tirsdag den 9. november 2010

Novemberlys


Der er nu noget hyggeligt ved disse kolde, mørke novemberaftener. Roen sænker sig efter en travl dag og tændstikkerne tænder stearinlys. Kæresten og hundene sover. En af dem snorker. Jeg ser nyheder. Ser at der er faldet meget sne i Sverige. Og at man i Odense har lavet et forsøg med en alternativ skøjtebane - af plast! Nej vel? Bush har sørme skrevet en bog (og fået den udgivet!).

Jeg synker mageligt tilbage i puderne. Hvilken te skal jeg mon drikke i aften? Hvad har jeg lyst til? Skal jeg strikke (ja ja, jeg holder skam ved!) :) Eller læse? Se en film? Skrive? Lige nu vil jeg bare sidde lidt og være. Stirre ind i flammen fra stearinlyset og mærke varmen brede sig i krop og sjæl. Vidunderlig varm af velvære. Jeg holder af november. Det gør jeg! Og jeg tror faktisk, at hun også holder af mig!

8 kommentarer:

  1. Bush' bogudgivelse er en ganske god grund til, at jeg sjældent ser nyheder! Jeg vil læse dine i stedet - fx. ved jeg nu, at det bliver en kold vinter...Brrr... ;o)

    SvarSlet
  2. Bare være du!! Høres helt nydelig ut...Snorking er et kjent begrep....Major snorker og det hender at Gubben gjør det også.
    Nyt kvelden med ro.....i november:)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Uhmm ja - November er levende lys, varm the, gode bøger, strikketøj - og næse, der begynder at løbe. Må vist under det varme tæppe og bare være.

    Ha' en god aften.

    knus fra Lisbethk

    SvarSlet
  4. Det lyder som en dejlig aften! Her er manden lige gået efter mælk til teen - til trods for at jeg lige har været ude for at hente det sammen... Nå ja, Men jeg fik da brød med hjem til i morgen, og ingredienser til en honningkage :-) Tiillykke med d. 22.!

    SvarSlet
  5. Å så fint du har det, blir i god stemning.

    Her er det stjerneklart og kaldt, nydelig vær.

    Ha ein fortsatt fin kveld :))

    SvarSlet
  6. Chai-te. Af den slags, som laves af te-blade og som man bare hælder mælk i selv. Du ved, ikke den der sødede dåseudgave. Så er det nemlig november og snart juletid. Når chai'en er på kanden. :-D
    Knus Katrine

    SvarSlet
  7. Det er hyggeligt at sidde inden døre, med levende lys, og varme drikke på denne årstid Lene, og bare synke tilbage i de bløde gemakker.
    God aften og klem herfra.

    SvarSlet
  8. Åååå :-) jeg leser du er en høstelsker du som meg. Roen senker seg både i utendørs og innendørs, i kropp og sjel, vidundelrig deilig, helt enig :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.