søndag den 28. november 2010

Sneen og byboen


Lad os lige få det her på det rene: Man kan godt sne inde, selvom kæresten har sneplov. Man kan det, man vil! Og i går ville jeg sne inde. Mentalt. Det var en beslutning og sådan blev det. Næsten. For ud på eftermiddagen kørte kæresten og jeg ind til byen og hentede forsyninger. Bondebilen har 4-hjuls træk og det er der en vis sport i. Men bagefter sneede jeg inde igen! ;)

Jeg er jo bybo. Jeg er fra barnsben vant til, at det sner og så strøs der salt på. Husene udsender varme, biler, mennesker, bagerforretninger og boligblokke. Sneen ligger ikke længe. Den forvandles hurtigt til sjap og noget ikke så romantisk gråsort pladder, som ødelægger sko og hundepoter. Men herude på landet? Her ligger sneen hvid og uberørt som en jomfru. Det er magisk og uendeligt smukt. Det sætter gang i drømmene. Giver fantasien lang snor og glæden spirer uskyldsren og ny som hver eneste morgen. Det er fantastisk at sætte de allerførste fodspor i den reneste, hvideste, dybeste englesne. Som at være den første mand - eller kvinde - på månen!

Og ja, så kan man jo beslutte, om man synes at vejene er farbare og om man virkelig skal afsted eller ej. Jeg skal ikke! Og da slet ikke i dag, hvor det er søndag. Der skal skrives opgave. Der skal læses. Og jeg skal gå en tur med mine pigsko på, bevæbnet med kamera, for guder og engle lover solskin i dag og så bliver det for alvor smukt derude i snehvideland. Det er et eventyr for en bybo som mig. Hver gang! :)

10 kommentarer:

  1. Jeg har også besluttet mig for, at sne inde idag:)
    Vi skulle have udstillet hunde i Nyborg, men den udfordring var for stor så nu er dagens program aflyst og jeg har erklæret, at vi er sneet inde:)
    God søndag til dig.

    SvarSlet
  2. Ja, det er fuldstændig magisk med al den sne - og uendeligt smukt. Jeg nyder det lige så meget som dig, selv om vi vitterlig er sneet inde. Men det har jo også sin charme :-)
    Klem og en dejlig søndag til dig!

    SvarSlet
  3. Sne er skønt, når der ikke er noget man skal, for så kan det give forhindringer.
    Jeg kommer også fra byen, hvor den eneste sne, der fik lov at ligge, var i parkerne.
    Her ligger den over det hele og jeg bor endda i noget der skal forestille en by.

    God dag med indesneening og udgravning, når pigskoene skal på ;0)

    SvarSlet
  4. Det hørtes faktisk koselig ut å snø inne :)
    Forutenom noen turer med hundene skal jeg også snø inne idag :)

    Jeg kjenner meg igjen i det du skriver om hvordan vinteren var i din oppvekst...men for meg var det faktisk når jeg flyttet fra landet til byen at jeg fikk oppleve ordentlig vinter med snø som ble liggende i noen måneder av gangen :) (Ikke midt inn i byen altså, men her vi bor)

    Jeg ønsker deg en hyggelig første søndag i advent...innendørs!
    Klem

    SvarSlet
  5. Godmorgen søde Lene
    Jeg er vågnet op til en hidtil uset mængde sne. Ihvertfald så længe som vi har boet her. Sneen ligger op af huset i næsten en meters højde og haven er helt begravet. Og jeg er enig. Det er smukt, eventyrligt og magisk. Jeg elsker det, selvom det begrænser os noget i vores færden. Men man kan jo vænnes til. :-) Tager tøj på, hunden står og hopper og hende den lille skal bare tvinges udenfor. For mor skal ud og lege i sneen. ;-D
    God søndag...
    Knus Katrine

    SvarSlet
  6. Jeg glæder mig til at høre hvad der bliver ud af den mentale ind sneen Lene, men det er smukt, magisk, og uregerligt med al den sne, og så lyser det op.
    God Søndag til dig og dine og varme klem herfra Odense.

    SvarSlet
  7. Ååå, det er så fint og koselig med et skikkelig snøteppe over landskapet.Håper du viser oss noen bilder. God søndag!

    SvarSlet
  8. Hallo Megan.....
    Ich wünsche dir einen schönen 1. Advent:-)))
    Bei uns schneit es schon wieder:-))
    ggglg Kiki

    SvarSlet
  9. I dag har jeg en innesnødd dag - og mange planer for dagen :-D Forsyningene er i hus, og jeg har ikke tenkt meg utenfor døra hele dagen ;-)

    Ha en herlig søndag og klem fra Siv

    SvarSlet
  10. Svært at sne inde på 4.sal, men gør det nok en af dagen sådan mentalt som du:-) Dejligt indlæg, glæder mig hverdag over dine ord og tanker. Du er kilde til stor inspiration og tanker på min rejse.
    Knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.