fredag den 12. november 2010

Rask rusk

Det stormer. Det regner. Det iskolde novembervand blev kastet ind på mine varme morgenkinder og kølede mig ned i løbet af få sekunder. Væk fra den behagelige fornemmelse af søvn og en varm beskyttende dyne.Væk var illusionen om, at det stadig er efterår. Det er blevet vinter! Jeg stred mig gennem vind og regn på morgenturen med hundene. Refleksvest og pandelampe. Same procedure as last year! Vi er tilbage, hvor vi kom fra. Tilbage i vinter og mørke og morgentur gennem et næsten usynligt mørkt landskab. Men jeg ved det er dér. Jeg ved det findes og omgiver mig, selvom jeg ikke kan se det. Ligesom stjernerne. De er dér altid.
November smiler overbærende til mig, mens hun slubrer kaffe og spiser ostemad. Du lader dig vel ikke gå på af vejret?
Overhovedet ikke! Jeg er ikke sen til at svare. Jeg accepterer det. Og jeg bebrejder heller ikke dig noget, November. Du har de affærer, du synes du må have. Men, tilføjer jeg og blinker til hende, du er nu yderst diskret!
Hun nikker smilende. Det kan godt være, at hun er en kold måned i kalenderen, men herinde i stuen føles hun varm og levende. Som gløden fra et brændende bål. Hun er god at varme sig ved. God at læne sig op af.
Det er med gode venner som med stjerner. Du ved, at de altid er dér, selvom du ikke altid kan se dem!
November er klog. Sådan er det. Hun er en vis måned, præget af skorpionens gennemborende evne til at se de dybere sandheder i livet og til at turde tale om det, som måske ikke er noget, man taler om hver eneste dag. Tabuemner endda. Døden. Et liv efter døden. Sex. Nogle ting, som bare findes, men som det kan være svært at forholde sig til. Uden at være midt i det. På den ene eller anden måde.
Og nu render du af sporet igen. November nikker. Men vi har jo egentlig heller ikke noget specielt særligt spændende på tapetet denne morgen, vel? Vi sidder bare her i mørket og hører regnen tromme mod vinduet. To kloge kvinder i deres bedste alder. Et menneske og et måned. To tidsrejsende fulde af håb og drømme. To sjæle, en tanke.
Hun har ret, den gode November. Vi er faktisk ret tæt på hinanden. Vi behøver ikke altid at sige noget. Som gode venner kan det, kan vi blot sidde og være i hinandens selskab. Lytte til stilheden og læse hver vores bog. Fornemmelsen af den anden er stærk og behøver ikke ord. Ikke hele tiden.

Og spørg mig ikke, hvad dette indlæg handlede om. Jeg tror, at der var noget visdom gemt mellem linjerne. Visdom eller vrøvl. Det er helt op til dig, kære læser. Man kan sige, at det var en rask gang rusk. Ligesom vejret. Rask rusk.

Ha' en fin fredag! ;)

2 kommentarer:

  1. ;-) Tror du og jeg også kunne ha pratet om det meste, vi, Lene - også på privaten...
    Ha en strålende novemberdag!
    klem

    SvarSlet
  2. Janna, jeg er sikker på, at vi kunne tale om det meste, os to! Over et godt glas vin og til lyden af Savage Rose! ;) Som vi vil gøre det en dag.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.