torsdag den 21. oktober 2010

Torsdagsrejsen


God morgen, kære værtinde. Oktober ser smilende på mig, da jeg træder ind i stuen. Kaffen er skænket og ostemadden er smurt. Hun har været tidligt oppe, Oktober og sørget for, at det hele er klar. Et stearinlys blafrer og hendes varme blik stråler om kap med flammen. Har du sovet godt?
Ja tak, svarer jeg og sætter mig. Det har jeg faktisk. Jeg ville godt have husket mine drømme, men det gør jeg ikke. Jeg kan intet huske fra nattens drømmerejse og det er i grunden en skam.
Sådan er det tit! Oktober nikker. Jeg kan heller ikke helt huske, hvad jeg drømte i nat. Men det var noget med regn og blæst og temperaturer på frysepunktet. Kold nat!
Jeg ler og drikker min kaffe, som smager helt perfekt. Oktober, det er da ikke en drøm! Det har blæst, regnet og temperaturerne faldt. Det er nærmest vinter!
Det er lidt underligt at tænke på. Nærmest vinter. Efteråret nærmer sig det sving, hvor der er to veje at gå. Vinteren venter et sted deromkring og hvis de kan finde ud af at få det aftalt, så tager vinteren over. Det er ikke noget, man lægger mærke til. Pludselig er den dér bare! Vinteren. Og den svinger ikke så let til højre og forsvinder. Den lægger sig til rette og bliver hængende.
Kan du ikke lide vinteren? Oktober ser granskende på mig. Det er jo lidt trist, hvis du ikke kan lide den årstid, der varer længst og som er mest standhaftig. Du er jo ikke en bjørn, som kan gå i hi og først vågne op, når foråret blidt banker på og græsset igen begynder at gro.
Selvfølgelig ikke! Jeg ryster på hovedet. Også vinteren har sin berettigelse og der er mange positive sider ved den. Jeg kan godt lide December. Min måned. Glæder mig til at at hun kommer forbi igen. Ja altså bortset fra, at jeg så kan kalde mig et år ældre. Jeg smager lidt på den og skyller ned med kaffe.
Og et år klogere! Oktober klapper mig på hånden. Tænk på alt det, du har lært det sidste år. Og alt det, du er kommet i gang med. En rejse, som måske ikke er den letteste i hele verden. Det er ingen chartertur! Det er ikke et fly til Mallorca og hjem igen. Næh, siger hun og ser eftertænksomt på mig. Det er en pilgrimsfærd. En, hvor man får vabler, sveder og har grimt hår. En hvor musklerne gør ondt, hvor man mærker hver en celle i sin krop og hvor udfordringer står i kø for at komme til.
Overdrivelse fremmer forståelsen! Ja ja, jeg ved det godt. Livet er ingen charterrejse. Og heldigvis for det. Jeg er pludselig i godt humør ved tanken. Sidder lidt og tænker over alle de ting, som jeg er taknemmelig over. Der er faktisk mange. Jeg burde lave en liste. Men det bliver senere, for morgenen har banket på op til flere gange og jeg skal videre ud i dagen. Rejse på en torsdag i oktober. God tur!

3 kommentarer:

  1. God morgen Lene:-)
    Hun er klog - Oktober, og hun har ret. Livet er ingen charterrejse og en anden ting, det bliver ikke genudsendt. Så vi skal leve her og nu. Håber du får en dejlig dag:-)

    SvarSlet
  2. Hej Megan,

    Håber du finder en god cykel og kan komme igang med genoptræningen. Alene det at gøre noget selv, for at fremme processen tror jeg er meget vigtigt mentalt og fysisk.

    Men ja, man må fokuserer på alle de gode ting og de ting der lykkes.

    Jeg læste lidt på nettet vedr. Loven om Tiltrækning. Det blev lidt overfladisk læsning (var på job, hm) men det lyder meget spændende.

    Weekenden står snart for døren, dejligt. Håber du har gode planer?!

    Knus og rigtig god dag
    Karina

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.