onsdag den 24. november 2010

Døtre af Jupiter


Vinteren er kommet! Sne og is og kold vind. Og her sidder jeg i den varme stue efter tur med hundene. Tænker på, om jeg mon ikke har taget fejl af dagene. Det er da lørdag i dag? Lørdag, hvor jeg er stået for tidligt op, men lige om lidt kan gå op af trappen, smide mig i sengen og sove videre. Ja, det er lørdag!
Men November ryster bare på hovedet. Hun er ikke så nem at narre. Det er onsdag, det er arbejdsdag og ja, det er vinter. Jeg sagde jo, at jeg var en vintermåned. Hun ser nøgternt på mig. Og nu får I en ordenlig omgang sne med, inden jeg forlader året og begiver ud på min næste rejse.
Er du herre over vejret? Jeg synes ligeså godt, jeg kan spørge. Jeg mener, spørge skal man jo og der findes ingen dumme spørgsmål! Ikke her på pensionatet i hvert fald. Og hvis nu ...
Herre? November ler højt og smittende. Siden hvornår er jeg blevet en herre?
Nå ja, men så dame da? Eller hvad er man, hvis man er feminin og styrer noget? Dronning?
Ja, jeg er vel en slags dronning. Hun smiler stadig, mens hun drikker kaffe. Dronning af november. Og ved du hvad tilføjer hun og puffer kærligt til mig. Nu er jeg gået ind i Skyttens tegn. Dit tegn! Nu kan vi få os nogle heftige dage i ekspansionens tegn. Døtre af Jupiter og højt til hest med vores bue og pil. Hvor skal vi bare hygge os! Begrænsninger kender vi ikke til. Næh, vi skal tale muligheder. Potentiale. Og retfærdighed!
Døtre af Jupiter. Jeg hører ikke længere efter, hvad November sidder og siger. Hun snakker jo gerne. Jeg blev draget af de ord, den titel. Døtre af Jupiter. Noget klinger i mit indre. Og pludselig får en jeg en stor trang til bare at lade stå til, glemme det, jeg skal i dag og skrive. Jeg har vist igen fået en lille idespire.
Men sådan er det i øjeblikket. Jeg sejler afsted fra dag til dag med tvivl og tro. Mest det sidste. Langt overvejende det sidste. Jeg tænker tanker og ord og jeg skriver ned. Jeg trives. Jeg trives rigtig godt med det her. Selv usikkerheden. Sagde jeg det? Jeg tror vist, at jeg er en meget anderledes kvinde end jeg gik og troede jeg var. Hold da helt op! Datter af Jupiter!
Morgenen er kommet og den er lyst op af nattens sne. Det er koldt. Hundene synes det var herligt med sneen, kastede sig ud i glædedans og drønede rundt som om det var første gang, de oplevede det hvide paradis. Og det er det nok også! Den evne har de. Den umiddelbare glæde. Jeg elsker dem! Hundene. Og jeg elsker den. Den umiddelbare glæde.
November og jeg må ud i dagen. Min bil, James, skal have olie og han skal vist også have fjernet lidt sne. Måske skal jeg køre lidt langsommere i dag, vejrforholdene taget i betragtning. Jeg tror, jeg vil lade mig ledsage af Sting og hans "Winter Songs". Helt passende! Og så er han jo heller ikke den værste passager at have, vel? ;) Måske vil han endda køre bilen, mens han synger for mig?

7 kommentarer:

  1. Kære Datter af Jupiter, send venligst Sting til Ballerup efter brug- tak.
    :-)

    SvarSlet
  2. Jupiters døtre - whau det er flot. Kan godt forstå, at det gav skrivekløe.
    Her er der langt mellem snefnuggene, men håbet er intakt.
    Rigtig god onsdag til dig og Sting:-)

    SvarSlet
  3. Jupiters døtre klinger smukt. Jeg forstår godt du får lyst til at lade det folde sig ud! :-)

    Tænk, at vi er i skyttens tegn, tiden løber... det er også mit stjernetegn - luciadag :O)
    Dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  4. Smukke ord på denne vinterdag - ja, lad os lytte til Stings dejlige "Winter Songs" :-)
    Klem og en rigtig god dag til dig!

    SvarSlet
  5. Datter av Jupiter - det hørtes flott ut :-) Her i Norge kaller vi onsdag for lillelørdag ;-) Men det betyr dessverre ikke at det er mulig å sove lenger for det....

    Ha en flott dag og klem fra Siv

    SvarSlet
  6. Ser Siv skriver lillelørdag...ja her kaller vi onsdag det:) Jeg skulle også gjerne sovet lengre men spratt opp...og ur på tur med Major i -7 og kald vind. Det har vært en bra dag....jeg tok Major inn på kontoret..alle godtok det og var veldig positive, HELDIGVIS!! Han var til og med på møte sammen med meg:))
    November kan gjerne bli litt mildere hva temperaturen angår....ellers tror jeg vi blir sittende inne med kaffekoppen:)
    Hunders glede er herlig.....
    Ha en fin kveld Lene, klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Datter af Jupiter, en dejlig titel Lene, dejligt at læse at du har troen og at du trives, og at du får skrevet notater, hvad kan det ikke føre til, foreløbig en anden kvinde end du troede du var, datter af Jupiter i morgenselskab med Sting, glæder mig allerede til fortsættelsen.
    God aften og klem herfra.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.