søndag den 21. november 2010

Enkelthed

Søndagen er ankommet med tågedis. Indhyllet i vinterfrakke og en god portion ugidelighed står han foran havelågen og spejder ind over hækken. Kæresten er endnu engang taget på jagt. Mor og jeg læser, trækker tiden ud, taler og siger ingenting. Kaffen dufter. Jeg får ideer og skriver dem ned - nogle af dem. Filosoffen i mig har kronede dage. Jeg har overgivet mig til vinteren og til den velvære der er i "bare at lade stå til". For sådan er det jo i grunden slet ikke. Det handler om accept! Og dér er jeg lige nu. Jeg læner mig tilbage og slipper roret for en kort stund. Lader skibet styre for egen vind, sejlene er hejst og vi gynger langsomt afsted i den rigtige retning. Det stoler jeg på. Fuldt og fast.
I dag skal jeg læse. Igen. Jeg kunne ikke koncentrere mig om krimien. Nej, jeg må have mere visdom og kloge ord! Min gode ven og inspirator Paulo Coelho er kommet på banen igen, han stod parat i kulissen og trådte ligeså forsigtigt ind og overtog læselysten. "Manual of the Warrior of Light" hedder bogen og jeg læser med stor velbehag. Dette er en god tid. En god tid for mig. Stearinlys og tågede tilstande. Søndag i al dens enkelthed.

Ha' en dejlig søndag! Og husk. "A Warrior of Light takes every opportunity to teach himself".

8 kommentarer:

  1. Jeg har det på akkurat samme måde Lene, selv efter lang selvudviklings studeren, kan en skønlitteraturs bog ikke fange min opmærksomhed, og jeg må straks igen kaste mig over nye selvudviklings bøger, rejsen er virkelig i fuld gang, men det drejer sig altså om at følge sit indre, og ikke presse andet igennem, lige nu læser jeg en bog af John Bradshaw ved navn Rejsen Hjem, den handler om at befri dit indre barn og forstå dig selv som voksen.
    God Søndag og varme klem herfra.

    SvarSlet
  2. At slippe roret og lade skibet styre for egen vind... Den tilstand gad jeg gerne opnå.
    Nyd jeres Søndag :-)

    SvarSlet
  3. Det er så skønt bare at overgive sig.
    God søndag og varme klem

    SvarSlet
  4. For en fin dag, Lene :-) Noe av det beste jeg vet er å sitte og lese sammen med mine kjære - være stille sammen, men allikevel kunne fortelle om noe av det vi leser. Nå sliter jeg ikke lenger med Brida - har kommet litt lenger nå ;-)

    Ha en fortsatt fin søndag og nyt tiden med gjestekokken - klem Siv

    SvarSlet
  5. Det lyder som en dejlig søndag, Lene! Langsom og fuld af velvære.
    Klem :-)

    SvarSlet
  6. En herlig søndag....uten mange planer...deilig:)
    Det samme gjelder her..nyt dagen videre Lene:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Høres ut som du koser deg i tåkehavet, fortsett med det og klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. I like, Lene, I like!!!:-)

    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.