mandag den 29. november 2010

Stormfulde højder


Det stormer. Vinden griber fast i husmuren og laver høje, foruroligende lyde. Nogen vil blæse huset om kuld! Elementerne er oppe og toppes. Hele natten har de kæmpet i mørket. Kastet med sneen, så den fyger ind over marker og veje. Træerne bøjer sig underdanigt, grenene knirker og knager. Ingen, som bevæger sig derud, bliver skånet. Vejen ser ufremkommelig ud, men måske er det bare fordi, jeg ønsker at se den som sådan? I hvert fald jeg besluttet for mig en hjemmearbejdsdag i dag. Den kommer lige tilpas. Og sørme om jeg ikke har et par skriveopgaver, som passer lige til en dag ved stearinlyset skær, god te i kanden og hundene omkring mig. Jeg må jo også hellere holde lidt øje med huset. Stormen er ude efter det! Den har vækket mig adskillige gange i nat, bragende, larmende og ubarmhjertig. Det endte med ørepropper! Søvnen sejrede, men stormen gjorde sit til at gøre natten spændende. Lidt for spændende, hvis du spørger kæresten. Han blev kaldt ud med sneploven kl. 3 i nat. En kriger på fire hjul i nattens mulm og mørke. På det tidspunkt spørger vi ikke, om han gider. Han gør det bare!

November er ved at pakke kuffert. Kun to dage tilbage på pensionatet, så forlader hun mig og mine gemakker. Jeg kommer til at savne hende. Hendes tid her, hendes måned mellem de to, som for længst har fået medaljer og udnævelser for at være skabt til både det ene og det andet,  har været betydningsfuld for mig. Hendes gode råd ligger godt i maven! Tæt på hjertet og dér, hvor man kan gemme og opbevare den slags. Åh, jeg kommer altså til at savne dig min ven! Jeg ser på hende og har lyst til at give hende en stor omfavnelse, som aldrig holder op. Jeg sidder nærmest og fortryder min beslutning om at lukke pensionatet ved årsskiftet, for så ser jeg hende måske aldrig igen!? Det bliver en tårevædet afsked. Vemodig og voldsom. Dramatisk endda, for nu er vi som bekendt begge døtre af Jupiter og vi kan godt lide overdrivelsen og de store armbevægelser. Og bevægede bliver vi!
November nikker og smiler. Jeg kommer bestemt også til at savne dig. Men året går sin gang. Snart kommer din fødselsdagsmåned December og alene det giver hende storhedsvanvid. Hun er glad for den rolle, hun har hos dig! Betydningsfuld, fordi du er født i hendes første dage og på den dag, som nu er dit yndlingstal. Hun praler med det ude i galaksen!

Jeg smiler bare. November. Vi ses jo igen til næste år! Det gør vi. Også selvom pensionatet på det tidspunkt er lukket og slukket. Vi finder på noget andet. Planerne er mange og intentionerne gode som guld. Vi følger vores hjerter gennem månederne og finder vej, selv når det synes svært og ufremkommeligt. Og når vejen ender og intetheden lurer i horisonten, så finder vi alternativer. For sådan er vi! Døtre af Jupiter. Glade for det, der betyder noget i livet. Stormfulde højder og bløde, kurvede sving. Vi tager det hele med!

9 kommentarer:

  1. Lene, du skriver så vidunderligt, at jeg nu sidder med gåsehud midt i varmen. Hvor er det godt med sådan en hjemmearbejdsdag. Rigtig god til dig:-)

    SvarSlet
  2. Det er vel nok dejligt, at du kan arbejde hjemmefra! Et vejr som i dag med fygende sne skal man tage alvorligt. Vi tør slet ikke forsøge på at køre ud.
    Ha' en skøn dag med hundepigerne og the i koppen, klem :-)

    SvarSlet
  3. Er der ikke et ordspog der siger: "Så længe det knager - så holder det".

    Rigtig god mandag og håber du får en bedre nattesøvn i nat!
    Kramm!

    SvarSlet
  4. Afskeder er altid sørgmodige. Her venter vi også spændt på december. Især de yngre på matriklen. Her til morgen forsøgte vi at køre på arbejde, men nåede kun godt 1 km ud. Så var fygedyngerne der, og vi sad næsten fast. Derfor blev den franske slæde vendt rundt og nu har jeg så hjemmearbejdsdag - uden elever - :-) og håber på sneploven kigger forbi lidt senere.
    Knus og god dag
    Katrine

    SvarSlet
  5. her har det også blåst med sne i vinden. Nå ser jeg solen våkne opp blandt fjellene rundt meg, og det blir en flott, men kald dag.
    Det gjør ikke meg noe....jeg blir varm av å svinge malerkosten!
    Hvordan går det med DIN oppussing?

    SvarSlet
  6. Hei Lene!

    Været her i sør er akkurat sånn som du beskriver, "snefygende og voldsomt". Det kommer noen kast innimellom som skikkelig tar tak i huset, og det innbyr ikke til lange gåturer. Jeg også har kannen stående foran meg.

    Det må være tøft å måtte stå opp klokken tre på natten for å brøyte (kjøre sneploven). Det er vi som står opp om morgenen veldig takknemlige for. :)

    Hunden i innlegget mitt hadde nyrestein og måtte dessverre avlives. Det kom nok som et sjokk hos eierne. Heldigvis er gleden over å ha hund så stor at det likevel er verd det.

    Ha en fin dag og lykke til med skriveoppgavene.

    SvarSlet
  7. Hej Megan,

    Lyder godt med en hjemmearbejdsdag, jeg er ret bekymret for om jeg kan komme hjem i dag - på sommerdæk...

    Lukker pensionatet? Kommer til at savne fortællingerne om det...

    Hav en god dag

    Knus Karina

    SvarSlet
  8. Ja Karina, pensionatet lukker! Men så sker der nye ting på disse breddegrader. Glæd dig! ;)

    Og håber virkelig, at du klarer hjemturen på sommerdækkene. Og snart får vinterdæk på!!!

    SvarSlet
  9. Hej Megan
    Dejligt indlæg, kommer nu osse til at savne pensionatet, måske jeg skulle åbne et - hehe.;-)
    Så året har et sted at tage hen i det nye år..
    Knus Tina. med ønske om en fortsat dejlig dag:-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.