onsdag den 1. december 2010

Dejlige December

Hej min ven! December kommer stormende ind i stuen og giver mig et bamseknus. Sådan må det næsten beskrives. Hun trykker mig ind til sig og nulrer mig i håret. Godeste dig, der var du jo! Hun stråler som en julestjerne og det er jo egentlig meget passende i de her tider. December er kommet!
Hun skænker kaffe i kruset og sætter sig sammen  med mig i sofaen. Vi må lige have en hyggestund, inden den mere alvorlige del af dagen kalder. Arbejdet altså. Hun nikker. Er du sikker på du skal afsted? Kan vi ikke bare blive her? Bare os to? Vi har meget, vi skal have fulgt op på. Talt om. Jeg skal da lige høre, hvad du har gang i, men ligegyldigt hvad det er, så er jeg stolt af dig!
Jeg får ikke et ord indført,men det gør ikke noget. December er kommet og det føles fornøjeligt lettende. Nu kan jeg finde nisserne frem og den engel, som kæresten synes er så grim. Men jeg elsker hende og hun har sin højtidsplads her. Ellers er jeg ikke til det store julepynteri. Jeg har mine små kæder med stjerner. En rød og en blå. Og fyrfadsstager med hjerter og stjerner, som kaster julelys og hygge i moderate mængder. Selvom jeg på mange måder er en mester i overdrivelser, er jeg sjovt nok mere beskeden, når det drejer sig om julepynt. Men lidt skal der til. Lidt og godt!
Sig mig engang ... December afbryder mine tanker og smiler stort. Er du sikker på at vi er i Danmark? Er det her pensionatet midt på Sjælland? Er jeg gået rigtigt i nattens mulm og mørke? Jeg troede en overgang at jeg var ankommet til Nordpolen! Sne og is så langt øjet rækker. Minus 15 grader og en gennemtrængende kulde, så jeg aldrig har kendt mage!
Det er skam Danmark, svarer jeg. Den er god nok! Og det er koldt. Jeg knuselsker mine Icebugs og de herlige skihandsker, jeg købte sidste år. Jeg drømmer om den varme stue og den gode bog, jeg læser, når jeg færdes derude. Jeg har lyst til at putte mig under tæpper og dyner, drikke varm hyldebærsaft til det løber over og synge salmer, mens jeg kigger ud. For det ser flot ud. Men det er bidende koldt! Så ja, nordpolsagtige tilstande, det har vi.
Jeg ved godt, at man skal få det bedste ud af situationen. Acceptere al slags vejr og gøre det til en fest. Men eftersom jeg har fødselsdag inden ugen er forbi, så vil jeg tillade mig at sige et ønske højt: Jeg ønsker, at vejret bliver lidt mildere igen! Jeg ønsker mig sol, høj blå himmel og rene veje uden snefygning.
Hvad du ønsker, skal du få! December synger og det gør hun godt. Hun er min engel. Og eftersom engle lytter til os og gerne vil opfylde vores ønsker, så vil jeg bruge hendes måned til at tænke gode tanker og give udtryk for gode, glade ønsker. Gode ønsker for dig og mig. Dig, mig og December!

12 kommentarer:

  1. Hun lyder som en måned vi trænger til :-)

    SvarSlet
  2. December virker altid for kort, når det så er, at hun tjekker ud d. 31. Der sker mangt og meget, og det er en dejlig måned.
    En god dag til dig :-)
    Knus Katrine

    SvarSlet
  3. Det var vel nok smukt at læse, og din engel får mig til at tænke på min juleengel, som skal op at hænge i dag. Lidt mildere vejr står også højt på min ønskeliste :-)
    Klem og god onsdag til dig!

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig start på december du her giver os læsere. Smukt. Og enig det er bare SÅ koldt :-)
    Ønsker dig en fantastisk dag.
    Knus

    SvarSlet
  5. Snakk om nordpolsaktige tilstander. Jeg hørte sønnen min fortalte at elever i Danmark har fått utsatt eksamen på grunn av kulda.

    Her er det også kaldt. -9,7 i morgentimene i dag, men det ser ut til å bli sol og vindstille.
    Jeg håper også på mildere temperatur og bare veier. Vi har heldigvis ikke fått så mye snø, så den vil forsvinne fort igjen. Slaps (våt snø)er jo noe av det verste.

    Ha en fin dag!

    SvarSlet
  6. Ja december er dejlig - rigtig dejlig med alle juleforberedelserne, julehygge og julelys :) HÅber du får en skøn december måned :) Knus

    SvarSlet
  7. Da har virkelig Desember flyttet inn hos deg, og det høres ut som en hyggelig dame; hos meg har hennes halvsøster Julen flyttet inn så smått:O)
    Nyt kulda ute og varmen inne, klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Desember er lysets måned - til tross for mørketid og kulde. Lys og varme bringer desember, og som du sier, vi burde bruke den til å tenke gode tanker. Så la oss gjøre det, og glede oss over familie, venner, og over desember som evner å bringe det beste ut av alt og alle.

    Så: Mange lykkeønsker til deg òg, Lene!
    klem

    SvarSlet
  9. Desember kom tydeligvis fykende inn hos deg :-) Det er en ganske hektisk måned, men med masse kos og hygge. Håper du får ønsket ditt oppfylt ;-) Her har det vært skikkelig kaldt i flere uker nå, og jeg ønsker meg også litt mildere vær

    Ha en fin kveld og klem fra Siv

    SvarSlet
  10. sukk, så nydelig Megan ;)

    måtte alle ønsker oppfylles og desember bli god og lun.

    her sitter jeg med pc og katt på fanget i 20 minusgrader ;)

    klem klem til deg, og ja jeg kommer og dekker et desemberbord til deg og de vakre hundene!!!

    voffs

    SvarSlet
  11. Lysets måned, ihvertfald det kunstige lys Lene, vi for se om vejret bliver lidt mildere senere på ugen, men på din fødselsdag bliver det godt, det er jeg ret sikker på.
    God aften til dig og dine.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.