onsdag den 20. oktober 2010

Loven om tiltrækning

Ah, hvor har jeg sovet godt. Det er onsdag morgen og Oktober og jeg sidder som så mange gange før over morgenkaffen, mens mørket endnu smyger sig om hushjørnerne. Inden længe vil lyset begynde at blande sig, forsigtigt, stille og om en god halv time er det lyst.
En ny dag! Oktober smiler og ser på mig. Du ser anderledes ud i dag, min ven. Veludhvilet, ja, men også ... lidt mere rolig.
Hun har helt ret, Oktober. Jeg har det meget bedre i dag. Det er som U2 synger i en af deres altid gode sange: Some days are better than others! Eller nogle dage har vi det bare bedre! Men kan vi selv påvirke vores dag eller er det helt tilfældigt? Selvfølgelig har man et godt udgangspunkt, når man som jeg har sovet godt. Men kan man fra morgenstunden beslutte, at dagen bliver god? Det tror jeg på, man kan! Starte med at tænke positivt og tænke på alle de ting, man er taknemmelig for. Prøv at tænk på noget dejligt fra det øjeblik, du slår øjnene op. For det du tænker, føler du. Og det du føler, tiltrækker du.
Det var vist en god film, du så i går aftes, siger Oktober. Måske skal vi se den sammen en dag. Oktober var ikke hjemme i går. Hun gik i tur i aftenmørket på date med et kommende haglvejr. Tænkte, at hun måske kunne få ham på bedre tanker. Vende om måske. Jeg ved ikke, om det lykkedes. Men hun gjorde en indsats. Jeg så film. Jeg genså en film som hedder "The Secret" og som kort fortalt handler om loven om tiltrækning. Det var et kærkomment gensyn og jeg så den lige i rette øjeblik. Jeg havde sådan brug for at blive mindet om, hvordan det hænger sammen. Og da jeg genså den, siddende med mit notatblok som en flittig studerende, vidste jeg igen hvordan det er. Jeg mærkede det. En helt anderledes fornemmelse bredte sig i kroppen på mig og mine tanker blev mildere. Gode tanker dukkede op. En ide dukkede op. En ide til noget, jeg vil skrive om!
Jeg er taknemmelig for, at en kær ven mindede mig om  hemmeligheden i går. En hemmelighed, som slet ikke burde være en hemmelig, men almindelig viden og lærdom for alle! Hele verden, alle mennesker. I dag smiler jeg og er helt sikker på, at jeg får en god dag. Det har jeg nemlig bestemt! Og jeg kan mærke forskellen, som jeg rejser mig fra morgenbordet og begiver mig ud i morgenen.
Mere senere. Når du læser dette, så tænk en god tanke. Tænk på noget, du er taknemmelig over. Plant et smukt billede i dit indre og fokuser på det. Prøv at mærke forskellen. Jeg har plantet endnu en skovsø i mit indlæg. Der er pludselig kommet flere. Skovsøer og gode tanker. Tak for det.

8 kommentarer:

  1. God morgen, Lene. Jeg har ikke set filmen, men jeg hørte bogen som lydbog på vej til og fra Fyn engang. Vi sad og spøgte med, at vi meget gerne ville tiltrække lidt flere penge... og da vi kom hjem, lå der penge tilbage fra skat...

    Lige nu sidder jeg her og vågner langsomt, mens jeg tænker gode tanker. Ja, det bliver en god dag, tror jeg. En effektiv OG hyggelig dag! Sådan som det helst skal være... ;-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det en dejlig måde at starte dagen på Lene, den har allerede smittet mig noget så eftertrykkeligt, og så kommer der garanteret noget godt ud af ønskerne/dagen.
    God dag og klem herfra.

    SvarSlet
  3. Det er en kunst å fokusere på det gode og det positive i hverdagen, men greier du det, så får du selv gode stunder og gode dager;) Idag skal jeg fokusere på det positive med at landskapet er helt hvitt etter nattens snøfall...:D
    ha en riktig god dag fortsatt og klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. ;) Jeg er så enig at tankens kraft er viktig og full av makt. Men så har en ting i livet sitt så dukker opp som er vankelig å gjøre noe med... Som kan stjele en hel del med energi og livsmot... En stor utfordring å skulle klare å tenke positivt da...:)

    I dag skal jeg også tenke positivt. Dagen er hvit, fin og faktisk deilig! :)

    Ha en finfin fag kjære danske venn!

    Klem

    SvarSlet
  5. Tankens kraft!!!
    Jeg sitter også her og smiler i dag! Er hjemme på høstferie hos min familie - her er det kaldt, men solen skinner. Oktober er i godt humør - det kjenner jeg også!!!
    Ha en vakker dag!
    Klem fra Lunalu

    SvarSlet
  6. En av mine gode tanker akkurat nå, er om, og til deg. Håper at du har hatt en fin onsdag så langt, og at fortsettelsen blir like god.
    KLEM.

    SvarSlet
  7. Tankens kraft er viktig Lene...jeg jobbet med den igår etter at oktober flørtet villt og uhemmet med både snø og hagl....så jeg kjørte på jobb i snøfokk og snøføre imorrest. Det gikk bra:) Kom meg vel hjem også:)
    Nå skal jeg gå tur med Major...skal sjekke om jeg berger uten icebug....men ullunder og lue må på.
    Ha en fin ettermiddag, kos deg, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.