onsdag den 6. oktober 2010

Når hjertet venter

Det er den mørkeste morgen. Alting synes sort derude, men heldigvis kan jeg tænde lys herinde, så pensionatet lyser op i mørket. Oktober er for alvor faldet til og føler sig hjemme med alt det, det indebærer. Blandt andet den stærke blæst, som har raset de sidste dage. Nogen vil nok kalde den for stiv kuling. Andre for storm. Den er ligeglad. Den fortsætter med sit gøremål, ligegyldigt hvad vi vælger at kalde den. Farverne ændrer sig hver eneste dag. Bladene falder af træerne. Synes næsten, det går lidt for hurtigt. De må gerne blive hængende lidt endnu i al deres falmede pragt. Falmet er vel så meget sagt, for farverne er jo blandt de smukkeste og varmeste: Rød, orange, gul og alverdens nuancer derimellem. Efterårsfarvelade! Den vil jeg gerne nyde lidt endnu.

Jeg havde en mærkelig dag i går. En af de mørke. En af dem, hvor man bare kravler ud af sengen og aldrig rigtig får sig selv rejst op. En af dem, hvor dagslyset aldrig rigtig trænger gennem huden og trætheden spiller bold i hver eneste celle. En af dem, hvor man virkelig kan mærke sig selv. Virkelig kan mærke, at man lever. Jeg følte mig helt uforberedt på denne tilstand og kiggede mig om efter hjælp. Men ingen kunne se, at noget var anderledes indeni mig. Jeg lignede jo fuldstændig mig selv udenpå. Men der var nu hjælp at hente og den stod på min bogreol. En bog, som jeg havde købt, men endnu ikke læst. Det sker ret tit. Jeg falder over bøger, som jeg må eje. Det er ikke altid, jeg ved hvorfor. Det kan være titlen eller det, der står om bogen på bagsiden. Forfatteren, fordi jeg læst andet godt fra den hånd. Eller simpelthen en flot indpakning. En farve, et symbol ... Og så en dag, så er det lige den bog, jeg skal læse og har brug for!

Bogen hedder "When the Heart Waits" og er skrevet af Sue Monk Kidd. Jeg tog den ned af boghylden, satte mig til rette i sofaen med bog, briller og en stor kop te og så læste jeg bare. Og læste. Og læste. For bogen handlede jo om mig! Ja, den handlede jo egentlig om noget, som Sue Monk Kidd havde oplevet og noget, som hun gerne ville dele med andre, hvor svært det end er. Noget om en rejse, noget helt personligt og alligevel kollektivt. For det, vi føler er helt personligt og noget, som kun vi må igennem og som er så forfærdeligt tungt og trist, det er der jo faktisk en masse andre, som også har prøvet. Eller gennemlever på samme tid som dig. Jeg vil ikke skrive mere om bogen nu, for det har jeg simpelthen ikke tid til ;) Og selvom jeg læste og læste, så fik jeg kun læst halvdelen og resten venter på mig i dag. Senere.

Bogen handler om at turde vente. Når hjertet venter. At turde lægge sig tilrette i mørket, begrave sig i alt det svære og acceptere, at dette er en nødvendig tilstand. En ventetid, som har sin berettigelse og som er altafgørende for, om du virkelig kommer "videre" eller ej.

Jeg må komme tilbage til bogen senere, for mine morgentanker er udløbet. Oktober hopper og danser foran mig for at fange min opmærksomhed. Du skal videre, min ven! Og det skal jeg. Men jeg skal også acceptere noget, som måske ikke er helt let, men som jeg forstår meget bedre, efter jeg har læst Sue Monk Kidds bog (eller halvdelen af den).

Hurra for gode bøger og for mennesker, som sætter sig ned og deler det, de har oplevet og erfaret til glæde for andre. Der gik et lys op for mig i mørket, og nu kan jeg faktisk se!

Billedet er lånt på kulturplakaten.dk

11 kommentarer:

  1. Ja man kan ikke flygte fra det mørke, selvom det er hvad man umiddelbart har mest lyst til. I virkeligheden sker der heller ikke noget ved at blive i det - vente som du skriver.
    Men det kræver styrke.
    God onsdag
    Knus Karina

    SvarSlet
  2. God morgen Lene:)
    Jeg har nettopp lest Bienes hemmelige liv av Sue Monk Kidd og også sett filmen, virkelig å anbefale!! I natt har jeg hatt med meg Havfruestolen, men har ikke fått begynt med den enda. Nå er jeg snart på vei hjem for å legge meg, du må ha en riktig flott dag,
    klem fra Kate:)

    SvarSlet
  3. Jeg beder om tålmodighed, og jeg vil have den nu!!!!!
    Livet drejer sig i høj grad om at give sig tid, at lade være med at forcere processen, for det kommer der sjælendt noget godt ud af Lene, jeg glæder mig til at høre om resten af bogen.
    God dag.

    SvarSlet
  4. Jeg elsker den slags aha-oplevelser fra litteraturens verden, kender det så godt og det er skønt. Nu vil jeg google Sue Monk Kidd ...
    Klem og en dejlig dag til dig, Lene!

    SvarSlet
  5. Det er så livsbekræftende at vide, at vi ikke er alene.
    Varme klem.

    SvarSlet
  6. Det er så rart med drømmer - noen våkner man bare fra, og går videre med en gang....det var bare en drøm. Mens andre drømmer kan sette deg i en spesiell stemning i lang tid - akkurat som om drømmen skal fortelle deg noe, men du klarer ikke helt å gripe tak i budskapet.

    Du får ha en flott dag, og gled deg til du får lest ferdig boka - den er kjempebra :-)

    Klem Siv

    SvarSlet
  7. Og takk for at du deler, alltid! ;-)
    God klem

    SvarSlet
  8. Så godt at du hadde den boken som gav deg "synet" tilbake;)..og takk for tips om en god bok.
    Du har vel lest den ferdig nå, så nyt kvelden videre og klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. Jeg skulle så gjerne også funnet lyset, for det er så mørkt rundt meg også. Jeg sliter med dager slik du har, og synes det er tungt. Jeg ønsker ikke å gi meg hen til mørket, det oppsluker meg så veldig og det gjør meg redd. Så jeg kaver på overflaten der jeg kan skimte lys.

    Dette innlegget var fint å lese kjære du. Du gir ord til det jeg selv opplever og sanser.Så takk for at du finnes her inne. Klem til deg.

    Marit

    SvarSlet
  10. Jeg finder også bøger på den måde. Jeg elsker at gå rundt i boghandlere (som regel i England) og bare sådan lidt fraværende kigge og røre og bladre. Og pludselig er der en bog, man bare må eje - og måske én til eller to. Og jeg går sjældent galt i byen med den slags bøger, der nærmest "falder" ned i mine hænder - de fleste bliver til glæder, som jeg elsker at fylde mine reoler med... ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.