søndag den 3. oktober 2010

Ugidelighed


Det stormer derude. Solen er kommet og kaster et lovende lys over landskabet, men det virker koldt og en lille smule for gennemtrængende. Egentlig har jeg lyst til at bare at lægge mig på sofaen, men jeg har jo skrivedag i dag. En ny opgave på mit kursus.  Den skal jeg lave i dag. Synes ikke det er optimalt om aftenen, når jeg har haft en lang arbejdsdag. Skriver bedre på denne tid af døgnet. Sådan føles det i hvert fald. Eftersom jeg hyggede mig i går og var til blogtræf m.m., fik jeg heller ikke købt ind. Eller gjort ordenligt rent. Hvor er rengøringshjælpen, når man har brug for den?
Lad være med at tænke så meget over det! Oktober kommer ind i stuen og blander sig i mine tanker. Hun er en god tankelæser. Jeg kan overhovedet ikke skjule noget for hende. Og faktisk kan det være meget rart engang i mellem, når en anden tager roret og lige styrer et stykke af vejen. Nogle gange skal man lade sig transportere. Og jeg tror egentlig, jeg har sådan en dag. I hvert fald når det drejer sig om mig selv.
Gør det du skal, fortsætter Oktober. Just do it! Gå din tur med hundene, lad dig blæse igennem og mærk vinden puste liv i dig. Først et skridt, så det næste. Når du kommer hjem, tager du så et forfriskende bad, laver en kop grøn te med tranebær og læser din opgave. Så laver du opvarmningsøvelsen. Og så skriver du dine opgaver. Så nemt som at klø sig i nakken! Hun smiler og ser på mig. Hvor kommer ugideligheden fra?
Jeg ved det ikke, kære Oktober. Jeg har bare sådan en dag! Men jeg tror du har ret. Jeg tror faktisk, jeg trænger til motion. Håber sådan, at vinden stilner lidt af i eftermiddag, så jeg kan få løbet mig en tur.
Og, tilføjer jeg, jeg ved godt, at jeg lige har nogle andre ting, jeg skal inden da. Og jeg nyder jo mit skrivekursus! Det er virkelig godt! Godt at få lov til at dykke ned i kreativitens dybe brønd og fiske ord op, som lægger sig tilrette i gode sætninger uden videre. Mærkelig, forunderligt. En helt speciel skabningsproces, som jeg egentlig ikke troede var muligt, når det kom til at skrive. Men det er det!
Man lærer nyt hver dag! Oktober nikker. Jeg skal ud og lære vinden at kende i dag, tror jeg. Jeg mener, nu han insisterer på at være derude. Han har brølet og skabt sig hele natten. Nu går jeg ud og taler lidt med ham.
Hun tager sin frakke på og forlader pensionatet. Jeg kan høre døren smække. Jeg vil også gå ud. Ud i den kolde efterårsvind med hundene og blive lidt mere frisk, end jeg føler mig i skrivende stund.

8 kommentarer:

  1. Jeg tror jeg vil lytte til Oktober og tage ét skridt af gangen i dag.
    Jeg synes også blæsten er en anelse skræmmende..Og der er koldt i mit hus.
    Men ét skridt af gangen.
    Nyd dagen :-)

    SvarSlet
  2. Tror jeg slår følge....ut i vinden..her er uler vinden rundt huset.
    Ha en god skrivedag Lene...
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Det lyder altså virkeligt spændende med det skrivekursus Lene, det er bare med at få kreativiteten sluppet løs, og mon ikke der kommer lidt inspiration under gåturen med hundende.
    God Søndag.

    SvarSlet
  4. Det var SÅ dejligt at møde jer alle i går - og jeg vil slå følge med jer - et skridt ad gangen... for det er lige præcis sådan en dag.
    Kærligst

    SvarSlet
  5. Det er skjønt med en udugelighetsdag innimellom. Slik har jeg det i dag. jeg fikk gjort husrent før og i helgen, hatt gjester på middag, og i dag regner det helt forferdelig!! Da er det godt å krølle seg sammen i godstolen med kaffen, en avis eller strikketøyet......riktignok sitter jeg nå på PC`n og hygger. Og jeg er glad jeg ikke har hun og må ut i dette været. katten er helt enig, sier hun, der hun ligger og nyter varmen her inne...
    Hygg deg videre på en søndag!(og hils til Miri)

    SvarSlet
  6. Om man først stikker nesen ut på en slik oktoberdag, er det ekstra godt å komme inn igjen i varmen etterpå.
    Det er fine kontraster,
    som gjør at man kjenner ekstra godt at man lever...
    Håper at du har hatt en fin og kreativ oktoberdag. Også må du ha en fin-fin kveld videre. KLEM.

    SvarSlet
  7. Håper du fikk en fin og motiverende tur ute i vinden :-) Her stormer det også godt rundt veggene :-D

    Ha en flott kveld og klem fra Siv

    SvarSlet
  8. Håper du har hatt en god skrivedag, Lene, og at du får ei flott ny uke,
    klem fra Kate:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.