tirsdag den 30. november 2010

Sommerfugle og flagermus


Så er November næsten rejseklar. Hendes kuffert står pakket og parat ved hoveddøren. Hun har allerede tjekket ud af værelset, selvom jeg sagde til hende, at hun bare kunne give sig god tid. December dukker jo først op ved midnatstid! Men det ville hun ikke høre tale om. Hun har selv ryddet op og gjort rent. Luftet ud. Så nu sidder vi her med hvert vores glas varme hyldebærsaft og snakker om løst og fast. Mest fast, for sådan er November jo. Hun vil lige sikre sig, at jeg nu også har det godt. Om jeg er tilfreds med min store beslutning og om den stadig ligger godt i maven og lunt i svinget? Jeg nikker og smiler. Tak fordi du spørger, søde November, jeg har det fint! Dermed ikke sagt, at jeg slet ikke er bange. Mine tanker danser tango med tvivlen, men jeg er forbavsende afvisende, når jeg fejer dem af banen. De er stædige. Standhaftige. De prikker til mig, hiver mig i ærmet og sender høje lyde gennem æteren. Lydmuren vakler. Men jeg vakler ikke!

November ser tilfreds ud. Det er godt sådan, min ven, siger hun og klapper mig kærligt på hånden. For ved du hvad, tilføjer hun og ser vis og klog ud, det findes ikke uden. Tvivlen hører med. Og det er helt naturligt og menneskeligt at tvivle. Hun nikker og kender mig bedre end mig selv. Menneskeheden er ikke en gåde for hende. Det er den kun for os selv. Menneskene. Man skal bare ikke lade tvivlen stoppe sig! Man skal gøre det alligevel. Gøre det, selvom man har sommerfugle i maven og flagermus i håret. Gøre det, selvom man vågner om natten, badet i sved og med tanketromler så tunge som bulldozere. Gå videre, selvom morgenen svier i øjnene, fordi natten var så intens, mørk og dyb.
Ja ja, kære November. Du har helt ret! Sådan har jeg det også. Jeg tror på! Men lige nu traver jeg rastløst rundt i tomrummet, besigtiger alle fire vægge og leder forgæves efter en dør. Den er væk! Der er kun et lille vindue øverst oppe, hvor lyset forsigtigt kigger ind. Jeg kan ikke kigge ud. Jeg må bare stole på, at det er dér. Tro på, at vinduet bliver større og til sidst ender med at være en dør. En dør ud til alt det, jeg drømmer om og har valgt at tro på.
Tro, tillid, håb og gode drømme. Jeg besidder det hele. Hvad mere kan en kvinde ønske sig? Og i øvrigt en kær ven, som hedder November og nu skal afsted, men som har sat dybe, kærlige fodspor i mit hjerte og i min sjæl. Jeg har været hendes elev og hun har været min lærer. Og omvendt. Jeg fortryder intet og glæder mig til tiden, der kommer. Jeg siger ligesom den gode E.L. Doctorow:
Det er ligesom at køre i bil om natten. Man ser aldrig længere end lysskæret; men man kan alligevel komme hele vejen på den måde.
Og vejen er god, det ved jeg bare! For vejen er min . . .

Billedet er lånt på detbedste.blogspot.com

10 kommentarer:

  1. Så herlige ord, Lene.
    Det er da man tror på seg selv, åpner en dør, og verden åpner seg. Med spennende opplevelser og eventyr rundt hvert hjørne.
    Ha en fin dag! Knus

    SvarSlet
  2. Likte godt ordene til Docorow. Det er jo helt sant som han sier.

    Tro, tillit, håp og gode drømmer... deilige ingredienser i livet.

    Vet ikke om jeg har fått med meg den store beslutningen din. Er det flyttingen eller ny jobb? Uansett, det er alltid spennende med endringer i livet og når store beslutninger skal tas. Kanskje er det slik at man skal følge magefølelsen.

    Ha en fiktig fin dag, Lene!

    SvarSlet
  3. Dejligt indlæg... du skriver fantastisk't!
    Tak for du skriver om tvivlen. Jeg står foran at skulle træffe beslutninger, og at læse om tvivlen som en følgesvend er befriende dejligt. :-)

    SvarSlet
  4. Tak for dit dejlige indlæg. Tvivlen ja er også min følgesvend pt. På mange planer, nogen er klare andre er lidt tåget, men jeg har håbet om at mit vindue også bliver mere klart hen ad vej:-)
    Fik afslag på et job jeg havde søgt i dag, men ved du hvad det betød intet, for jeg ved der kommer andre muligheder, når jeg bare er tålmodig.
    God dag til dig. Knus

    SvarSlet
  5. For et fint og spesielt bilde - det likte jeg :-) Det blir vel spennende med en ny gjest på pensjonatet ;-)

    Ha en fin siste dag med November - klem Siv

    SvarSlet
  6. Afsked med November betyder goddag til December, det bliver spændende at se hvad julemåneden vil bringe Lene, men mon ikke den vil komme med overraskelser, det er jo ligesom det der gør livet mere indbydende, gentagelser er trættende i længden, så hellere det uforudsigelige, det bliver spændende at følge din videre rejse.

    SvarSlet
  7. Jeg gleder meg til å møte Desember! En god og rund, varm og gavmild - og feiende flott desember.
    November har vært så kald - men dens friske pust har åpnet sinnet mitt. Og dens kalde hånd har dog bare skjøvet meg nærmere min kjære for å søke varme....
    Jeg elsker å lese innleggene dine fra pensjonatet ditt - for dine ord får mine tanker til å fly!!! Skulle bare ønske at jeg ikke hadde det så travelt :-)
    Ønsker deg en fin kveld, Megan!
    Klem fra Lunalu

    SvarSlet
  8. Hvor skriver du altså smukt. Hvad mon du har til os imorgen 1 december♥? Læste et digt om november hos Sigrid idag og tæænkte på dig http://refleksjon-sigrid.blogspot.com/

    KNUS

    SvarSlet
  9. Hvor er det et fint billede! Finurligt. Jeg tænkte nok, November var ved at rejse. Godt at vide hun indfinder sig igen næste år!

    SvarSlet
  10. Takk for helsing!
    Koseleg å møte ein ny bloggar.. :-)

    Mange vise og gode ord hos deg!

    Ha god desember♥

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.