tirsdag den 2. november 2010

Morgenflimmer

Der er lys i mørket. Pandelampen er kommet frem og alting betragtes i en lyskegle. Verden synes pludselig helt lille og koncentreret om en enkelt oplyst plet. En plet, som bevæger sig for hvert skridt jeg går. Efter jeg fik problemer med mit bækken, har kæresten taget sig af morgenturen med hundene. Jeg har prøvet at skåne mig selv, men sandheden er, at det muligvis slet ikke er en god ide. Jeg bliver skør i hovedet af den manglende bevægelse, motion og desto mere, jeg forsøger at skåne mig selv, desto mere forsigtigt (og forkert) går jeg frem. Og jeg er normalt ikke en, der tager små skridt!
Her til morgen besluttede jeg, at nu skal det være anderledes. Tilbage til morgenturene med hundene! Jeg elsker at få den friske luft og bevæge mig i hvert fald lidt. Aimee kan jo gå løs over marken, så jeg fanger hende i lyskeglens skær. Hun løber ikke så langt. Jeg har guffer i lommen og det er hendes primære drift. Maden. Hun er en ægte labrador med sans for det gode liv! Keeva skal jeg koncentrere mig om, men lægger jeg fokus på træning - igen med guffer parat - og taler og dirigerer, så går hun faktisk ret fint. Vi havde en god morgentur. Nu sidder jeg med is og spiser min morgenmad. November nynner en morgensang. Jeg kan ikke helt høre ordene, men det er noget med "alting tager sin tid". Rom blev ikke bygget på én dag.
Er det fordi du synes, at jeg er en utålmodig sjæl, at du synger den dér sang? Jeg ser smilende på November. Det lyder faktisk ret godt. Hun har en god sangstemme. Dyb og mørk på en opløftende måde.
Hun nikker. Ja for pokker! Du er alt for utålmodig! Du er nødt til at give dig selv og Universet tid. Du er nødt til at give din krop tid til at komme sig. Finde ud af, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Lade være at tænke på, at du ikke kan løbe lige nu og hvor meget du savner det. Ikke mindst fordi du har brug for udluftning på øverste etage! Hun blinker til mig. Kender mig bedre end mig selv, tror jeg. Eller i hvert fald lige så godt.
Skal vi ikke bare tale om noget andet? Jeg ryster på hovedet og drikker kaffe. Mørket er tæt derude. Det er blæst op og det er knapt så mildt mere. Vejret taler jeg sjældent om med November. Det synes næsten uden betydning. Vi nyder bare de gode dage, der kommer, og hvad de indeholder og hvad godt er, er jo relativt. Det kommer helt an på hvem du spørger!
Jeg havde en samtale med min chef i går. Jeg hørte mig selv sige, at jeg gik efter drømmen. Jeg hørte mig selv sige, at nu ville jeg prøve at gøre det, jeg holder allermest af og som mit hjerte brænder for. Da han spurgte ind til skriverierne, til mit kursus og hvad der foregår, kunne jeg mærke en glød og en passion. Det var som om jeg var to personer. Og forfatteren fylder mere og mere, drømmen, potentialet og alt det, der giver mig glæde og som jeg brænder for. Men samtidig er det en sørgelig proces, som en afsked med en, jeg har kendt i mange år. En rolle, som jeg ikke længere kan spille. En frakke, jeg ikke kan passe, noget jeg er vokset helt ud af. Hvor er jeg på vej hen? Spørgsmålene hober sig op (og en løbetur ville have gjort godt!). Denne proces er langt mere vidtrækkende og dybdegående end jeg nogensinde havde drømt om. Det er en afsked med den, jeg var.
Min notesbog er fyldt med gode citater, tanker og gode ideer. Mit tankekort er snart færdigt. Det er en kladde, nu skal det males på et større "lærred" og der skal bruges farver. Men budskabet er klart! Wow, tænker jeg, er det mig? Er det virkelig mig, som tordner frem. Et kreativt menneske, som kræver plads og som forkaster alle argumenter, der handler om fornuft. I går fandt jeg et citat af den amerikanske forfatter og livskæmper Helen Keller. Det kan jeg mærke, jeg inderst inde tror på og må lære at leve efter. For kun sådan giver mit liv mening (tror jeg nok) :)

Security is an illusion. Life is either a daring adventure or it is nothing at all!

9 kommentarer:

  1. Du kan kun få en dejlig dag :-)!

    SvarSlet
  2. God morgen Lene, du har slike gode samtaler på morgenkvisten. Jeg håper virkelig du blir løpeklar om ikke lenge.
    Når det gjelder ditt skifte, så har jeg stor tro på det lerret du nå skal fargelegge; dette tror jeg virkelig er riktig for deg.
    Helen Keller var en tøff dame som nok visste at livet ikke er for amatører;)
    Nytdagen og klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt lide dine samtaler med november!
    Min lillebror delte et citat på facebook i går, som jeg ikke ved hvor er fra, men det giver vældig god mening: "Our forefathers died in the pursuit of happiness, not in the waiting of happiness."
    Kan godt forstå, det virker overvældende at se sig selv tone frem på ny! Står selv ligenu og forsøger at vejre luften og greje mig selv. Det er en større process end som så!

    SvarSlet
  4. Det er så rart at læse om din proces. Mange af os tror jo at det er så nemt at ændre retning,- men nej, det er det bare slet ikke.
    Sidder om smiler når du skriver om de søde hunde, for mad, det elsker labradors ihvertfald :-)
    God bedring med bækkenet, dejligt at du kunne gå morgentur på trods af smerterne.
    God dag, Klem Betina.

    SvarSlet
  5. Enda godt du kan ta morgenturen...så får du vente med løpeturene!!
    Tror nok du har funnet din rolle nå og vil få det godt med den. Vi forandrer oss med årene, heldigvis må jeg si....og da må man ta valg..
    Ha en fin dag Lene, klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Hej Megan,

    Jeg løb også en lille morgentur med pandelampe i dag. Det er nu specielt at færdes ude i mørket, som om man er alene i verden.

    Det kan godt være kroppen ikke udvikler sig helt så hurtigt som du kunne ønske sig, tilgengæld er der jo fuld fart på tankerne/kreativiteten.
    Jeg glæder mig til du bliver forfatter på fuld tid
    Knus Karina

    SvarSlet
  7. Håber du har haft en god dag. Jeg er så spændt på at følge dig de kommende måneder. Det er spændende hvad din fremtid bringer - pøj pøj med det. Knus

    SvarSlet
  8. November er en god samtalepartner, virker det som :-)
    Har tatt sjansen på å gi deg en award, Lene, vet ikke om det er noe du synes er greit, kanskje har du en awardfri blogg - men jeg fikk en i dag, var veldig uforberedt på det - og når jeg nå hadde fått en, og skulle gi noen videre, kunne jeg bare ikke la være å gi e til deg...

    Så inne hos meg er det en award til deg...

    Klem

    SvarSlet
  9. Jeg kan godt forstå at du brænder for skriverierne Lene, du har i mine øjne et potentiale der, med hensyn til hofterne er der nok ikke andet for end at væbne sig med tålmodighed.
    Knus fra Odense.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.