mandag den 22. november 2010

Pensionatet



Nu tager jeg jo snart af sted, siger November og laver en sjov grimasse. Og ved du hvad, tilføjer hun og ser på mig med det der helt intense, dybdeborende blik, hun er ekspert i. Det er mærkeligt! Det er underligt fordi jeg jo ved, at du lukker dit pensionat ved årsskiftet og at jeg aldrig mere skal bo her hos dig.
Søde November, siger jeg og giver hende et kærligt knus. Sådan er det jo ikke! Du vil altid vende tilbage og du er altid velkommen hos mig. Ligesom de andre måneder altid er det! Men jeg lukker pensionatet, så I kan fryde og fornøje andre steder i landet. Ja i udlandet sågar. Jeg har jo fået min store og uvurderlige dose af visdom og kærlige ord med på vejen. Alting har sin tid. Jeg er taknemmelig og glad for, at jeg har haft den udsøgte fornøjelse at have jer boende. Men nu vil jeg prøve noget nyt!
Men pensionatet? November kan se meget fortvivlet og trist ud, hvis hun bestemmer sig for det. Og som den skorpion hun er, ja i hvert fald en dags tid endnu, så kan hun dramatisere og lægge ansigtet i de helt rigtige melankolske folder. Vi synker så dybt, at jeg et kort sekund overvejer at droppe min beslutning om at lukke pensionatet, når det nye år dukker op. Vi synker så dybt, at jeg kan mærke suget i maven og mørket og tvivlen tage over i et kort øjeblik. Men så er jeg oppe igen. Lige dér, hvor jeg skal være nu. Pensionatet lukker!
November smiler bare. Hun ved jo godt, at hun altid kan kigge forbi. Ja, hun kommer jo nok ikke til marts, men næste år ved samme tid. Så bor jeg et helt andet sted og laver noget helt andet. Men et gæsteværelse, det har jeg da! Og dér må hun hjertens gerne slå sine folder, hvis hun har tid og lyst.

Hvad skal du så? November er nysgerrig og det bebrejder jeg hende slet ikke. Det er jeg jo også. Også i den grad! Så jeg svarer ærligt og hun nikker. Siger, at det synes hun er en rigtig god ide. En særlig finurlig ide, min gode ven. Hun blinker indforstået og skynder sig ud i eftermiddagen. Hun kan lige nå en times gåtur, inden det igen bliver mørkt.

3 kommentarer:

  1. Megan, du er fantastisk. Hvor jeg dog GLÆÆÆÆDER mig til dinn første bog udkommer. Har svært ved at vente, men nu er tålmodighed med den slags jo heller ikke min aller stærkeste side.

    SvarSlet
  2. Selvfølgelg ordner du et gjesteværelse...til november og restene av månedene....Man stenger jo ikke noe slikt brått og brutalt:) Ja, tenk, november drar snart....tiden raser av sted. Jeg skal bruke novembers siste helg til å reise med fly til Vestfold...det har begynt å krible litt i magen men når jeg snakker med Tobias i telefonen, er det glemt:)
    Jeg har gått tur alene med Major i kveld....hodelykt men hadde god hjelp av månen. Jeg imponerer meg selv...jeg var ikke mørkredd. Major`s nærvær hjelper mye:)
    Ha en fin kveld med november i hus Lene, knus til deg:)

    SvarSlet
  3. Godaften Lene,

    Jeg skal aflevere opgaven i morgen. Jeg skal køre til Århus og aflevere den. Den ser pæn ud - men skindet bedrager ;)
    Du må komme til jylland og vinterbade, man er nød til det, når alle de andre gør det. :)
    Forøvrigt er det vist godt for skader at komme i kold vand.
    Det glæder mig at det går bedre både med skaden og med at få den sidste tid på job til at forløbe positivt. Det skal ikke undre mig at du kommer til at hele hurtigt, når du holder på dit arbejde.
    God aften til dig også
    Knus Karina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.