og den jeg er.
Men jeg skal videre. Det er fredag og om 1,5 uge siger jeg farvel, og begiver mig ned af den der vej, hvor man skal forvente det uventede. Være åben og modtagelig. Turde give slip! Og hvis du spørger, om jeg er bange, så er svaret nej. Ikke mere! Det har jeg været. Jeg har i hvert fald været i oprør og været ved at drukne i tankehavet mellem skal og skal-ikke. Men jeg kan se en kyst i horisonten nu og den sejler jeg imod. Går i land og træder ind på "Unexpected Road", mens jeg mumler mine allerinderligste ønsker og tager de første skridt i det nye land ...

Men først fredag! Ha' en dejlig en! :)

14 kommentarer:

  1. Kæreste Lene
    Hver dag læser jeg dine ord med glæde og eftertanker. Jeg står selv midt i mit vadested, og jeg er nu begyndt at holde af det. Men det var nødvendigt først at lukke nogle døre, og det har jeg nu gjort. Nu kan jeg se fremad og gå ud af The Unexpected Road. Rigtig god fredag:-)

    SvarSlet
  2. Som Ravheksen, læser jeg dine ord hver eneste dag. Du får mig til at tænke( ja, her tidligt om morgenen :-) )og huske på at livet er fuld af muligheder og nye veje- tak.

    SvarSlet
  3. Godmorgen Lene, sikke en spændende kollega, du har - jeg håber I kan holde forbindelsen. Bogen du fortæller om, har også gjort et stort indtryk på mig. Og nu sluger jeg Camino-vandringen med Bertelsen hver dag ...
    Ha' en dejlig fredag, klem :-)

    SvarSlet
  4. God morgen, Lene, og takk for hyggelige ord. Det setter jeg stor pris på. :)

    Moro at du nevner Caminoen. Jeg har flere bøker om den her hjemme, men har ikke lest den av Sirley Mclaine. Vi er jo flinke til å rydde til jul. En slik pilgrimstur er kanskje en form for "indre rydding", noe vi alle trenger i ny og ne.

    Ha en fin week-end!

    SvarSlet
  5. Hei Lene
    Takk for fin lesning. jeg får ikke fulgt så godt med i blogglandia for tiden, da jeg har mer enn nok å gjøre.
    Men jeg følger deg gjerne på din forunderlige reise mot The unexspected. Så deilig å vite at fremtiden ligger foran deg, og at bare fine ting kan hende. Ja, for det gjør det jo!
    ha en deilig weekend! Knus

    SvarSlet
  6. Dybt, dybt inspirerende. Læser dit indlæg, og over til kommentarerne på forrige indlæg og videre ud på de indlæg du linker til.
    TAK fordi du deler dine ord og tanker og at du tør vælge din vej. Stærkt! :-)

    SvarSlet
  7. som du sikkert forstår, står jeg ved en korsvej.. jeg skal bare samle mod til at velge.. og lige nu mangler jeg..

    rigtig god fredag til dig :)

    SvarSlet
  8. Tak for kloge ord og tanker...
    I tankehavet mellem skal og skal ikke....det er lige præcis der, det sker. Ofte er det uudholdeligt at være der, men med tiden erfarer vi - så klog er jeg blevet - at det er nødvendigt at være der en tid, for at kunne træffe den helt rigtige beslutning. Uden sammenligning.....og alligevel....det er lidt ligesom rengøring. Det er nødvendigt og så kan man ligeså godt nyde processen :0)
    God weekend

    SvarSlet
  9. Som altid en dejlig magisk fortælling fra din hånd Lene, du kan det, der er brug for det, hvad venter du på?
    Kast dig ud i det Lene, kan du ikke bunde, flyder du bare med strømmen og går i land der hvor den fører dig hen.
    God dag Lene og varme klem herfra Odense.

    SvarSlet
  10. Det er en bog af Shirley *S* som jeg ikke har læst - dejligt med noget godt til gode... og så Bertelsen. Kom pludselig til at tænke på om bloggen her er en slags "morgensider" i Julia Cameron-forstand? Bare nysgerrig... ;o)

    SvarSlet
  11. Din gode kollega er jeg helt sikker på, at du kommer til å ha fortsatt kontakt med!! Dere har så mye å snakke med hverandre om, da holder man kontakt:) Han har hatt tøffe valg og berget godt! Det er bra.
    Ha en fin kveld Lene, klem fra meg:)

    SvarSlet
  12. Hvor dejligt at høre Don McLean igen; jeg har hans plade og har haft den i mange år, så jeg kan den udenad - men alligevel: Den er lige god hver gang....

    Hvor bliver det spændende med din nye tilværelse - jeg ønsker dig al mulig held og lykke med den. Det skal nok blive godt!!! :-)

    SvarSlet
  13. Rina, du spørger om min blog er en slags "morgensider" i Julia Cameron forstand og det er de vel egentlig! Jeg kender godt hendes bog og har tidligere praktiseret morgensider i en bog, hvor jeg skrev i hånden. Det var også godt! Men bloggen, ja, jeg forsøger at skrive hver eneste morgen og "skal" skrive noget og det gør underværker. Det tager mig steder hen, jeg ikke havde drømt om at komme. Jo, måske i det ubevidste! ;) Så ja ... og nej. Det er mange ting. Men også det :D

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.