torsdag den 4. november 2010

Tilstand af November

November er en god ven. Det føles godt at have hende her på pensionatet. Måske er hun mørk, men hun er bestemt ikke dyster. Hun er en smilende og vis måned, som opfordrer os til at tænde lys i mørket. Og som på sin stille måde viser os, at der er et tidspunkt, som er helt perfekt til fordybelse og ro. Et tidspunkt, som er helt ideelt til at kigge lidt indad og til at finde en stille glæde og ro i sig selv. November!
Det er dejligt at se dig sidde dér i lampens skær og læse din gode bog, siger hun. Skønt at se, hvordan du smiler og nikker. Din notatbog og kuglepen ligger der parat og indimellem skriver du i den med iver. Som om noget går op for dig, noget som giver stor mening, og du bare må huske at huske det. Det er en vigtig bog, den dér, fortsætter hun og peger på min notatbog.
November har ret. Jeg har taget hende på ordet og lader november måned være mit tidspunkt for yderligere indsigt. En indsigt, som kun kan findes i mørket, men selvfølgelig med en lommelygte eller i skæret fra stearinlysets flamme. Den indsigt finder man ikke, når man er aktiv og drøner afsted i lyset. Sådan fungerer det bare ikke. Den kommer, når man læner sig tilbage og tillader sig selv at slappe helt af. Accepterer det, som lige nu er irriterende og som ikke helt er, som man gerne ville have det. Lader det være. I stedet fokuserer man på det, som er godt og som man er taknemmelig for. Og så tænker man på sine drømme. Giver dem plads. Mærker efter.
Det lyder nemt! November smiler sit dybdeborende efterårssmil. Et smil, som fanger mig og som giver mig mod på vinteren. Svært at forklare. Nemt ja. Men faktisk svært. Svært på den gode måde! For når det lykkes og man sidder der hensunket i fordybelse og stilhed og bare "er" ... så giver det fuldstændig mening. Som at prøve et par par sko, der bare passer helt perfekt og som man ved, man kan gå og gå i uden at få vabler. Ikke løbe ... nej gå!
Måske er jeg ved at blive lidt kryptisk her. Jeg læser de sidste kapitaler af Sue Monk Kidd's og Anne Kidd Taylor's "Traveling with Pomegranates" og jeg får så mange åbenbaringer. En stor del af deres rejse handler nemlig om min rejse. En rejse mod det, man egentlig er skabt til og det, som giver en dyb tilfredsstillelse og stor glæde. At skrive! At være forfatter. Jeg indser nu, at det her for mig handler om meget mere end at blive forfatter og skrive en eller flere bøger, som bliver udgivet, og som sælger godt og glæder mange mennesker. Selvom det naturligvis er en stor del af drømmen! Jeg er drømmen!
Mine tidlige barndomsminder er fuld af en meget ung Lene, som benyttede enhver lejlighed til at kaste sig over andre folks skrivemaskiner. Som lavede historier og skrev og skrev, så snart hun fik mulighed for det. Og som vidste, at hun bare skulle være forfatter og skrive, for der var ikke noget i hele denne verden, der gav hende så meget glæde og som gav så meget mening som det at skrive. Det var hendes mission. Hendes gave i livet. Som tiårig fik hun en skrivemaskine af sin far (savner dig far, håber du læser det her!). Det var den bedste gave, hun nogensinde havde fået. Hun tilbragte timer, dage og uger på sit værelse, klaprende på skrivemaskinen og producerede historier og digte. På det tidspunkt kendte hun ikke sin indre kritiker. Den del af hende var slet ikke født endnu og hun var ligeglad med, hvad andre mon ville synes om hendes skriverier. Det var slet ikke vigtigt, slet ikke eksisterende.
Morgenen er kommet og jeg må slutte her. Begive mig ud i livet og det, som jeg nu skal afslutte. For en ting er sikkert: Fremover søger jeg mod det, som giver mig glæde og som giver fuldstændig mening. For lige dér er jeg perfekt som mig! November og jeg ønsker alle en god dag med plads til fordybelse og til at være den, du er, når du er bedst! Og husk at bedst betyder dér, hvor du føler mest glæde! :)

8 kommentarer:

  1. Kære Lene.
    Smuk gave du får af din far, tak for dine søde ord på min blog.
    God dag, Kram Betina.

    SvarSlet
  2. Kanskje det ikke er så dumt å tenke på november på den måten :-) Kanskje hun rett og slett er en misforstått måned? Det er så godt å lese om målene dine, og at du jobber med det du har visst er riktig hele livet :-D Jeg har også en indre kritiker - jeg sier jeg har en innebygd rød penn ;-)

    Ha en herlig dag og klem fra Siv

    SvarSlet
  3. Du skriver så godt, det er ein fryd å lese.
    Tilbake fra Nepal så får eg også mange tanker, må være glad for alt, ikkje klage ein eineste dag. Vi har varme koselige hus, kan tende mange lys, eg kan ramse opp i det uendelege fodi VI HAR ALT, men vi har mista noko: stolthet og verdighet.
    Vi må ta oss tid og glede oss. Ha ein fin kveld. Klem.

    SvarSlet
  4. Ah....jeg håper du finner igjen den ukritiske Lene du hadde i deg som barn og slipper ordene løs...din far så tydligvis hva du evner innen.
    Lykke til med de avsluttende dager og lykke til i den nye fortsettelsen!!
    Nyt kvelden, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Tænk på alle dem der læser med her og som hver dag glædes over dine indlæg.
    Du er forfatter allerede :)
    Knus Karina

    SvarSlet
  6. Det var meget smukt at læse, Lene!
    Ja, vi skal søge mod det, som giver os glæde og som giver fuldstændig mening.
    Ha' en dejlig aften, varme klem til dig :-)

    SvarSlet
  7. Dejligt at læse, at du har fundet tilbage til det, som var en umiddelbar passion og noget, som du ikke kunne lade ligge eller undlade at gøre. Tidligere. Der er så mange ting, som vi glemmer, at vi elskede. Med tiden. Og når vi bli'r voksne. Godt at du fandt tilbage. Eller frem.
    God aften til dig i stearinlysenes skær. Med den varme te.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  8. Megan: Du er helt fantastisk til at skrive, du er mig en meget stor inspiration. Som du ved, kender jeg godt det der med at bare ville, skrive og skrive. Men den indre kritiker er den værste, har dog hjulpet gevaldigt at jeg lavede skriveblokken uden take for hvad andre mente!
    Var engang på et skrive kursus hvor de sagde at man ikke skulle have fokus i processen på modtager men bare skriv! Prøver jeg så på.

    Det er en fryd at læse din blog, og tak for at minde mig om jeg skal sætte mig i stiheden og bare være, kniber lidt i øjeblikket. Fordi det er svært at være i!
    Knus Tina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.