søndag den 31. oktober 2010

Sådan en søndag

Tåget søndag med en ekstra time i bagagen. Her sidder jeg på sofaen og min PC er i allerhøjeste grad laptop! Jeg sidder med is efter en gåtur med hundene. Mit bækken og ben er bestemt ikke i topform lige nu. Men det vil jeg IKKE skrive om! Nej, jeg vil skrive om en masse ting, som lige nu danser tango - eller spiller fandango - i mit hovedet og forplanter sig til min krop. Om tiden. Årstiden. Om November, som ved midnatstid flytter ind på pensionatet. Om kvinder, der som jeg er nået en vis alder, og vil realisere sig selv og de drømme, der altid har boet dybt i sjælen og som nu fylder mere og mere. Om min drøm og alt det, jeg tror på vil ske og alt det gode, som venter derude i Universet og som jeg "bare" lige skal tiltrække.
Jeg synes ikke at november og december er triste måneder! Nej! For det første er de en del af hele årets cyklus og har deres berettigelse. Skaber kontrast til alle de andre måneder. I øvrigt er jeg barn af december og Skytte med lyst til ekspansion. Brug for bevægelse, brug for adspredelse, forandring og ... engang i mellem bare ro. November har måske tågede dage og lyset forsvinder mere og mere, men mørket rummer mange gode hemmeligheder og jeg vil acceptere det hele. Favne det med åbne arme. Tage imod og acceptere. Men gud er jeg trist! Jeg er også trist! Jeg er glad og trist - lige nu har jeg hele farveladen med mig i livet. Lader mig kaste afsted som drivtømmer på åbent hav. Nogle gange svømmer jeg og mærker en sød sejrsrus, glæde over at flyde - at kunne flyde. Andre gange ryger jeg ned, hovedet under vand, en følelse af snarlig drukning og panikken lammer mig næsten. Så flyder jeg igen!
Oktober pakker kuffert og kysser farvel. Siger, at hun synes det har været en spændende og interessant måned med mig her på pensionatet og det skal jeg da lige love for! Isen lindrer mit bækken og de ømme muskler. Snart giver kæresten luft til fysiobolden og så skal jeg sidde på den, mens jeg går i gang med sidste lektion på skrivekurset. Spændende hvad der kommer ud af mig i dag. Livet er fuld af overraskelser!

6 kommentarer:

  1. Hovedet er fuld af ideen, men mangler bare lige at få vippet karret og få taget hul.
    Vi er nok mange der lige pludselig får lyst til at gøre lige det vi elsker og ikke hvad andre vil med os.
    Det er bare lidt at få vippet karret...

    De sidste måneder af et år er godt nok de mørkeste, men også de mest pyntede og glade. Elsker at køre på job og se alle de små lysende pære, som tindre i mørket og frosten. De hyggelige aftner, med levende lys og varme stuer. Nej November og December er ikke mørke og trist.
    God søndag og god fornøjelse med skriveriet :0)

    SvarSlet
  2. Kære Megan,

    Jeg har af og til tænkt på at det er underligt at rumme så forskellige følelser på én gang.

    De perioder af mit liv hvor jeg er blevet ramt af en sorg, og midt i den kan jeg også fyldes af glæde eller begynde at grine.
    Men glæden skal man altid byde velkommen, også selvom man er i sorg.

    Det kan jo godt være krævende, de perioder hvor man er fyldt med mange følelser og forandringer. Men på den anden side, så er det vist også der jeg har følt livet mest intenst.

    Jeg synes du er meget rummelig omkring det med månederne. Jeg har lidt svært ved at acceptere januar, februar og måske også marts... ;)

    Knus Karina

    SvarSlet
  3. God formiddag på pensjonatet! Her spilte klokken meg et puss, så jeg sto opp kl 8...det er tidlig for meg på en søndag:D
    November ligger rundt hjørnet og venter på at oktober tar kofferten og drar...synes jeg ser henne for meg;)
    Nyt hele denne dagen og klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. Det er med at være bevist om kontrasterne i livet, både naturens fire årstiders kontrast, hvor vi lærer at sætte mere pris på de dage vi nu een gang bedst kan lide, netop fordi vejret er så omskifteligt herhjemme, og så vores til tider omskiftelige humør, men udfordringer bringer nu en gang flere følelsesmæssige udfordringer med sig, end trygheds livet i al dens mangel på andet end det sikre, og lige nu er du i gang med at udfordre dig selv, med at prøve noget nyt Lene, og det giver anledning til humørskift, omkring det nu også er det rigtige, men til sidst giver det en herlig følelse om at, jeg turde, og det blev en herlig succes, og så sidder du ikke i fast tryghed om ti år og siger, hvorfor prøvede jeg dog ikke dengang?

    SvarSlet
  5. Oktober avslutter pent hos meg:) Ga oss sol men nå er det mere grått.
    Pass på bekkenet ditt!!
    Du får gjøre pensjonatet klart til November kommer flyttende inn:)
    Husk, det er bedre å angre for ting man har gjort enn ting man IKKE gjorde....
    Ha en deilig søndag, klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  6. huff da med din kropp, håper du er blitt bedre utover dagen ;)

    og universet er uendelig og klar til å ta imot stooore og små drømmer fra alle oss som har tro på sånt no`;)

    ha en fin avslutning på oktober, klemz fra meg

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.