onsdag den 27. oktober 2010

Ny kjole

Dette fantastiske billede lånte jeg af Sidse i går og havde på forhånd besluttet, at det skulle akkompagnere mit morgenindlæg. Det taler til mig og gør mig næsten ordløs. Det er sandsynligvis en aftenstund, men hvad gør det? Skulle jeg vise et billede af lige nu, ville det jo være helt sort. For sådan er morgenen derude. Lyset kommer først om en times tid.
Jeg har sovet skønt og min beslutning har bundfaldet sig. I går kom roen og lagde sig forsigtigt tilrette. Som når man prøver en ny bluse eller en kjole, en, som er helt anderledes end det tøj, man før har købt og gået med. En som er mere dristig. Lidt mere farvestrålende og i et snit, som måske er lidt vovet. Den er i hvert fald anderledes. Og man står foran spejlet, drejer lidt rundt og ser på sig selv og kjolen. Er det virkelig mig? Ser jeg sådan ud i den kjole? Ekspedienten dukker op udenfor prøverummet og spørger, hvordan det går. Jo tak, svarer man, det går fint. Den passer godt. Den sidder faktisk rigtig godt.
Så åbner hun forsigtigt gardinet og ser på dig i den dristige kjole. Smiler. Klapper hænderne sammen og bryder ud i et stort smil. Den er lige dig! Hold op hvor ser du godt ud. Den farve. Den snit! Den er simpelthen lige dig!
Sådan har jeg det her til morgen. Jeg har taget kjolen på og den er lige mig! Jeg føler mig godt tilpas. Det er en ny følelse, noget andet og ja, noget mere vovet end jeg har gået med tidligere. Faktisk har jeg sjældent kjole på - det er kun til festlige lejligheder. Den tid er forbi! Nu ser jeg sådan her ud!
Se min kjole, den er blå som himlen, alt hvad jeg ejer, det er blåt som den! Oktober smiler og nynner den kendte børnesang, som pludselig har fået ny betydning. Hvis vi altså bliver i metaforverdenen. Vi kan også bare nøjes med at kigge på det skønne billede, som Sidse har taget. Det tror jeg vil gøre. Bare sidde lidt over kaffen og stirre på skønheden. Og lade dagen tage over.

10 kommentarer:

  1. Tillykke med din nye 'kjole', Lene - hvor lyder det dog dejligt, at forandringerne har bundfældet sig.

    Klem og en rigtig god dag til dig :-)

    SvarSlet
  2. Nydelig bilde... Veldig bra metafor med den nye kjole:)

    God klem

    SvarSlet
  3. Jeg er sikker på du ser hammer godt ud i din nye kjole :o)

    SvarSlet
  4. Så godt at du har funnet den rette "kjolen", den som sitter som den skal og gjør deg glad til sinns!
    Nyt dagen videre i din flotte kledning;) Klem fra meg;)

    SvarSlet
  5. Godt å høre at dagen din starta så fint, og at du har det bra :-) Når man først har funnet den rette kjolen er ikke livet så aller verst tross alt.

    Ha en strålende dag og klem fra Siv

    SvarSlet
  6. Godt å høre! For en deilig tanke: en ny kjole... alltid oppløftende med en ny kjole, og brukt som metafor i denne sammenhengen er det jo bare så herlig frydefullt.

    Gleder meg på dine vegne:-)
    Klem

    SvarSlet
  7. Så bra at du trives i din nye kjole:) Det har alt å si:) Nå kan det bare gå en vei: oppover og framover...nyt det:)
    Ha fine dager, de siste i oktober:) Snart flytter november inn på pensjonatet:)
    Klem til deg:)

    SvarSlet
  8. nydelig bilde, nydelig fortelling ;) nesten så jeg kan se deg der bak forhenget, hihi

    håper du enda har roen og kosen i din kropp ;)

    GundaKlem (ps som idag var og prøvde seg en ny bh-men gikk ut med uforettet sak...)

    SvarSlet
  9. Hvor kan jeg bare lide den sammenligning Lene, og hvor er jeg glad på dine vegne, jeg kan også mærke din glæde og begejstring helt her over på Fyns land.
    God aften og klem herfra.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.