onsdag den 10. november 2010

Miss Sherlock


I sidste uge besluttede jeg mig for at skifte strategi angående min bækkenskade. Kiropraktoren og hans afløser gjorde ingen forskel.. Faktisk gjorde det bare mere ondt, når jeg havde været dér. Og jeg efterlyste øvelser og forklaringer, som de tilsyneladende ikke kunne give. Nuvel. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var ved at være en smule frustreret. Jeg gik til min læge og fik en henvisning til en fysioterapeut. Håbede selvfølgelig på at finde en god en, som virkelig kunne hjælpe mig og som kunne hjælpe mig til selvhjælp. Jeg vil lave gode øvelser. Jeg vil genoptræne og gøre noget aktivt!
Jeg har vist været heldig! Jeg fik en tid hos en kvindelig fysioterapeut, som lige havde et afbud og nu er jeg på hendes behandlingsliste. Heldigvis. Det var en fornøjelse at blive budt velkommen af hende.Glad, imødekommende og ægte interesseret i "min historie". Interesseret i, hvad der var sket, hvordan og hvor det gjorde ondt. Bækkenet er et mysterie, sagde hun og jeg er detektiv! Og så gik hun i gang. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs og skulle forsøge at lave både det ene og det andet. Hun skrev ned, hun analyserede og tænkte. Aha! Jeg kunne simpelthen kun blive i godt humør. På trods af min frustration over skaden, over at jeg ikke kan løbe og at det gør ondt at sidde på visse måder og visse stole, så blev jeg umiddelbart glad. Hendes entusiasme smittede og jeg smilede. Jeg var til konsultation hos Sherlock Holmes. En kvindelig Sherlock Holmes forklædt som fysioterapeut. Og selvom jeg indeholder mysteriet, så skal jeg også være med at til at løse det!
Nu har jeg fået hjemmearbejde for. Jeg har fået 3 forskellige slags strækøvelser, som jeg laver flere gange om dagen. Og jeg gør det! Også på badeværelsesgulvet på arbejdet. Jeg er ligeglad. For det hjælper. Det går langsomt, men jeg kan mærke en lille bedring og en antydning af øget smidighed i min "dårlige" side. Jeg glæder mig til på fredag, hvor jeg skal besøge Miss Sherlock igen. Håber selvfølgelig, at hun også kan spore en vis fremgang og at hun har nogle flere gode øvelser, vi kan sætte på mit genoptræningsprogram.
Hvor er det skønt, når man kommer i gode hænder. Når man møder en person, som sætter en ære i sit arbejde og hvis arbejdsglæde smitter og gør godt. En person, som giver sig god tid (!) og udstråler en ægte interesse i det, hun (eller han) har med at gøre. Hurra for arbejdsglæde og for dem, som gør en positiv forskel! Jeg føler mig godt behandlet. Jeg er i gode hænder. Og jeg har selv stor medindflydelse. Vi samarbejder, Miss Sherlock og jeg. Og vi har team-spirit! :)

Ha' en glad arbejdsdag! :)

12 kommentarer:

  1. jeg syntes det er sådan i alle livets forhold Lene, det gælder tandlæger, læger, og forretningsansatte, man kan simpelthen mærke ved den første kontakt at det bare er en der svinger i sit arbejde, desværre er de også ambitiøse og pludselig en dag er de væk igen, videre til andre udfordringer, og så må du igen nøjes, god bedring.
    God dag og klem fra Odense.

    SvarSlet
  2. Hvor det glæder mig at læse, at du nu er i gode hænder. Og så ved du jo nok, at vi tiltrækker det, vi selv sender ud.....skal du skrive krimier??
    Rigtig god dag til dig:-)

    SvarSlet
  3. Det lyder rigtig dejligt. Og det er rart at kunne mærke en lille fremgang fra dag til dag.

    KH

    SvarSlet
  4. Dejligt at komme i behandling hos en kompetent kvinde. Skønt at det går fremad for dig.
    Klem Betina.

    SvarSlet
  5. Så bra at du møtte akkurat Miss Sherlock da :-)Lykke til med opptrening og veien mot å bli bra igjen :-D

    Ha en fin dag med strekk og tøy - klem fra Siv

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare godt at læse. At du er i gode hænder - både fyssens og dine egne.
    Pøj-pøj med genoptrpningen. Det skal nok give pote.

    SvarSlet
  7. Åh... ja det er samme erfaring som jeg selv har hatt.. Min kiropraktor ville heller ikke gi noen form for øvelser til meg.. nå har jeg startet med ein kiropraktor med en annen utdannelse. Hun har satt sammen et treningsprogram for meg.. enkle øvelser som er gjort i en fei... og jeg kjenner SÅÅÅ stor forskjell..Nakken er som en annens! :)

    Lykke til videre med bekkenet og Mrs Sherlock :)

    Klem

    SvarSlet
  8. Så bra!Det er som gleden over dektektivarbeidet smitter over når en leser. Lykke til videre med å finne utav det!

    SvarSlet
  9. Det var rigtig dejligt nyt, Lene - nu håber jeg, det går hurtigt fremad, og at du bliver af med dine smerter.
    Klem

    SvarSlet
  10. Netop den slags møde kan være helende i sig selv! Tillykke med hende - en rollemodel *S* Hvis du en dag skal prøve noget andet, kan jeg varmt anbefale Body-SDS behandling også ;o)

    SvarSlet
  11. Godt at høre, at du er kommet i gode hænder, og at I har har team-spirit du og fyssen :-)

    Hvor er din nye header smuk med dejlige Josie, som står og nyder havduften :)
    Her er blevet rigtig fint herinde. Nu kan selv jeg læse med, uden at forstørre teksten :-)

    Hvor bliver det dejligt for jer, når I skal flytte ind i jeres lækre, nyrenoverede hus, Lene.

    Mange klem til dig og dine piger :-)

    SvarSlet
  12. Så heldig du var, som kom til nettopp HENNE! Jeg håper du blir bedre, så du kan begynne å løpe igjen, for jeg vet at du savner det. Men det er jo hyggelig å sitte stille å strikke når du først ikke kan lee deg så mye, ikke sant?
    Kanskje skjerfet ditt kan bli til en hals/tube?

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.