lørdag den 20. november 2010

Vinterweekend


Vi er vågnet op til et vinterhvidt landskab. Det kom vel næppe som en overraskelse. Det sneede det meste af dagen i går. Tøsne, så det var mest vådt, men ikke desto mindre. Jeg måtte skrabe sne af bilen, inden jeg kørte på arbejde. Og de advarede mod glatte veje. I dag ser det ikke meget anderledes ud. November har fundet sit vintertøj frem og erkender sit sande jeg. Nu går den ikke længere. Ikke mere efterår og gyldne, visne blade. Ikke mere tomrum og venten på broen mellem årstiderne. Vi er gået over. Det er vinter!
November havde lavet kaffe, da jeg stod op. Det duftede på hele pensionatet. Vi er ikke sent oppe, for jeg måtte overgive mig til søvnen forholdsvis tidlig på aftenen. Og den gjorde godt! Nu ligger lørdagen og weekeden for vores fødder. Fødder, som skal have det gode fodtøj på og som skal gå gennem knitrende sne over hvidklædte marker. Lave smukke fodspor i den nyfaldne sne og aftryk af engle, som velsigner vinteren og den tid, hvor vi trækker os lidt tilbage i de varme huse. Det var den romantiske version! Det bliver nu nok mest gummistøvlevejr i dag. Så koldt er det heller ikke! Men vinter, det er det!
Vi skal hygge denne weekend. Slappe af. I eftermiddag ankommer min mor på stationen og hun er udnævnt til gæstekok. Det bruger vi en sjælden gang i mellem her på pensionatet og det plejer at være lidt af et tilløbsstykke. Gæstekokken har til opgave at lave en middagsret, som jeg sjældent selv giver mig i kast med. Og som regel er det noget, som kæresten er meget begejstret for, eftersom han sværger til god dansk mad og traditionelle retter. I modsætning til mig. Men, det vi skal spise i aften, er vi nu enige om. Det smager godt. Specielt når min mor laver det! Boller i karry. Boller i karry med ris og godt brød. Enkelt. Og måske en lille dessert. Et glas rødvin eller to. Og selvfølgelig hygge med mor, som kommer med toget fra København og bliver natten over.
Det er vinter og weekend. Og her sidder jeg med en god følelse i hele kroppen. Noget er faldet på plads. Jeg har vænnet mig til tanken om det, jeg har gjort. I går blev det officielt annonceret på arbejdet, at jeg stopper med udgangen af året. Og jeg fik ros! Jeg fik al den feedback, jeg har efterlyst i flere år. Noget, som på et tidligere tidspunkt ville have gjort mig glad og endda motiveret mig til mere. Men nu? Nu skal jeg videre og det er godt. Jeg takker for god ro og orden og gør mine ting færdige. Lukker forsigtigt døren med en fin anbefaling i bagagen. Og så ud af vejen. Den dér, hvor man lige skal vende lidt om og dreje til venstre. Den med træerne, hvor man egentlig ikke kan se ret langt. Men som min gode ven Liv Hege skrev på sin blog i går: Jeg tror, at vejen bliver til efterhånden som man går. Og det tror jeg hun har helt ret i! Klog kvinde.
November nikker. Men først weekend!

9 kommentarer:

  1. Godmorgen søde Lene :-)
    Jeg er for en gang skyld tidligt oppe på en novemberlørdag, som også er klædt i hvidt heroppe nordpå. Tænkte på dig, da jeg skænkede den første kop kaffe, som altid smager bedst. Fordi du altid er tidligt oppe. Så hvis du fik fornemmelsen af en venlig og kærlig tanke ved 7-tiden, var den fra mig. ;-)
    Og du har ret. Det er skiftet. Nu er det vinter. Og den er velkommen.
    God lørdag til dig. Lyder rart og hyggeligt med din mor, som kommer og kokkererer.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlige sætning: 'Jeg tror, at vejen bliver til efterhånden som man går'. Det er jo helt sandt og måske noget, vi ofte glemmer.

    Her kan jeg kigge ud på en helt grøn have, så det er åbenbart kun sydpå, I har fået sne.
    Ha' en dejlig lørdag, Lene, og det lyder skønt med en gæstekok :-) Klem!

    SvarSlet
  3. Walk your talk.....
    Rigtig god weekend:-)

    SvarSlet
  4. sikke en skøn weekend !
    Mindste 2 glas :-)

    SvarSlet
  5. Høres ut som om du er klar for ei kjempefin helg :-) Det er slett ikke dumt med gjestekokk innimellom - jeg har også matretter som jeg kun spiser når andre har laget dem :-D Så godt at alle på arbeidsplassen din nå er klar over at du skal slutte, og det må være kjempedeilig med de tilbakemeldingene du fikk :-) Jeg syns det var en befrielse da alle fikk vite at jeg skulle avvikle - da ble det på en måte mye mer virkelig :-D

    Kos deg skikkelig i helga og klem fra Siv (som sliter litt med Brida)

    SvarSlet
  6. Jeg er også vild med Liv Heges blog Lene, vi har fælles interesser udi meget omkring selvudvikling og ikke mindst Loven om Tiltrækning, og Liv skriver mange inspirerende indlæg, husk nu at klæde dig varmt på når du bevæger dig ud over marken med de dejlige hunde, så forkølelsen ikke får rigtigt fat, det lyder hyggeligt med din mor som gæste kok, og boller i carry er bestemt også en af favoriterne herhjemme.
    Rigtig god weekend og klem herfra Odense.

    SvarSlet
  7. Jeg ønsker deg en deilig helg, Lene, med din mor og hennes boller i karry - høres deilig ut. Også jeg elsket mors mat, det er vel noe med de vante matrettene og duftene man er vokst opp med, de som de bringer fram de gode minnene, og som det er så godt å kjenne igjen.

    Her koser vi oss òg, min kjære holder på å skru sammen et skap til det lile badet, min yngste datter sover ennå! - og jeg pusler oppe på galleriet med bøker og gamle Lp-plater; bringer framminner det òg;-)

    Klem

    SvarSlet
  8. Hei Lene!
    Takk for hyggelig kommentar inne hos meg.

    Ja, nå er vinteren kommet. I dag snør det her i sør, og vi har fyret i ovnen. Nå knitrer det deilig fra tørr bjørkeved, og hundene sover etter tur i skogen.

    Modig gjort å si opp arbeidet, men av og til må en ta tøffe beslutninger. Deilig da å få ros for det arbeidet en har gjort, selv om det skulle ha kommet før.

    Kos dere med din mors besøk, og nyt helgen.

    SvarSlet
  9. Den middagen hørtes helt herlig ut Lene!!
    Så du har fått vinter og snø.....hos meg er det bare is...og grønn plen:)
    Kos dere masse i helga:) Tenker dine kollegaer beundrer ditt mot!!
    Klem til deg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.