onsdag den 17. november 2010

Min ven


God morgen, min ven! November kommer sejlende ind i stuen på sin sædvanlige selvsikre facon. Hun udstråler ro og tålmodighed og jeg læner mig ofte op af hende i disse lidt tumulte tider. Ja, jeg taler ikke om vejret, men om havet i mit indre. Hold da op hvor tankerne kan få vandet til at stige. Og falde. Tidevand i tide og utide. Jeg ved godt, at jeg taler meget om mig selv og mine daglige bjergbestigningsture. Men November er lutter øre. Hun forstår kunsten at lytte. Hun har ingen svar, sådan da, men stiller mange spørgsmål. For det meste sidder hun dog bare overfor mig, oplyst af stearinlysets flamme, kigger intenst på mig og lytter med hele sin sjæl. Sådan en ven er hun! Og jeg holder af hende. Jeg har aldrig rigtig set hvem hun var før nu. Tænkte, at November var en af dem, der bare var dér. Ankommet som en slags mellemstation mellem Oktober og det smukke efterår, alle farverne, efterårsferien og kastanjerne. Gylden, sprød og lækker. Og mellem December, min fødselsdagsmåned, måneden med lys i mørket, julehjerter, gaver og forventninger. Et trinbræt mellem det gode, som var, og det gode som skal komme.
Men hvor har jeg dog taget fejl! Hun er meget mere end et trinbræt. Hun er en engel forklædt som måned. Hun er stille stunder med gode, velgørende samtaler og tid til fordybelse. Hun er stearinlys og velvære krydret med et strejf af glæde, som ikke kan hænges op på halloweenpyntede yderdøre eller grangrene på et juletræ.
Jeg har ikke kendt dig før nu, siger jeg til hende og undres, mens jeg tager et slurk af kaffen. Det er tidligt og jeg føler mig som en nattevandrer, selvom det jo egentlig er morgen. Tidlig morgen.
Men jeg har kendt dig! Hun smiler kærlig til mig. Og jeg har ventet på, at du skulle lære dig selv at kende også. Ventet på, at du skulle indse, hvem du egentlig er og hvad du er skabt til at gøre. På at du skulle finde glæden ved at være dig og vedkendes alle de spændende og gode sider, du rummer, men som du har gemt væk i årevis; på at du skulle sprænge de trænge vægge, du har bevæget dig indenfor og glædet mig til den dag, du sprang ud og sagde: Her er jeg! Nu vil jeg lave det, jeg brænder for og det, som jeg elsker.
Jeg får tårer i øjnene. Det har jeg vist også ventet på. Men jeg har ikke turde. Spørg mig ikke hvorfor. Ikke lige nu. Jeg skal lige vænne mig til tanken, til forandringen og til den store glæde, det er, at sige at sådan er jeg! Masken er taget af og kastet på bålet. Den brænder veltilfreds og velduftende. Aldrig mere maske!
Men det er lidt skræmmende, ikke? November smiler. Jeg nikker bare. Jo! Det er det! Men godt. Godt helt ind i sjælen og tilbage igen. Godt helt op til stjernerne og månen.

Dagen er ankommet, selvom mørket stadig hersker. Mørket er stærkt på denne tid af året, men er slet ikke så dårligt endda. Nødvendigt som kontrast til det blændende, gennemtrængende sommerlys. Det giver året balance. Såmænd så.

Min ven November og jeg ønsker alle en dejlig dag!

9 kommentarer:

  1. Jeg fornemmer at du er meget tæt på målet Lene, du er ved at finde dit indre ror, og du befinder dig selv på broen med det store overblik, nu er det kun et spørgsmål om tålmodighed, husk ikke at fokusere på fraværet af det du ønsker, men betragt det som om det allerede var virkeligt i fysisk omfang.
    Endnu engang frydes jeg over dine skriverier Lene, din formulering for det til at se ud som om du aldrig har beskæftiget dig med andet.
    Varmr klem herfra Odense.

    SvarSlet
  2. Smukke ord og fantastiske formuleringer! "Tankerne får vandet til at stige ...i mit indre hav". Det er (jeg bander...) godt!
    Med ønsket om en fantastisk dag til dig, hvor du nyder, at dit "sande" liv er begyndt. ;o)

    SvarSlet
  3. Smukt. Lige som livets kontrast.
    Varme klem

    SvarSlet
  4. Åh.. jeg vil ønske deg også en helskjønnn dag! Du skriver så godt min venn! (og jeg skjønner at det fins noe der ute i den store verden som JEG skal gjøre som jeg IKKE gjør nå....Så jeg blir både inspirert og en tanke messunnelig...:)

    God klem

    SvarSlet
  5. Hvor er det smukt at læse, Lene - og jeg synes du har helt ret i, at november giver året balance!
    Klem og en dejlig onsdag til dig :-)

    SvarSlet
  6. Smukt Lene. Du lyder til du er kommet langt i processen. November har - og er god for dig iår.
    Klem Betina.

    SvarSlet
  7. som tiden går, får jeg sværere og sværere ved at se månederne som måneder, men for mit indre blik er det kvinder af forskellig størrelse, temperament og alder som er hos dig. Jeg ser november for mig og tænker det er godt du har hende.
    Dejligt at du kontinuerligt fortæller om dine måneder og hvad du taler med dem om.
    Hav en rigtig god dag
    Knus Karina

    SvarSlet
  8. Godt at læse, godt at vide at det er sådan :-).

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.