tirsdag den 14. december 2010

Den dér julestemning


Det samme sker hvert år. Jeg lægger fint ud. Finder mine 3 yndlingsnisser frem og får dem sat lige dér, hvor de fryder og pynter. Det er sådan nogle herlige nogle, som jeg kommer i godt humør af. De har lange slaskeben og et drilsk men kærligt smil om munden. Og der er en engel af keramik i en blå kjole. Hun skal også frem. Kæresten synes hun er direkte grim, men det må man ikke sige om en engel. Det passer i øvrigt ikke! Hun er smuk i mine øjne. Buttet, venlig og klog hele vejen frem til nytår. De små lyskæder med hvide og røde lys danner tilsammen et hjerte i mørket. Sådan har jeg valgt at hænge dem op. Det virker smukt og meget symbolsk. Kalenderlyset får jeg hvert eneste år af min mor. Det er en tradition. Hver aften brænder jeg endnu en dato af, mens vi hygger.

Og hvad så? Nu nærmer vi os, dér er 10 dage til jul, men der er ikke kommet mere julepynt frem. Har jeg ikke mere? Jo, det har jeg da vist nok, men jeg gider faktisk ikke kigge i kasserne. December mener, at der er nissemangel og måske har hun ret? Lidt men godt, siger jeg. Mere, siger hun, meget mere! Vi er vist ikke helt enige. Nu er jeg begyndt at lede efter julestemningen i alle krogene. Og jeg gransker mig selv for at finde den frem. Hver eneste morgen synger jeg engelske julesange sammen med Annie Lennox i bilen på vej til arbejde. De er store og gode og jeg nyder at træne min stemme sammen med en af mine favoritsangerinder. Big time! Den får ikke får lidt, mens jeg kører af landevejen og ser morgenen stå op. December lys i træer og vinduer. Ganske hyggeligt.

Men julestemningen? Hvordan skal den mon føles? Er den gemt i stroferne af julesangene, salmerne eller i Annies smukke stemme? Gemt i julelysene, kæderne eller bag nissernes drilske smil? Måske indfinder den sig først den 24. december, hvor jeg kører nordpå for at fejre juleaften med min familie? Eller den kommende weekend, hvor kæresten og jeg tager på julegaveindkøb? Det gør vi altid i noget nær sidste øjeblik. Måske er det derfor? Jeg skulle nok starte lidt før. Men skulle og burde … det har jeg hørt at man helst skal glemme alt om. Så det gør jeg! Og jul skal det såmænd nok blive – også her på pensionatet!

10 kommentarer:

  1. Ja julen kommer uansett Lene:) Ikke trenger du stresse heller...det er som du skriver, 10 dager igjen! Julestemning har vel lite med nisser å gjøre...du har hatt så mye annet å tenke på, men regner med stemningen kommer sigende etter hvert. Du får vel lyst til å pynte mere neste jul...når du er på plass i nytt hus. Gamle og kjære ting er alltid godt å finne fram. Regner med engelen din er vakker og ikke "grim":))
    Ha en fin dag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Julestemning? Det er forskjellig fra person til person. Og julehøytiden har blitt mer et julehysteri spør du meg! :) Slapp av og tenn lys og syng julesanger sammen med Annie så blir det jul med goooo julestemning! Slik jeg ser det er julestemning det å kunne slappe av, ta seg et avbrekk i hverdagen...Og dele litt kjærlighet... Og julen? Den kommer! :)

    Ha en fiiiin dag kjære Lene!

    Klem

    SvarSlet
  3. Der skal nok komme julestemning. Her står kasserne også uåbnede, gaverne er ikke købt og jeg kan ikke finde ud af hvorfor jeg ikke orker at åbne de kasser :-)
    Når julen kommer, så kommer den, og det er det vigtigste.

    SvarSlet
  4. Julestemning.... deilig varm følelse - men det er nok forskjellig fra person til person.
    Jeg har alltid vært glad i jula, selv før jeg fikk barn. Og julefølsensen kommer krypende fra midten av november - når jeg begynner med litt julepuslerier!!!
    Julemusikken endrer seg fra litt ujulete og ikke så høytidelig, for så å ende opp med litt barnslige julesanger rett før jul... hihi
    Dufter og masse tente lys, bake pepperkake og pakke inn gaver... alt dette gir julestemning fra meg.
    Ikke stress, kanskje du har det så travelt med å prate med fru Desember, at du bare glemmer å stoppe opp og kjenne etter...!
    Sender deg masse snø, pepperkakedufter og en stor klem fylt med julestemning!
    Lunalu

    SvarSlet
  5. Julestemningen kommer nok til slutt og helt plutselig :-) Er sikker på at du vet det fra tidligere år også ;-) Gleder meg til julematen jeg, og ribba er allerede kjøp inn (surkål og rødkål også) - du hadde vel en forsmak i dag du :-D

    Ha en fin kveld og kos deg mens kalenderlyset brenner - klem Siv

    SvarSlet
  6. Ja julestemningen skal nok indfinde sig. En smule julepynt kan også gøre det synes jeg. Jeg glæder mig til at være sammen med familien i julen :) Knus og god aften :)

    SvarSlet
  7. Jeg tror nok stemningen kommer i pensjonatet, det har ingen hast;)
    Her er det pyntet, men det er kanskje ikke der stemningen ligger, den kommer nok hit først når vi er samlet på julaften;)
    Kos deg med Desember i hus, klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  8. Det gør ikke noget, at engle er mindre pæne. De har alle et godt hjerte :-)
    Det lyder hyggeligt med de ting, du har fundet frem at julepynte med. Jeg siger også lidt men godt.

    Der er flere dejlige ting i juletræskassen, som man burde tage frem. Chancen for at se dem er der jo først om et år igen. Men lys er det vigtigste her i den mørke tid - og dem har vi masser af :)

    Julestemningen finder du i duften af gran og i hjemmebagte pebernødder og ingefærkager :-)

    Mange klem til dig og dine piger :)

    SvarSlet
  9. Det er sant. Jul blir det uansett.

    Vi har vært ute på julegaveinnkjøp i ettermiddag. Etterpå var vi på en av byens beste biffrestauranter med gode venner. Nå er det deilig å bare slenge i sofaen.

    Ha en fin kveld!

    SvarSlet
  10. Jeg synes, at det skifter. Nogle år er jeg håbløst bagud, sådan har det været i en del år, og lige i år har jeg med nogle ting været i rigtig god tid. Men så har jeg opdaget, at når jeg er i god tid, kan jeg ikke opretholde denne juleiver hele tiden. Så julerierne og julestemningen dykker lidt, men lige pt. er den så på vej op igen. Allerede på fredag går jeg på juleferie. Lidt tidligt hvis du spørger mig, for der er lang tid til juleaften. Men sån er det. Mon ikke dine nisser langsomt kommer kravlede frem fra kassen? ;-) Ellers sæt en af de der lettere tåbelige amerikanske julefilm på. Jeg ved ikke, hvad det er, men de virker på mig.
    Knus :-D

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.