torsdag den 21. oktober 2010

Vippebræt og kondicykel

Mit bækken driller mig. Driller er vel et sjovt ord, men det er det mest positive, jeg kan komme på. Jeg fik jo en skade i mit bækken tilbage i juni måned. Hund hev i snor, line om livet, hov og av! Jeg var i kiropraktorbehandling efterfølgende og så er det faktisk gået fint siden. Indtil for ganske nylig, hvor jeg vred om på min højre ankel på en løbetur. Det gjorde kun kortvarigt ondt og jeg tænkte: Super, der skete ikke noget! Men det gjorde der jo altså!
Jeg er tilbage i kiropraktorbehandling. Stiv i bækken og med noget, der ligner et trælår. I venstre side. Flot som man kompenserer, når man får lavet noget skade-skidt. Og den der højre ankel har været ude efter mig flere gange. Eller også har jeg været ude efter den. I hvert fald døjer jeg med ”ondt” lige nu. Kæresten har gået med hundene (som trækker en del) de sidste par dage. Jeg har kun taget ture over marken med Aimee, som kan gå løs og ikke jager vildtet. Det går lidt bedre, men ikke godt nok. Jeg skal tage den med ro, helt korte løbeture hvis jeg skal løbe, men allervigtigst: Jeg skal genoptræne og styrke.
Jeg havde engang et vippebræt (til den der ankel), men kan ikke finde det. Måske fordi de fleste af mine ting er opmagasineret på 6. år og jeg efterhånden har mistet overblikket over, hvad jeg har og ikke har. Det meste savner jeg slet ikke. Stof til eftertanke. Men nu savner jeg mit vippebræt! For at gøre en lang historie kort: Jeg har bestilt et nyt vippebræt, som skulle ankomme i morgen. Og så har jeg bestilt svigerfars kondicykel, som han ikke bruger mere. Cykling skulle være bedre end løb i denne genoptræningsfase. Og jeg skal bare røre mig!
Men for pokker, hvor jeg dog savner mine løbeture. Jeg er som en løve i bur. Jeg prøver virkelig at se det positive, men jeg er afhængig af mit løb og den frihed, der ligger i det. Jeg er jo egentlig ”kun” motionsløber, men turene betyder alligevel alt for mig. Det er min meditation. Min udvej og hjemvej. Ja faktisk! Men nu stiger jeg på vippebræt og kondicykel og så går det fremad. Det har jeg bestemt! :)

8 kommentarer:

  1. Skjønner godt du føler deg som en løve i bur.... Når man er vant med å være og ute, løpe, gå lange turer, ja da er det et must!! Bra du får sykkel og nytt brett! Lykke til:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Det må væres kønt at løbe - jeg har aldrig gjort så meget i det selv. Håber du får skik på bækkenenet og dine skader med vippebrættet, Megan. Jeg kender så godt følelsen af at være som en løve i et bur, hvis man ikke får rørt sig.
    Klem og en rigtig god aften til dig!

    SvarSlet
  3. Endorfinene varsler nok atdu vil ut:D ... men du må ta dette på alvor, og det høres ut som du skal det;)
    En riktig god kveld til deg!!

    SvarSlet
  4. Øv med det. VI kan jo ikke lide de der småskader, som hænger ved og ikke vil gå væk. Det er bare så surt og frustrerende for dig. Been there, done it, didn't work. Jeg kan godt forstå, at du mangler løbeturene. Det er bare ikke det samme at cykle. Heller ikke udenfor. Men som en midlertidig beskæftigelse i en krisetid går det. Forhåbentlig. Sender dig god energi og karma. Tænkte at jeg måske også selv skulle finde vippebrædtet frem og få trænet lidt. Jeg glemmer det, når der ingen skavanker er.
    Det er så ærgerligt, at du ikke kommer d. 7., men vi finder bare et andet tidspunkt.
    Knus og god aften
    Katrine :-)

    SvarSlet
  5. Katrine, du har helt ret. Vi glemmer nemlig styrketræningen (jeg gør) og de gode ting som vippebrættet, når der ingen skavanker er. Jeg må erkende, at jeg SKAL til at træne ryg, balance m.m. nu, hvis jeg skal fortsætte med at løbe. Og det skal jeg! Jeg kommer nok ikke i fitness center, men så må jeg købe de nødvendige ting og lade dem være en del af min løbetræning og i det hele taget. Jeg skal bare finde det sjove. I weekenden prøvede jeg en cross trainer hos en veninde og det var faktisk et hit! Sådan en har kæresten lovet mig, når vi nu ... snart ... flytter i hus.
    Ja, ærgerligt med d. 7.11, men vi finder snart ud af noget andet godt og hyggeligt. Jaaa!

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Huffda, Lene, det høres ikke godt ut, og så synd at du ikke kan løpe - du som elsker det så mye. Du beskriver dine løpeturer og ditt forhold til det på en slik måte at til og med jeg - som er ihuga antimorsjonist- får lyst til å løpe.

    Håper du snart kan ta deg en løpetur, god bedring, Lene.
    Klem.

    SvarSlet
  8. Kan varmt anbefale at bruge en fysiobold når du sidder i stedet for en stol. Den fylder lidt mere men da du hele tiden skal holde balancen træner det alle de små muskler som skal stablisere bæknet. Det har hjulpet mig rigtigt meget.
    Mvh
    Pernille

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.